Læsetid 5 min.

Også myndighederne tvivler på, at Danmarks atomkirkegård vil være klar til tiden

Folketinget besluttede i 2003, at Danmark skulle have ryddet atomaffaldet i Risø i 2023. Men selv myndighederne har udtrykt usikkerhed om, hvorvidt det overhovedet kan nås
Det farlige affald, der ligger på Risø, har længe været debatteret, for det er de færreste kommuner, der vil lægge grund til. Nu ser det ud til, at tidsplanen for et slutdepot er skredet.

Det farlige affald, der ligger på Risø, har længe været debatteret, for det er de færreste kommuner, der vil lægge grund til. Nu ser det ud til, at tidsplanen for et slutdepot er skredet.

Tor Birk Trads
15. december 2016

Tidsplanen for afviklingen af atomaffald ved Risø kan skride, fordi Danmark ikke har besluttet sig for det rette valg af kirkegård.

Hvis tidsplanen skrider, og Risø ikke er ryddet omkring 2023, kan det give et problem med sikkerheden på grund af klimaforandringerne, med mindre man kaster sig ud i en kostbar kystsikring. 

Ved et møde i Forsknings- og Uddannelsesministeriet i går fremlagde GEUS resultaterne af en ny foreløbig undersøgelse af betingelserne for et geologisk slutdepot, der kan holde i tusindvis af år – en løsning, de politiske partier ellers valgte at se bort fra i 2015, da regeringen udpegede fem lokationer i Udkantsdanmark til et såkaldt overfladenært mellemdepot, hvor atomaffaldet vil kunne opbevares sikkert i ca. 100 år.

Jurist og miljøaktivist Niels Henrik Hooge fra NOAH siger:

»Såfremt der satses på et geologisk slutdepot, betyder det, at hele lokaliseringsprocessen efter al sandsynlighed skal gå om, hvad der vil have betydning for de fem omegnskommuner, der allerede er valgt ud som mulige værtssteder for det eksisterende slutdepotprojekt.«

Lokal modstand

Det vakte voldsom lokal modstand mange steder, da regeringen udpegede Bornholm, Lolland, Nordøstfyn, Skive og Salling som egnede steder til et mellemdepot. 

Slutdepotet, hvor atomaffaldet deponeres dybere i jorden, er kommet på bordet igen efter kritik fra bl.a. Johan Swahn fra Miljøorganisationernes Atomaffaldsundersøgelse i Göteborg samt eksperter i Tyskland af mellemlagerløsningen.

Johan Swahn deltog i mødet i Forsknings- og Uddannelselsesministeriet i går.

»Det er et spørgsmål om, hvilken kvalitet Danmark ønsker i løsningen af atomaffaldsproblemet. Danmark bør tænke sig grundigt om og starte hele processen forfra, så I får den fornødne lokale forankring til den rigtige løsning.«

Han peger på, at det ikke er usædvanligt, at det har taget andre lande 30-40 år at nå frem til den rigtige løsning. Derfor advarer han mod hastværk.

Læs også

Spørgsmålet er, om Danmark overhovedet kan nå at finde en løsning inden for den fastsatte tidsfrist. Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen varetager som nukleare tilsynsmyndigheder tilsynet med de nukleare anlæg i Danmark, herunder at afviklingen af de nukleare anlæg ved Risø foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Allerede sidste år konstaterede Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen selv, at det kan komme til at knibe med at blive færdig til 2023.

Kan ikke nåes

I 2003 vedtog Folketinget ellers, at arbejdet med afviklingen af affaldet på forsøgsstationen, som atomteoriens fader Niels Bohr i sin tid var den store drivkraft bag, skulle være afsluttet i 2023.

Men der er stadig ikke truffet en beslutning om, hvor affaldet skal deponeres, og der er stor usikkerhed om, hvorvidt fristen faktisk holder, selv hos de ansvarlige myndigheder.

»Færdiggørelsen af afviklingen er i stigende grad afhængig af forløbet omkring etablering af et mellemlager eller et slutdepot for det danske radioaktive affald,« hedder det i efteråret 2015 i en statusrapport for den nukleare sikkerhed fra Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen.

Udviklingen »kan betyde, at de endelige trin i afviklingsarbejdet med de nukleare anlæg ikke kan gennemføres inden for tidsrammen sat i B 48«, som Folketingets vedtagelse fra 2003 hed, konstaterer myndighederne.

Hvad der skal ske med det danske atomaffald, der primært stammer her fra forskningscentret Risø, er der uenighed om – ikke kun i Danmark, men også i vores nabolande.
Læs også

Hvis det ikke lykkes at færdiggøre afviklingsarbejdet i 2023, opstår der et nyt problem: Klimaforandringerne kræver omfattende kystsikring af halvøen i Roskilde Fjord, hvis atomaffaldet skal opbevares sikkert her efter 2023.

