Læsetid: 7 min.

Populismen sejrer, fundamentet vakler – og nu lytter toppen af erhvervslivet til befolkningen

Det er begyndt at gå op for banker og virksomheder, at den tiltagende populisme og globaliseringsskepsis kan udgøre en trussel mod deres eget fundament. Finans- og erhvervslivets ledere forsøger nu at imødekomme folks følelse af usikkerhed. Selv om de stadig mener, at befolkningen tager fejl
Efter valget af Trump og sejren til Brexit-tilhængere er erhvervslivet begyndt at tale om, at det er på tide at begynde at lytte til befolkningen.

Efter valget af Trump og sejren til Brexit-tilhængere er erhvervslivet begyndt at tale om, at det er på tide at begynde at lytte til befolkningen.

Evan Vucci

22. december 2016

En frygt har bredt sig – helt op i toppen af klodens øverste luftlag. Bankdirektører, arbejdsgivere og toneangivende økonomer spørger sig selv: Er verden, som vi kender den, ved at gå op i limningen? Spørgsmålet har hvislet i vinden, siden finanskrisen og de europæiske bankkriser i slutningen af 00’erne slog de første revner i den globale verdensorden.

Men med Brexit og valget af Trump er frygten for at miste grebet blevet endnu mere udtalt i samfundets top.

Senest gav cheføkonom i Saxo Bank Steen Jakobsen et interview til finansmediet Finans.dk, hvor han kaldte marxismen for den »eneste økonomiske model, der kan forklare, hvad der sker i dag«.

Milliardærer som Donald Trump burde bekymre sig mere om den ulighed, der er i verden, end de gør i dag. Om ikke andet så for deres egen skyld, mener forskeren Darrell West.
Læs også

Ifølge den liberale bankdirektør har verdens virksomheder gennem lang tid »investeret for lidt i deres medarbejdere«, og »kortsigtede topchefer og investorer har simpelthen udmagret deres egne kunder i jagten på profit«. Middelklassens købekraft er blevet udhulet, og nu ser vi konsekvenserne i form af folkelig opbakning til populistiske bevægelser.

Vælgere på tværs af kloden har i 2016 løsrevet sig fra det politiske establishment, arbejdere i USA og Storbritannien, der før havde stemt til venstre for midten, har overgivet sig til populistiske bevægelser, og nationalister i hele Europa vejrer nu morgenluft forud for en række afgørende valg og folkeafstemninger i Tyskland, Frankrig og Holland.

Dyr social uro

Den økonomiske elite synes at være kommet frem til den erkendelse, at de mulige gevinster ved reformer som eksempelvis topskattelettelser risikerer at være langt mindre end omkostningerne ved social uro eller flere populister ved magten.

I efteråret advarede en anden bankdirektør – Danske Banks Thomas F. Borgen – højst opsigtsvækkende mod at give skattelettelser til toppen af samfundet. Bankdirektøren sagde i et interview med Jyllands-Posten, at topskattelettelser »åbenlyst« ville være »fordelagtigt for økonomien«.

Men »hvis danskerne ikke kan se sig selv i skattesystemet og føler, at det er uretfærdigt, splitter du befolkningen. Og så får vi ekstreme holdninger, som ikke fører landet i den rigtige retning«, sagde Thomas F. Borgen i kølvandet på Brexit-afstemningen.

Han havde altså ikke ændret sin vurdering af skattelettelser. Men den diskrete bankdirektør, som hverken før eller siden har blandet sig i dansk politik, følte sig kaldet til at advare mod en stigende usikkerhed i samfundet, som kunne føre til populisme.

Vi har stadig ret

På den måde melder Thomas F. Borgen sig ind i en gruppe af flere andre, før så frejdige, fortalere for globalisering og frihandel, som nu opfordrer verdens ledere til at lette foden fra speederen. Ikke fordi de har ændret deres vurdering af, hvad der er økonomisk rationelt. Men fordi resten af samfundet åbenbart ikke har forstået, at det, de gør, er det rigtige.

Det forklarer Sine Nørholm Just, lektor ved Business and Politics på CBS med fokus på offentlig meningsdannelse og retorisk markedsdannelse.

