Læsetid: 5 min.

Reglerne for inhabilitet i landbrugsfonde skal nu skæres ud i pap

En ny vejledning skal nu sikre, at der ikke er forvirring om reglerne for inhabilitet i landbrugsfonde, som tidligere været ramt af uheldige sager. Det omdiskuterede Bæredygtigt Landbrug har ingen indvendinger. Tiltaget er tiltrængt, vurderer professorer
Rigsrevisionen har tidligere udtrykt kritik af vejledningen om inhabilitet i landbrugsfondene, og det er baggrunden for, at NaturErhvervstyrelsen nu har lavet et udkast til en ny vejledning.

Rigsrevisionen har tidligere udtrykt kritik af vejledningen om inhabilitet i landbrugsfondene, og det er baggrunden for, at NaturErhvervstyrelsen nu har lavet et udkast til en ny vejledning.

2. december 2016

En ny vejledning om reglerne for inhabilitet i landbrugsfonde skal forhindre den mulige inhabilitet i fondenes bestyrelser.

Information har tidligere afdækket mulig inhabilitet i Promilleafgiftsfonden for Landbrug. Rigsrevisionen har også tidligere udtrykt kritik af vejledningen om inhabilitet i landbrugsfondene, og det er baggrunden for, at NaturErhvervstyrelsen nu i et udkast til en vejledning, som er sendt i høring, præciserer, at »der i følgende tilfælde altid skal anlægges en skærpet vurdering af risikoen for, at uvedkommende hensyn kan få indflydelse på en sags afgørelse:

  • Et bestyrelsesmedlem har underskrevet en ansøgning.
  • Et bestyrelsesmedlem er fagligt ansvarlig for et projekt, typisk som projektleder.
  • Et bestyrelsesmedlem har en betydelig karrieremæssig interesse i projektet.

Tidligere var vejledningen mere generel, men med de nye præciseringer bliver reglerne skåret ud i pap, og det er en god ide, vurderer forvaltningsretseksperter.

»Der i hvert fald tale om en skærpelse af reglerne, som rent umiddelbart ser ud til at løse de habilitetsproblemer, som Rigsrevisionen har peget på,« skriver Carsten Henrichsen, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, til Information.

Samme vurdering kommer fra professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Michael Gøtze.

»Den reviderede vejledning er langt bedre end den forrige, og den rammer efter min vurdering en klart bedre balance i forhold til lovreglerne om inhabilitet og de forhold, der gør sig gældende med hensyn til de forskellige fonde. Meget kommer an på konkrete vurderinger, som det også siges i den nye vejledning,« skriver Michael Gøtze til Information.

Han understreger dog samtidig, at den nye vejledning ikke i sig selv er nok. Der skal også ske en reel »ændring og korrektion af den praksis, som følges rundt omkring, så vejledningen ikke blot bliver et stykke papir, der kan gøre Rigsrevisionen glad«.

»Betyder ikke et hammerslag«

Blandt høringsparterne til den nye vejledning er Bæredygtigt Landbrug, hvis formand, Flemming Fuglede Jørgensen, tidligere i Information fået kritik for, at han som medlem af Promilleafgiftsfonden for Landbrug undlod at erklære sig inhabil, da fonden tildelte 1,5 millioner kroner til en ansøgning, han selv havde underskrevet.

Direktøren i Bæredygtigt Landbrug har afgivet et kort høringssvar om, at foreningen ikke har noget at bemærke til det fremsendte forslag.

»For os betyder det ikke et hammerslag, om der bliver lavet nye regler. Hvis man vælger at ændre på det, som har været praksis, så retter vi ind. Det har ikke været kutyme før, men nu er det bare sådan, det er. Det er ret rimeligt,« siger direktør Hans Aarestrup til Information.

Landbrug & Fødevarer, som er en af de helt store aktører i landbrugets fonde, har ikke ønsket at kommentere den nye vejledning over for Information, men skriver bl.a. i deres høringssvar, at »L&F lægger stor vægt på, at habilitetsreglerne overholdes i fondene«.

