Læsetid: 6 min.

’Den rigeste ene procent ved godt, at folk kommer med høtyvene om lidt’

Danskerne er ikke gode til at forlade deres egen gruppe og bruge nysgerrigheden analytisk til at ruske op i klimakrise og øget ulighed. DF’erne er jo dem, der belaster klimaet mindst. Det burde den kreative klasse takke dem for, siger instruktør og grundlægger af Den Grønne Friskole, Phie Ambo
Vi er ikke gode nok til at se ud over den gruppe, vi selv tilhører i samfundet, mener instruktør Phie Ambo, der her giver sit bud på en Danmarkskanon. 

Vi er ikke gode nok til at se ud over den gruppe, vi selv tilhører i samfundet, mener instruktør Phie Ambo, der her giver sit bud på en Danmarkskanon. 

30. december 2016

Tidligere kulturminister Bertel Haarder har givet os en kanon over de ti mest danske værdier. Men er den dækkende? Og giver det overhovedet mening at tale om danske værdier? Information har bedt en række danskere og herboende udlændinge om at komme med deres bud på en alternativ kanon over værdier, de finder særligt danske. I dag med Phie Ambo, grundlægger af Den Grønne Friskole:

Værdi: Nysgerrighed

»Du kan vinde et valg på et godt slogan, der appellerer til en bestemt opfattelse af tingene. Så går danskerne med på en bølge af, ’Sådan er jeg, og min gruppe gør sådan her’. I stedet for at træde uden for den politiske, spirituelle eller hvilken kategori, man nu tilhører. Hvis man tør stå uden for de grupperinger, vil man kunne træffe nogle beslutninger, som er bedre for alle, i stedet for bare ens egen gruppe. Men den manglende nysgerrighed blandt danskerne bremser for nye erkendelser. Og vi står altså på et tidspunkt i menneskets historie, som er superinteressant. Det kan gå ad helvede til, hvis vi ikke pudser brillerne. Eller også kan det gå rigtig, rigtig godt, fordi de ting, der sker i verden, virkelig er et wakeup call. Det vil kunne ruske op i den øgede ulighed, som ikke er god for nogen. Heller ikke for den rigeste ene procent. De ved godt, at folk kommer med de der høtyve om lidt. Men alligevel vil Anders Samuelsen (LA) give skattelettelser til de rige, som ikke engang vil have dem. Det er ikke analytisk. Hvad med lige at zoome ud og se på os som en hel menneskehed.«

»Ethvert menneske må gøre, hvad det vil, så længe det ikke skader andre. Det er liberalismens grundregel. Men du skader jo andre ved for eksempel at udvide Københavns Lufthavn og blive ved med at subsidiere fossile brændstoffer. Det er en ideologi, men det er ikke særlig analytisk. Derfor skal vi bruge nysgerrigheden til at træde uden for vores egne grupper.«

Værdi: Forbundethed

»En værdi som forbundethed opdager man måske ikke lige i det daglige. Velfærdstaten og ligestilling, som er på Bertel Haarders (V) danske værdikanon, er jo en konsekvens af forbundethed og empati. Man kan ikke have en velfærdsstat eller ligestilling, hvis man ikke har respekt for andre menneskers ligeværdighed. Og vi er alle sammen forbundet. Handlinger, man foretager hver dag, har indflydelse på andre menneskers tilværelse. Det er en ret voldsom erkendelse. I den kreative klasse kan man for eksempel ikke engang løfte armen over i affaldssortering, fordi man ikke synes, at det gør nogen forskel, for det jo kun er ’lille mig’. Der er virkelig en fornemmelse af afkoblethed: ’Jeg gider ikke at gøre noget, for det er alligevel de multinationale selskaber og politikerne, der skal rykke, før jeg rykker. Men det er en falsk modsætning. Det er noget, man siger, for at undgå at lave sig selv om. For det er besværligt. Det er ret chokerende, at det er sådan i en forholdsvis veluddannet gruppe. Så siger man: ’Jeg kan da godt lave den reklamefilm for Landbrug & Fødevarer. Det betyder da ikke noget.’ Jo, det gør det. Så kan du i hvert fald ikke være på det hold, der arbejder for biodiversitet.«

