Læsetid: 5 min.

Patienterne er det nye hype i sundhedsforskningen

Lægerne har ikke set patienterne som en objektiv kilde til viden, derfor har der ikke tidligere været den store interesse for patientundersøgelser, forklarer forsker i det nye store mantra i sundhedsvæsenet: patienterne. Også styringen af sundhedsvæsenet trækker i den retning
Hidtil har læger ikke set patienterne som en objektiv kilde til viden. Men det er ved at ændre sig, og patienterne er stadig mere afgørende for sundhedsforskningen.

Hidtil har læger ikke set patienterne som en objektiv kilde til viden. Men det er ved at ændre sig, og patienterne er stadig mere afgørende for sundhedsforskningen.

Tor Birk Trads

5. december 2016

Alle taler om dem, men reelt ved man stadig meget lidt om dem: patienterne i sundhedsvæsenet.

Som direktør i Danske Regioner Adam Wolf påpegede i Information tidligere denne måned, så skal sundhedsvæsenet fremover ikke kun styres efter, hvor mange patientsamtaler, operationer og udskrivninger, det kan levere, men efter, hvad patientens udbytte af behandlingen er.

Ifølge ekspert i patientrapporterede oplysninger, professor Mogens Grønvold fra Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital, er det øgede fokus på patienterne et internationalt fænomen.

»Der er en masse hype omkring patientudbytte lige nu, så der er en kæmpe transformation af sundhedsvæsenet i gang,« siger Mogens Grønvold.

I årevis har sundhedsvæsenet lavet undersøgelser, hvor patienten er blevet spurgt under og lige efter hospitalsbesøget, om personalet talte forståeligt, var venlige, om der var rent på afdelingen og så videre. Men den type af undersøgelser handler ifølge Grønvold dybest set ikke om det, som patienterne kommer for.

»Undersøgelser af patienttilfredshed er derfor heller ikke blevet taget så alvorligt, fordi det mere handler om service end om kerneydelsen, men hvis formålet er at gøre folk mere raske, så er patienterne dybest set de største eksperter,« siger Mogens Grønvold.

Nye behandlinger

Den type patientundersøgelser, der er kommet mere fokus på nu, handler derimod om, hvad patienternes udbytte af behandlingen er på sigt. Oplever patienten at have fået det bedre, kan vedkommende arbejde igen, eller er der fortsat bivirkninger?

Selv om sundhedsforskere de sidste 30-40 år har opbygget ekspertise i at finde frem til patienternes udbytte af behandling, så er det dog stadig kompliceret at undersøge, især fordi der hele tiden kommer nye behandlingsformer til.

»Bare et banalt spørgsmål, som hvad man skal måle på, rejser jo et væld af nye spørgsmål. Det er kolossalt udfordrende bare inden for kræftbehandlingen, fordi der er utroligt mange forskellige slags behandlinger. Og så har vi et kæmpe problem med nye behandlinger, fordi de kan have andre bivirkninger end de gamle, så du kan godt få forkerte resultater, hvis du kun spørger til de gamle behandlingers bivirkninger, når du undersøger de nye,« forklarer Mogens Grønvold.

At lave denne type patientundersøgelser kræver repræsentativ deltagelse og gerne over tid. Problemet er imidlertid, at det ofte er de patienter, der har det dårligst, der dropper undersøgelserne.

»Det er en kæmpe udfordring, at vi både skal have patienterne og personalet med på det her, for resultaterne kan være misvisende, hvis for eksempel kun de raskeste patienter deltager,« siger Mogens Grønvold.

Patienternes behov

I Danmark er det især inden for bryst- og prostatakræft, samt epilepsi, hvor arbejdet med at følge patienterne er sat i gang. Perspektivet er ikke kun at beskrive kvaliteten af behandlingen gennem patienterne, men også at bruge undersøgelserne til at indrette behandlingen i sundhedsvæsenet mere fleksibelt efter patienternes behov, forklarer Mogens Grønvold.

»At patienterne skal komme til hver tredje måned, er ikke altid den bedste måde at bruge den enkeltes eller sundhedsvæsenets tid på, derfor er målet også at bruge det her værktøj til at tilpasse forløbet til, hvad patienten har behov for,« siger han.

