Postfaktuel jul: Feminister i alle farver begraver stridsøksen og går til kamp mod Hizb ut-Tahrir

Hvordan kan man være kritisk non-bullshit-feminist og tolerant over for alle patriarkalske kulturer på samme tid?

Det er svært, særligt når året har budt på overgreb i Köln, barnebrude og debat om visse imamers syn på stening og kvinders utroskab. Det har de danske feminister taget konsekvensen af og har nu bygget bro mellem de svære principper.

»Dengang sagde jeg godt nok, at analyser af Köln med fokus på arabisk kultur bare afledte opmærksomhed fra de danske mænd, der rager på kvinder i nattelivet og deler nøgenbilleder. Men det var simpelthen af ren og skær angst for at blive til Søren Villemoes. Hævnporno, kvoter, vold mod kvinder og social kontrol. Det hele hænger sammen. Je suis min muslimske medsøster,« siger feminist Emma Holten.

Hun er sammen med Ditte Giese og Ulla Tornemand ad flere omgange blevet beskyldt for kun at ville diskutere privilegerede ting som samtykke og barsel og dermed lade alt for mange muslimske kvinder under social kontrol i stikken med deres blå mærker.

’Salonfeminister’ er de blevet kaldt af den dansk-afghanske debattør og forfatter Geeti Amiri, men nu er der kommet søstersolidariske boller på suppen:

»Jeg efterlyste et fucking opråb, der bryder alle imamers og patriarkalske røvhullers monopol på at eje retten over kvinden. Jeg efterlyste, at vi feminister kritiserer enhver kvindeundertrykkende norm ved at mobilisere hele vejen rundt, og nu ser jeg, at det ligeså meget gælder, når Gunnar i Den Store Bagedyst får at vide, at han har misforstået det med at være mand!«

Slet ikke så mystisk

Både Khaterah Parwani, KVINFO og Rasmus Brygger er blandt gruppen af feminister, der nu har meldt sig under fælles faner efter lang tids skyttegravskrig på de sociale medier.

Facebookkrigen har ellers bestået af to faste hold, der altid kom hinanden til undsætning i debatter om alt fra plagiat og voldtægt til boganmeldelser.

»Det blev trættende,« fortæller en lidt klatøjet Emma Holten, der tog initiativ til en regnbuefarvet søsterdag for feminister af alle køn, og hun indrømmer, at det »var vildt svært at få alle til at komme. Mange føler ikke rigtig, de har kunnet blande sig i en muslimsk verden, de ikke kender til. Man kan jo nemt komme til at få nogle til ikke at føle sig anerkendt«.

Også Ayse Dudu Tepe, Nikita Klæstrup og nyfeministen Naser Khader dukkede op, mens Alternativet forbød sig selv at komme, fordi det kun var partiets mandlige feminister, der kunne den søndag.

Indtil videre har de mange feminister sammen lavet et manifest, hvor de er ved at blive enige om den præcise ordlyd og et gruppenavn til en hjemmeside og en facebookgruppe.

»Nu brænder jeg lidenskabeligt for kampen for kønskvotering i bestyrelser i mellemstore virksomheder, retten til at amme overalt og aftabuisering af kussen,« siger Geeti Amiri. Emma Holten nikker ivrigt. »Og jeg har kastet hele min sjæl ind i arbejdet mod social kontrol og middelalderlige muslimske æresbegreber.«

»Det bliver aktivistisk!« lover de begge. 

»Vi er allerede nu i kontakt med kærester og koner til medlemmerne af Hizb ut-Tahrir på Nørrebro, som vi med et korps af feministiske fornuftsstemmer nu i fællesskab lægger strategier for at nå,« siger Geeti Amiri, der løfter sløret for, at skrappe midler som kageklub, Trille og subversiv feministisk korsstingsbroderi vil blive taget i brug.