»Det paradoksale er, at dem, der stemmer Dansk Folkeparti, er dem, der flyver mindst, og de har et lavere forbrug, fordi de har en lavere indtægt. Så vi i den kreative klasse burde takke dem for, at de ikke har det som en menneskeret, at de skal til Thailand hvert år på juleferie. Det skal man nemlig i den kreative klasse. Man køber økologisk, men synes, at man trænger til noget varme, sol og oplevelser. Og så rejser hele familien til Thailand eller New York. ’Det fortjener vi.’«

»Jeg laver da også ting, der ikke hænger sammen. Hvis du køber en økologisk høne, er det ikke nødvendigvis bedre for miljøet, for den har levet længere og har åndet mere ud i atmosfæren end den høne, der blev slagtet efter seks uger. Så hvad er det rigtige at gøre, hvis du absolut vil have kylling? Det er svært, og det er en proces. Men det starter med, at man tænker: ’Jeg er forbundet. Jeg er en del af helheden.’ Og det skal ikke være et spørgsmål om at lide afsavn. Det er jo et tilvalg at se forbundetheden og lave sit forbrugsmønster om.«

»Jeg har en grøn friskole, og jeg kan forestille mig, at nogle af forældrene vælger den, for så har man valgt grønt. Og så er det det. Heldigvis kommer børnene hjem og ser, at det ikke hænger sammen. Det er tit børnene, der tager initiativ til, at ting skal forandres.«

Værdi: Humor

»Det er vigtigt ikke at tage tingene så alvorligt. Man skal nyde og have det sjovt. Selvironien skal man bruge til at grine ad sit eget genbrugsjulepynt.«

Værdi: Ligestilling

»Hvis man forstår hinanden som ligeværdige mennesker, er det da klart, at man går ind for ligestilling. Men at den er med i Haarders kanon er jo en hallucination. Der er da ikke opnået fuld ligestilling i Danmark. Vi har for eksempel ikke ligeløn. Og jeg kommer lige fra en optagelse i P1. 25 procent af dem, der bliver spurgt, om de vil interviewes til et radioprogram på DR, er kvinder. Det er jo ikke fordi, kvinder er dumme eller underuddannede. I filmbranchen er 18 procent af spillefilmsinstruktørerne kvinder. Og det er jo ikke fordi, der ikke bliver uddannet kvinder. Det samme misforhold gør sig gældende i danske bestyrelser, i topledelser og i forskningsverden.«

Værdi: Frihed

»Vi har en høj grad af frihed i Danmark. Men jeg synes ikke, vi bruger den til ret meget. Vi har for eksempel en meget åben skolelov. Vi kan alt muligt, når vi driver skole i Danmark. Men alligevel ligner de fleste skoler hinanden. Det, mennesket kan, er, at vi kan tage kreative beslutninger. Vi kan bryde rammerne. Det kan robotter for eksempel ikke. De er programmeret inden for en bestemt ramme. Men det er klart, at vi skal spidse blyanten og komme i gang med at bryde de rammer. Mange mennesker tænker ikke over, at de har den frihed, og vi tager tingene for givet. Vi tænker, at det ikke går helt galt i Danmark. Vi er sådan et hyggeligt, lille frikadellespisende land. Og så går det bare galt alligevel.«

