For nogle år siden holdt Per Fink, professor og leder af Afdeling for Funktionelle Lidelser, et relativt uskyldigt foredrag på Experimentarium i Hellerup med titlen Forfulgt af helbredsangst. Men det var nærmere professoren, der var forfulgt.
Udenfor stod en lille gruppe demonstranter med skilte og heftige anklager mod Per Finks forskning. Og inde i salen var der to blandt publikum, der med deres spørgsmål bidrog til en lettere belastet stemning.
Per Fink er blevet kaldt en af Danmarks »mest udskældte, forhadte og kritiserede læger.« I hvert fald blandt visse mindre patientforeninger og på de sociale medier. Og protester som dem uden for Experimentarium den aften er ikke usædvanlige.
Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, når Per Fink er Danmarks eneste professor i funktionelle lidelser, og han tilmed har udviklet en behandlingsmodel for en gruppe syge mennesker med invaliderende, men uforklarlige lidelser, der ikke kan måles af læger.
Det vurderes, at lidelserne, som tæller bl.a. kronisk træthedssyndrom, piskesmæld, irriteret tyktarm, bivirkninger af HPV-vaccine og fibromyalgi, rammer ca. 300.000 danskere årligt – heraf 40.000-50.000 så alvorligt, at de ikke kan arbejde.
Disse patienter har i årevis givet de praktiserende læger hovedbrud, og mange har følt sig misforståede. Og fagfolk, Information har talt med, er enige om, at det netop er Afdeling for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitetshospital og Per Finks fortjeneste, at denne patientgruppe, som ingen har kunnet placeret, er blevet taget alvorligt.
Men nu har 26 patientforeninger, herunder Dansk Handicap Forbund og Patientforeningen Danmark, der ifølge egne opgørelser tilsammen repræsenterer cirka 34.000 patienter, startet en underskriftsindsamling mod Per Finks »psykiatriske forskningsbegreb«: funktionelle lidelser.
Patientforeningerne mener, at kategorien skader patientsikkerheden og skaber risiko for fejlbehandlinger, fordi fagfolk som Per Fink gør fysiske sygdomme til psykiske lidelser.
Og det er blot det seneste sammenstød mellem patienter, læger og forskere.
Der er blevet afholdt høringer i Folketinget, patientforeninger har skrevet til Sundhedsministeren for at blive taget alvorligt, og der er nedsat en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen om funktionelle lidelser. Men lige lidt har det hjulpet. Og det i en tid, hvor patientinddragelse er et buzzword på alle niveauer i sundhedsvæsenet.
Samme kulturkamp udspiller sig omkring borrelia. Lægerne siger det er psykisk. Mens patienterne insisterer på, at årsagen til det, de fejler, er biomedicinsk. Samtidig dukker nye videnskabelig resultater jævnligt op, som bekræfter patienterne i deres antagelser. Det gælder f.eks. borrelia og kronisk træthedssyndrom ME.
Filosofisk konflikt
Hvis man skal forstå årsagerne til »kulturkampen«, som filosof og leder af Forskningsafdelingen på University College SYD, Keld Thorgård, har kaldt konflikterne, der udspiller sig på sundhedsområdet i disse år under stor bevågenhed fra pressen og på de sociale medier, er det en ide at gå filosofisk til værks.
»Det overraskende i konflikten om funktionelle lidelser er, at det er patienterne, der kæmper for en ren biomedicinsk forståelse af deres sygdom. Hvor det ellers er lægevidenskaben og sundhedsvæsenet, der har bevæget sig i en mere humanistisk retning i de senere år og forsøger at se på det hele menneske fremfor at have et snævert biomedicinsk fokus,« siger Keld Thorgård, der har forsket i debatten om funktionelle lidelser ud fra et filosofisk perspektiv.
Selve adskillelsen af det fysiske og psykiske går helt tilbage til den franske filosof Descartes, der i det 17. århundrede udviklede forestillingen om, at mennesket grundlæggende består af to forskellige substanser: sjæl og legme.
Og den forestilling præger stadig synet på mennesket i dag, forklarer Keld Thorgård, det vil sige, at hospitalerne f.eks. tager sig af somatikken, mens de psykiatriske afdelinger tager sig af de psykiske lidelser.
Peter la Cour er psykolog og har forsket i sundhedspsykologi. Derudover er han leder af Videnscenter for Funktionelle Lidelser under Region Hovedstaden. Han er enig i, at konflikten omkring de funktionelle lidelser kan forstås som en kamp mellem lægefaglige traditioner. Problemet er, ifølge Peter la Cour, at patienterne kommer i klemme i den kamp.
»Den psykosomatiske tradition har haft bolden op gennem historien. Derfor har de fået de patienter, hvis lidelser vi ikke har kunnet forklare. Men de ting, vi ikke kan forklare, flytter sig, og vi kan forklare mere og mere. Lige i øjeblikket begynder man at få nogle ideer om, hvordan kronisk træthedssyndrom somatisk hænger sammen. Det vil sige, at ME måske på et tidspunkt skal flyttes fra psykiatri til somatik. Det medfører så, at psykiatrien mister noget af det, de har haft ’know how’ om.«
Udviklingen kunne tyde på, at der er et paradigmeskift på vej, mener Torsten Risør, der er praktiserende læge, tidligere i Danmark og nu også i Norge, leder af lægeuddannelsen ved Norges Arktiske Universitet og forsker i lægers beslutninger.
»Et paradigmeskifte kommer jo af, at der er nogle ting, der ikke passer ind i de forklaringsmodeller, man har. Og på et tidspunkt har de hobet sig op i et omfang, hvor det er umuligt at fornægte dem,« siger han og peger på, at de samme konflikter om funktionelle lidelser findes i Norge.
Biopsykosocial
Og der er brug for et nyt helhedssyn på funktionelle lidelser, mener f.eks. formanden for Foreningen af Kroniske Smertepatienter (FAKS), Pia Frederiksen. Men der er et stykke vej endnu.
For eksempel har en række fagpersoner herunder blandt andre Per Fink netop afsendt en såkaldt konsensusskrivelse til Sundhedsministeren. I skrivelsen hedder det blandt andet, at »funktionelle lidelser ikke er psykiske eller psykiatriske sygdomme i den betydning, som man tidligere har forstået: Det vil sige, at de fysiske symptomer dækker over en anden (psykisk) problemstilling, og derfor ikke skal betragtes eller behandles som sygdom. Det følger også, at forsøget på at anbringe de funktionelle lidelser i enten en psykisk eller somatisk ’kasse’ er uden faglig mening. Der er bred enighed om dette blandt fagfolk.«
Samtidig lægges der op til, at behandlingen skal foregå i det somatiske sundhedsvæsen. Først og fremmest fordi symptomerne er fysiske, samt at patienterne søger behandling ved de somatiske afdelinger og ikke i psykiatrien. Desuden har placeringen i psykiatrien »medvirket til en utilsigtet stigmatisering af sygdommen både blandt patienterne og i socialvæsenet,« hedder det med henvisning til, at patienter kan have svært ved at få deres lidelse anerkendt i det kommunale system.
Men på trods af forsøget på en bredere tilgang er FAKS kritisk, fordi de såkaldt tværfaglige smerteklinikker ikke bliver nævnt i konsensuspapiret.
»Man hjælper ikke meget syge mennesker med at få det bedre eller komme tilbage på arbejdsmarkedet, ved at slås om, hvem der skal behandle dem. I stedet burde man anskue disse lidelser efter den biopsykosociale forståelsesmodel, som man bruger på landets smertecentre, hvor der ydes en tværfaglig behandling i forhold til fysiske, psykologiske og sociale problemer. Visualisering og afspænding, som man f.eks. bruger på Afdeling for Funktionelle Lidelser, er vigtigt. Men man kan også være nødt til at bruge smertelindring, fordi patienten ellers kan have svært ved at benytte de andre teknikker,« siger Pia Frederiksen med henvisning til, at smertecentrene har både fysioterapeuter, smertelæger, psykologer og socialrådgivere ansat.
Men Pia Frederiksen mener, at Afdeling for Funktionelle Lidelser får det til at lyde som om, de kan helbrede mere, end man kan.
»Det er vigtigt at være realistisk. I både det sociale- og det sundhedsfaglige system bør man have forståelse for, hvad vi slås med. Det er ikke fordi, vi ikke vil behandles og have det bedre, men det er meget vanskeligt at finde behandling, der virkelig hjælper. Vi lever i en permanent stresspåvirkning, der bestemt ikke bliver bedre af, at vi bliver presset fra flere sider,« siger hun.
Vi ved, hvad virker
Ledende overlæge og professor Per Fink er ikke enig i, at behandling af funktionelle lidelser generelt bør ligge i smertecentrene. Smerteklinikkerne behandler ifølge Per Fink en bred vifte af forskellige smertetilstande og kun nogle af dem tilhører det funktionelle spektrum.
»Nogle af smertecentrene er ekstremt fokuserede på at bruge morfika. Ved de funktionelle tilstande gør det folk mere syge end raske. Og vi har nogle behandlingsmetoder, vi har dokumentation for virker på en del patienter med funktionelle lidelser. Men principielt arbejder vi efter de samme metoder som smerteklinikkerne, eftersom vi på Afdeling for Funktionelle Lidelser også arbejder tværfagligt og desuden samarbejder med Smerteklinikken på Aarhus Universitetshospital,« siger han og forsætter: »Desværre er der nogle patienter, som er meget fokuserede på, at deres sygdom er ren biologi. Men når vi går til selve behandlingen, så kigger vi altså på, hvad der faktisk hjælper, og så kan det være ligegyldigt, hvad årsagen er. Der er et hav af sygdomme, som vi ikke kender den dybere årsag til. Men vi behandler med det, vi ved, hjælper.«
Det samme gælder behandlingen af ME. Per Fink henviser til, at hans behandlingsmetoder er internationalt ankerkendt og resultaterne af dem bl.a. har været offentliggjort i tidskrifter som British Journal of Psychiatry.
»Når det drejer sig om ME, viser nogle undersøgelser biologiske fund. Det er ikke så dokumenteret endnu, men jeg tror, man vil finde noget biologisk, og det er også noget, vi selv undersøger. Men indtil vi har en pille f.eks., der hjælper, så må vi bruge de metoder, vi har,« siger Per Fink, der også mener, at mange af de såkaldte HPV-piger har en funktionelle lidelse. Pigerne lider af uforklarlige symptomer, som de kæder sammen med bivirkninger af HPV-vaccinen.
»Nogle vurderer, at op mod 80 pct. af dem har funktionelle lidelser. Og dem har vi den rette behandling til. Men vi har oplevet, at nogle af pigerne meldte afbud hos os, fordi de havde fået at vide, at deres symptomer skyldtes bivirkninger af HPV-vaccinen. Det er sørgeligt,« siger Per Fink, der afviser, at Afdeling for Funktionelle Lidelser definerer funktionel sygdom som en psykisk lidelse.
»Du kan ikke finde et eneste sted, hvor vi har sagt, at funktionelle lidelser er psykiske lidelser. At dele det op i psykiske og fysiske lidelser giver ikke mening. Det har jeg altid ment. Desuden har vi dokumentation for, at vi ikke overser fysiske lidelser. Grunden til, at vi psykiatere er med i det her, er fordi nogle af de behandlingsmetoder f.eks. kognitiv terapi stammer fra psyskiatrien. Men en del af vores patienter har ingen psykiske klager, men en masse fysiske symptomer,« siger Per Fink.
Patientens viden
Ifølge Torsten Risør er det imidlertid en klassisk problemstilling i sundhedsvæsenet, at man starter ud med en bred behandlingstilgang, men ender med den, der er evidens for: i dette tilfælde kognitiv terapi.