»Det er blevet eliternes generelle respons til det, der sker i øjeblikket – at vi ved godt, vi stadig har ret, men nu er der den her del af befolkningen, som vi bliver nødt til at tage hensyn til,« siger hun.

Theresa May har netop præsenteret en finanslov, der tilgodeser de såkaldte JAM-familier – dem, der kun lige kan klare det. Men ikke kuni Storbritannien har økonomien bag populismen fået åbnet politikernes øjne.
Læs også

Hun har fulgt retorikken i banksektoren og debatten omkring krisen i EU. Her har der ifølge hende været samme tendens til, at EU-tilhængerne har ment, at deres egne meninger er mere rigtige end ’massernes’, men at de bare har været for dårlige til at overbevise folket.

»Post-Brexit er det jo i virkeligheden blevet eliternes nye argument: At vores politik vil objektivt set gavne økonomien, men det er der bekymring for blandt befolkningen, som ikke har forstået det, og det kan skabe en uro, som vi skal passe på.«

Ikke bare følelser

Det nye er, at dette års populistiske sejre har ført til en hidtil uset imødekommenhed fra den økonomiske elite. Selv om establishmentet mener at vide, at det har ret, nøjes det nu ikke med bare at anerkende »befolkningernes følelsesladede reaktioner«, som man gjorde det under eurozone-krisen. Som udtalelserne fra Danske Banks direktør viser, rykker elitens politiske prioriteringer sig nu rent faktisk for at bevare stabiliteten.

»Under EU-krisen kom man ikke yderligere befolkningernes utilfredshed i møde. Men efter Brexit og Trump ser det ud til, at mange har forstået, at man ikke kan nøjes med bare at anerkende vreden, men faktisk er nødt til at bevæge sig lidt politisk,« forklarer Sine Nørholm Just.

Tendensen kan findes flere steder i erhvervslivet herhjemme. For nylig sagde europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening, Christiane Mißlbeck-Winberg, til Information, at hun ærgrede sig over, at EU-Kommissionen ikke ville indføre en såkaldt indeksering af børnechecken.

Verdensbanken undersøger i ny rapport forbindelsen mellem arbejdsmarkedet, borgernes tryghed og populismens succes. Det er ikke uligheden i samfundet, men usikkerheden på arbejdsmarkedet, der gør populismen stærk
Læs også

Indekseringen ville betyde, at EU-borgere fra lande med lavere levestandard, vil få en tilsvarende lavere børnecheck, når de kommer til velstående lande for at arbejde. Det skulle være et værn mod såkaldt velfærdsturisme. Ifølge hende er der dog slet intet bevis for, at velfærdsturisme overhovedet finder sted.

»Men vi mener, at en indeksering af børnechecken har stor betydning for danskernes opbakning bag princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed,« tilføjede hun.

Med andre ord: Arbejdskraftens fri bevægelighed er stadig det rigtige, men vi må gøre noget for at imødekomme dem, der endnu ikke har forstået det.

Nye tanker

Debatten om, hvad man skal stille op med den stigende ulighed, usikkerhed og deraf følgende populisme, er ikke afgrænset til banksektoren eller erhvervslivet. Siden finanskrisen har toneangivende institutioner som Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og OECD skiftet retning fra en streng neoliberal kurs til en mere lighedsorienteret dagsorden.

Det forklarer Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og medforfatter til bogen Klassekamp fra oven om det danske samfunds langsomme, men sikre bevægelse i retning mod mere ulighed.

Læs også

»Piben har fået en anden lyd,« siger han.

»Hvis du læser OECD’s, IMF’s og Verdensbankens skriverier fra de sidste 5-7 år er der nogle bekymringer for samfundets sammenhængskraft, som ikke har været der tidligere.«

»Tidligere har OECD for eksempel sagt, at landene må indrette sig efter globaliseringen. De måtte vælge mellem en høj grad af lighed eller en høj beskæftigelse, hvor man så til gengæld accepterer større ulighed. I de senere år har man lavet omfattende analyser af uligheden – ikke kun for ulighedens egen skyld, men også som en hindring for vækst. Nu skriver de, at man skal prøve at finde instrumenter til vækst, som ikke har en negativ effekt på ulighed.«

»De tanker havde man slet ikke for 20 år siden.«

Det brænder lidt

For nylig undersøgte Verdensbanken, hvad årsagerne kunne være til populismens opblomstring så mange steder i verden. Højst overraskende viste den primære årsag sig ikke kun at være stigende ulighed, men i endnu højere grad usikkerhed på arbejdsmarkedet i form af tidsbegrænsede ansættelser og færre rettigheder.