Når der ikke har været større interesse for patientudbytte før, så skyldes det ifølge Grønvold, at der primært har været fokus på effektivitet, så sundhedsvæsenet kunne få bugt med ventelisterne. Sådan har det været i 20-30 år.

»Men så længe der har været den dagsorden, så har man jo reageret ved at piske på sundhedsvæsenet og måle alle på aktiviteten. Nu hvor man har et toptunet sundhedsvæsen, der producererer rigtig mange ydelser, så erkender man, at man nogle steder er gået for langt i at presse sundhedsvæsenet, og det måske er klogere at sige, at vi går efter at gøre det bedst muligt,« siger Mogens Grønvold.

Styring efter patienter

Om man overhovedet kan styre sundhedsvæsenet efter patienternes udbytte, som Danske Regioner siger, at de vil, er så spørgsmålet. Mogens Grønvold mener, at sundhedsvæsenet kan blive klogere på, hvem der har gavn af behandling, hvem der får bivirkninger, smerter, og det kan udfordre sundhedsvæsenet til at blive bedre.

De enkelte afdelinger kan sammenligne sig på, hvor meget de forbedrer patienternes velbefindende, eller hvor få bivirkninger de får. Også når det gælder den store diskussion om, hvad man skal prioritere i et stadig dyrere sundhedsvæsen, tror Grønvold, at større indsigt i patientudbytte vil kunne have et potentiale.

»Stor volumen er ikke nødvendigvis godt. Når du har fokus på at producere flere og flere sundhedsydelser, så kan der være en risiko for, at nogle af dem, der bliver behandlet, ikke får noget ud af det,« siger Mogens Grønvold.

Kan man blive bedre til at forudsige, hvem der ikke får udbytte af for eksempel en knæoperation, så kan nogle patienter spares for en operation, der ikke hjælper dem.

Selv om der i dag er talrige undersøgelser i gang af patienternes udbytte af behandlingen, så er mange af dem imidlertid ikke gode nok, fordi det er ressourcekrævende at få udformet de rigtige spørgsmål, få patienterne til at deltage og at sammenligne med udbyttet af andre behandlingsmuligheder.

Det kan sagtens tage en ph.d.-studerende tre år bare at gennemføre en undersøgelse. Der har desuden været stor skepsis overfor, om man skulle bruge ressourcer på det.

»Lægerne har traditionelt ikke set patienternes udsagn som rigtige data. Tanken har været, at rigtige data får man jo fra mikroskoper og måleapparater, men om patienten har smerter, er jo subjektivt, så det kan vi ikke tilrettelægge vores sundhedsvæsen efter,« siger Mogens Grønvold, der selv oprindeligt er uddannet læge.

Indstillingen til patienternes udsagn er dog ved at ændre sig.

»Lægerne har erkendt, at de ikke automatisk har tilstrækkelig god indsigt i, hvordan patienter har det, og at det er af stor værdi at få en større viden om det. Vi ser en stærkt stigende patientinddragelse i forskningen. Man kan spørge, hvorfor det ikke er sket for længe siden, men magtbalancen er ved at ændre sig, og patienterne er i stigende grad med til at sætte dagsordenen for det skift, der er i gang,« siger Mogens Grønvold og tilføjer: 

»Faktisk er den nyeste tendens, at patienterne også deltager aktivt i tilrettelæggelsen af forskning og i for eksempel interview med andre patienter.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg forventer på en og anden måde noget mere af videnskaben. For det første skal det hænge økonomisk sammen og det betyder at der skal sættes alt ind på at diagnose redskaberne i orden, så diagnosen er velbeskrevet og det samme gælder fremgangsmåden til at nå den, så man ikke skal forbi tre læger før der er en der tør sige at man har en blindtarmsbetændelse og den selvfølgelig skal operes når patienten har stærke smerter.
Det er en selvfølgelighed, at lægen skal høre på patienten, men lægen skal også forhold sig konkret til, at stille de rigtige sprøgsmål til patienten som belyser problemet .... og det gør man da forhåbentlig allerede ellers bør de proffessore der udanner lægerne fyres på blankt papir.