»Begrundelse er, at der er nogle, som får det bedre af kognitiv terapi. Og det er der også. Men der er mere på spil end det: føler patienten sig anerkendt som syg i deres egen forståelse af deres sygdom og hverdagsliv,« siger han:
»Patienternes erfaringer og forståelser er helt afgørende at få givet plads til i et moderne sundhedssystem, fordi de er kilde til meget viden. Men den viden er vi læger ikke altid gode til at fange. Det betyder, at det her bliver til en kamp om, hvorvidt lidelserne er biologiske eller psykiske, i stedet for at man nærmer sig, hvordan en patient kan håndtere sit hverdagsliv,« siger han.
– Men kan den biopsykosociale tilgang ikke også opfattes som en form for psykiatrisering?
»Nej. Men den kan misforstås, og det bliver den, fordi vi læger har svært ved at bryde mellem den klassiske opdeling mellem sjæl og legeme. Og det er nødvendigt for at håndtere den type lidelser, vi taler om. Det at håndtere noget, er også bare at lave små strategier for sig selv, f.eks. at snakke med sin familie om, hvordan man tackler symptomer, eller hvilken kost, træning eller ændring på arbejdet, der skal til for at få det bedre.«
En kasse med?
Derfor kræver det også, at de uforklarlige lidelser får langt mere opmærksomhed, end de får i dag, hvor veldefinerede sygdomme som kræft f.eks. løber med ressourcerne, påpeger Torsten Risør, der mener, at man bør opgive selve kampen om diagnoser.
»Funktionelle lidelser bliver ofte fremstillet som om, det er specielt, at der er så meget usikkerhed omkring dem. Men hvis vi læger skal være helt ærlige, har vi masser af patienter, hvor vi ikke rigtig ved, hvad der er årsagen til deres sygdomme. Men vi har bare ikke en kasse, som man kan sætte et spørgsmålstegn på. Og der er mange ting, der ikke giver mening at sætte diagnose på. Men i et system, hvor der kræves effektivitet for stadigt færre ressourcer, kan det være fristende for læger at bruge diagnoser,« siger Torsten Risør og fremhæver vigtigheden af, at kommende læger bliver undervist mere i håndtere alt det, vi faktisk ikke kan forklare.
Kære alle jer, der har misforstået diagnosen 'funktionelel lidelser' og klinikkens arbejde, både med forskning og behandling.
Med klinikkens hjælp og den nye diagnose, FÅR I hjælp, og FÅR I anerkendelse!! Jeg kan ikke sige det højt og tydeligt nok!
Hvis jeres praktiserende læge ikke har forstået begrebet funktionelle lidelser og siger 'det bare er noget psykisk', så oplys ham om tingenes rette sammenhæng. Og gå endelig selv ind og læs om klinikkens vigtige arbejde på www.funktionellelidelser.dk
Jeg er ikke en del af klinikken, men jeg har selv fejlet flere ting med årene, uden 'systemet' kunne hjælpe. Ved at læse klinikkens forsknings-viden om funktionelle lidelser, tror jeg nu jeg kan få det langt bedre, ja, har det allerede meget bedre, ved hjælp af mindfulness og en helheds-forståelse af min krop og hvad sundhed er. ;o)
Det er simpelthen almindelig god sund fornuft, det klinikken forsker i og siger om sundhed og sygdom. Og det er en kæmpehjælp til en masse mennesker, der som jeg har stået ret alene med helbreds-problemer, fordi sundheds-systemet ikke har opdaget deres delvist forældede paradigme om sygdom ikke dur længere.. Krop og sjæl, det psykiske og det fysiske hænger sammen. Og har man psykiske problemer, herunder stress, så er det altså ikke et spørgsmål om 'at tage sig sammen'. Det er en meget alvorlig tilstand, som truer helbredet langt langt mere, end 'nemme fysiske sygdomme', som et brækket ben. Psykiske sygdomme er jo fx ofte stærkt stigmatiserende, nærmest som de spedalske i gamle dag. Sygdommen er simpelthen for uhyggelig at tænke på for andre mennesker.
Tænk, livet er en helhed... ;o) Jamen, det ved vi altså godt, ellers kig på naturen, som vi selv er en del af ;o)
Funktionelle lidelser.. javelja. Det gør vel pr. definition patienten dysfunktionel. Det kan jeg såmænd godt forstå menneskene føler sig forkert ramt af.
Det minder lidt om tidligere tider, hvor især kvinder "havde noget med nerverne".
Per Finks artikel fra den British Journal of Psychiatry som han henviser til er stærk kritiseret af den internationale respekteret Prof af psykiatri James Coyne
Læs Coynes blog her: http://blogs.plos.org/mindthebrain/2016/12/07/danish-rct-of-cognitive-be...
Eller et uddrag fra blogget under Finks artikel i pubmed her:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22539780 se PubMed Commons.
Coyne skriver bl.a. at denne artikel absolut ikke viser at behandlingen hjælper. At de fleste patienter i studiet havde faktisk en fysisk sygdom, som ME (kronisktræthedssyndrom). At patienterne bliver hjernevasket til at tro at deres fysiske sygdom er pga. psykiske problemer. At der er alvorlige metodologiske uregelmæssigheder i studiet. Coyne mener at Fink har en interessekonflikt og at artiklen er en slags reklame for Finks klinik. Coyne skriver at han ikke vil anbefale at nogen bliver behandlet på denne klinik.
Den anden studie som Fink plejer at henvise til som beviser for at hans behandlinger virker er den engelske PACE studie. Den viser faktisk at Finks metoder IKKE virker.
http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/21641846.2017.1259724?journal...
http://undark.org/2016/12/19/british-chronic-fatigue-syndrome-study-face...
Hvis Per Fink mener han har noget bevis for at CBT og GET virker på ME patienter, vil jeg meget gerne se det.
Også whiplash hører til blandt de lidelser, der kaldes for såkaldt "funktionel lidelse".
Internationale whiplashforskere taler om, at de er glade for, at epoken, hvor whiplashskadede blev psykiatriseret er overstået. Spørgsmålet er derfor, hvorfor man ikke er nået dertil i Danmark?
Der findes talrige både danske og udenlandske forskningsstudier, der viser, at det drejer sig om forskellige fysiske skader forårsaget af en piskesmældsbevægelse.Whiplash er altså ikke blot én skade, men flere/mange forskellige skader.
I Rebild er en kiropraktor hjemvendt fra USA i sommer. Han har i årtier behandlet whiplashskadede derovre og fortsætter nu sin behandling i Danmark. Han er chokeret over, at danske læger betragter whiplash om en såkaldt "funktionel lidelse". Skaderne diagnosticerer han vha. Digital Motion Fluoroscopi. http://www.specialklinikkenrebild.dk/index.asp?loadContent=142809
På en lille video i linket kan man se skader, man ikke kan se med de undersøgelsesmetoder, der normalt foretages i Danmark.
Det er tankevækkende, at læger ikke ønsker atl foretage funktionelle undersøgelser - undersøgelser under bevægelse - i Danmark. Så længe læger ikke vil/gør dette, er det meget ukorrekt at sige, at lidelsen er psykisk! Rigtig mange har skader, der blot ikke opdages. Det synes meget uvidenskabeligt i en verden, hvor der konstant tales om lægeVIDENSKAB.
De såkaldt "funktionelle lidelser"og medfølgende psykiatrisk behandling er en grov nedgørelse og et overgreb mod fysisk syge mennesker, hvoraf hovedparten kan få det bedre, hvis læger i stedet sætter ind med korrekte undersøgelser og fysiske behandlinger tidligt i forløbet og ikke først, når tilstanden er kronisk. Sundhedsstyrelsen har dog forsømt at lave retningslinjer for undersøgelse og behandling af denne store patientgruppe, som derfor i et trængt sundhedsystem ender ud med "sparediagnosen" "funktionel lidelse".
Patienter er i forvejen inddelt i A-og B-patienter. A-patienter, fx kræftramte, får tilført masser af ressourcer. B-patienterne får stort set intet tilbud og må selv finde muligheder og selv betale.
Selvfølgelig vil fysisk syge patienter, som ved, at de er fysisk og ikke psykisk syge, ikke have en psykiatrisk diagnose. Det er gået helt over gevind! Selvfølgelig protesterer patienterne. Det er ikke i deres tarv. Det er en lægelig "konstruktion", som kun få patienter ønsker.
Der er desværre ingen patientdeltagelse i den arbejdsgruppe, Sundhedsstyrelsen p.t. har nedsat vedr. såkaldt "funktionel ldielse". Hvorfor ikke? I en tid, hvor der tales utroligt meget om patientinddragelse, høres disse patienter overhovedet ikke. Og det er de ikke på noget tidspunkt blevet, hvilket kun kan vække undren, når så mange mennesker protesterer imod netop dette forskningsbegreb, som end ikke er godkendt i IDC-10 og næppe heller bliver det i ICD-11.
Samfundsmæssigt er det en meget dyr løsning på sigt. De syge forbliver syge og ender på overførselsindkomster, når man ikke giver dem en reel chance.
Stop, holdt, stands!!!
"[...] Lige i øjeblikket begynder man at få nogle ideer om, hvordan kronisk træthedssyndrom somatisk hænger sammen. Det vil sige, at ME måske på et tidspunkt skal flyttes fra psykiatri til somatik."
ME ER en somatisk lidelse, den står under neurologiske sygdomme i WHO's diagnose register (den har nummer G.93.3), det er en gammel antagelse at ME hører under psykiske lidelser. Allerede der modsiger folk der er tilhængere af Funktionelle Lidelser sig selv.
Jeg har selv ME og det er en super kompleks sygdom. Det er jeg helt enig med alle (såkaldte) fagmænd i. Den påvirker hormonsystemet, nervesystemet og immunforsvaret. Den har mange symptomer og påvirker mange patienter kognitivt. Men det er saftsuseme ikke en psykisk lidelse i sig selv!
Jeg har også psykiske diagnoser, men de har absolut intet med min ME at gøre. Jeg fik ikke ME pga. dem eller omvendt psykiske lidelser pga. min ME. Ja, krop og sjæl hænger sammen, men jeg er absolut ikke enig i det Funktionelle Lidelser står for. Det er en skraldespands-diagnose!
Jeg er så træt af, at det skal igen udvikle sig til en kamp om hvem der har ret og patienterne IGEN bliver klemt i midten. Der bliver ikke lyttet til os overhovedet, så selvfølgelig protesterer vi. Og vi står stadig med bussemanden og skal kæmpe for at have ret i hvad vi fejler osv.
Jeg personligt har opgivet at få lægehjælp for mine ME symptomer fordi jeg ellers vil blive presset ud i ting min krop ikke kan klare, bare fordi "videnskaben" i DK siger, at det hjælper. Gu gør det ej! Hverken gradueret træning, mindfulness, antidepressiv medicin og whatever hjælper. Trust me, var selv på anti depressiv medicin i 10 år, gik 7 år i kognitiv terapi og har været igennem mindfulness forløb osv., jeg er stadig hårdt ramt af min ME. Det kan godt være det hjælper nogen, men jeg har endnu ikke mødt én eneste med såkaldte Funktionelle Lidelser der er blevet hjulpet, tværtimod!
Desuden, der glemmes en MEGET væsentlig ting i det her, nemlig TERM modellen. Det er noget tilhængere af Funktionelle Lidelser er meget glade for og som er noget der totalt underminerer folk der har uforklarlige sygdomme, symptomer osv. Den bliver man som syg mødt med overalt i systemet og det er så nedværdigende. Så det er da helt forståeligt der bliver protesteret.