Værdi: Æstetik

»Æstetik, poesi og kunst skal bære os igennem i svære tider. De ting kan gøre, at man bliver talt til gennem tid og rum. Jeg kan føle, at der sidder en J. D. Salinger, som har skrevet Forbandede Ungdom (senest udgivet som Griberen i rugen, red.), og taler til mig. Der får man vækket en følelse af forbundethed. Hvorimod kristendommen for eksempel er en lukket kult, hvor man tror på nogle bestemte punktummer. Monoteistiske religioner er jo ikke nysgerrige. De tror, de har svarene. Det er farligt. Mens kunsten er åben – ethvert menneske kan forstå det på sin måde. Så bliver det en dialog i stedet for et svar. Det er mere uhåndgribeligt, men også det, der gør livet værd at leve: Følesen af en duft, eller man ser noget, der er smukt. Det er ren sansning. Jeg tror, det er vigtigt at give det, vi ikke bare kan tale os frem til, en værdi. Sanseligheden er jo en slags vej til følelserne. Vi tænker, at en masse beslutninger bliver truffet på et rationelt grundlag. Men de bliver truffet på et følelsesmæssigt grundlag. Kunstens rolle er at sætte spørgsmålstegn, så man kan undre sig.«

Serie

Den alternative danmarkskanon

Tidligere kulturminister Bertel Haarder har givet os en kanon over de ti mest danske værdier. Men er den dækkende? Og giver det overhovedet mening at tale om danske værdier?

Information har bedt en række danskere og herboende udlændinge om at komme med deres bud på en alternativ kanon over værdier, de finder særligt danske.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Søren Wegner
  • Lise Lotte Rahbek
  • Liliane Murray
  • Peter Knap
  • Ejvind Larsen
  • Niels Duus Nielsen
Anne-Marie Krogsbøll, Søren Wegner, Lise Lotte Rahbek, Liliane Murray, Peter Knap, Ejvind Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard

Faktisk forstår jeg ikke helt, hvad fr. Phie Ambo prøver at sige!

Britt Kristensen, Elisabeth Andersen, Michael Kongstad Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese, Niels Weyde og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
ulla enevoldsen

Som Brian Holm sagde det for et par dage siden i et interview: "Af en eller anden grund er det super tjekket og cool, hvis man er weekendbuddhist og flintrer rundt og siger shanti shanti eller får ændret sit navn hos en numerolog. Og går man til en form for terapi og bliver veganer, er man et såkaldt moderne menneske – og folk siger: ’Nej, hvor er det spændende’. Men går man i kirke, kigger folk ofte forlegent på én og ligner nogle, der tænker: ’Stakkels mand, han må havde det svært, gad vide om han også pisker sig selv med pilekviste.’".
Nå, men når det er sagt, så anbefaler jeg Phie Ambo at læse Svend Brinkmanns "Ståsteder", så hun kan se det fejlagtige i at gentage den i sidste ende individualistiske - og egoistiske - følelsesdyrkelse, som har redet os som en mare i alt for mange år. Læs noget rigtig filosofi. De luftige overordnede nydelige forestillinger, som Phie Ambo advokerer for er alt for vage. Den manglende ægte analyse af de problemer, vi står i mangler - og denne mangel har været en del af vore vanskeligheder i årevis.
Frihed? For hvem dog? Jeg må le. Folkeskolen er blevet overtaget af kommunens konkurrencestatsteknokrater og de fattige har ingen retssikkerhed.
Jeg foreslår, at enhver forlader feel-good boblen og begynder at tænke sig om, politisk og filosofisk, ikke overfladisk.
"

Britt Kristensen, Elisabeth Andersen, Finn Hansen, Jacob Mathiasen, Søren Ferling, Flemming Berger, Michael Kongstad Nielsen, Helene Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, Jens Thaarup Nyberg, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Niels Weyde anbefalede denne kommentar

@ Ulla Enevoldsen,

Somme tider har en skribent en masse at sige, men kun et vist antal anslag at bruge af, her f.eks. 7.500, det betyder, at skal man have sagt det man gerne vil sige, så er man nødt til at skrive mere 'overordnet'.

Personligt fandt jeg intet vagt i det skrevne, den gik lige ind, men sådan er vi jo så forskellige.