Det har medført en mistillid til samfundets institutioner og til de magtbærende partier. Mistilliden kom også til udtryk herhjemme i lidt mindre skala ved folketingsvalget i 2015, hvor Venstre, De Konservative, SF og Radikale Venstre led smertelige nederlag til fordel for mere oprørske partier.

Det er den tendens, som banker og erhvervsliv nu frygter vil skabe ubalance, mener Jørgen Goul Andersen.

»Der er en fornemmelse af, at det begynder at brænde lidt under dem,« siger han.

Presset mainstream

Den fornemmelse har også ramt den politiske elite, forklarer populismeforsker og lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet Susi Meret. Hun er ikke selv sikker på, om de nye toner fra den økonomiske elite er en mere impulsiv reaktion på Brexit og valget af Trump, eller om der er tale om en mere bevidst politisk strategi.

Men hun forklarer, at bekymringerne for de voksende populistiske bevægelser også har presset de europæiske mainstreampartier til over de seneste år at tage en national og velfærdsorienteret retorik til sig. Det har politikerne gjort, selv om de for eksempel godt ved, hvor afhængige de europæiske lande er af arbejdskraftens fri bevægelighed, forklarer hun.

»Rent kommunikativt prøver eliten at lade være med at modsætte sig de meget nationalistisk orienterede dagsordener, selvom fakta viser, at det praktisk talt er umuligt at tilbagerulle den globaliseringseffekt, som man har været fortaler for indtil nu,« siger hun og fortsætter:

»Selv om det italienske pensionssystem for eksempel rent faktuelt ikke ville kunne hænge sammen uden migrantarbejdere, så er den politiske elite stoppet med at forsøge at forklare det – i stedet taler man ind i den her neonationalistiske retorik.«

Ingen messiaser

Hver gang en økonomisk logik har udtjent sin værnepligt, bliver den langsomt erstattet af en anden, som passer bedre ind i tidsånden og den aktuelle politiske situation. Men det tager som regel et stykke tid, før skiftet slår igennem. Det forklarer Jørgen Goul Andersen, som selv studerede økonomi i 1970’erne.

»Dengang var alle keynesianere, og så var der sådan nogle mærkelige folk i Chicago, som alle syntes var vanvittige,« siger han om den økonomisk liberale tænkning, der dengang voksede ud af University of Chicago.

»Så begyndte de at modtage Nobelpriser få år senere.«

Efter krisen i 1970’erne blev den mere socialliberale Keynes-tankegang kørt langt ud på et sidespor. Og faktisk var det under den amerikanske præsident Bill Clinton, globaliseringsbegrebet blev opfundet, siger Jørgen Goul Andersen. Tidligere havde man talt om internationalisering. Men nu fulgte der også en fortælling med.

Jørgen Goul Andersen ser nogle af de samme tendenser i dag. Men i modsætning til 1970’erne er der ikke en ny økonomisk doktrin, der byder sig til som et alternativ.

»Der er ikke som i 1970’erne et kor af messiaser med den rene lære, der siger, hvilken vej vi skal gå. Men der er tiltagende bekymringer for de uventede sideeffekter af den økonomiske og politiske udvikling,« siger han.

Der er ifølge ham ikke tale om et »eklatant brud« på den herskende verdensorden, men snarere »nogle skrammer og revner«.