Peter la Cour: »Den psykosomatiske tradition har haft bolden op gennem historien. Derfor har de fået de patienter, hvis lidelser vi ikke har kunnet forklare. Men de ting, vi ikke kan forklare, flytter sig, og vi kan forklare mere og mere. Lige i øjeblikket begynder man at få nogle ideer om, hvordan kronisk træthedssyndrom somatisk hænger sammen. Det vil sige, at ME måske på et tidspunkt skal flyttes fra psykiatri til somatik. Det medfører så, at psykiatrien mister noget af det, de har haft ’know how’ om.«
Må jeg lige henlede Peter la Cours opmærksomhed på, nu han tilsyneladende har glemt det, at ME/CFS ikke er rubriceret under en psykiatrisk diagnose, men rubriceret som en en neurologisk sygdom G93.3.
En meget stor andel af de patienter der har symptomer af funktionelle lidelse er kvinder der er kommet i overgangsalderen. En livsperiode der ofte afføder symptomerne "ondt i livet", som igen afføder et behov for opmærksomhed.
Empirien fortæller desuden at piskesmældskader stiger markant efter at emnet bliver behandlet i medierne. Faldet i antallet af biluheld og den stigende aktive sikkerhed i køretøjer har mystisk nok ikke indflydelse.
Når psykiater Per Fink beskriver, at ”uforklarlige lidelser” som f.eks. kronisk træthedssyndrom, piskesmæld, irriteret tyktarm, bivirkninger af HPV-vaccine, fibromyalgi med flere ikke kan måles af DANSKE læger, så skyldes dette oftest, at patienterne har været igennem et meget overfladisk udredningsforløb.
Ved grundig undersøgelser af disse patienter i udlandet påvises oftest fysiske skader.
Således kan der ses skader ved piskesmæld ved nyere scanningsmetoder!
Borrelia infektioner kan konstateres ved mere følsomme metoder end den lidet følsomme danske ELISA-metode, som kun diagnosticerer et fåtal af de inficerede patienter!
Og HPV-ramte danske piger får i udlandet konstateret kemisk hjernebetændelse med videre (ligesom forsøgsdyr, der udsættes for HPV-vaccination) i det omfang, at pigerne udredes med relevante biomarkører!
De ”funktionelle lidelser” er en skraldespands-diagnose benyttet af praktiserende læger, som mangler opdateret faglig viden om bl.a. nye sygdomme opstået på grund af miljøforgiftninger, og for psykiatere og psykologer er det en måde at få brød på bordet. Begge kategorier bidrager til at skade patienterne, der fratages kompetent og relevant behandling.
Også du kan rammes af denne skraldespands-diagnose, hvis du f.eks. pådrager dig et piskesmæld ved påkørsel, så skriv endelig under på underskriftsindsamlingen mod Per Finks »psykiatriske forskningsbegreb«: funktionelle lidelser.
@Lise Lotte Rahbek
Naturligvis.
Følgende undersøgelse beskriver udførligt hvilke befolkningsgrupper der mærker symptomer (køn, alder, uddannelse, ledig -ikke ledig m.m).Hvis du ikke orker at læse det hele, så læs fra side 11.
http://www.oplysning.org/uploads/9/1/4/3/9143605/syn_p_funktionele_lidel...
Selvfølgelig hører psyke og soma sammen, det er der ikke noget nyt i. Men at rubricere en række sygdomme, hvor man endnu ikke kender den fulde sygdomsmekanisme i samme kategori, med samme årsagsforklaring og samme behandling, er for alvor et fejlspor.
For eksempel er det slået helt fast internationalt i biomedicinske kredse at ME er en alvorlig fysisk sygdom. Desværre vil de toneangivende psykiatere i mange lande ikke anerkende det.
I artiklen udtales følgende:
»Når det drejer sig om ME, viser nogle undersøgelser biologiske fund. Det er ikke så dokumenteret endnu, men jeg tror, man vil finde noget biologisk, og det er også noget, vi selv undersøger. Men indtil vi har en pille f.eks., der hjælper, så må vi bruge de metoder, vi har,«
Det er slået fast at de metoder der tales om (kognitiv terapi CBT og gradueret træning GET) ikke virker for ME-patienter, og at det potentielt kan skade patienterne. Det amerikanske helsedirektorat AHRQ (Agency for Healthcare Research and Quality) anbefaler ikke længere at anvende CBT og GET til behandling af ME.
Det er korrekt at der endnu ikke findes en helbredende pille, men der er masser af symptom-lindrende behandling, som patienterne er afskåret fra i dag, på grund af Professor Per Finks tilgang til sygdommen.
F.eks kan B12-indsprøjtninger hjælpe mange patienter, og en svensk patient udtaler at for hende er det forskellen mellem at ligge i sengen uden at kunne kommunikere og så kunne være lidt oppe, sidde ved computeren og blogge.
Jeg forstår ikke, hvorfor det er så odiøst at hjælpe meget fysisk syge mennesker til at få lidt bedre livskvalitet.
https://mepatienten.wordpress.com/2016/10/20/b12-i-vantan-pa-evidens-2/
Den sidste dug-friske forskning viser at pyruvate dehydrogenase (PDH) er hæmmet i ME/CFS patienter, som kan forklare både energi-manglen og den øgede laktat-produktion, der ses hos patienterne. Dette passer fuldstændig med alt det andet biomedicinske forskning, der er publiceret.
http://kavlifondet.no/2016/12/new-study-on-pathological-mechanisms-in-me...
Hvorfor skal vi have hele den forkromede løsning med en entydig biomarkør og heldbredende behandling, før man vil betragte disse mennesker som fysisk syge og give dem symptom-lindrende behandling. Jeg forstår det ikke.
Her er brug for en borgerløn, man kan vælge i stedet for arbejdsmarkedet (ikke UBI).
.
Martin Lund jeg tror ikke, du har læst den rapport, du selv henviser til tilstrækkelig grundigt? Påstande gavner ikke sagen, ligesom overdrivelse ikke fremmer forståelsen.
Direkte citat side 11: "Aldersmønstrene er tilsvarende tydelige, når vi ser på diagnosegruppen. Andelene med en funktionel diagnose vokser fra de 18-34 årige, hvor den er 8 pct. til de 35-49 årige, hvor den er dobbelt så stor. Herefter vokser den næsten ikke - men ligger på 18 % for alle grupper over 50 år".
Hvordan kan du få det til det, du skriver ovenfor: "En meget stor andel af de patienter der har symptomer af funktionelle lidelse er kvinder der er kommet i overgangsalderen"?
Måske blomstrer fordommene lidt for livligt?
Mht. whiiplas er det også tydeligt, at du både har fordomme og for lidt viden.
Jeg vil anbefale dig kigge lidt nærmere på, hvad kiropraktorerne ved om whiplash. Se fx denne lille video af kiropraktisk behandling af en patient: http://www.specialklinikkenrebild.dk/index.asp?loadContent=173788
Duft- og kemikalie-overfølsomhed er endnu en lidelse, som psykiater Per Fink henregner under de ”funktionelle lidelser”.
Her er et eks. på, hvilke afvigende biomarkører, som udenlandske eksperter, med opdateret faglig viden om emnet, kan påvise hos duft- og kemikalie-overfølsomme patienter.
Artiklen dokumenterer, at duft- og kemikalie-overfølsomhed er en fysisk og ikke en psykisk lidelse.
The Search for Reliable Biomarkers of Disease in Multiple Chemical Sensitivity and Other Environmental Intolerances.
http://www.mdpi.com/1660-4601/8/7/2770
Og for dem, som kunne tænke sig at vide mere om sygdommen ME, og derved få en indsigt i hvorfor, det er meget problematisk at betragte den som en funktionel lidelse, kan man læse ME-foreningens status-rapport fra august 2016. Især skemaerne med 'current state' og 'future state' er interessante. Rapportens biomedicinske afsnit er allerede forældet, for det tordner frem med ny forskning.
http://me-foreningen.dk/wp-content/uploads/2016/10/ME-statusrapport-2016...
Nedenfor er en beskrivelse af sygdommen. Det er ikke den endegyldige sandhed, men der kan ikke være tvivl om at dette er en fysisk sygdom, hvor immunsystemet har en central rolle, som medfører at energistofskiftet er unormalt og at patienten har neurologiske gener.
Sygdomsbeskrivelse:
ME udløses typisk af en mikro-organisme. Det kan være forskellige bakterier, herunder sandsynligvis borrelia, forskellige vira og svampe, og sygdommen kan også udløses ved vaccination. For nogen kommer sygdommen meget pludseligt, hvor det kan føles som der har været en tyv om natten og stjæle ens liv, men for andre kommer det mere snigende, hvor det bliver værre og værre.
Sygdommen kommer til udtryk ved at patienterne er meget udmattede og trætte, de har kognitive problemer, som ofte føles som en karakteristisk hjerne-tåge (brain fog), så de ikke kan tænke, huske tale mv. og mange har en intens sygdomsfølelse, som ikke går over igen med mange smerter og ubehag. Mange patienter er følsomme overfor lys, lyd, medicin og diverse fødevarer. Man kan beskrive det ved at det føles som en influenza, hvor man lige har løbet et maraton oveni, og har slemme tømmermænd. Og det går sjældent over af sig selv - det bliver bare ved og ved og ved i månedsvis og årevis. Jo længere tid man har haft sygdommen uden behandling, des sværere er det at komme sig, så hurtig intervention er vigtig.
Det er meget alvorligt, for patienten har et liv, som ikke kan leves - og for en gruppe er tilstanden fuldstændig ubærlig, da den balance, der gør, at man er menneske, er helt forrykket, så man ikke kan holde ud at være til. Det har intet med psyke at gøre, det er de biokemiske processer, der ikke virker normalt.
Der er mange indikationer for at immun-systemet er involveret:
* Det udløses ofte af en mikro-organisme eller vaccination·
* Der er mange eksempler på at patienter er blevet stort set raske eller i hvert fald i bedring ved behandling med antibiotika, antivirale midler, anti-fungale midler, gammaglobulin og immunmodulerende medicin
* Mange patienter får herxheimer reaktion (die-off reaktioner) ved behandlingen
* For en undergruppe er der fundet auto-antistoffer, og ved behandling med Rituximab, som slår B-celler og dermed antistof produktionen ud, forsvinder ME-symptomerne.
* Mange patienter har forskellige immun-defekter herunder MBL-mangel
* I forskningsstudier er der fundet en ændret cytokin-profil i ME-patienter sammenlignet med raske kontroller, både i serum og i cerebrospinal-væsken.
* Der er påvist ændringer i tarm-floraen i ME-patienter
Problemet er, at det ikke er klassiske infektioner, så de velkendte markører for infektion ligger ofte indenfor normalområdet. Mange er dog lige på grænsen for flere markører. Der kan heller ikke påvises en specifik mikroorganisme i høj koncentration i patienterne, så det tyder på at det enten er en hit-and-run mekanisme, dvs at mikroorganismen har sat noget igang, og bidrager efterfølgende ikke selv til vedligeholdelse af tilstanden - eller også kan mikroorganismen i meget lav koncentration (som også kan forefindes i raske), trigge noget i immunsystemet hos lige præcis disse patienter.
Meget kunne tyde på at der er flere undergrupper, hvor begge dele kan være involveret. Man kan sammenligne det lidt med allergi, hvor forskellige allergener udløser tilstanden, men der er en fællesnævner som er IgE. ME er ikke allergi, men her kan forskellige organismer eller andre agenser udløse sygdommen og fællesnævneren er efter al sandsynlighed energi-stofskiftet.
Der kan være forskellige immunologiske veje til at de biokemiske processer til at danne energi bliver påvirket.
Indenfor de sidste år er metabolome-studier kommet på banen i ME-forskning, og flere uafhængige grupper har påvist defekter i energistofskiftets byggesten. Det er stadig en ret ny teknologi i ME-forskningen, så det er endnu ikke helt standardiseret, men der er stærke indikationer for at energistofskiftet i mitochondrierne er påvirket.
