Læsetid 8 min.

’Der er ikke nogen stramning, som vi afviser på forhånd’

For hurtige beslutninger og symbolpolitik er nogle af årsagerne til, at lovgivningen på udlændingeområdet ændres oftere end hver tredje måned, mener kritikere, som kalder de mange justeringer et problem for retssikkerheden. Venstres udlændingeordfører finder ændringerne nødvendige på grund af flygtningekrisen og vil ikke afvise, at man i fremtiden skal have boet i Danmark i 20 år for at få permanent ophold
Reglerne for familiesammenføring er blevet ændret 15 gange de seneste 15 år. Det skaber en grundlæggende usikkerhed og manglende forudsigelighed for borgerne, mener kritikere. Maher Jokhadar på billedet her er flygtet fra Syrien og havde ventet et år på at blive familiesammenført med sin kone og fire børn, da Information mødte ham i marts i år.

Reglerne for familiesammenføring er blevet ændret 15 gange de seneste 15 år. Det skaber en grundlæggende usikkerhed og manglende forudsigelighed for borgerne, mener kritikere. Maher Jokhadar på billedet her er flygtet fra Syrien og havde ventet et år på at blive familiesammenført med sin kone og fire børn, da Information mødte ham i marts i år.

Ulrik Hasemann
5. december 2016

I det nye regeringsgrundlag forlyder det uden videre uddybning, at regeringen »vil skærpe betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab«.

Desuden erklærer Lars Løkke Rasmussens nye trekløverregering, at den vil »stramme kravene til familiesammenføring for de udlændinge, der har ringere forudsætninger for at blive integreret i samfundet«.

Reglerne for familiesammenføring er senest blevet ændret i juni og februar i år, mens reglerne for statsborgerskab sidst blev lavet om i oktober 2015.

Læs også: Udlændingelovgivning ændres hyppigere end hver tredje måned

En oversigt over væsentlige ændringer i udlændinge- og integrationslovgivningen, som Dansk Flygtningehjælp har lavet, viser, at der siden 2002 i alt er lavet 68 væsentlige ændringer i udlændinge-, repatrierings- og indfødsretsreglerne – det er i gennemsnit en ændring mere end hver tredje måned.

Og det er vel at mærke, hvad Dansk Flygtningehjælp betegner som væsentlige ændringer, der har et vist omfang og en vis tyngde.

Med det nye regeringsgrundlag vil det blive 15. gang, man ændrer i familiesammenføringsreglerne og ligeledes 15. gang, man ændrer reglerne for indfødsret på bare 15 år. Med den nye finanslov vil man desuden ændre reglerne for permanent ophold for tiende gang i perioden.

Juraprofessor på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen var klar over, at udlændingelovgivningen er genstand for mange ændringer.

Alligevel overrasker det ham, at antallet er så højt.

Læs også: Regeringen har ret. Der er behov for et nyt asylsystem

Han mener, de hyppige lovændringer kan være et problem for retssikkerheden, da det skaber grundlæggende usikkerhed og manglende forudsigelighed for borgerne, når for eksempel målstregen for en permanent opholdstilladelse konstant flytter sig.

Og så hæfter han sig ved, at der er tale om lovændringer, som rammer en stor gruppe mennesker.

»Ændringer i reglerne for familiesammenføring og permanent opholdstilladelse rammer jo bredt. Det er ikke noget, der for eksempel kun angår kriminalitet og udvisninger, og noget, man kan undgå, hvis man opfører sig eksemplarisk. De her regler går jo ud over alle og handler om, hvorvidt folk kan leve et så vidt muligt normalt liv med udsigt til stadig øget integration i Danmark,« siger han.

Menneskeretsligt problem

Også på Institut for Menneskerettigheder finder jurist Lucienne Jørgensen de mange lovændringer problematiske. Selv om politikere selvfølgelig har ret til at ændre i lovgivningen, stiller Den Europæiske Menneskeretsdomstol krav til, at love og regler skal være så tilpas klare, at borgere kan overskue og forudse konsekvenserne af dem. Derfor skaber den hyppige forandring af lovgivningen et menneskeretligt problem, mener hun.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at regeringen reviderer lovgivningen, så den bliver mere klart formidlet. Lucienne Jørgensen tilføjer, at man med fordel kunne begynde at vente med at ændre lovgivningen, indtil man ved, om den tidligere lovændring virker efter hensigten, eller hvad der i stedet vil virke.