Godt nytår.

Myten om livet som en gave er fatal. Som følge af denne myte, som det meste af vores såkaldte kultur er baseret på, og derfor de fleste hjernekasser er fyldte med, forsøger folk konstant at 'kvadrere cirklen'. Man skal have livet til at lykkes, hvad det så end vil sige. Man er lidenskabeligt optaget af at udforske skovbunden, uden på noget tidspunkt at bevæge sig udenfor skoven for at kigge ind og prøve at forstå, hvad fanden der foregår - hvad fanden, der driver én rundt i manegen. Så meget leverpostej, så lidt filosofi. Så meget irrationalitet. Hvis man er ulykkelig, så må det ifølge denne myte grundlæggende skyldes, at man har misforstået noget. Hvis ikke man kan 'uddrive' melankolien gennem hysterisk forbrug og ageren - bygge til, ud, om, ind og ved, flyve verden rundt, fyre store fede raketter af i og omkring årsskiftet, kneppe og brovte, ævle og skabe sig, så bliver man måske, helt misforstået, diagnosticeret som værende klinisk deprimeret til stor glæde for medicinalindustrien. Denne kastration af menneskets følelsesliv er en katastrofe, både for det enkelte individ og for vores såkaldte kultur som helhed. Selvfølgelig er vi fortabte. Helt og aldeles. Et røvsygt nytår!

Søren Wegner, Britt Kristensen, Robert Kroll, Liliane Murray, Christian Nymark, Flemming Berger, Bill Atkins, Anne-Marie Krogsbøll og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

John Fredsted, igen er du spot on i din kritik af det konforme menneskes flade verdensanskuelse. Men om livet er en velsignelse eller en forbandelse er i høj grad noget, man selv vælger. Du har åbenbart gjort op med dig selv, at livet er en røvsyg forbandelse, hvad du da har helt ret i. Men det er også en velsignet gave, i de momenter af ufattelig skønhed, som af og til viser sig, helt af sig selv, her i livet.

Kunsten, som jeg ser det, er at kunne rumme begge dele. At vide, at det hele er noget lort, samtidig med at man venter på at det næste moment af gudommelig skønhed skal vise sig, er at leve. At der så kan være langt mellem snapsene er så ærgerligt, men når de er der, er de det hele værd.

Også røvsygt nytår til dig.

:-)

Søren Wegner, Britt Kristensen, Robert Kroll, Christian Nymark, Flemming Berger, John Fredsted, Bill Atkins, Anne-Marie Krogsbøll og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg har nu svært ved at forestille mig noget der er mere underklasse end at tage til Thailand på vinterferie? Ved skribenten hvad hun taler om?

Christian Nymark, Anne Mette Jørgensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Værdi: Frihed ... "frihed i Danmark" ...er at være på lavindkomst, og så alligevel kunne være rimelig ubekymret for i morgen.

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Henrik Brøndum og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

John Fredsted
Det hele kunne jo bare være mørk nat. Livet var slet ikke opstået. Ikke engang atomerne og lyset og verdensrummet, som jeg ellers ved du kærer dig om. Men det gjorde det jo. Livet, herunder det biologiske. Omstændændigheder førte til, at biologien udviklede sig.Intet levende væsen har selv bestemt sin herkomst. Men er udstyret med en lang række evner til at overleve og udvikle sig. Hvis man ikke bruger disse evner, risikerer man at tabe. En af evnerne er at passe på naturen. Den er intakt hos os, trods megen vild hærgen. At vågne op efter nytårs-idiotien med fyrværkeriaffaldet snasket rundt i gaden er på en måde en gave, trods dårskab lever vi tåber dog endnu. Og det giver os mulighed for at redde livet på jorden.

@Niels Nielsen: Tak for din kommentar, samt dit ønske om et røvsygt nytår :-).

Du har naturligvis ret i, at der også er skønhed af og til, eller i sjældne øjeblikke. De kan bestå af selv umiddelbart små ting. Men jeg synes, der kan være lidt langt mellem 'snapsene'.