Der findes endnu ikke en entydig biomarkør, men der er massere af fund i disse patienter, der afviger fra raske kontroller, og man kan måle om patienterne har ME med en simpel cykel-test. Der findes ikke helbredende behandling, men der findes meget symptom-lindrende behandling, og som ovenfor nævnt er der også mange eksempler på medicin, der næsten kan helbrede nogle patienter, men det store problem er at man endnu ikke ved hvilken patient, der har glæde af hvilken medicin.
ME/CFS er det samme som kronisk træthedssyndrom,se her:
http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2015/12/24/me-cfs-2
citat:
"For at opfylde kriterierne for sygdommen eller tilstanden kronisk træthedssyndrom, der stadig ikke er fuldt accepteret, skal der have været en lammende træthed til stede i mere end seks måneder. Der er formentlig ikke kun en enkelt årsag til sygdommen. Der kan være mange årsager til denne træthed. Man ser ofte et kronisk træthedssyndrom efter en længere varende infektion. Man kan blandt andet se det efter en hjerne- og rygmarvsbetændelse, på latin myalgisk encephalitis, ME. Kronisk træthedssyndrom forkortes derfor ofte til ME/CFS, der oftest rammer kvinder i alderen 25-45 år. Det er ikke sjældent, men mange med syndromet møder holdningen, at det er en psykisk betinget lidelse, selvom ME/CFS allerede i 1988 blev en anerkendt diagnose. De fleste læger er dog indstillet på at hjælpe de ramte, der oftest er meget svækkede af sygdommen. Ved en verdenskongres vedrørende denne sygdomsenhed I Bruxelles i september 1999 blev det fremført, at ME/CFS må betragtes som en individuelt erhvervet infektionssygdom, der specielt påvirker immunsystemet og neuro-hormonsystemet og er uden psykiatrisk baggrund."
Kort sagt - ME/CFS er en biomedicinsk sygdom.
I et notat af den 3.4.2009 om behandling af CFS patienter (kronisk træthedssyndrom) skriver Sundhedsstyrelsen (citat):
"Der findes DOKUMENTATION for, at kognitiv adfærdsterapi og gradvis fysisk optræning er effektive behandlinger af patienter med CFS. Endvidere har medicinsk behandling som ved depression MULIGVIS en virkning." (mine fremhævninger med store bogstaver)
Fra den dag overgik ME /cfs til psykiatrien, og siden har jeg forsøgt at få dokumentation for de tre påstande, men det er endnu IKKE lykkedes for mig at få aktindsigt i nogle dokumenter, som kan bevise, at kognitiv behandling, fysisk træning og psykofarmaka virker på ME / cfs og alle de andre sygdomme med hver sin ICD-10 kode, som psykiaterne har indlemmet i deres diagnose.
Tværtimod, så BYGGER psykiater Per FInks 'behandlinger' på ET stort forsøg, som skulle 'bevise' at kognitiv terapi og fysisk træning er den rette behandling for ME-ramte. Men det forsøg viste sig at bygge på falske forudsætninger og på svindel med registreringen af data.
Om PACE-forsøget, hvor rå-data nu er blevet frigivet og genbehandlet af uvildige forskere.
No ‘Recovery’ in PACE Trial, New Analysis Finds
21 SEPTEMBER 2016
Her forsvinder grundlaget for psykiater Per Finks kognitive terapi og graduerede træning til ME-patienter:
Resume:
”Denne re-analyse viser, at de tidligere rapporterede helbredelses-statistikker blev oppustet gennemsnitligt fire gange. Endvidere, i modsætning til det først udgivne forsøg af forskerne, er helbredelses-raterne for kognitiv adfærdsterapi og gradueret træning ikke væsentligt højere end med speciallægehjælp alene.”
Og det var jo ellers det, psykiater Per Fink hævdede, at hans behandlinger gav meget bedre helbredelses-resultater end almindelig lægehjælp!
http://www.virology.ws/2016/09/21/no-recovery-in-pace-trial-new-analysis...
******
Kognitiv adfærdsterapi og gradueret træning har ingen eller kun ganske ringe effekt, og den effekt kan ME-patienter sandsynligvis også opnå ved behandling hos egen læge eller ved slet ikke at få behandling.
Hermed burde berettigelse for at ’behandle’ fysisk syge med psykiatriske behandlingsmetoder være faldet til jorden som værende uduelige, og ydermere så bliver nogen meget syge ME-patienter mere syge af kognitiv terapi og gradueret træning. Det blev nogen af ME-patienterne også i det oprindelige forsøg, men fordi man ændrede målemetoderne, mens forsøget foregik, så fremstod nogle patienter som mere raske efter forsøget, selvom de faktisk blev mere syge af at deltage i forsøget.
*****
Bad science misled millions with chronic fatigue syndrome.
Oversat fra nedenstående link:
Overraskende resultater fra en re-analyse
Lige før data blev frigivet, foretog Queen Mary University of London sin egen re-analyse af spørgsmålet om, hvor mange patienter der havde fået det bedre, i det mindste en lille smule. Deres data viste, at hvis man bruge undersøgelsens oprindelige standarder, ville kun 20 procent af patienterne få det bedre med kognitiv adfærdsterapi eller motion i sammenligning med medicinsk behandling, ikke 60 procent som hævdet i The Lancet.
Og selv de 20 procent kan være misvisende, fordi den nye analyse også har fundet, at 10 procent af deltagerne fik det bedre efter kun at have modtaget almindelig medicinsk behandling. Det tyder på, at 10 procent i hver af behandlingsgrupperne sandsynligvis ville have fået det bedre selv UDEN motion eller terapi, hvilket efterlader kun 10 procent, der i væsentlig grad er blevet hjulpet af disse behandlinger.
Angående påstanden om, at 22 procent af de patienter, der fik begge behandlinger fik det bedre? Det gik op i røg, da Matthees analyserede rå- data med hjælp fra sine kolleger og statistikere Philip Stark fra University of California, Berkeley, og Bruce Levin fra Columbia University.
Deres analyse viste, at hvis forskerne havde holdt sig til deres oprindelige standarder, ville kun 4,4 procent af trænings-patienterne og 6,8 procent af de kognitivt-behandlede patienter have fået det bedre, sammenlignet med 3,1 procent af de patienter som slet ikke modtog behandling.
Vigtigt var, at der ikke var tydelig statistisk forskel på disse helbredelses-rater.
PACE-forskerne, redaktør af The Lancet, og redaktørerne af Psychological Medicine (som udgav den opfølgende undersøgelse om at komme sig) afviste alle at kommentere denne artikel.
Simon Wessely, formand for det britiske Royal College af Psykiatere, forsvarede forsøget i en e-mail- udveksling med mig. Han hævdede, at nogle patienter fik det bedre ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi eller motion, og bemærkede, at data om forbedret helbred, i modsætning til data om helbredelse, var statistisk signifikant. "Budskabet er uændret," skrev han, at kalde begge behandlinger "beskedent effektive."
Wessely afviste at kommentere den manglende helbredelse. Han sammenfattet sin samlede overordnede reaktion på den nye analyse på denne måde: ". OK folkens, der er intet at se her, kom venligst videre."
'En klassisk dårlig undersøgelse'
Men det betyder ikke, at eksterne forskere er klar til at "bevæge sig."
Efter at have gennemgået den nye analyse, sagde Jonathan Edwards, professor emeritus i medicin ved University College London, at han var overbevist om, at disse små subjektive forbedringer indicerede, at patienterne virkelig følte sig bedre. "De har sat dette forsøg op for at give den stærkest mulige chance, som du kan forestille dig, for, at der er en placebo-effekt, ," sagde han.
"Dette er en klassisk dårlig undersøgelse," sagde Ron Davis, direktør for Stanford Genome Technology Center og direktør for Science Advisory Board for End ME / CFS Project. Han understregede yderligere et problem: Undersøgelsen anvendte en så bred definition af sygdommen, at det sandsynligvis omfattede mange patienter, som helt sikkert ikke havde ME / CFS overhovedet.
"Undersøgelsen bør trækkes tilbage," siger Davis. "Jeg vil gerne bruge den som et pædagogisk redskab, og få medicinstuderende til at læse den og spørge dem," Hvor mange ting kan du finde, som er galt med denne undersøgelse? "
https://www.statnews.com/2016/09/21/chronic-fatigue-syndrome-pace-trial/
Når diagnosen funktionelle lidelser, FL, nævnes, så får man altid at vide, at man kan tage det helt roligt, for alle muligheder for fysisk sygdom undersøges FØR diagnosen FL stilles. Men det passer ikke altid. Hør Per Fink sige det selv i denne video fra TV2øj:
Minuttal 1.26, CITAT:
Journalisten: Per Fink din diagnose kan jo sådan lidt frækt kaldes den sidste store brokkasse, alt det vi ikke kan finde ud af, det putter vi ned i den, hvad siger du til den karakteristik?
Per Fink: Altså, det er jo det, vi prøver på at undgå, for det tidligere har de jo være sådan, at man har forsøgt at udelukke alt muligt andet, før man stiller sådan en.. en diagnose der..
J: Er det ikke den sidste udvej?
PF: Ja, sådan har det tidligere været, ikke, og diagnosen her er jo netop .. ved at gå ind.. på et tidligt tidspunkt, og så kan lave det vi kalder en differential- diagnose, at man kan stille diagnosen på et tidligt tidspunkt ud fra de her kriterier, som er defineret, kriterierne, og så må man jo selvfølgelig udelukke, at der også er andre ting, der også kan give symptombillede, som der også er ved alle andre mulige andre.. så vi går faktisk fra, at man siger, at det er en udelukkelses-diagnose, og når man tænker på, hvor meget man kan i vores sundhedssystem i dag, så kan det jo tage mange år, før man når dertil. Vi prøver på at få diagnosen ind på et tidligt tidspunkt i stedet for som udelukkelsesdiagnose
Citat: "Vi prøver på at få diagnosen ind på et tidligt tidspunkt I STEDET FOR SOM UDELUKKELSESDIAGNOSE"... !
Dvs. at nu vil Per Fink diagnosticere borgere med funktionelle lidelser FØR han har udelukket anden sygdom... og så kan det blive direkte farligt for patienten, hvis patienten lider af en endnu ikke opdaget fysisk sygdom.
http://www.tv2oj.dk/artikel/209502:Oestjylland--Saar-tvivl-om-behandling
Og den lange udgave:
http://www.tv2oj.dk/arkiv?video_id=46634&autoplay=1
Mon ikke kommunerne følger med i denne diskussion? En reel afklaring kan jo få
ganske store økonomiske konsekvenser for dem.
Denne diskussion kommer til at vare mange år, før der forhåbentlig kommer til en erkendelse. Selv i det somatiske undersøgelses"system" tages hver legemesdel én af gangen - lunge - mave osv. - At tingene hænger sammen er ikke rigtig registreret!
Det er et problem i kommunerne - både for dem og for de borgere, der kommer i klemme mellem de forskellige "opfattelse" til stor skade og udgifter.
Jeg har ikke orket at læse alle de alenlange indlæg i denne debat, men jeg tillader mig alligevel at mene noget:
Når nu psykiske reaktioner kan måles som kemi eller elektriske impulser, og man i andre tilfælde kan se folk blive fysisk syge af stress, og det derfor er lidt meningsløst med denne stædige fastholden af grænsen mellem psyke og soma, så kan denne blodige strid kun mene en ting:
Det er et skridt ned af rangstigen at blive erklæret psykisk syg i stedet for fysisk syg.