»Men der er nybrud på vej. Det skal man ikke undervurdere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • odd bjertnes
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Jørgen Wassmann
  • Espen Bøgh
  • Poul Erik Riis
Niels-Simon Larsen, odd bjertnes, Anne-Marie Krogsbøll, Jørgen Wassmann, Espen Bøgh og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Altså: Der er nogle kapitalister, der bare er repressivt tolerante, og andre, der bevæger sig i retning af Keynes. Tiden er inde til, at Informations Forlag udgiver en dansk oversættelse af The General Theory of Employment Interest and Money. Det er en pragtfuld bog, lettilgængelig for et moderne menneske, næsten uden matematik, skrevet af en af Virginia Woolfs venner.

Torben K L Jensen, Finn Lindberg, Charlotte Svensgaard, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Ift. børnechecken er problemet faktisk det, at ud af de 120.000 personer fra Østeuropa, bl.a. Polen, der arbejder i DK er det måske kun 10-15 procent, der kommer til DK som sæsonarbejdere i 4-12 uger og så rejser hjem igen. Vi taler således om mellem 12.000-18.000 personer, som vil få en lavere børnecheck, hvis de altså har børn! Hjemme i Polen, Ungarn, Litauen eller Ukraine. Og det er der måske ikke mange af de 12.000-18.000 personer, jeg nævner ovenfor der har.....

Jeg har undervist personer, som indvandrerlærer, fra Polen, Ukraine, Rumænien, Bulgarien mm.
En del af dem var unge mennesker uden børn, en stor del af dem var personer med børn, der rent faktisk bor i DK! Og som har fast arbejde, ofte til overenskomstmæssig løn! En stor del af de personer, der har fast arbejde i DK ender faktisk ofte med at købe huse i udkantsområdet i DK - forfaldne huse, som de så sætter i stand. Og deres børn ender op med at gå i danske børnehaver og danske skoler mm.

Alt dette bare for a sige, at en indeksering af børnechecken kun vil ramme det lille mindretal af øst-europæere, som arbejder i DK i 4-12 uger om året. Og resten af året bor i Polen, Ukraine, eller Rumænien...

Flemming Berger, Jørgen Wassmann, Christian Mondrup, Arne Lund, Steffen Gliese, Bruger 196134 og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

@Karsten
Indekseringen skulle jo også bare hjælpe med at folk ikke følte de blev røvrendt, det står der jo højt og tydeligt.

Michael Hullevad, Finn Hansen, Flemming Berger, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar

Et ubetydeligt indlæg der kun kradser lidt i overfladen, selv om det sociale aspekt berøreres - "ro eller uro"!

Den frie bevægelighed for arbejdskraft og kapital er der vel som sådan ikke noget i vejen med, med mindre forskellene mellem landenes løn og arbejdsforhold er nogenlunde ens, ligesom det sociale politiske mønster og sikkerhedsnet også er det.

Men når EU giver tilskud til udflytning af arbejdspladser fra Vesteuropa til Østeuropa, for borgernes skattepenge i Vesteuropa, og samtidig det skaber ledighed i Vesteuropa, så er det vel ikke så uforståeligt, at nogle føler sig "røvrendt"!

Østeuropa skulle ikke have haft fuldt medlemskab af EU, men alene handelsaftaler på linje med andre lande, - de var jo trods alt grundlæggende ludfattige efter Ruslands sammenbrud i 1989, og opfyldte ikke engang de konvergensbetingelser som EU selv havde udformet for fuldt medlemskab.

Michael Hullevad, Flemming Berger, Karsten Aaen, Finn Lindberg, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"Steen Jakobsen, cheføkonom Saxo Bank:
Marxismen peger på, at man ultimativt frarøver købekraften fra arbejderne ved at underbetale dem. Det er basically det billede, vi har i dag."
Spøjs lingo.

Michael Hullevad, Flemming Berger og John Christensen anbefalede denne kommentar

Jeg hører deres deres ord og læser deres udtalelser, men der er noget galt med min hjerne. Uanset hvad jeg læser og hvad jeg høret forekommer det mig at udtrykke:
"Gør de oprør de snuskede klasser. Giv dem lidt brød og lidt skuespil, så kan vi tage os af dem senere. Lige nu gælder det om at bevare magten og ikke blive løbet over ende af masserne."