»For eksempel har man jo set store pakker med ændringer med få års mellemrum. Så inden man ser effekterne af ændringerne, har man lavet en ny ændring. Man kunne overveje at få lidt mere viden om effekten, og hvad der virker, i stedet for hele tiden at ændre det igen,« siger Lucienne Jørgensen.

Det er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm enig i. Han mener, en af årsagerne til de hyppige lovændringer er, at der ofte er tale om symbol- og signalpolitik, hvor intentionen med lovgivningen er en anden end de officielle begrundelser.

Han nævner den såkaldte smykkelov som et eksempel, hvor sigtet nærmere var at sende et signal til omverdenen end at lovgive for rent faktisk at modtage pengebeløb fra flygtninge.

Ligesom Jens Vedsted-Hansen mener Andreas Kamm, at de mange ændringer og stramninger har negative konsekvenser for både retsstilling og integration. Han peger på den store kløft, der eksempelvis er ved at opstå mellem, hvad man gør for at sikre danske børns og forældres ret til samvær efter en skilsmisse, og hvordan man samtidig konstant forlænger flygtninges muligheder for familiesammenføring.

»Der er opstået en fortælling om, at flygtninge er nogen, man kan behandle dårligere og anderledes end os andre. Når vi siger, at alle er lige for loven med ret til den samme hjælp, hvis de er i den samme situation, så gælder det bare ikke flygtninge. Så vi rører i øjeblikket ved nogle fundamentale ligheds- og retfærdighedsbetragtninger, som de fleste tager for givet,« siger Andreas Kamm.

Farvel til permanent ophold?

En god del af de mange ændringer i udlændingelovgivningen blev faktisk lavet, da SRSF- og SR-regeringen løsnede op på visse af VK-regeringens stramninger. Alligevel må det ses som enkelte skridt i modsat retning på et område, hvor lovgivningen overordnet set kun bliver strammere.

Med ændringerne, som blev aftalt i forbindelse med den nye finanslov, skal man have opholdt sig lovligt i Danmark i otte år, frem for i dag seks år, for at opnå permanent ophold. Er man ikke flygtning, men indvandrer fra et ikkeeuropæisk land skal man – endnu inden vedtagelsen af regeringsgrundlagets annoncerede stramninger – have haft permanent ophold i mindst tre år, før man kan få familiesammenføring. Man kan altså, når den aftalte ændring af reglerne for permanent ophold træder i kraft, tidligst søge om familiesammenføring efter sammenlagt 11 år i landet.

– Men kan det bare blive ved på den måde? Hvordan kommer lovgivningen til at se ud, hvis det fortsætter sådan her de næste 20 år?

»Meget relevant og godt spørgsmål – tænker sommetider det samme, men har ikke noget godt svar,« lyder det fra Jens Vedsted-Hansen.

Hos Dansk Flygtningehjælp forestiller Andreas Kamm sig ikke, det er en udvikling, der vender lige foreløbig.

»Man kan jo nå dertil, hvor man simpelthen ikke giver muligheden for permanent ophold længere. Eller statsborgerskab. Man kan jo stramme i det uendelige, hvor man sætter flere og flere regler op for, hvad der skal til. Så jeg tænker ikke, at vi er færdige, for politikerne kan blive ved med at finde på nye ting og flytte grænserne for at holde presset på det her område,« siger han.

Ingen grænse for stramninger

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Integrationsminister Inger Støjberg (V). Men Venstres udlændinge- og integrationsordfører Marcus Knuth mener, at den tiltagende mængde flygtninge i verden nødvendiggør en stadig strammere politik.

Han vurderer, at stramningerne har haft den ønskede effekt, og er derfor ikke enig i, at man strammer lovgivningen for hurtigt.

Udlændingeordføreren anerkender ikke, at lovgivning som smykkeloven var symbolpolitik, men erkender, at mange af reglerne er vedtaget for at sende signal til folk uden for Danmarks grænser.

– Du ser det ikke som et retssikkerhedsmæssigt problem at lovgive over for borgere her i landet med formålet at sende et signal udadtil?

»Selvfølgelig ønsker vi, at de stramninger, vi er kommet med i Danmark, er noget, som folk er opmærksomme på. Og vi har jo set, at menneskesmuglere af og til har haft tabeller over, hvilke lande i Europa du får flest penge i og så videre. Det var jo blandt andet derfor, vi sænkede integrationsydelsen. Men vi gennemfører jo ikke alene lovgivning for signalværdien, vi gør det for, at det har en effekt,« siger han.