Der er færre ressourcer til behandlingen, og ideen om at "man bare kan tage sig sammen" er desværre ret udbredt. På det grundlag kan jeg godt forstå at man ikke vil have sit problem så meget som I NÆRHEDEN af at have et psykisk aspekt: Det betyder nemlig ringere behandling og mangel på forståelse fra andre, så er man jo "bare hysterisk"
Min søn som er ramt af en ret svær psykose har som en af de mest kraftigt forsvarede påstande i sin verden at han IKKE er psykisk syg!! Fandeme nej den kasse skal man ikke ned i, for så mister man jo al værdighed.
Jeg kan ikke forstå dem der hidser sig op over over Per Fink ud fra hvad jeg kan se ham citeret for her, jeg synes det virker som om han netop forstår denne problematik ret godt ?
Martin Lund, hvor er jeg dog glad for, at du netop refererer til den undersøgelse: "Befolkningens syn på Funktionelle Lidelser", for den er et stort setup, betalt af TrygFonden. Man designer simpelhen 'undersøgelsen', så man får det resultat, man ønsker på forhånd. Og man manipulerer med svarpersonerne. Man vil have et bestemt syn på de syge frem. Jeg ved det, fordi vi har fået aktindsigt i ARBEJDPAPIRET bag undersøgelsen, og det er ikke kønne sager, der er beskrevet der:
Arbejdspapiret bag TrygFondens nye undersøgelse om ”Befolkningens syn på funktionelle lidelser”
CITATER fra arbejdspapiret:
”Bør man opfattes som syg, hvis man ikke har en autoriseret psykisk eller fysisk diagnose? Eller skal ”de funktionelle” snarere ses som modløse mennesker, der forsøger at undgå kravene på arbejdsmarkedet (og verden)? I så fald skal de måske opfattes som ”livets lod” snarere end som samfundsproblemer. En tredje mulighed er at se dem som arbejdssky personer, der ikke ønsker at bidrage til samfundet.”
”Man vil derfor antageligt få ret forskellige svar på, hvordan folk ser på fænomenet alt efter om rammen er eksempelvis ”alle har ret til hjælp, hvis de er alvorligt syge” eller ”vi har for mange på overførselsindkomster”. Surveyen er designet med dette in mente."
”Med sine mange analogier lægger disse spørgsmål ((XVII-XX) indirekte op til en sympatisk/forstående fortolkning af FL. Der er dog lagt spørgeteknisk modgift ud med sp. XV, hvor tendensen til at overdrive psykiske problemer berøres.
Med denne bagage, går svarpersonen til de sidste spørgsmål om holdninger til arbejde, velfærd, misbrug af sygemelding mm og det ønskelige i at presse sygemeldte hårdere.”
Om nogen spørgsmål: ”Men deres karakter betyder, at de uundgåeligt vil styre svar på evt. efterfølgende spørgsmål.”
”hvor der spørges til, om sygedagpengemodtagere bør presses mere end nu. Forud for dette spørgsmål er der gået en række spørgsmål, der handler om forskellige vinkler på misbrug/overforbrug af sygedagpengesystemet og velfærdsstatens størrelse”
(Sådan oplærer man befolkningen i at FL findes. Man nævner de samme 10 sygdomme igen og igen) ”Spørgsmålet stilles til alle, inkl. dem, der tidligere svarede, at de ikke havde hørt om de konkrete diagnoser.”
”Udgangspunktet for spørgsmål XXIB er, at langt de fleste patienter efter fagfolks opfattelse rent faktisk kunne hjælpes ganske effektivt.” (det er der absolut ingen evidens for)
”De følgende ”historier” anses for salgbare i mediesammenhæng, hvis resultatet af undersøgelsen bliver nogenlunde som forudset. Der kan naturligvis vise sig at være flere, de kan understøtte budskabet. Nogle af historierne foreslås lukket ud før offentliggørelsen, med henvisning til den senere rapport. Derved strækkes omtalen over længere tid. De bedste historier kan udmærket være TV-egnede og kan fx lanceres via forskningsklinikkens kontakter på TV2.”
(forudplanlagte resultater og købt medie-tid. TV2 får sponsor-penge af TrygFonden, og det gør DR i øvrigt også, hvorfor der ALDRIG kommer noget kritisk journalistik om Forskningsklinikkens uvidenskabelige arbejde og totale mangel på evidens)
”Hovedhistorie 1: Størsteparten af befolkningen har erfaring med funktionelle lidelser, men de færreste er klar over, at der findes effektive behandlingsmuligheder. Underhistorie (eksempel): Selvom der er flest funktionelle patienter på Sjælland kender de meget mere til behandlingsmulighederne i Midtjylland.” (effektive behandlingsmuligheder er der ingen evidens for)
”Hovedhistorie 2: Befolkningen er helt med på, at krop og psyke hænger sammen og at psykiske problemer kan give sig fysiske udslag. X pct siger at impotens kan skyldes psykiske forhold. Y pct tror at angst kan udløse fysisk sygdom. Med hensyn til de såkaldt funktionelle lidelser, tror flertallet.. Det betyder omvendt også, at en stor del er med på, at fysiske problemer som fx smerter ofte kan behandles med psykoterapi. Eksperterne er enige.” (”Befolkningen er helt med på, at krop og psyke hænger”, det var jo det de ville undersøge, men så lave de en historie om det på forhånd. Forskning eller folkeforførelse?)
”Hovedhistorie 3: Danskerne er i syv sind med hensyn til om der skal lægges mere pres på sygemeldte for at få dem hurtigt i arbejde eller om de tværtimod skal lades mere i fred. Problemer er ikke mindst vigtigt for såkaldt funktionelle patienter, som ofte mangler en klar lægelig diagnose. Ifølge eksperter har man dog udviklet værktøjer, så man kan skelne mellem funktionel sygdom og almindelig pjækkesyge. De bruges bare ikke særlig meget af lægerne.” (de værktøjer er rent opspind)
”Hovedhistorie 4: Spørgsmålet om, hvor mange i de faggrupper, der har særlig professionel berøring med FL, der kan udpege den rigtige definition blandt tre mulige er også en mediehistorie (måske især for fagpressen)”
(Eksempler på særdeles manipulerende spørgeteknik):
”Funktionel lidelse er
1)Et handicap, der er så alvorligt, at man må bruge særlige hjælpemidler for at klare dagligdagen
2) Langvarige fysiske symptomer, der opstår som reaktion på en psykisk og/eller fysisk belastning
3) Sygdomme eller smerter, som er ren indbildning”
”Hvor enig/uenig er du i de følgende udtalelser:
Mange får i dag en psykisk diagnose uden at være rigtig syge
Læger er alt for dårlige til at opdage psykiske problemer
Der er en tendens til at professionelle behandlere overdriver psykiske problemer
Mange lever med psykiske problemer som f.eks. en depression selvom de sagtens kan behandles”
”Hvor enig uenig/uenig er du i følgende:
Det er for let i dag at få førtidspension og lignede ydelser fra det offentlige
Det er for let at klare et problem på jobbet eller i familien ved at sygemelde sig
Sygdom bruges ofte som nem udvej fra arbejdsmarkedet af folk, der ikke synes de kan klare kravene på arbejdsmarkedet ”
”Hvor enig er du i følgende synspunkter – Helt enig, enig, osv
Der skal være mere pres på kontanthjælpsmodtagere, så flest muligt tager et normalt job, hvis de kan
Der skal være mere pres på dagpengemodtagere, så flest muligt tager et normalt job, hvis de kan
Der skal være mere pres på førtidspensionister, så flest muligt tager et normalt job. hvis de kan
Der skal være mere pres på sygedagpengemodtagere, så flest muligt kommer hurtigt tilbage i et normalt job, hvis de kan” (Tendentiøse spørgsmål, gentagelse har karakter af hjernevask)
”Andelen af enige kan korreleres med jasvar på VII og XII, og vil antageligt vise en negativ men ikke voldsom stærk korrelation. Det viser i så fald, at en tætpå oplevelse af FL godt kan sameksistere med restriktive holdninger til arbejdsmarkedspolitikken og bidrager dermed til at bekræfte hypotese 3.”
Konklusion:
Formålet med ’undersøgelsen’ er ikke at finde ud af befolkningens syn på FL, som TF siger, men at
TF vil opdrage befolkningen til at vide, at der er noget som hedder FL
og finde ud af, hvordan man bedst kan udbrede FL til hele befolkningen
og opdrage befolkningen til at kende de i FL indlemmede diagnoser,
og til at mene, at de er psykisk betingede,
og befolkningen skal helst komme frem til, at de syge skal presses hårdere for at komme i arbejde
og at der ydes for meget hjælp til disse grupper
og at nogen i denne kategori måske benytter sygdommen til at undlade at gå på arbejde
Historierne er planlagt på forhånd, og skulle lækkes FØR undersøgelsen var færdig
igennem TV2, som får støtte af TF.
TFs fornemste opgave er, på papiret, at tjene almenvældets vel.. men her tjener de deres eget vel, for jo flere der får diagnosen FL, jo færre sygeforsikringer eller arbejdsskadesforsikringer udbetales der, fordi FL, som i den sammenhæng regnes for en psykisk diagnose. ikke udløser forsikringsudbetalinger i mere end 5% af tilfældene.
Hvis politikere, kan sidde dette ’forsknings-nummer’ overhørigt, så må man jo tro, at det er det, politikerne VIL. Her står det sort på hvidt, hvilke bagtanker TF har, og hvis ingen vil se det, så er der igen hæderlighed tilbage i vort samfund.
Arbejdspapiret bag undersøgelsen:
http://www.oplysning.org/uploads/9/1/4/3/9143605/surveystrategifunktione...
Og her er selve undersøgelsen: "Befolkningens syn på funktionelle lidelser":
http://www.e-pages.dk/trygfonden/234/2
Jobcentrenes screeningsværktøj nr 1. Funktionel lidelse. En perfekt katalysator model til fastholdelse af alvorlige syge i kassetænkningsboxen. Håber snart politikerne får øjnene op for denne malke diagnose , som er skadelig for vores velfærdskasse.
Hvis kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe patienter, som har smerter, som de somatiske læger ikke kan lindre, så er det jo fint. Men en egentlig behandling af den sygdom, som forårsager smerterne, må ubetinget være den bedste mulighed for patienten.
Det er derfor uhyre vigtigt, at der forskes i de 'uforklarlige' sygdomme, så vi ikke ukritisk bruger kognitiv adfærdsterapi på på de patienter, som rent faktisk har sygdomme, som kan forklares og dermed behandles somatisk.
Indtil videre bruges diagnosen funktionel lidelse som skraldespandsdiagnose, når den enkelte læge giver op, uanset om det er lægens uvidenhed om de nyere forskningsresultater, som er årsagen, eller det faktisk er fordi der mangler forskning.
Skraldespandsdiagnoser bør kun bruges som aller sidste nødløsning.
Et af problemerne, er vel, at man i pressen og andre steder, har fået den opfattelse at;-
Funktionelle lidelser = hysteri og hypokondri.
Man kunne sige til et andet menneske, jeg har en funktionel lidelse, og svaret ville være, "Ah, ok", og så var man sat i en boks.
Jeg har selv haft et uendeligt antal af diagnoser, som dog nok mere er kommet sig af, at jeg har boet så mange steder, i så mange lande, og hver gang jeg fik en ny læge, fik jeg også en ny diagnose, fordi lægerne også 'gætter'.
Derfor satte jeg mig ned med lægen på gigthospitalet i Gråsten, på min egen opfordring og ønske, og vi slettede alt på min diagnoseliste, som der ikke var noget belæg for, enten gennem blodprøver, MR scanninger eller røntgen. Hvilket forkortede listen meget. Det der var tilbage var såmænd også rigeligt.
Der er stadig en stigmatisering omkring psykiske lidelser, selv blandt patienterne, for med psykiske lidelser er man jo 'tosset'!