Vejledning er ikke tilstrækkelig

Ikke alle de hørte parter er dog lige begejstrede for den nye vejledning. Forbrugerrådet Tænk sidder også i de omtalte landbrugsfonde, og deres høringssvar er noget mere kritisk end svarene fra Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer.

Den nye vejledning fortsætter nemlig med at tilsidesætte en central regel i forvaltningsloven, mener Forbrugerrådet Tænk.

»Vi er glade for, at der nu tages skridt til at stramme op på fortolkningen af habilitetsreglerne i fondene, men vi finder, at den foreslåede opstramning er utilstrækkelig. Vi finder således ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte forvaltningslovens generelle regel om, at man er inhabil, hvis ’vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald’,« skriver Forbrugerrådet Tænk i høringssvaret.

Et af NaturErhvervsstyrelsens argumenter for at bevare reglen om, at deltagere i ledelsen eller folk med tilknytning til ledelsen i et selskab ikke er inhabile, er, at fondene skal varetage brancheinteresser. Det forklarer vicedirektør i Tænk Vagn Jelsøe.

»Det er vi uenige i. Jeg kan illustrere det med, at jeg selv sidder som udpeget repræsentant i en af fondene. Jeg opfatter det ikke som min opgave at varetage Forbrugerrådet Tænks interesser, men at varetage forbrugerinteresser, og jeg mener ikke, at man kan sætte lighedstegn mellem de to ting,« siger Vagn Jelsøe.

Heller ikke i Transparacy International Danmark er man tilfreds med den nye vejledning.

»Jeg synes, at det, der i høringen er lagt op til, er en utilstrækkelig adskillelse af ansøger og godkender. Man vil være inhabil, hvis man som udpeget repræsentant af et selskab også skal godkende en ansøgning skrevet af det selskab. Om man får en anden til at skrive under på det, så er man stadigvæk inhabil. Adskillelsen i den nye vejledning er derfor ikke tilstrækkelig,« siger formand Knut Gotfredsen.

Ifølge NaturErhvervstyrelsen er der ikke tale om, at styrelsen i udkast til habilitetsvejledningen tilsidesætter forvaltningslovens almindelige regler. De fortæller, at forvaltningslovens habilitetsregler skal læses i lyset af de særlige udpegningsregler for landbrugets fonde.

»Et bestyrelsesmedlem er i den forbindelse ikke udpeget som repræsentant for bestemte organisationer, men er udpeget til at varetage almene branche- eller forbrugerinteresser,« skriver kontorchef Lars Kolze til Information.

Om et bestyrelsesmedlem i forhold til en specifik ansøgning er inhabil vil derfor altid være en konkret vurdering: Man skal vurdere, om bestyrelsesmedlemmet har en særlig interesse i sagens udfald, som går videre end den almene interesse, som medlemmet er udpeget til at varetage i bestyrelsen.

Dyrenes beskyttelse ikke hørt

Også Dyrenes Beskyttelse er kritisk. Foreningen finder det »meget problematisk, at der fortsat ikke følges op på Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling af øget samfundsorientering af fondene gennem ændret sammensætning af bestyrelserne, så flere samfundsinteresser bliver repræsenteret (eksempelvis dyrevelfærd og miljø) og så der ikke er automatisk flertal til erhvervet«. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i et uopfordret høringssvar.

Men ifølge NaturErhvervstyrelsen er de samfundsmæssige interesser fint varetaget i fondenes bestyrelser.  Lars Kolze forklarer, at selv om Dyrenes Beskyttelse ikke er udtaleberettiget til fondenes bestyrelser, så er »flere andre organisationer, der varetager samfundsmæssige interesser i bestyrelsesarbejdet« udtagelsesberettigede, f.eks. Forbrugerrådet Tænk.

