Læsetid: 8 min.

’Der er ikke nogen stramning, som vi afviser på forhånd’

For hurtige beslutninger og symbolpolitik er nogle af årsagerne til, at lovgivningen på udlændingeområdet ændres oftere end hver tredje måned, mener kritikere, som kalder de mange justeringer et problem for retssikkerheden. Venstres udlændingeordfører finder ændringerne nødvendige på grund af flygtningekrisen og vil ikke afvise, at man i fremtiden skal have boet i Danmark i 20 år for at få permanent ophold
Reglerne for familiesammenføring er blevet ændret 15 gange de seneste 15 år. Det skaber en grundlæggende usikkerhed og manglende forudsigelighed for borgerne, mener kritikere. Maher Jokhadar på billedet her er flygtet fra Syrien og havde ventet et år på at blive familiesammenført med sin kone og fire børn, da Information mødte ham i marts i år.

Reglerne for familiesammenføring er blevet ændret 15 gange de seneste 15 år. Det skaber en grundlæggende usikkerhed og manglende forudsigelighed for borgerne, mener kritikere. Maher Jokhadar på billedet her er flygtet fra Syrien og havde ventet et år på at blive familiesammenført med sin kone og fire børn, da Information mødte ham i marts i år.

Ulrik Hasemann

5. december 2016

I det nye regeringsgrundlag forlyder det uden videre uddybning, at regeringen »vil skærpe betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab«.

Desuden erklærer Lars Løkke Rasmussens nye trekløverregering, at den vil »stramme kravene til familiesammenføring for de udlændinge, der har ringere forudsætninger for at blive integreret i samfundet«.

Reglerne for familiesammenføring er senest blevet ændret i juni og februar i år, mens reglerne for statsborgerskab sidst blev lavet om i oktober 2015.

Læs også: Udlændingelovgivning ændres hyppigere end hver tredje måned

En oversigt over væsentlige ændringer i udlændinge- og integrationslovgivningen, som Dansk Flygtningehjælp har lavet, viser, at der siden 2002 i alt er lavet 68 væsentlige ændringer i udlændinge-, repatrierings- og indfødsretsreglerne – det er i gennemsnit en ændring mere end hver tredje måned.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Mads Berg
Pia Qu og Mads Berg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg arbejde i Norge i begyndelsen af 80'erne og allerede efter omkring små to år med adresse i Norge, så var jeg registeret som immigreret. Det at være dansker er snart lig med at man mister sin rettigheder, hvis man bare i et minut vender ryggen til - Det skulle de indføre i deres F.... kanon om danskhed: Hvis du er lidt uopmærksom så mister du din danskhed. Danskhed er konstanst forsvarsbevidsthed som på narsicistisk måde uddybes i bundløs sump af mistænksomhed.....
....Nå! det er udansk at reflektere over hvad vores indsnæverethed gør ved os som mennesker...

Inge Lind, Karsten Aaen, Ole Frank, Leif Høybye, Gert Romme, Lars Bo Jensen og Mads Berg anbefalede denne kommentar

@ Poul Solrart Sørensen,

Tak for dit informative indlæg. Det er da rart ikke at stå alene.

Tidligere, når vi boede udenfor Danmark, havde vi stemmeret, skattefradrag, ret til gratis lægehjælp, ret til dagpenge og så videre.

Nu har vi, som danske skattebetalere, igen boet udenfor Danmark i en årrække. Og nu har vi faktisk kun ret til at betale - ja, netop skatten. Og man undersøger selvfølgelig nidkært, at vi kke tjener andre penge.
Men vi har ingen stemmeret og ingen skattefradrag. Og hvis vi bliver syge under et Danmarks-besøg, så har vi ret til behandling, - hvis altså vi betaler for det, og der gives selvsagt ingen kredit, til vi kommer hjem.

Det er altså den måde, danskerne og deres politikere ser på afvigere og udlændinge. Og der må jo være noget galt i Danmark, når arbejdsløsheden stiger igen i 3. kvartal, samtidig med at sammenligelige nabolande som Tyskland, Sverige og Norge har højkonjunktur.

Og f.eks. Sverige, der modtog 162.000 flygtninge over 8 måneder, skal nu til at importere 64.000 arbejdstagere om året frem mod år 2030. - Hvorfor ikke Danmark? Og hvorfor uddanner man ikke flygtningene til relevante jobs, og sætter dem i reelt og ustøttet arbejde.

Og inden alle kritikkerne falder over mig, kan jeg oplyse, at jeg tilfældigt i morges så en på svensk hjemmeside, at den kommune, hvor 50-55% af borgerne er født udenfor Sverige, også er den, der er svensk mester i at etablere reelle jobs. Kommunen hedder Gnosjö, og er i høj grad en udkantkommune som f.eks. Lolland-Falster.

Inge Lind, Karsten Aaen, Ole Frank, ingemaje lange og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ledighed 8,0 6,6 Prosent
Arbejdsløshed blandt unge 20,4 10,5 Procent
Arbejdsløshed blandt unge kvinder 19,2 10,1 Procent

De første tal er svenske. De sidste tal er danske. Hej hvor det går i fosterlandet.

Gert Romme
Det var ikke bare den danske stat det var galt med. Jeg blev tvunget til at rejse hjem fordi min daværende bank krævede at jeg indfriede hele mit studielån på en gang. Det er både blevet svære at være menneske og dansker. Sikke opløftende nyheder fra Gnosjö set herfra Lolland.:-)

@ Jens Peter Hansen,

Tak for din oplysning. Jeg kender hverken de danske eller svenske tal for arbejdsløshed, men jeg ved, at Sverige som de fleste andre lande anvender OECD´s opgørelsesmetode, som også EU anbefaler.

Og efter OECD´s opgørelse medregnes alle arbejdsløse, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Medens Danmark bruger egen målemetode, der har skiftet over tid. Men netop nu regner Danmark alle i en eller anden form for aktivering som i beskæftigelse. Det pynter da også gevaldigt i statistikken.

Karsten Aaen, Carsten Wienholtz og ingemaje lange anbefalede denne kommentar