Mette Hansen, charlie white, Finn Hansen, Flemming Berger, Anders Graae, Tue Romanow, morten rosendahl larsen, Torben K L Jensen, Finn Lindberg, Viggo Okholm, Kurt Nielsen, Egon Stich, Charlotte Svensgaard, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, John S. Hansen, Ib Christensen, Estermarie Mandelquist, Hans Larsen, Morten Blicharz Nielsen og John Christensen anbefalede denne kommentar

Det er jo kapitalismen, der er smadderunderlagt følelser og primitive drifter - for der er ingen grund til denne enorme jagt på profit, men al mulig grund til at dele overskuddet på samfundsplan og sammen - med resten af verden - arbejde på at løse problemerne. Konkurrencen foregår oppe i deres små øglehjerner, men den er meningsløs.

Mette Hansen, Finn Hansen, Flemming Berger, ingemaje lange, Kurt Nielsen, Ken Sass, Anders Reinholdt, Carsten Mortensen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Økonomi er ikke rationel, at være rationel er at handle fornuftigt; men det er ikke fornuftigt at puge sammen udover, hvad man anstændigvis behøver at bruge.

Mette Hansen, Kurt Nielsen, Liliane Murray og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Problemet er og bliver, at vore politikere lod sig forlede til at opgive den skandinaviske blandingsøkonomi, da Muren faldt. I stedet for at holde fast i en virksom model, tog man en dum konsekvens og opgav en model, der slet ikke havde noget med den kommunistiske verden at gøre, men tværtimod opretholdt en hårdfin balance mellem staten som den afgørende magt og det private erhvervsliv som motor for den økonomiske aktivitet. Man solgte ud af butikken, og konsekvensen har været tab af evne til at styre landet til det fælles bedste.

Mette Hansen, Finn Hansen, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Finn Lindberg, Jørgen Wassmann, Jens Thaarup Nyberg, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bill Atkins og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Det, der åbenbart har overrasket så meget, er et tegn på, at Chicago-økonomerne ikke havde evnen til at tænke, de havde kun blik for begærligheden, og de havde kun blik for at gøre dyden til last og lasten til dyd. Men så kan det jo ikke gå andet end galt.
Chicago-økonomerne er nogle metafysikere, der tror, at nogetsomhelst kommer af sig selv som lovmæssigheder; men det gør det ikke, for det er ikke natur - der er beslutninger og så er der laissez-faire, og enhver ved, at hvis man lader stå til, så afgiver man også indflydelse. Når staten ikke bestemmer, bestemmer drifterne.

Mette Hansen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Finn Lindberg, Jørgen Wassmann, Jens Thaarup Nyberg, Kurt Nielsen, Arne Lund og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

"Vi har stadig ret"!

Nej, I har ikke ret, for det er hverken ret eller rimeligt, eller demokratisk for den sags skyld, at 5-10% af befolkningen, skal bestemme over resten af befolkningen! Det er simpelthen arrogant, at udtale sig sådan!

Og store dele af befolkningen, nok et flertal, går ind for større lighed mellem top og bund.

Mette Hansen, Sus johnsen, Finn Lindberg, Kurt Nielsen, Espen Bøgh, Egon Stich, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

- hov! Konsekvensen af det er, folk oplever usikkerhed, og den bliver ikke mindre af, at politikerne stadig tror, at de skal lovgive på en måde, som manipulerer befolkningen til at handle på en bestemt måde - det er i sandhed et vælgerbedrag i et demokrati, hvor man ikke kan andet end at spille med åbne kort og skrive love, som opstiller rammer for borgerne at udfylde. Og så uafladeligt at arbejde for helhedens interesse fremfor en lille, begærlig overklasse.
Man skal nemlig huske på, at den eneste grund til, at man stadig "mener, man har ret", er, at man træffer sine valg på baggrund af noget, som andre fortæller én er den hensigtsmæssige adfærd. Det er en selvopfyldende profeti.

Mette Hansen, Torben K L Jensen, Jørgen Wassmann, Kurt Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Liliane Murray og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Og: der var faktisk engang for kun et par årtier siden, hvor vi ikke gik rundt og sagde, at det skulle kunne betale sig at arbejde, eller at virksomhedernes eneste formål var at skabe overskud.