Jeg mener at ordet 'psykosomatisk' ofte bruges forkert og misforståes. For mig betyder psykosomatisk, en lidelse der opstår, af psykiske årsager men manifesterer sig fysisk.
Hvis et menneske af den ene eller den anden årsag ikke magter at sige fra, sætte grænser og sige 'nej', så vil kroppen ende med at gøre det for én.
Det er sket i mit tilfælde, og jeg tør i dag ikke deltage i debatter, for det stesser for meget, og jeg går helt ned, og kan være syg i ugevis.
Hvorfor er angsten for at få en psykisk diagnose så stor;- stigmatisering?
Selv står jeg overfor at skulle udredes for PTSD (klassificeret som psykisk lidelse), og jeg er ikke i tvivl om hvor det kommer fra. En kold og kynisk verden, og mennesker der ikke har gjort andet end at udnytte mig i hele mit liv, lige fra min mor, til arbejdsgivere og selv såkaldte 'venner'. Mennesker der suger al din energi ud. Jeg ved nu at jeg flere gange har haft 'burnout', som aldrig er blevet behandlet, netop fordi jeg ikke kunne sige det dumme lille ord, 'Nej!'.
"Givers have to learn to set limits, because takers don't have any!" Og det er forældrenes opgave at lære børnene det.
Desværre, systemets mistro til borgerne, med deres kontrol, afslag og afvisninger, og den uendelige kamp patienter udsættes for, på kommunen, hos lægen der ikke lytter, alle steder, er blot med til at forværre tingenes tilstand, og borgeren stresses til han eller hun ikke kan mere, og går helt ned. Stress kills, men det er måske også meningen.
Hvilken politiker var det der for nylig sagde, at vi lever for længe, så lad os da endelig få indført aktiv dødhjælp!! Hvor længe den så forbliver frivillig det må fremtiden afgøre!
@ Vibeke Vind,
"Selvfølgelig hører psyke og soma sammen, det er der ikke noget nyt i. Men at rubricere en række sygdomme, hvor man endnu ikke kender den fulde sygdomsmekanisme i samme kategori, med samme årsagsforklaring og samme behandling, er for alvor et fejlspor."
Helt enig, og jeg mener at betegnelsen 'funktionelle lidelser' som Per Fink har opfundet, burde fjernes helt fra det danske sprog, det er ikke en diagnose der, såvidt jeg ved, står 'Funktionelle lidelser' end ikke opført i WHOs diagnoseliste, den er altså ikke internationalt anerkendt, mon ikke nærmere 'diagnosen' er opstået i Per Finks iver for at skabe sig et navn og vinde international anerkendelse, berømmelse og dermed gode bonusser fra Farmaindustrien?
Citat fra psykiateren Per Fink " Det kan være ligegyldigt, hvad årsagen er ".
P.F ser sig i sin gode ret til at propagandere for funktionelle lidelser, der ikke er en psykisk lidelse i traditionel psykiatrisk forstand, men en besparende kasse inden for liaisonpsykiatrien, der arbejder ud fra en TERM- (The Extended Reattribution and Management) model, der stammer fra psykiatere i England.
Hans tro væbnere er den praktiserende læge Marianne Rosendal, der er hovedkraften bag den kliniske vejledning om funktionelle lidelser som Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM udgav i 2013, og praktiserende læge Lene Toscana, der skrev den misinformerende publikation Information om funktionelle lidelser "Når kroppen siger ".
Begge står for det faglige indhold i det omtalte koncensus notat.
De er i dag begge forskere.
Gad vist hvilke fagfolk Information har talt med?
Danske patienter skrev en kritisk høringssvar til DSAM allerede i 2011, og Danske Patienter, der er en paraplyorganisation repræsenterer 800.000 medlemmer. De er ikke medunderskriver af den omtalte underskriftsindsamling med fokus på patientsikkerhed.
Som psykolog kender jeg til psykosomatiske sygdomme, hvor årsagen til kropslige gener forklares med ubevidste psykiske konflikter.
Sådan var det tidligere med mavesårspatienter, og neuropsykologer har desværre også tidligere fejlvurderet mennesker med et malersyndrom.
I dag er det sundhedspsykologer der ser stort på fagets begrænsning.
Liaisonpsykiatere overtræder Helsinki Deklarationen om forsøgsbehandling.
Det er umuligt at komme i dialog med læge direktør Søren Brostrøm i Sundhedsstyrelsen, SST- efter gentagne åbne breve i dagbladet Arbejderen med opfølgende personlige mails, hvorfor der vil blive sendt en klage til Ombudsmanden inden udgangen af 2016.
Der er ikke 300.000 borgere der har funktionelle lidelser, men der er vel 300.000 borgere der ikke kan få kvalificeret udredt deres gener
- fordi TERM-modelle har frasorteret helbredsskadelige miljøfaktorer og ætiologi, dvs. årsagsforklaringer
- fordi SST i 2004 nedlagde det allergologiske special og læger mangler viden om forskellige ny overfølsomhedsreaktioner som El-overfølsomhed, EHS
- fordi der stadig kun er generalist uddannede arbejds- og miljømedicinere i Danmark, som f.eks. overlæge Johan Hviid Andersen, der udredte de kviksølvskadede tandklinikassistenter på utilstedelig vis, og som var redaktør på bogen "De nye sygdomme" i 2000, hvor biokemiske og biofysiske årsagsfaktorer blev frasorteret, og hvor praktiserende læger tog tilløb til at blive en brik i den liaisonpsykiatriske udbredelse.
I udlandet fik de erstatning.
Det sidste nr. af Mit Helbred www.mit-helbred.dk er et tema nr. med kritik af funktionelle lidelser.
Selv har jeg allerede i 2011 skrevet bogen "Liaisonpsykiatri & TERM-modellen, hvor bl.a. ovennævnte høringsvar fra Danske Patienter medtaget.
Der foregår løbende fejldiagnosticering og fejlbehandling både på Afd. for funktionelle lidelser og hos praktiserende læger.
Det er en skamplet på det danske sundhedsvæsen.
Der er brug for et paradigmeskift, hvor patientforeningers viden og erfaring samt lægevidenskabelig international somatisk viden bliver inddraget.
Det synes ret utroligt, at stort set alt vendes på hovedet i sundhedsvæenets værdier med de såkaldt "funktionelle lidelser" (FL) .
1. I alle andre sammenhænge specialiseres i sundhedsvæsenet (et knæ er fx ikke et knæ længere, forskellige specialister kan forskelligt i forhold til knæ). MEN i forhold til FL samler man helt op imod 30 forskellige fysiske sygdomme under én og samme diagnose, selv om lidelserne ytrer sig vidt forskelligt fremfor at speicalisere.
2. Sygdomme defineres normalt ud fra forkelle. MEN når det drejer sig om FL, defineres ca.30 sygdomme ud fra de symptomer, de har tilfælles, mens der ses fuldstændig bort fra de eller så væsentlige forskelle
3. Danmark har tilsluttet sig WHO´s diagnoseklassifikationssystem i 1994, og siden da har både læger og politikere anvendt godkendte diagnoser herfra. MEN når det drejer sig om FL tillades anvendelse af forskningsdiagnoser, som end ikke er godkendt i hverken WHO´s eller i andre diagnoseklassifikationssystemer.
4. I alle andre sammenhænge tales om EKSPERIMENTEL behandling, når der ikke er solid evidens for en behandling. MEN når det drejer sig om FL, accepteres evidens, det bygger på forskning af relativt få personer og ikke i forhold til de specifikke fysiske lidelser. Studierne er, så små, at man i andre sammenhænge ville kalde dem for pilotstudier. Man bygger behandlingen af 300.000 mennesker på pilotstudier. Dét er EKSPERIMENTELT.
5. Sundhedsstyrelsen har lavet nationale klinike retningslinjer for udredning og behandling af talrige sygdomme mhp at opkvalificere undersøgelser og behandling. MEN når det drejer sig om de lidelser, som en pyskiatrisk forsker vælger at kalde for FL i stedet for fysiske sygdomme, har Sundhedsstyrelsen INGEN retningslinjer. Det bevirker, at disse mange patienter overlades til selv at finde en vej, hvilket er særdeles uhensigtsmæssigt. Mange ender hos alternative behandlere, og mange får det værre. Havde de fået hjælp fra start, kunne mange atter være blevet til samfundsduelige borgere.
6. Hovedparten af alle andre patienter betragtes udfra den biomedicinske sygdomsmodel. MEN når det kommer til FL, anvendes den bio-pysko-soicale sygdomsmodel, der foreskriver, at det drejer sig om patienter, der ikke kan klare livets udfordringer. Hvorfor skulle 300.000 mennesker med vidt forskellige diagnoser alle sammen være mennesker, der ikke kan klare livets udfordringer? Det lyder intet mindre end mærkværdigt (og hvis jeg skal være ærlig måske også en smule utroværdigt)
7. Når der tales evidens, ses normalt på AL evidens indenfor en sygdom. MEN når det drejer sig om FL, ses fuldstændig bort fra de store mængder af forskning, der foreligger vedr. fysiske aspekter af lidelsen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har ikke et eneste forskningsresultat, der viser fysiske aspekter af fx whiplash med på deres omfattende litteraturlister. Dvs, at de har frasorteret al forksning, der ikke bekræfter deres egne antagelser. Dette synes dybt, dybt problematisk.
8. Der tales i alle sammenhænge om patientinddragelse i dag. MEN når det kommer til FL overhøres patienternes kritiske røster fuldstændig. Sundhedsstyrelsen har valgt ikke at inddrage patienter i den proces, der p.t. er i gang omkring udarbejdelse af anbefalinger vedr. såkaldte "funktionelle lidelser". Kun Det Etiske Råd har valgt at høre på disse patienter, hvilket har resulteret i, at de problematiserer brugen af "funktionelle lidelser".
9. Sundhedsstyrelsen varetager som landets øverste sundhedsmyndighed alle patienters interesser. MEN når det kommer til FL, sælger de nu 300.000 mennesker til stanglakrids ved at cementere, at en forsknigsdiagnose eksisterer og kan bruges i Danmark til trods for, at den ikke er internationalt godkendt
10. Normalt udbredes viden først, når der er solid evidens herfor. MEN når det kommer til FL, er Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) lykkedes med systematisk at udbrede viden om et forskningsprojekt i en relativ tidlig fase (professor Per Finks eget udtryk på en høring i Folketinget i 2014) gennem systematisk undervisning af forskellige personalegrupper, deltagelse i tilblivenlsen af DSAM´s vejledning vedr. såkaldt "funktionelle lidelser" til brug for læger i almen praksis, deltagelse i tilblivelsen af nationale kliniske retningslinjer vedr. smerter i bevægeapparatet, som bygger på FFL´s antagelser og behandlinger, påvirkning af befolkningen via dagspressen og nøje planlagte befolkningsundersøgelser etc. FFL er således lykkes med at udbrede "konceptet" så vidt og bredt, at de på den måde har gjort sig selv uundværlige,fordi de - som de selv udtrykker det - "rummer" alle de mange patienter, der behandles stedmoderligt, og som ingen andre læger gider/har viden nok til/magter at tage sig af
11. Patientsikkerhed og menneskerettigheder vægtes højt. MEN når det kommer til FL, bliver både patientsikkerheden og menneskerettighederne truet, mens alle vælger at "vende det blinde øje til".
Hvor er alle de somatiske læger i denne sammenhæng? Der er rigtig mange, der dagligt siger til patienter, at deres lidelse er fysisk og ikke psykisk betingede.
Hvorfor siger I ikke noget i denne sammenhæng? Når patienterne sidder overfor jer, siger I, at I er uenige i Per Finks forskning. Alligevel vælger I at tie.
Kan I ikke se, at disse mange patienter er i kleme?