@Kongstad: "Det hele kunne jo bare være mørk nat. Livet var slet ikke opstået. Ikke engang atomerne og lyset og verdensrummet, som jeg ellers ved du kærer dig om."

Nu kan man selvfølgelig ikke på nogen måde sammenligne ikke-eksistens med eksistens, for hvordan skulle man det?, men jeg kan alligevel ikke lade være med retorisk at spørge: Hvad hvis der slet ikke havde været noget liv på denne planet? Eller i det hele taget noget univers? Ville det have været værre? Og dertil, i lyset af al den slåskamp på så mange områder, både blandt dyrene og blandt menneskene, selv svare: Nej, hvorfor dog det!?

"At vågne op efter nytårs-idiotien med fyrværkeriaffaldet snasket rundt i gaden er på en måde en gave, trods dårskab lever vi tåber dog endnu."

Jeg er da glad for at høre, at også du synes, at den måde nytåret, altså noget så banalt som et årsskift, fejres på, er idioti. Jeg anser fejringens svulstige omfang som værende et direkte mål for vores kulturs åndelige forarmelse. Men modsat dig så er jeg helt ude at stand til at finde nogen gave i det. Jeg ser kun dumhed, og intet nyt under Solen.

Søren Wegner, Britt Kristensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det med nytårsfesten er jeg helt enig med dig i.
Liv i al almindelighed skal kunne mærkes, ellers er det der lige som ikke.

Her har vi noget som er værd at arbejde videre med. Hvilken herlig kommentar. Mere af den slags.
Det er forfriskende og positivt.

Niels Duus Nielsen

Fredsted og MKN: Jeg er så helt uenig i jeres kritik af nytårsfesten, selv om jeg heller ikke selv gider deltage i den slags udskejelser længere. Men det er en oldgammel kulturtradition over hele den nordlige halvkugle, at man til vintersolhverv drikker sig fra sans og samling, og fejrer, at nu er mørket slut og dagene vil begynde at blive lysere. Så kan man diskutere, hvorfor det nu lige skal fejres, men der lærte jeg noget i Grønland: Livet er en fest, og enhver anledning til at holde fest er en god anledning.

Her i Danmark er livet generelt en jammerdal, så måske er det derfor, danske fester kan blive så forlorne og krampagtige? Fordi der ikke længere festes for festens skyld, men for at koble af fra al elendigheden?

Anne Mette Jørgensen

igen , igen en verdensfjernt indlæg.
Det er jo ikke de velbjergere der tager til Thailand.
Jo, det er de der har råd, men hvis skribenten satte sig bare en lille smule ind i dagens underklasses økonomiske muligheder og rettigheder ville hun vide, at ingen i dagens Danmark har råd.
Det kan kun de gamle, der fik oveni hatten dengang i 80`erne.
Eller de tåber, der har snydt så vandet driver med diverse fradrag og skatte unddragelse.
Det er godt nok træls at læse sådan en gang makværk fra fordums tid.

Lise Lotte Rahbek

Niels Nielsen
Vintersolhverv HAR vi holdt med bål og andet lys-tigt grej. ;-)

Nytår er ganske rigtig lidt.. ehmn. ja altså for de unge og viltre. Personligt foretrækker jeg mere spontane fester.
Man bør bestemt huske at festligholde alt det, der måtte kalde på festlighed !!
Det er catme mørkt og håbløst nok.

@Niels Nielsen,

"Men om livet er en velsignelse eller en forbandelse er i høj grad noget, man selv vælger."

Dette ville kun være sandt, hvis man ene og alene havde indflydelse på eget liv, men sådan fungerer det desværre ikke. Så ville alle have et velsignet liv!

Du kan vælge, at forsøge at få det bedste liv muligt, men du kan ikke tvinge det.