Mette Hansen, Anne-Stine Rossander, Torben Skov, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese, kommunismen blev forsøgt realiseret i Rusland i 1917 som et svar på undertrykkelse, fattigdom og krig . Forskellige forhold gjorde at systemets elite stivnede i krigsfrygt (Vi ser en tendens til den samme irrationalitet overfor terrorisme hos vores egne politikere idag). Gorbatjov proklamerede 20 år for sent, at den skandinaviske samfundsmodel var målet. De kinesere jeg har talt med (menigmand) har kun respekt overfor den skandinaviske mode,l og i USA blev den skandinaviske model tema i valgkampen og hentede mere end 13 mio. stemmer. Nu skal vi bare have forklaret de højreorienterede her i landet hvordan tingene hænger sammen, og hvilken chance vi har ud i fremtiden - hvis altså ikke vi får samfundet ødelagt inden ... det kan vel ikke tænkes at også udenlandske kræfter forsøger at underminere den skandinaviske model?

Claus Høeg, Finn Hansen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Torben Skov, morten rosendahl larsen, Torben K L Jensen, Finn Lindberg, Jens Thaarup Nyberg, Kurt Nielsen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

De eneste som alt og alle kan s**** på er bunden af samfundet præcis som det ses i Tyskland, hvor millioner lever under fattigdomsgrænsen som woorking poor. Dem er der ingen som har nogen som helst interesse i da de er overflødige i antal.

Så længe middelklassen fungere bare nogenlunde er den økonomiske magt elite sikret - Det er som men ikke fordi den økonomiske magt elite er bekymret for middelklassen overhovedet. De anser dem kun som et nødvendigt onde.

...Interessen er udelukkende for at rede sig selv fra ubehageligheder i deres bekvemme liv.

Mette Hansen, Kurt Nielsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Krusninger i overfladen hos eliten. Intet seriøst. Og det ville også være for sent!
Den liberalistiske juggernaut vil få konsekvenser. Spændingerne vokser i den vestlige verdens samfund, og de sociale tektoniske plader vil ryste samfundene i deres grundvold. Som far er det ikke en udvikling jeg imødeser med den store glæde. Men uafværgeligt er det nok.

Mette Hansen, Liliane Murray, Flemming Berger, Kurt Nielsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar

"økonomisk rationelt" danner åbentbart den slags menneskers (læs: Den økonomiske magt elite) verdensforståelse.

...Kan man overhovedet blive mere primitiv? Det er ikke ligefrem de skarpeste knive i skuffen som sidder på magten.

Mette Hansen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Besynderligt! Tankevirksomheden på Børsens brændende lokum er åbenbart større end i både Soc.dem, i SF og i dele af fagbevægelsen. Godt nok sker det for at redde hvad redes kan. Men alligevel....

Anders Reinholdt, Flemming Berger, Kurt Nielsen, Egon Stich, Nils Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

...Tilbage står de måbende og stadigt mere forvirrede såkaldte liberale politikere, "Jamen det her var da ikke meningen. Vi gør jo bare hvad den økonomiske elite vil have os til at gøre. Kan I da slet ikke forstå det - Vi er uskyldige og vil bare have vores blyantpenge i fred"

Mette Hansen, Henning Kjær, Kurt Nielsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Bill Atkins, problemet med de kommunistiske forsøg, vi har set, har netop været, at de er opstået som konsekvens af nød - i relativt tilbagestående feudale samfund. Det er jo i følge al marxistisk teori dømt til at mislykkes - og især når man skruer op for industrialiseringen på bekostning af den velfærden.

Mette Hansen, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Karsten Aaen, Torben Skov og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Tilbage i 90'erne udtalte flere af Danmarks ledere af de største danske virksomheder, at de var meget tilfredse med den førte socialdemokratiske politik da den skabte stabilitet, samt fred og ro i landet - Der er absolut INTET menneskeligt, politisk og økonomisk for den sags skyld, som overgår den nordiske velfærdsmodel.

...Det ved selv den økonomiske magt elite udemærket i deres iver efter at rage alt til sig.