Hvem vil og kan hjælpe disse fysisk syge patienter ud af psykiatriens mørke? De får jo ikke den fysiske behandling, de har brug for, men kun psykistrisk behandling.
Jeg vil opfordre jer til at stå frem og støtte patienterne i denne sag!
Per Fink påstår, at han hjælper dem; men fakta er, at disse patienter absolut ikke ønsker Per Finks hjælp. De ønsker kvalificeret hjælp af læger, der ved noget om deres fysiske sygdomme, så de har en mulighed for atter at kunne bidrage til samfundet. Hovedparten af alle patienterne ønsker at være normaltfungerende og at kunne arbejde. Så hjælp dem dog med noget kvalificeret hjælp og ikke med psykoterapi.
(Der er evidens for, at psykoterapi ikke har effekt på fx whiplash - http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26279388 og en kiropraktor hjælper hver dag whiplashskadede med at komme tilbage til livet http://www.specialklinikkenrebild.dk/index.asp?loadContent=142758 - hvorfor stritter lægerne så imod? Lad dog andre faggrupper komme til, hvis I selv har givet op)
Liliane Murray, Jeg mener ikke, at der er noget odiøst i at have en psykisk lidelse, den skal bare være SAND, altså være til stede, så man bliver behandlet korrekt.
Men det er jo netop problemet ved diagnosen funktionelle lidelser, at de fleste af de patienter, som får diagnosen ikke er ENIGE i, at deres sygdom er psykisk, og så er diagnosen funktionelle lidelser jo MISVISENDE, og man vil blive fejlbehandlet, eller ikke få den behandling, som bedst kan afhjælpe ens sygdom. Hvis man f.eks. lider af en mangelsygdom, så nytter det jo ikke noget med kognitiv terapi.
Diagnosen funktionelle lidelser er en samlebetegnelse, som er helt unødvendig, og den siger meget mindre end de oprindelige navne på de i diagnosen indlemmede sygdomme gør.
F.eks. ved man, at ved fibromyalgi er der smerter, ved ME er der udmattelse, ved IBS er der maveproblemer, ved whiplash er der nakkeskader og ved MCS er der ting, man bør holde sig fra (meget groft sagt) men ved funktionelle lidelser ved man ikke, hvad symptomerne mere specifikt er, hvor de sidder på kroppen, og hvordan de bedst afhjælpes..
Funktionelle lidelser er som at sige "fugl", hvorimod f.eks. ordet ørn, solsort og musvit straks danner billeder i hjernen, og man ved med det samme, hvad man taler om..
Tak til Mette Line Thorup for at bringe fokus på emnet.
Debatten kører desværre i ring og gentager sig selv, så længe der sidder 1 psykiater på den ene side og 29 patientforeninger med fysisk sygdomme på den anden og taler fra hver sin virkelighed, uden at nå frem til en fælles forståelse. Hvordan er vi endt her?
Mette Line Thorup mangler at bringe den 3. afgørende part ind i kredsen:
De somatiske speciallæger.
Hvis der er tale om en række fysiske sygdomme, må der vel være somatiske speciallæger, som kan understøtte dette? Hvor er Per Finks faglige modspil fra somatikken? Den glimrer ved sit fravær herhjemme – men ikke i udlandet. Der er i den grad brug for en faglig diskussion om disse forskellige fysiske sygdomme herhjemme. En debat, der inviterer både somatikken og psykiatrien til at turde være åben og ydmyg om de ting, de endnu ikke har sat sig ind i, være villige til at inkludere videnskabelige fakta, fra udlandet, hvis det er der ekspertisen ligger, uden at have svaret på forhånd.
At lukke sig om sig selv, som Danmark gør nu med det psykiatriske samlebegreb ”funktionel lidelse”, der ser væk fra opdelingen af diagnoser i psyke og soma, som WHOs diagnosekodesystem og alle andre landes sundhedssystemer bygger på, virker uforståeligt og som et skridt i den gale retning.
At skabe egne definitioner, der ikke inkluderer den massive bio-medicinske viden i alle disse sygdomme, som højt estimerede forskere fra Stanford, Columbia og Harvard Universiteterne har fremlagt, virker uforståeligt, uvidenskabeligt og usundt. At insistere på at psykiatrien er med indover i diagnose og behandling af disse fysiske sygdomme til at ”håndtere” alt det der ikke ligger færdige svar på er også en farlig vej. Selv træning, terapi og psykofarmaka har vi lært skader nogle af disse patienter.
Resultatet er at patienterne selv står uforstående overfor, at der både mangler relevante sygdomspakker i somatikken (à la kræftpakkerne) som kan håndtere deres sygdom og samtidig efterlades med bevisbyrden for at deres sygdom er fysisk.
Patientforeningernes underskriftsindsamling er et udtryk for denne frustration. At den videnskabelige dokumentation og viden om deres fysiske sygdomme ikke inddrages herhjemme på samme måde som i udlandet. Evidens der for længst burde være blevet en del af de somatiske specialers pensum – men ikke er det.
I sidste ende er det ikke i psykiatrien problemet ligger, men hos en Sundhedsstyrelse, der tillader at så mange fysisk syge patienter sendes over i psykiatrien, der slet ikke er klædt på til at løfte opgaven.
Man spørger sig selv om opdateringen fra udlandet af den enorme bio-medicinske viden om alle disse fysiske sygdomme har været for stor en opgave for Sundhedsstyrelsen? Har det betydet at det så er nemmere at samle disse ”besværlige” patienter i en forældet bio-psyko-social tilgang og en ”one-size-fits-all” rehabiliteringsforløb uden evidens, fordi vi har et sundhedssystem der ikke er gearet til sygdomme, der kræver udredning og tværsektorielt samarbejde?
Opgaven at samle så mange fysiske sygdomme under et begreb i psykiatrien syntes umulig. Men en bred definition syntes at være løsningen for arbejdsgruppen omkring de såkaldte ”funktionelle lidelser” i Sundhedsstyrelsen lige nu. Nu har selv kræftpatienter mulighed for at være med:
”En funktionel lidelse er en sygdom, hvor man har fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Man kan forstå det som en sygdom, hvor kroppen og hjernen af forskellig årsager er overbelatet og ikke fungerer normalt.”
(http://me-foreningen.dk/wp-content/uploads/2016/12/Referat-fra-1-møde-i-arbejdsgruppen-vedr-funktionelle-lidelser-kopi.pdf)
Jeg lader lige sætningen stå et øjeblik.
Jeg søgte aktindsigt i, hvorfra tallet 300.000 funktionelt lidende stammede fra.
Jeg fik dette svar fra Lone Düring, Kontorchef, Sundhedsplanlægning ▪ Region Midtjylland
Kære Bente Stenfalk 3.6.13
Region Midtjylland har modtaget en henvendelse fra dig, hvor du anmoder om en forklaring på, hvordan man er nået frem til, at 300.000 danskere lider af funktionelle lidelser.
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser oplyser, at antallet på 300.000 danskere er baseret på et skøn over hyppigheden af funktionelle lidelser i den europæiske befolkning.
Der er lavet en stor og meget velanset artikel, som sammenfatter 27 forskellige europæiske studier. Denne artikel er vedhæftet svaret. Ifølge artiklen vurderes det, at hyppigheden er på 6,3 %. Omregnet til danske forhold svarer det til omtrent 300.000 mennesker, hvoraf tallet kommer.
Der er ikke noget der tyder på, at forekomsten af funktionelle lidelser skulle være markant anderledes i Danmark end den er i de øvrige europæiske lande.
Tallet 300.000 er dog stadig et skøn, og derfor foretages der netop nu en stor dansk befolkningsundersøgelse, hvor man vil forsøge at få et bedre og mere præcist tal for, hvor mange personer, der har en funktionel lidelse.
Undersøgelsen hedder DanFunD og udgår fra Glostrup Hospital. Man kan læse mere om denne undersøgelse på Region Hovedstadens hjemmeside.
Med venlig hilsen
Lone Düring
Kontorchef
Sundhedsplanlægning ▪ Region Midtjylland
Skottenborg 26 ▪ DK-8800
***********************
Her er artiklen, som var vedhæftet:
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0924977X05000751
De 300.000 funktionelt lidende i Danmark skulle altså ifølge Forskningsklinikken kunne udledes af artiklen, (omregnet til danske forhold i forhold til befolkningens størrelse) som er baseret på 27 studier fra hele Europa.
Men disse 27 artikler omhandler studier af PSYKISKE lidelser bl.a. depression, og kan således IKKE bevise antallet at mennesker i Danmark med funktionelle lidelser, idet de i funktionelle lidelser indlemmede sygdomme er FYSISKE.
(Depression er ikke en funktionel lidelse i Per Finks fortolkning af funktionelle lidelser, der er depression en udelukkelsesdiagnose i forhold til behandling på Forskningsklinikken for funktionelle lidelser, hvilket står på deres hjemmeside)
Så dette ’bevis-materiale’ kan faktuelt ikke benyttes til at bevise, at der skulle være 300.000 mennesker med de såkaldte funktionelle lidelser i DK.
Bør Forskningsklinikken ikke forklare sig?
Og skal vi som borgere finde os i, at Forskningsklinikken forsøger at bevise deres nødvendighed på FORKERT grundlag?
Mange, også yngre er stadig meget autoritetstro - og med lægemangel og 15 min. konsultation samt øgede krav til somatiske læger, kommer løsningen ofte til at være unøjagtig.
F.eks muskelspændinger, balancenerven eller stress...
Somatiske læger får ikke nævneværdig uddannelse i psykologi og psykiatri. Det skal de heller ikke have og så alligevel - nogen og her er SST altså ikke med på beatet og resultatet bliver så FL og Fink.
Utrolig mange får antidepressiva og andre "umulige" afslappende ting og tager mange kilo på, hvorefter de efter år! stopper og går tilbage ect. til lægen.
På Videnskab.dk påstår man oven i købet, at en skrumpning af hippocampus men ved antidepressiva vil den i løbet af 8 uger være vendt tilbage til tidligere størrelse!
Det er da noget af en påstand...
Faktisk ved man aldrig, om de virker - men det er vist svært at holde op.
Er det ikke på tide at få skilt fårene fra bukkene og anerkende udenlandske undersøgelser og behandlingsmetoder?
Hvis nogen har interesse i at se psykiater Per Fink forsvare sit "system", så er der her en video fra Folketinget fra en høring om "de funktionelle lidelser".
Der er også inviteret kritikere af Per Fink´s "system" med til høringen.
http://www.ft.dk/webtv/video/20131/suu/tv.2106.aspx?as=1
@ Bente Stenfalk,
Nu har jeg ikke sagt at der ligger en psykisk lidelse til grund, for f.eks. Fibromyalgi eller ME.
Det jeg har sagt er at, psykosomatiske lidelser, og jeg har ikke sagt, hvilke lidelser der her skulle være tale om, men at psykiske tilstande kan manifestere sig selv som somatiske lidelser, det er jo det ordet i sig selv siger, det betyder ikke at patienten har en psykisk lidelse/diagnose, det kan ægteskabelige problemer, problemer med det offentlige, stress, og her mener jeg at enhver form for negativ stress, påvirker vores psyke i en negativ retning, og det er det jeg tror at der menes med psykosomatisk.
Jeg tror, at uendeligt mange lidelser, som der kan testes for, som for eksempel kræft, kan være psykosomatiske, alzheimer, og mange andre, er det måske alle lidelser der kan have psykiske tilstande som årsag.
Psykiske tilstande er ikke det samme som psykisk sygdom, jeg mener, at vi er altid i vores psyke, den kan vi ikke træde ud af, og somme tider er vil glade, somme tider er vi kede af det, og det sidste stresser, eller vi er stressede på arbejdet, fordi arbejdsbyrden er for stor, og sætter udefra kommende stress sig fast, så bliver man, somatisk eller psykisk syg før eller siden.