»På baggrund af forventningen om en generelt øget forekomst af ekstreme klimatiske situationer og stigning i havniveauet over de næste 50-100 år, vurderes de omtalte tiltag (til oprettelse af sikkerheden ved de nukleare anlæg under lignende fremtidige forhold i Roskilde Fjord, red.) ikke at være tilstrækkelige til at bevare det nuværende niveau af sikkerhed i mere end en begrænset periode efter 2023, hvor afviklingsarbejdet i medfør af B 48 bør være afsluttet. Opretholdelse af sikkerheden ved fortsat lagring på de nuværende lokaliteter i en årrække efter 2023 kræver således implementering af yderligere sikkerhedstiltag på baggrund af fornyede vurderinger og risici og konsekvenser,« skriver Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen.

Tre muligheder

Information har tidligere afdækket, at vandstanden ved Risø inderst inde i Roskilde Fjord nåede 206 centimeter over dagligt niveau som følge af stormen Bodil i 2013. Ved 300 centimeter ville fjordvandet være kommet i kontakt med ca. 1300 tromler af de ældste tromler med radioaktivt affald.

Problemet er, at afviklingsarbejdet afhænger af en plan for, hvad Danmark skal gøre af de 5-10.000 kubikmeter atomaffald fra Risø. Der har været tre muligheder i spil siden 2012: Et slutdepot, hvor affaldet kan deponeres endegyldigt, et mellemlager, hvor det vil kunne ligge i ca. 100 år eller eksport af det radioaktive affald.

I årevis har man forsøgt den enkleste løsning – eksport. Men ingen OECD-lande vil tage imod det – i nogle lande er det direkte forbudt, i de andre findes der slet ikke egnede anlæg til at tage sig af atomaffaldet.

Det var i går efter mødet ikke muligt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).

Arven efter Danmarks atomforsøg

1957-1964: Risø-anlæggene tages i brug.

1985: Folketinget beslutter, at atomkraft ikke skal være en del af dansk energiforsyning.

2000: Det sidste anlæg på Risø tages ud af drift.

2003: Folketinget beslutter, at anlæggene på Risø skal afvikles inden 2023, og at der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag for et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald.

2009: Folketinget behandler en redegørelse om etablering af et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald. Der bliver iværksat forstudier med henblik på at finde egnede lokaliteter til et slutdepot.

2011: Forstudierne til et slutdepot bliver offentliggjort.

2012: Politisk aftale om at der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag for en mellemlagerløsning. Imens fortsatte arbejdet med beslutningsgrundlaget for et slutdepot i form af omegnsstudier og miljøvurdering.

2013: Offentliggørelse af fem mulige lokaliteter for et slutdepot.

2015: Miljøvurdering af de fem lokaliteter for et slutdepot bliver offentliggjort. Samtidig bliver beslutningsgrundlaget for en mellemlagerløsning fremlagt. På et møde i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse beslutter de politiske partier, at der skal ske supplerende undersøgelser af mellemlagerløsningen. Så længe denne undersøgelse foregår, skal der ikke arbejdes videre med slutdepotløsningen. 

Senere samme år overføres ansvaret for deponering af radioaktivt affald fra Sundheds- og Ældreministeriet til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

2016: Udarbejdelse og afrapportering af de supplerende undersøgelser af mellemlagerløsningen forventes afsluttet ved årets udgang.

2017: Sagen skal igen behandles politisk.

Kilde: Forsknings- og Uddannelsesministeriet

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Klaus Seistrup
    Klaus Seistrup
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Anne Eriksen, Klaus Seistrup og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

PS: når politikkerne ikke kan/vil tage en beslutning om atomaffald fra Risø - hvordan kan VLAK-regeringen, så finde på at indskrive genoptaget forskning i atombrug i deres regeringsgrundlag?????

Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Mona Blenstrup, Viggo Okholm, Anne Eriksen og Klaus Seistrup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Nej, det er nok for besværligt at rydde op, det er der heller ikke penge i...
Men skattevæsenet, der fyrer man lidt erfarne folk og laver så senere en "deal", som starter på en frisk - milliarder? - ærgerligt?

Torben Skov, Dorte Sørensen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Problemet her er et tydeligt bevis på at drømmen om atomkraft hos nogen, bør skrinlægges for evigt.
Som vi i OOA i tidernes morgen argumenterede med, var det netop den problematik, som var den største anke mod atomkraft. Selve det der sker, når det kører er som bekendt rent, men alle sikkerhedsproblematikker og affaldet uha.

Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Dorte Sørensen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar