Nyhed
Læsetid: 4 min.

Oppositionen: ’Rent hykleri’ ikke at give flere penge til akut nødhjælp i Aleppo

Regeringen afviser at nedjustere det officielle skøn for antallet af flygtninge, der kommer til Danmark i år. Det kunne ellers frigive 200 millioner kroner, som kunne bruges til akut nødhjælp og til evakuering af civile fra Aleppo i Syrien, mener oppositionen, der beskylder regeringen for hykleri
Civile venter på at blive evakueret fra Aleppo i Syrien. Regeringen kunne passende bruge nogle af de penge, man ikke har brugt på modtagelse af flygtninge i Danmark i år, på at yde ekstraordinær nødhjælp til Syrien, mener oppositionen.

Civile venter på at blive evakueret fra Aleppo i Syrien. Regeringen kunne passende bruge nogle af de penge, man ikke har brugt på modtagelse af flygtninge i Danmark i år, på at yde ekstraordinær nødhjælp til Syrien, mener oppositionen.

Cem Genco

Indland
17. december 2016

Samtidig med at civile evakueres bus for bus fra de sønderbombede bydele i Aleppo i Syrien, afviser VLAK-regeringen at bruge ekstra 200 millioner kroner på akut nødhjælp og hjælp til evakueringen.

Det er det foreløbige resultat af en politisk uenighed, der er opstået i de seneste dage i kølvandet på forhandlingerne om finansloven, der blev vedtaget torsdag.

Regeringen henviser til, at man allerede med aktstykke nr. 40 netop har bevilget 525 millioner kroner til »en styrket nærområdeindsats« og humanitære indsatser i Syrien og Syriens nabolande. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har kritiseret oppositionen og kaldt forslaget om ekstra 200 millioner kroner for »politisk polemik«.

»Jeg er glad for, at Finansudvalget nu har godkendt regeringens aktstykke, som sender 525 mio af sted til nødhjælp & ofrene fra Syrien/Irak,« tweetede den nuværende finansminister og tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V) torsdag.

Bag uenigheden om ekstra akut nødhjælp på 200 millioner kroner gemmer der sig ifølge flere oppositionspolitikere en langt større brudflade, der går tværs gennem Folketinget, om, hvad danske udviklingsmidler kan og skal bruges til.

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) ser således uenigheden om de 200 millioner som »en virkelig principiel forskel på regeringen og opposition«.

»Regeringen presser citronen til det yderste og gør, hvad den kan, for at hive så mange kroner ud af udviklingsbistanden,« siger han.

»Regeringen tyvstjæler penge, der burde gå til udviklingsbistand,« supplerer finansordfører Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

Ifølge Radikale, SF, Alternativet og Socialdemokratiet burde regeringen tage konsekvensen af, at der ikke som anslået kommer omkring 10.000 asylansøgere til Danmark i år, men kun godt og vel 6.000 og nedjustere den officielle prognose. Og så bruge de ubrugte midler på nødhjælp til Aleppo her og nu. Men det har regeringen hidtil afvist.

Så sent som på et samråd torsdag morgen forklarede minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs således, at man altid anvendte den økonomiske redegørelse for tredje kvartal, og her er prognosen 10.000 forventede asylansøgere.

Men det passer ikke, forklarer både Martin Lidegaard og Lisbeth Bech Poulsen. De henviser til, at da der sidste efterår kom mange flere asylansøgere end forventet, justerede V-regeringen selv prognosen i fjerde kvartal.

Hvis man så ikke gør noget tilsvarende, når der i 2016 kommer færre asylansøgere end forventet, er det »rent hykleri«, mener Lisbeth Bech Poulsen.

Det er de ubrugte midler, der må være på grund af færre flygtninge, oppositionen foreslår brugt på akut nødhjælp til Aleppo.

»Regeringen har ført den stramme flygtningepolitik med det klare udgangspunkt, at pengene ville være bedre brugt i nærområderne. Og Kristian Jensen har mange gange sagt, at hver eneste sparet krone herhjemme skulle bruges i nærområderne. Men nu må man konstatere, at det sker bare ikke,« siger Martin Lidegaard og tilføjer, at Aleppo lige nu »nok er det sted i verden, hvor der er mest brug for pengene«.

Ifølge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet var det aktuelle antal registrerede asylansøgere fredag ca. 6.100.

»Det er ikke fair, at regeringen ikke vil lave en revision af asyltallet, når det går den anden vej. Ud over, at det er amoralsk, så er det også i modstrid med, hvad ministre i regeringen tidligere har lovet,« mener Martin Lidegaard.

Lisbeth Bech Poulsen forudser, at de sparede 200 millioner nu bare forsvinder ned i statskassen.

»For der er næppe nogen, der forestiller sig, at der her i årets sidste to uger skulle komme 3.900 asylansøgere. Så kendsgerningen er, at når regeringen ikke vil justere prognosen, bliver midlerne ikke brugt på udviklingsbistand,« siger hun.

Det fremgår af aktstykke 40, som Kristian Jensen hyldede i sin tweet, at der ud af den godt halve milliard skal bruges 125 millioner kroner på projekter i Syrien.

EU’s Regionale Trustfond til Afhjælpning af Syrienkrisen får således tilført 75 millioner, mens Internationalt NGO-konsortium i Syrien får tilført 50 millioner. Men begge projekter har ifølge aktstykket størst fokus på »langsigtede indsatser«, og der er således ikke umiddelbart afsat direkte penge til akut nødhjælp eller hjælp til evakueringen i Aleppo.

»Hvis regeringen havde støttet forslaget om 200 ekstra millioner, kunne det være blevet kørt igennem Finansudvalget som et aktstykke, og pengene kunne være blevet sendt af sted med det samme. Med én dags varsel,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Det er de såkaldte DAC-regler, som OECD har udarbejdet, der bestemmer, hvad midler, der er afsat til udviklingsbistand, kan bruges til.

»I forvejen presser regeringen OECD’s regler til det absolut yderste, bl.a. at udgifter til hjemsendelse eller udgifter til Flygtningenævnets sekretariat tages fra det beløb, der går til udviklingsbistand,« siger Martin Lidegaard.

Seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i udviklingsbistand kan ikke umiddelbart vurdere, om regeringen nu når den målsætning, som især De Konservative kæmpede så hårdt for, nemlig at 0,71 procent af Bruttonationalindkomsten (BNI) skal bruges til udviklingsbistand.

»Hvis vi regner med en tredjedel af det beløb, der var afsat til at modtage asylansøgere, så er det et betydeligt beløb,« siger han og tilføjer:

»Man kan i hvert fald konstatere, at FN har bedt om at få penge til bl.a. Syrien, og at bevillingerne fra de forskellige lande på ingen måde kommer i nærheden af, hvad der er bedt om, så i den forstand kunne 200 millioner fint bruges til nødhjælp og dermed anvendes til de formål, de oprindeligt var beregnet til, nemlig udviklingsbistand.«

På grund af juletravlhed i Finansministeriet har det ikke været muligt at få en kommentar fra Kristian Jensen.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Grethe Preisler

Er Kristian Jensen(V) vendt frygtelig tilbage til udenrigsministeriet?
Hvad så med Anders Samuelsen (LA)? Har han afløst Kristian Jensen i finansministeriet, eller sidder han stålsat i toppen af et træ igen?

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det er fortsat uklart, hvad der reelt ønskes "akut nødhjælp" til. En nærliggende tanke er, at der ønskes "akut nødhjælp" til våben og forsyninger til fortsat kamp. Det er næppe til de mennesker, der flyttes til områder kontrolleret af Bashar al-Assads regering. Udover Rusland efter sigende leverer nødhjælp, er anmodningen næppe fremsat af mennesker eller organisationer, som støtter Bashar al-Assad. En anden nærliggende tanke er, at oppositionen i Syrien ikke direkte har anmodet om akut nødhjælp men derimod indirekte om vestlig støtte til bekæmpelse af Bashar al-Assads styrker og allierede, d.v.s. krig mod Syrien, Rusland og Iran svarende til den militære støtte, der blev givet mod Saddam Hussein og Muhammar Gaddafi.

Det er det klare indtryk fra de første øjenvidnerapporter, der strømmer ud af det befriede Østaleppo, at Vestens nødhjælp til bydelen hidtil er endt hos terroristerne, der har opmagasineret den uden at dele den med de civile.

Måske er det derfor regeringen er så 'nærig'. Den kan ikke længere føle sig sikker på, at Assads fjender i de forskellige Al Qaeda-filialer (læs: koalitionens 'støvler på jorden') får forsyningerne.
I øvrigt de selvsamme umennesker som fx. CIJA (Center for International Justice and Accountability), Human Rights Watch, Amnesty International og de statsdrevne, propagandatunge amerikanske medier generelt læner sig så massivt opad, når de producerer 'beviser' mod Assads påståede brutalitet. Beviserne ville utvivlsomt kollapse fuldstændig uden terroristernes 'vidnesbyrd'.