Flemming Fuglede Jørgensen har ikke ønsket at medvirke i denne artikel, hvis Knut Gotfredsen, formanden for Transparency International Danmark, også indgik som kilde. Knut Gotfredsen har tidligere udtalt sig kritisk om Flemming Fuglede Jørgensens rolle i Promilleafgiftsfonden for Landbrug. Information afslog Flemming Fuglede Jørgensens krav.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis der ligefrem er behov for at skære reglerne ud og bukke dem i lysende neon, er dette et lille skridt i den rigtige retning. Men ærligt talt - disse habilitetsregler burde faktisk være så indlysende og logisk selvlysende, at de både burde kunne forstås af dværghøns i bank-administrerede bure og andre små eksistenser - herunder landbrugskredse.

Hele vejen igennem samfundet må man som et absolut minimum forlange, at Forvaltningslovens bestemmelser tages for alvor og overholdes. Og det må man især kræve, hvor der er samfundsinteresser på spil.

Og hvis der stadig er mulighed for at fifle bevidst med habilitetsreglerne, er det i hvert fald ikke godt nok - faktisk meget langt fra godt nok. Men hvis man går ind på nedenstående hjemmesider, og læser om det politiske formål og kredsen af medlemmer, forstår man hurtigt, at dette ikke er tilfældigt, men er i højeste grad er politisk bestemt.
- Fra politisk hold ønsker simpelt hen, at et betændt erhverv fortsat kan/bør/skal fifle med de helt grundlæggende borgerrettigheder.

http://naturerhverv.dk/
www.naturoglandbrug.dk/

Karsten Nielsen, John Andersen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Anne Eriksen, Klaus Jensen, Ib Christensen, Jens Erik Starup og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar

Det er besynderligt, at disse mennesker, der sidder disse steder, kan bilde andre ind, at de ikke forstår spille reglerne. De forsømmer aldrig en anledning til at fortælle hvor dygtige de er til at tolke regler på andre områder.

Karsten Nielsen, Anne Eriksen, Klaus Jensen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Der smides et hav af nye regler og lovændringer efter borgerne hvert år. Og er borgeren ikke selv klar over, at nye regler ikke følges, så bliver der sgu ikke bare skrevet en ny vejledning til os!
Og her er der ikke tale om nye ukendte regler.
Men lad os da bare lade tvivlen komme dem til gode og lade dem undskylde med uvidenhed. Deres erklæring om inkompetence vil jeg i såfald betragte som deres opsigelse!

Organisationerne er top inhabile og utroværdige, de bruger disse fonde til at drive deres forretning, men ingen tør gøre noget ved det. Faldt over denne artikel omkring venskabskorrouption, den beskriver ret godt hvordan det er indspist og hvordan de financierer deres forretning via offentlige midler. Debatindlæg om eksportfremme - de fonde er bundet op politisk og der er vist lavet aftaler som ikke tåler dagens lys. Fedt information tør at skrive om dette, læser det med stor fornøjelse, men der er desværre ikke ret mange konsekvenser for de involverede.

Jeg går lige uden for døren mens i behandler min ansøgning, ok?
Det her kommer ikke til at ændre en pind!

Karsten Nielsen

En af mine kunder fortalte lige at der var linket til mit debatindlæg.

Faktum er at Fonden for økologisk landbrug i 2016 gav næsten hele 100% (10,8 mill) af tilskuds midlerne til to organisationer – L&F og Økologisk Landsforening, og disse to organisationer har 8 ud af 12 bestyrelsesmedlemmer i Fonden for økologisk landbrug. I 2016 fik Food from Denmark afslag til et økologisk projekt på verdens største private label messe - PLMA 2016, hvor 22 økologiske industrivirksomheder udstillede ved hovedindgangen på messen. Tilskudsmidlerne gik til gengæld til Økologisk Landsforenings fællesstand på PLMA messen, og deres fællesstand havde 6-8 økologiske deltagere på en dårlig placering på messen. Hvordan er det at pleje erhvervsinteresser?