Britt Kristensen, Lilli Wendt, John Fredsted og Sven Elming anbefalede denne kommentar

Kære Fredsted m fl.

At livet er en gave er noget vrøvl - det er vi 100% enige om ( - for nogle mennesker er livet faktisk bare en lang tragedie med sygdomme og alskens ulykker).

Men at livet skal ødelægges af "rationelle overvejelser" om, hvad der fornuftsmæssigt er nødvendigt, er umenneskeligt - der skal for et rigtigt menneske også være god plads til " fut og fjant" og alskens morskab ( - lidt smart tøj, billetter til biograf / teater / koncerter / fodbold m v , ferierejser en aften i byen , fest med vennerne, forelske sig o s v o s v).

Det er ikke forbudt at have det sjovt og "give den hele armen" - og det kan man glimrende gøre uden at slippe "jordforbindelsen" og glemme dem, der har hjælp behov.

@Robert Kroll: Folk må for min skyld more sig, eller tro de morer sig, lige så tosset, de vil, hvis bare de ikke generer andre, mens de gør det. Og netop her springer kæden jo alt, alt, alt for ofte af.

På det helt jordnære plan kan vi tage disse dages akustiske udskejelser: Som vanen tro, jeg havde forudsagt det, så væltede en armada af amatør-festfyrværkere i går aftes ud på gaderne mellem 22.30 og 23.30 for der at ødelægge min nattesøvn, og velsagtens også andres. Er der noget, jeg kan gøre ved det? Ikke en skid naturligvis. Disse fjolser havde haft hele aftenen til at fyre af i, for der var mørket akkurat lige så mørkt som senere på aftenen, men det skulle altså åbenbart først være sidst på aftenen.

På det helt overordnede plan kan vi jo passende tage klimatruslen. Folks morskab - deres materielle forbrug, deres ekstroverte foretagsomhed, deres såkaldte tant, fjas, og morskab - er helt bogstaveligt ved at lægge grunden til massiv elendighed på denne planet i mange, mange, mange år fremover. Kan de tilsyneladende relativt få, der ikke har noget behov for at deltage i al denne ståhej, gøre noget ved det? Ikke en skid naturligvis, selvom også de vil blive trukket med ned i afgrunden.

I aften skal vi 'fejre' nytåret. Jeg går og frygter denne aften i hele december måned. At være omgivet af horder af voldsomt larmende mennesker fylder mig med dyb sorg. Og så skræmmer det mig, for hvor må den åndelige forarmelse, der afstedkommer behovet for en sådan overartikulation, dog være monumental. På dette grundlag af 'mudder' skal menneskeheden forsøge at løse de problemer, det står med. Det lader sig ikke gøre, hvilket får mig til at gentage: Selvfølgelig er vi fortabte.

Britt Kristensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Liliane Murray, selv om man ikke har den store indflydelse på sit eget liv, er der alligevel ikke andre end en selv, der kan tage nysgerrigheden fra een. Og så længe man er nysgerrig, og det er man, så længe man er i stand til at kede sig, er man også åben for de små lyspunkter i hverdagen. Prøv at læse "Det døde Hus" af Dostojevsky - selv i en gulag-lejr har livet sine lyse sider, hvis man kigger efter dem.

John Fredsted, har du læst "Anatomy of Melancholia" af Robert Turner? Det er lidt tungt stof, men hvis man overvinder den knudrede sprogbrug, er det faktisk en meget morsom bog, der bruger uforholdsmæssig stor energi på at bevise det (for en melankoliker) selvindlysende, nemlig at mennesker er tåbelige og at livet er en jammerdal.

http://www.gutenberg.org/ebooks/10800

@ Niels Nielsen,

"selv om man ikke har den store indflydelse på sit eget liv, er der alligevel ikke andre end en selv, der kan tage nysgerrigheden fra een."