– Kan du forestille dig, at der på et tidspunkt kan være grund til at lempe reglerne på udlændingeområdet?

»Ikke inden for en overskuelig periode. Ikke så længe, der ikke er 100 procent styr på Europas ydre grænser. Men vi er jo åbne for, at det skal blive endnu mere smidigt at komme til Danmark og arbejde, så vi vil gerne gøre det endnu nemmere for Mærsk at ansætte en ingeniør fra USA eller Canada. Men for folk, der kommer illegalt hertil, og asylansøgere vil der kun komme flere stramninger.«

– Men de stramninger, I lægger op til for permanent ophold og familiesammenføring, gør det jo heller ikke ligefrem mere attraktivt for en amerikaner at komme hertil?

»Selvfølgelig rammer dele af stramningerne en bredere gruppe, men det plejer ikke at være et større problem for folk, der kommer hertil fra et vestligt land for at arbejde lovligt. Men det ærgrer mig, når vi tidligere på året så, at DF og Socialdemokratiet uden om regeringen afskaffede Greencard-ordningen, som jo netop handlede om folk, der kan komme hertil lovligt og arbejde,« siger Marcus Knuth.

Han forklarer, at Venstres øvre grænse for at stramme reglerne i øjeblikket er de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, men at man har tænkt sig »at tage et kritisk kig på dem«.

»Men vi har sagt igen og igen, at der er ikke nogen stramning, som vi afviser på forhånd, hvis situationen kræver det.«

– Så det er ikke utænkeligt, at man i fremtiden skal have boet her i 20 år, før man kan få permanent ophold?

»Jeg vil ikke sætte tal på. Men vi har jo i regeringsgrundlaget sagt, at vi vil stramme reglerne for ophold og familiesammenføring, men de præcise detaljer ligger ikke klar endnu,« siger Marcus Knuth.

14 år med stramninger

Mens lovgivningen for familiesammenføring snart ændres for 15. gang på 15 år, er reglerne om permanent ophold ’kun’ blevet ændret ti gange. Her en kort oversigt over ændringerne i sidstnævnte siden 2002 til og med næste års finanslov:

2002

Den tidsmæssige grænse for permanent ophold flyttes fra 3 til 7 år. Karensperiode som følge af kriminalitet skærpes, og betingelsen om ikke at have gæld til det offentlige skærpes.

2003 

Mulighed for hurtigere adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse til velintegrerede udlændinge (efter 5 og i nogle tilfælde 3 år).

2006

 Betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes.

2007 

En integrationseksamen (2½ års fuldtidsbeskæftigelse og krav om bestået prøve i dansk) samt øvrige skærpelser indføres for tidsubegrænset opholdstilladelse.

2010 

Indførelse af pointsystem i reglerne for tidsubegrænset ophold (krav om 100 point i alt, heraf 70 for at opfylde ufravigelige krav; beskæftigelse, selvforsørgelse, prøve i Dansk 2 m.v.) og 30 for supplerende krav (aktivt medborgerskab og yderligere integrationsresultater i form af dansk, beskæftigelse eller uddannelse).

Indførelse af gebyr for ansøgning om tidsubegrænset ophold.

2011

Skærpede krav til herboende ægtefælle i form af overførsel af kravene i reglerne om tidsubegrænset ophold.

2012

Nye betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder:

  • Afskaffelse af pointsystemet.
  • Ikke længere krav om udvist aktivt medborgerskab.
  • Krav om 5 års ophold i Danmark.
  • Krav om fuld beskæftigelse eller uddannelse i mindst 3 ud af de forudgående 5 år samt krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse; deltidsbeskæftigelse tæller forholdsmæssigt.
  • Beskæftigelseskravet gælder ikke for folke- og førtidspensionister.
  • Flygtninge kan – på visse betingelser – få tidsubegrænset opholdstilladelse efter 8 års ophold, selv om de ikke opfylder dele af betingelserne.

2016

Skærpede regler om tidsubegrænset ophold: Særreglerne for flygtninge ophæves.

De grundlæggende krav skærpes, dvs. bl.a.:

  • Krav om 6 års ophold
  • Krav om 2½ års fuldtidsbeskæftigelse ud af sidste 3 år; uddannelse kan ikke som tidligere indgå i opfyldelse af kravet
  • Krav om danskkundskaber på niveau med prøve i Dansk 2

Supplerende krav:

  • Mindst 2 ud af 4 supplerende krav skal opfyldes; for folke- og førtidspensionister kun 1.