Mette Hansen, Jørgen Wassmann, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

...Den nordiske velfærdsmodel er det billigste værn mod facisme, krig, dø og ødelæggelse.

Mette Hansen, Liliane Murray, Ib Lynæs Hansen, Steffen Gliese og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar

...Noget af det mest trættende efterhånden er den kortsigtethed politik og økonomi sigter efter.

Mette Hansen, Liliane Murray, Finn Hansen, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Herman Hansen, det er muligt man kan s**** på samfundets nederste, men tag ikke deres håb fra dem ...det er noget eksv. magthaverne i Kina er klar over.

Goul : »Hvis du læser OECD’s, IMF’s og Verdensbankens skriverier fra de sidste 5-7 år er der nogle bekymringer for samfundets sammenhængskraft, som ikke har været der tidligere.«

Arbejdskraftens fri bevægelighed (og børnecheck over grænserne).
Det lyder jo godt med den "frihed". Socialister kan glade synge internationale og sige - Arbejdere i alle lande foren eder.
Det virker bare ikke. Alle landene er forskellige og arbejdere er ikke solidariske.
Friheden bliver til ufrihed - og utilfredshed. Den overskuelige nationalstat - med den danske model og selvbestemmelse ødelægges, og utrygheden breder sig.
Sammenhængningskraften forringes.

Frihed for nogen, der giver ufrihed for andre, er uliberalt.

...I Danmark og resten af den rige vestlige verden er det de ressource svage og syge som havner på samfundets bund uden energi og dermed mulighed for ar organisere sig og kæmpe i mod. I Kina forholder situationen sig anderledes. Her er den største del af befolkningen fortsat uden for rækkevide til at deletage i middelklassen. Bunden i Kina består således langt fra udelukkende af ressourcesvage og syge. Der befinder sig mange såvel intelligente og ressource stærke på Kinas økonomiske bund, som vil være i stand til at organisere sig og yde betydelig modstand mod en kinesisk regering som lader dem i stikken, hvis det bliver nødvendig.

Herman Hansen, dit udgangspunkt var working poors og dem er der sateme mange af uden for DK ...det er vel nærmest den gruppe der bedst indikerer, om et samfundet er et velstandssamfund med en human økonomi.

Liliane Murray, Flemming Berger og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Espen Bøgh:
Så vidt jeg kan se, er udflytningen af arbejdspladser til Østeuropa heller ikke til fordel for østeuropæerne. Der overføres store mængder af kapital til Østeuropa, og den kapital ejes stadig af Vesteuropa. D.v.s., at det arbejde, der giver en god indtægt, udføres i Vesteuropa. Østeuropæerne spiller rollen som billig arbejdskraft både i øst og i vest. Polen og Rumænien har en udlandsgæld, der er større end et års indkomster fra udlandet. Deres økonomiske udvikling er gældsbaseret og dermed af tvivlsom værdi. Det minder om Brasilien, selv om de ikke har nået samme krisepunkt. Det går først godt for de lande, når udlandsgælden bliver mindre. EU burde have en politik, der udjævner udlandsgælden.

Michael Hullevad, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

...Hvis Den-Lille-Svindler når sit politiske mål i Danmark vil der snart være 100.000 vis af working poor i Danmark. Privatiserings og konkurence forsikringssamfundet Tyskland og deres misvisende Wirtschaftswunder, som kun tilgodeser fra den vellønnede del af middelklassen og opefter er Den-Lille-Svindlers forebillede. Alle i Tyskland som står uden for det her Wirtschaftswunder må kæmpe en megen hård daglig kamp for at overleve. Selv fattige og gamle pensionister må leve under mildt sagt elendige forhold.

Egon Stich, Mette Hansen, Karsten Aaen, Torben K L Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

At hæve et stort land som Rusland fra et feudal-samfund baseret på livegne til en økonomisk stormagt hvor de fleste kunne læse og skrive efter 20 år er må man da sige var en succes. Det skete i Sovjetunionen - det skete i Kina - ved at følge Karl Marx og Engels teorier om proletariatets diktatur efterfulgt af demokrati når masserne var uddannet til et socialistisk ansvar. Det skete selvfølgelig ikke,men millioner blev løftet ud af ekstrem fattigdom - i et tidsforløb der kun kan kaldes - I en ruf og som intet kapitalistisk samfund ville kunne gøre dem efter. Frihed er tid til uddannelse og indsigt i solidaritet med sine medmennesker - socialisme er den mest humane og frie styreform mennesket har udtænkt - nogensinde.