Det var jo så ikke lige det du skrev i første omgang, men nærmere at folk er selvforskyldte, hvis livet bliver en forbandelse. Det er jo noget helt andet du skriver nu, og lidt mere spiseligt end det oprindelige. Desværre kan jeg ikke læse bøger længere.

Jeg er ikke uening i din sidste kommentar, men viser dog nogen manglende indsigt. Hvordan livet udformer sig og hvor stor en velsignelse det bliver, det kommer an på rigtig mange ting, og ikke kun din egen 'positivitet', men måske i ligeså stor eller større grad, udefra kommende faktorer som den enkelte ikke nødvendigvis selv er herre over.

"....men den viser dog nogen manglende indsigt...." De færreste danskere oplever nogensinde virkelig modgang i livet, men af dem der gør, vil jeg tro en del vil føle sig sårede og stødte over din kommentar.

Sådan en kommentar viser mangel på empati. Og så, at køre det over på om man kan kede sig, og læse en bog, nej, den er mig for langt ude, selvom jeg ikke er i stand til at give udtryk for nøjagtigt hvad jeg mener, det er det for abstrakt til det.

Lise Lotte Rahbek

Liliane Murray

Jeg føler mig udfordret, når du skriver: "De færreste danskere oplever nogensinde virkelig modgang i livet".
Hvad er det for en rigtig modgang, som danskere generelt ikke oplever?

Niels Duus Nielsen

Det er jo et af vilkårene ved at være menneske, at man risikerer at blive såret og stødt af andres kommentarer. Hvis man befinder sig på bunden af samfundet er det en oplevelse, man er udsat for hver dag.

Jeg har aldrig skrevet, at det er selvforskyldt, hvis livet er en forbandelse. Jeg er jo enig med John Fredsted i, at livet er en jammerdal og at folk er tåbelige - blot påpeger jeg, at hvis det ene og alene var noget lort alt sammen, ville det mest rationelle jo være at tage livet af sig. Men det har vi så ikke gjort endnu, og hvorfor ikke? Der må jo være noget, der forhindrer os.

Det har jeg tænkt meget over i mine mørke stunder, og jeg er indtil videre nået frem til, at grunden til, at jeg stadig er her, er en kombination af håb og nysgerrighed. Hvis det virkelig ramler sammen med et brag, vil jeg godt se det ske. Om ikke andet end for at kunne sige "Hvad sagde jeg?"

;-)

Søren Wegner, Christian Nymark, Jens Thaarup Nyberg, Britt Kristensen, John Fredsted og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Nøj, en flok dødssyge kommentarer; vinterdepressionen må være slem i år. Det kniber med at tænke ud af boksen, som Phie Ambo foreslår. Hendes budskab er ellers ret enkelt: Hvis du vil redde verden så start med dig selv, alt hvad du gør påvirker andre, mennesker er ligeværdige, grin - gerne af dig selv og mærk verden.
Altså intet nyt. Hvordan kan det få nogen til at gå i baglås? Hvis man ikke er intelligent nok til af finde en mening med livet, er der masser af religioner at vælge i mellem.
Jeg har tænkt mig at tilbringe aftenen med sang, dans og råben og skrigen i hensynsløs eufori (læs beruset). Ikke fordi det giver mening, men for at fejre livet. Godt nytår til dig.

@Lise Lotte Rahbek,

Alle må man håbe, oplever modgang i livet, men det er i større eller mindre grad, der er ting som alle oplever, som død familien, men at miste en 78 årig far er at forvente, men at miste en 26 årig søn, det strider mod vores opfattelse af livet, børn 'skal' ikke dø før deres forældre. Vi skulle helst fødes, vokse op, blive gamle og dø, det føler vi er naturens orden.

Derfor er der mange grader af modgang, men det er da heldigvis de fleste stadigt forskånet at have livsomvæltende, sygdomsfremkaldende (fysiske eller psykiske), endog dødsfremmende modgang. Men det sker for stadigt flere, og jeg er bange for at det ikke stopper lige foreløbigt.