De 4 krav er:

  • Medborgerskab (bestået særlig prøve eller dokumentation for frivilligt arbejde).
  • Beskæftigelse i mindst 4 år.
  • Danskkundskaber på niveau med Dansk 3.
  • Årlig indkomst på 270.000 kr.
  • Gebyrer for ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.

2017

Med Finansloven 2017 aftales det, at man skal have opholdt sig lovligt i Danmark i 8 år for at opnå permanent ophold.

Kilde: Dansk Flygtningehjælp 2016, Finansloven 2017

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for Mads Berg
    Mads Berg
Pia Qu og Mads Berg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Jeg arbejde i Norge i begyndelsen af 80'erne og allerede efter omkring små to år med adresse i Norge, så var jeg registeret som immigreret. Det at være dansker er snart lig med at man mister sin rettigheder, hvis man bare i et minut vender ryggen til - Det skulle de indføre i deres F.... kanon om danskhed: Hvis du er lidt uopmærksom så mister du din danskhed. Danskhed er konstanst forsvarsbevidsthed som på narsicistisk måde uddybes i bundløs sump af mistænksomhed.....
....Nå! det er udansk at reflektere over hvad vores indsnæverethed gør ved os som mennesker...

Inge Lind, Karsten Aaen, Ole Frank, Leif Høybye, Gert Romme, Lars Bo Jensen og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

@ Poul Solrart Sørensen,

Tak for dit informative indlæg. Det er da rart ikke at stå alene.

Tidligere, når vi boede udenfor Danmark, havde vi stemmeret, skattefradrag, ret til gratis lægehjælp, ret til dagpenge og så videre.

Nu har vi, som danske skattebetalere, igen boet udenfor Danmark i en årrække. Og nu har vi faktisk kun ret til at betale - ja, netop skatten. Og man undersøger selvfølgelig nidkært, at vi kke tjener andre penge.
Men vi har ingen stemmeret og ingen skattefradrag. Og hvis vi bliver syge under et Danmarks-besøg, så har vi ret til behandling, - hvis altså vi betaler for det, og der gives selvsagt ingen kredit, til vi kommer hjem.

Det er altså den måde, danskerne og deres politikere ser på afvigere og udlændinge. Og der må jo være noget galt i Danmark, når arbejdsløsheden stiger igen i 3. kvartal, samtidig med at sammenligelige nabolande som Tyskland, Sverige og Norge har højkonjunktur.

Og f.eks. Sverige, der modtog 162.000 flygtninge over 8 måneder, skal nu til at importere 64.000 arbejdstagere om året frem mod år 2030. - Hvorfor ikke Danmark? Og hvorfor uddanner man ikke flygtningene til relevante jobs, og sætter dem i reelt og ustøttet arbejde.

Og inden alle kritikkerne falder over mig, kan jeg oplyse, at jeg tilfældigt i morges så en på svensk hjemmeside, at den kommune, hvor 50-55% af borgerne er født udenfor Sverige, også er den, der er svensk mester i at etablere reelle jobs. Kommunen hedder Gnosjö, og er i høj grad en udkantkommune som f.eks. Lolland-Falster.

Inge Lind, Karsten Aaen, Ole Frank, ingemaje lange og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Ledighed 8,0 6,6 Prosent
Arbejdsløshed blandt unge 20,4 10,5 Procent
Arbejdsløshed blandt unge kvinder 19,2 10,1 Procent

De første tal er svenske. De sidste tal er danske. Hej hvor det går i fosterlandet.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Gert Romme
Det var ikke bare den danske stat det var galt med. Jeg blev tvunget til at rejse hjem fordi min daværende bank krævede at jeg indfriede hele mit studielån på en gang. Det er både blevet svære at være menneske og dansker. Sikke opløftende nyheder fra Gnosjö set herfra Lolland.:-)

Brugerbillede for Gert Romme

@ Jens Peter Hansen,

Tak for din oplysning. Jeg kender hverken de danske eller svenske tal for arbejdsløshed, men jeg ved, at Sverige som de fleste andre lande anvender OECD´s opgørelsesmetode, som også EU anbefaler.

Og efter OECD´s opgørelse medregnes alle arbejdsløse, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Medens Danmark bruger egen målemetode, der har skiftet over tid. Men netop nu regner Danmark alle i en eller anden form for aktivering som i beskæftigelse. Det pynter da også gevaldigt i statistikken.

Karsten Aaen, Carsten Wienholtz og ingemaje lange anbefalede denne kommentar