I hvert fald er det endog rigtig svært at finde syrere, der ser det som axeptabelt at vælte Assad gennem fremmede terroristers krig og ødelæggelse, måske bort set fra terroristerne selv (i fald de overhovedet er syriske og det derfor er relevant, hvad de vil).

Til gengæld får de Hvide Hjelme 20 millioner kroner i direkte støtte fra Danmark. Denne organisation, der pynter sig med lånte fjer, og som ingen i Østaleppo har hørt om, undtagen nogle få, og da bestemt ikke for noget godt... De Hvide Hjelme har i efterhånden utallige sammenhænge bevist sin klare støtte til Isis. 20 millioner?!? Mere direkte bliver støtten til terroristernes sag næppe fra officiel dansk side.

De 14 højtstående efterretningsofficerer (fra USA, England, Frankrig, Tyskland, Tyrkiet, Israel, Marokko, Qatar og Saudiarabien), som meldes snuppet af befrielseshæren i en af terroristernes bunkers, det såkaldte AMC (Aleppo Media Center) i Østaleppo, har efter al sandsynligvis haft som en af deres opgaver at fremskaffe sådanne 'beviser' mod Assad. CIJA har aldrig lagt skjul på, hvor de fik deres oplysninger om den syriske hærs påståede brutalitet fra. Blot er den spegede oplysning blevet tiet ihjel, når FN-repræsentanter, NGO'er, regeringstalsmænd etc. har udtalt sig derom.

Det er altså sådan politikernes såkaldt oplyste grundlag for beslutninger som denne tilvejebringes: via terrorister. Når de da ikke blot støtter sig til anonyme og på anden vis fuldstændig uunderbyggede kilder - en praxis, der er gået voldsomt inflation i, og som aldrig ville gå i en retssag, en videnskabsrapport eller sågar en skoleopgave (jo, måske i billedkunst eller formning).

Samme destruktive praxis antager hurtigt censurlignende proportioner, når den får lov til at overskygge troværdigheden hos rigtige mennesker med rigtige førstehåndsoplysninger, der har været på rigtige steder og fået rigtige oplevelser - alt under påskud af, at sådanne mennesker nødvendigvis må være i lommen på Putin, blot fordi de rapporterer samme virkelighed som han.

Vore medier har således et kæmpeansvar for krigen mod Syrien. Det er mediernes kritikløse brug af spøgelseskilder, der den dag idag kan få politikere, ngo'er og journalister til i ramme alvor at kalde krigen for en borgerkrig, børnemorderne for moderate og sympatisørerne for aktivister.

Hvor troværdigt er det lige, at vi er i alliance med dem i Aleppo, der befries blot få dage efter, koalitionen holder op med at bombe Raqqa og vender den blinde satellit til i Mosul, så 5.000 jihadister fra netop disse byer med spritnyt militært isenkram (tanks, uniformer, våben, antiluftskyts etc.) kan genindtage Palmyra? Skal Rusland nu igen til at indtage en by, der er faldet i terroristernes hænder, og således nok engang med beskyldninger om krigsforbrydelser rydde op efter koalitionens strategiske svinestreger? Jeg tror det desværre.

Det er ikke pænt at sige det, men alt tyder på, at vi (koalitionen) har allieret os med samme terrorister, som er under anklage for at bombe vore byer. Det er kun et spørgsmål om tid, før dette står klart for enhver, der vil se. Derfor også den voldsomme raslen med 'fake news'-sablen, der sjovt (eller snarere tragisk) nok falder sammen med Palmyras fald og det vestlige narrativs totale kollaps med Aleppos befrielse. Timingen er ingen tilfældighed.

Det bringer mig til at tvivle oprigtigt på formålet med at indtage Mosul. Ja, om det overhovedet er det, vi gør. Efterhånden må man næsten tro, at det det bare er en paradeforestilling, der skal fungere som ly for at teste våbensystemerne, brænde kugler af og bevæbne terroristerne yderligere, inden en ny storoffensiv mod Syrien.

For alt vi ved, er det nøjagtig lige så muligt, at koalitionen er i Mosul for at 'befri' terroristerne, så de kan rette deres energi andetsteds hen. Indtil videre tyder hændelserne ifm. Palmyra på det, og koalitionens hidtidige agenda i bl.a. Aleppo, som nu bliver lagt for dagen i takt med, at vi får vidneudsagn en masse fra lykkelige, befriede aleppinere, lader desværre til at underbygge dette.

Mvh.