Jeg skriver blot min mening, og jeg siger ikke at alle skal optage min mening, meningen med debat er jo netop at man kan læse mange forskellige meninger, der måske, måske ikke ændrer ens egen mening. Og jeg respekterer andres ret til at have en anden mening end jeg har.
Jeg har det bedst med fortidens diagnoser - i dag er der så mange, at det hele er uoverskueligt. Ovenikøbet er der så "kroniske sygdomme", der ændrer sig og forsvinder og nu, en betegnelse initieret af en psykiater og som bruges af mange, måske som en "nem løsning".
At man kan bruge psykisk sygdom som betegnelse hænger også sammen med det "uberegnelige", der kun kan tillægges "denne gudestatus" der tilsyneladende er i uddannelsen.
Man skal dog ikke have færdes ret længe i arbejds- eller andre sammenhænge, før noget af glansen forsvinder.
Historier i medierne hjælper også lidt til...
Det, der kan nås i denne diskussion er nok, at betegnelsen "funktionelle lidelser" er et begreb, som er uforeneligt med en god og gedigen behandling af mennesker med problemer.
At det er skadeligt og endnu mere sygdomsfremmende end bare at finde frem til en metode, der indeholder bedring og fremgang.
Men det er "systemet" ikke indrettet til og det koster livskvalitet og sågar økonomi, vor tids forbandelse. Stress kan føre til alt - demens og død - nogen skal ville gøre en indsats for at stoppe dette skæve forløb.
Liliane Murray du går ind for dialog, og selvfølgelig har alle lov at ytre sig. Det er en skam, at alle ikke benytter sig af lejligheden til det. Fx. har jeg bemærket, at det hovedsageligt er mennesker, med problemer med de såkaldt "funktionelle lidelser" inde på livet, der ytrer sig i denne tråd.
Hvor er alle fagpersonerne - der er kun nogle få så vidt, jeg kan vurdere?
Hvor er fx alle de læger, der går ind for forskningsdiagnosen "funktionelle lidelser"?
Og hvor er fx alle de læger, der ikke går ind for forskningsdiagnosen?
Det kunne være dejligt, hvis vi for en gang skyld kunne få alle i tale.
Hermed en opfordring til at tale med de mange, der er meget berørte af, frustrede over og kritiske i forhold til en sådan "diagnose". En didagnose, der går fuldstændig imod alt ,hvad sundhedssektoren ellers står for (set tidligere indlæg af undertegnede).
Danmark har ratificeret og implementeret WHO`s ICD-10 klassifikationssystem og dermed er forpligtet til at følge ICD-10`s diagnostiske retningslinjer.
I ICD-10 udgaven fra 2016 står funktionelle lidelser korrekt placeret under ”somatoform disorders” med koden F45, hvor F-diagnoser hører til i den psykiske ’afdeling’.
Her er en del af de i de såkaldte funktionelle lidelser indlemmede sygdomme med ICD10-koder på fysiske sygdomme:
Kronisk smertetilstand (R52.1; R52.9)
Post-viralt træthedssyndrom (ME) (G93.3)
Irritabel tyktarm (K58.0; K58.9)
Syndrom X, Kardialt Syndroma x, ”Hjertesmerter” (K74)
Fibromyalgi (M79.7)
Whiplash syndrom (WAD) (S13.4)
Bækkenløsning (R10.2)
El-overfølsomhed (T75.2)
Infralyd overfølsomhed (T75.2)
Kemisk intolerans/ duft- og lugtoverfølsomhed (J68.9) R68.8
Funktionel dyspepsi (K30)
Præmenstruelt syndrom (N94.3)
Kroniske bækkensmerter (R10.2; R10.3; R10.4)
Kroniske lændesmerter (M54.5)
Atypiske eller ikke-kardiogene brystsmerter (D120.9)
Hyperventilationssyndrom (R06.4)
Spændingshovedpine (G44.2)
Pseudoepileptisk anfald (G40.9)
Kæbeledsdysfunktion (S03.4; S03.5)
Atypiske ansigtssmerter (G50.1)
Kronisk godartede smertetilstande , bl.a. i led (M25.5) og arme og ben (M79)
Tinnitus (H93.1)
Alle sygdommene har forskellig oprindelse og forskellige forløb. At slå dem sammen, blot fordi de har nogle sammenfaldende symptomer er uvindskabeligt, og at behandle dem alle ens med psykiatriske 'virkemidler' har ingen evidens for virkning.
***
Psykiaterne omkoder sygdomme
Her ses nogen af de i funktionelle lidelser indlemmede sygdomme med psykiaternes koder:
• Kronisk smertetilstand, Almen/udbredt smerte (A01)
• Kronisk træthedssyndrom, Myalgic Encephalomyelitis, Postviralt træthedssyndrom (A04)
• Colon irritabile (D93)
• Kardialt syndroma X (K74)
• Fibromyalgia (L18)
• Kronisk whiplash, Distorsio columnae cervicalis sequelae, Whiplash Associated Disorder,
Whiplash syndrom (L83).
Side 7 i denne vejledning, som er sendt ud til samtlige praktiserende læger i Danmark: http://vejledninger.dsam.dk/funktionellelidelser/
Helt grotesk bliver det her på side 73-74, hvor der er nævnt 70-80 navne for funktionelle lidelser.
http://www.dsam.dk/files/12/funktionelle_symptomer_og_lidelser.pdf
Gad vide, hvorfor Information har valgt at tale med en patientforening, der IKKE er medunderskriver på underskriftindsamlingen, når der er hele 29 forskellige patientforeninger, der har skrevet under? Det vil jeg meget gerne have et svar på.
Ydmyghed er på ingen måde en del af morgendagen, hvis man vil bruge lidt tid på det, så er meget at hente i form af nyheder i hverdagen:
http://medwatch.dk/Medicinal___Biotek/article9241101.ece?utm_campaign=Mi...
Det er muligt at følge med i op- og nedture i denne verden, hvor vores egen Novo også tit har en rolle.
Lundbeckfonden har "Lectures" i Århus, i samarbejde med universitetet indbyder den til en opdatering inden for sundheds- og naturvidenskab af skarpe forskere og eksperter - eksperter, mine damer og herrer!
Der er også "Lundbeckforden Science Caféer" i foråret, hør om præstationsfremmende midler, såkaldte "study drugs" eller PTSD - alle er velkomne. www.fuau.dk
Kort sagt, så mangler der ikke initiativer hverken herhjemme eller i udlandet - at utrolig mange dør af medicinering hører man ikke så meget om.
Fremtiden skulle gerne have nogle mere jordnære behandlingsmetoder - også til de såkaldte "funktionelle" - ofte auto-immune sygdomme også - som så får en gang binyrebark/ steroider, der efter min mening er skadelig - ganske som div. muskelafslappende/ depressionsmidler.
Ak ok, lol
Om PACE-forsøget.
PACE er forkortelse for Pacing, Activity, and Cognitive behavioural therapy, a randomised Evaluation,
Nedenstående er oversat fra side 4 i en 442 sider stor undersøgelse om det PACE forsøg, som den danske Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser bygger alle deres behandlinger af ME- og andre patienter på. PACE-forsøget er afsløret i omfattende svindel og manipulation med data, og man kom frem til, at den påståede effekt af psykiatrisk behandling af ME-patienter ikke havde nogen effekt, at behandlingerne var skadelige, og at der ikke er nogen som helst fordel ved at blive behandlet af psykiatere frem for ved egen læge.
Det er slående, som nedenstående CITAT også passer på den danske Forskningsklinik for Funktionelle Lidelser:
”Der er legitime bekymringer om Det Medicinske Forskningsråds PACE-forsøg, som centrerer sig om tydelig tvang, udnyttelse af patienter, foragt for patienterne, manipulation, forstillelse, vildledning, mangelfulde undersøgelser, der giver meningsløse resultater og mangel på videnskabelig stringens; lederens usædvanlige personlige økonomiske interesser; de vigtigste forskeres særinteresser; høje rate af alvorlige bivirkninger, særlig det underliggende ikke-kliniske formål med forsøget, som synes at have det politisk genererede formål at fjerne patienter fra ydelser (dvs. brugen af kognitiv adfærds- terapi for at opnå det ønskede resultat: ophør af fordele for patienter med "CFS / ME"). Manualerne, som anvendes i forsøgt, synes at vise, at forfatterne enten ignorerer videnskabelighed, eller at de ikke forstår, hvad videnskabelighed er.”
Alle 442 sider kan læses her:
http://www.meactionuk.org.uk/magical-medicine.pdf
Hvor ironisk med "Tryg" og naturligvis en profitmaksimering i stedet for en regulær fond, kan det virkelig være lovligt i den grad at binde "folk" den på ærmet?
Efter et succesfuldt projekt laver man altså endnu et projekt for at udvikle (overbevisende) undervisnings- og informationsmaterialer, kurser og undervisningskoncepter, bøger til familier med "funktionelle lidelser" samt et "system" (for at overbevise?) kommuner, inf.materiale og kurser! til læger (de sidste nyder sikkert også godt af sponsorerede midler, hvilket er mere og mere almindeligt inden for området!
Der er 1694 læger, der er registreret hos Lægemiddelstyrelsen. Og 650 læger har arbejdet ulovligt!
Fra 2010,
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4158161.ece
Og obs-obs på bivirkninger d.d.
https://laegerudensponser.wordpress.com/
Og til sidst - fra Information - det ville være godt med en opfølgning, mens det er muligt at overskue!
https://www.information.dk/indland/2012/04/laege-lommen-paa-medicinalind...
Her er 'stjerneeksemplet' på min sidste kommentar. Det sker virkelig der ude i Danmark, også selv om journalisterne 'overser' det:
Sundhedsstyrelsen skriver i brev af d. 22. december 2016 til Stig Gerdes:
Citat: ”Styrelsen for Patientsikkerhed overvejer øjeblikkeligt og midlertidigt at fratage dig din autorisation som læge.”
Begrundelse: Stig Gerdes har ikke samarbejdet med Karinas uønskede værge, og han har sat medicin-dosis ned uden at konferere med psykiater Nils Balle Christensen om det, og derfor mener SST, at Stig Gerdes ”kan være til fare for patientsikkerheden” !
Hvad ved en pensioneret politibetjent (værgen) om medicin-doser?
Og at sætte medicindosis ned, (men ikke fjerne medicinen), så patienten fik det synligt bedre, det kan ikke udgøre en fare for patientsikkerheden !
Efter gentagne blodprøver har Stig Gerdes nu også rettet op på Karina Hansens stofskifte, som hun var i behandling for inden Forskningsklinikken fik Karina Hansen tvangsindlagt. Under tvangsindlæggelsen standsede psykiaterne behandlingen af stofskifte-problemerne, hvilket er forsømmeligt udført lægearbejde !
***
Og i et andet brev fra samme dato, citat: ”Det fremgår af (ovenstående) separat fremsendt høring til dig over midlertidig autorisationsfratagelse af 22. december 2016, at”:
”Du har således ikke adgang til evt. oplysninger som anmodet (aktindsigt i alle journaler) som læge for Karina Hansen”
(Mine forklarende parenteser)
***
Sådan lukker man en begæring om aktindsigt i Karina Hansens journaler fra Hammel Neurocenter og fra bostedet Tagdækkervej.
Man overvejer at tager lægens autorisation og kan derved undgå, at han får aktindsigt, mens man overvejer...
Hvad er det, som er så vigtigt at skjule?
Måske alle lovovertrædelserne i sagen?
Stig Gerdes har længe været en torn i øjet på medicinal industrien, nogen burde lave en støttegruppe for Stig Gerdes, det er frygteligt 'berufsverbot'!