Jeg skal sende mine projektideer/budgetter ind til mine to største konkurrenter - L&F og Økologisk Landsforening, som er repræsenteret med 8 bestyrelsesmedlemmer i Fonden for økologisk landbrug. Det holder ikke. De 8 bestyrelsesmedlemmer er i mine øjne inhabile. De plejer ikke erhvervets interesser. De favoriserer de organisationer de selv kommer fra, men sådan ser Fonden for økologisk landbrug som administreres af L&J ikke på sagen. Hvis jeg vil klage over en afgørelse, så skal jeg klage til to af mine største konkurrenter.

Hvordan plejer det erhvervets interesser i Danmark, at man udstiller udenlandske producerede produkter som økologisk kylling, økologiske frø, økologisk birkesaft osv (det er ikke ulovligt, men det er da ikke at pleje erhvervets interesser). Hvad siger deres medlemmer (Landmænd) til det ?. Feks L&J skal man ikke være medlem og betale til driften for at deltage i deres projekter, det er ikke et krav, så alle kan deltage.

Vi har nu nu fået 1 ansøgning til PLMA godkendt i 2017 i fonden for økologisk landbrug, men Økologisk Landsforening har også fået penge til at lave deres version af det samme projekt på PLMA 2017. I 2017 vil der på PLMA være tre danske fællesstande – en stor dansk fællesstand ved hovedindgangen hvor både økologiske og konventionelle virksomheder kan udstille, en ren økologisk fællesstand arrangeret af Økologisk Landsforening og en ren økologisk fællesstand arrangeret af Food from Denmark (mig). Det er ikke en fornuftig omgang med økologiske tilskudsmidler når man vælger at give tilskud til to arrangører af det samme projekt.

ANUGA er verdens største fødevaremesse og Fonden for økologisk landbrug har valgt at givet tilskud til to økologiske stande, som ligger tæt på hinanden. Burde der ikke være mere fokus på landmændene og deres behov i stedet for? Food from Denmarks arrangerer også en fællesstand på ANUGA for både økologiske og konventionelle produkter.

Biofach er en stor økologisk messe, som finder sted i Tyskland hvert år i februar måned. Det er en vigtig messe for Økologisk Landsforening, og de har igennem mange år (20+) fået tilskud til at lave den messe. Her i 2016 var Økologisk Landsforenings tilmeldingsfristen til denne messe den september 2016. Tilskudsmidlerne blev dog først fordelt i oktober 2016 i bestyrelsen. Hvordan kan det være at Økologisk Landsforening var så sikker på at få tilskud til deres projekt at de tør binde sig til en messe før der er givet tilskud? Det er jo meget indlysende – de har en stor indflydelse på de midler, som fordeles i Fonden for økologisk landbrug via de bestyrelsesmedlemmer, som selv har i Fonden for økologisk landbrug.

Jeg er en privat virksomhed, som direkte bliver udkonkurreret af offentlige tilskud via Fonden for økologisk landbrug, hvor mine to største konkurrenter sidder og plejer deres egne interesser og ikke erhvervsinteresser. Fonden for økologisk landbrug er en magtkoncentration af magtfulde personer, der giver tilskud til de organisationer, de selv repræsenterer, og habilitetsreglerne er åbenbart ikke gældende her. Jeg kommer med et par debatindlæg de næste par måneder for at rette mere fokus mod problemet. Ingen tør rigtigt at melde noget ud - det er politik og jeg er sku ved at være træt af ”POLITIK”. Vi skal tjene virksomhedernes interesser og ikke organisationernes behov for timer til drift.

Vores mål er klart: Vi ønsker en rød tråd igennem Danmarks strategi indenfor eksportfremme, hvor der laves en fælles strategi/indsats for både konventionelle og økologiske produkter på eksportmarkeder. Offentlige støttemidler til eksportfremme skal fordeles på fair vilkår og af erfarne folk uden tilhørsforhold.

Send gerne en invitation via linkedin.com - hvis du arbejder med emnet og vil give mig dit input.

Du kan læse mit debatindlæg her:

https://www.linkedin.com/pulse/debatindl%C3%A6g-om-eksportfremme-venskab...