Liliane Murray, Herman Hansen, Flemming S. Andersen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Så vidt jeg forstår Saxo banks direktør drejer det sig om, at overføre dårligt fungerende kapitalkoncentrationer til opstart af nye, mindre, innovative virksomheder, mhp at bevare eller forøge væksten. Her er et åbent vindue, men desværre til dele af verden med uro og konservative kræfter, mellemøsten, Afrika, hvor væksten burde falde ind. Så det lader til, finanseliten også må tage livtag med geopolitiske rationaler, militærindustrielle komplekser, ekskluderende handelsaftaler.

Michael Hullevad, Flemming S. Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Leo Nygaard
Du må skal ikke lade det blive ved tanken, "...uddannelse og indsigt i solidaritet med sine medmennesker ..."

Det var : ".... socialisme er den mest humane og frie styreform mennesket har udtænkt - nogensinde.", jeg hentydede til. Men enhver har ret til sine drømme.

Jens Thaarup Nyberg

@Leo Nygaard
Skal jeg forstå dig sådan, at du end ikke drømmer om uddannelse og indsigt i solidaritet med dine medmennesker - det står dig ellers frit for, også mere end at drømme.

Liliane Murray og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Nu var livegenskabet jo altså blevet afskaffet i 1861. Der havde været reformer i Rusland, således var der jo allerede i 1905 kommet en meget begrænset reform. Hvad det ikke ændrede på var, at den størstedel af befolkningen boede på landet og var beskæftiget i landbruget.

Torben K L Jensen

Steffen
Nogenlunde på samme tid som slaverne i USA blev frigivet - på papiret - noget der for både russere og slaver ikke ændrede en tøddel på deres levevilkår og de såkalde reformer du nævner betød intet før den russiske revolution var en realitet.

Der er nogen som kan mærke den hede ånde i nakken.

Globaliseringen er en narresut og kun endnu et trick fra de rige.

Ægte globalisering er ikke topstyret men vokser ud af stabile fællesskaber.

"Ja jeg troede jo mine øjne havde taget skade. Er cheføkonom i Saxo Bank Steen Jakobsen stadig cheføkonom?"

Det er han vel.
Det eneste nye er, at, som de andre blodsugere, er ved at blive hunde angst.
Anderledes kan deres pludseligt opståede trang til at tale om påstået interesse for social retfærdighed, næppe tolkes.

Søren Kristensen

Forleden var der to dokumentarer i rap på DR2. Tror nok de hedder: Hvem var det nu vi var? Den første var om jordskredsvalget i 1972, hvor Fremskridtspartiet, det senere Dansk Folkeparti, blev undfanget af en marcipanbrødsgnaskende og skatteunddragende Mogens Glistrup. Den næste var om formandsopgøret i Socialdemokratiet i 1992, hvor partiets småborgerlige fløj afslørede hvor bange de egentlig va, ikke kun for DF, men i høj grad også for konsekvenserne af deres egen politik og derfor med et kup satte en afvikling af partiet igang.

Når og hvis dokumentaren om 2012 kommer, kan den (ud over globalisering) handle om hvordan Glistrup, alt andet lige, fik ret med hensyn til sine dengang provokerende holdninger om de problemer "muhammedanismen" bringer med sig - i hvert fald hvis du spørger almindelige mennesker. Og springer vi endnu tyve år frem vil med overvejende sandsynlighed USAs præsident Trump have siddet i siddet i fem år, mens "oprørspartierne" Nye Liberale og Alternativet, herhjemme er i fuld gang med at sætter brand i kulissen og gør livet usikkert for henholdsvis stålsatte muslimer som de etablerede partier, hvortil det engang så oprørske DF jo også må henregnes. Det hele under statsminister Mette Frederiksens nostalgiske ledelse. Godt nytår!