Man kan vel ikke argumentere for at al modgang, uanset udseende, er lige svær. Og sammenlignet med mine erfaringer, som verdensborger, så vil jeg da gerne tilføje, at denne samme modgang kan af to personer, opleves som lidt eller meget modgang, alt efter hvor store forventninger man har haft, jo større forventninger, jo større skuffelser, og skuffelser er en del af det vi kalder modgang.

En dansker kan måske føle det som en stor skuffelse, hvis de af den ene eller anden grund er nødt til at aflyse de 3 ugers ferie i Thailand, og fordi de ikke forsikrede rejsen, kan de ikke få pengene igen (konstrueret eksempel), og det kan så føles som modgang.

Jeg er ikke sikker på at den fattige mand i Brasilien eller bangladesh, ville se det som modgang. Forventninger og indfrielse, eller mangel på samme, har stor betydning, for hvordan vi oplever tingenes udfoldelse.

Er livet en konstant kamp, mens ens forventninger er, bygget op af det omkringliggende samfund, igen og igen sendes til tælling, sammen med samfundets konstante krav, og hetz hvis man ikke er som alle andre og til stadighed stresses, så på et eller andet tidspunkt vil sindet kappe over, og man kan ende med sygdom, fysisk eller psykisk, f.eks. PTSD
Det er det jeg mener (som et eksempel) med rigtig modgang, og den er de fleste heldigvis stadig forskånet for.

Det er blot min mening, ud fra mine observationer.

@ Niels Nielsen,

Oprigtigt talt, jeg synes det er rigtigt dejligt, hvis du har fundet at håb og nysgerrighed, er med til at binde dig til livet, dejligt. Og deler gerne håbet med dig, jeg er selv meget nysgerrig af natur, men finder ikke, at det binder mig til livet, for mig handler det nok også lidt om vantro, var det virkelig det mit liv kunne blive til, så hænger fast i troen på at der må være et eller andet i livet for mig også, det er med til at binde mig til livet. Jo og så humor, min bedste medicin er at se nogle gode Stand-up komikere, så kan jeg grine så det gør ondt. Sådan er vi så forskellige og gudskelov for det.

På min gravsten når den dag kommer, skal der blot stå;-

"That was weird....."

@Niels Nielsen: Tak for at gøre mig opmærksom på bogen "Anatomy of Melancholia". Men er forfatterens navn ikke Robert Burton frem for Robert Turner? En søgning på Amazon antyder det. Og, nej, den bog har jeg ikke læst, men vil da bestemt overveje at gøre det.

En måske beslægtet bog, som jeg har stående på min bogreol er "Against Happiness, In Praise of Melancholy", af Eric G. Wilson. Den kan være noget 'heavy going' idet den er skrevet af en amerikansk professor i engelsk og derfor indeholder en hel del ord, der lige skal slås op (og det selvom jeg ellers er vant til læse engelsk).

@Ole Steensen: Som en tilsyneladende livsnyder, så svar mig venligst på følgende: Hvorfor er det tilsyneladende netop de mennesker, der synes, at livet er en gave, de mennesker, der har appetit på livet, samt de mennesker, der synes, at livet er noget, der fortjener at blive taget frivilligt seriøst, der fører an i destruktionen af grundlaget for det? Denne livets selvnegation er i mine øjne udtryk for en absurd uduelighed.

@John Fredsted
Det er fordi ... nej, som en der "tilsyneladende" er holdt op med at sparke sin gamle mor, ved du godt at svaret er lige så absurd som spørgsmålet.

@John Fredsted
Lad os springe alle mellemleddene over og konkludere at verden ville være rigere og smukkere uden mennesker. Er det absurd? Ja, men når jeg hører at rygere koster samfundet bla bla kroner, billister koster samfundet bla bla kroner, de syge, de fattige, de tykke, de handicappede, de psykisk syge, de tynde koster alle samfundet milliardmillioner af kroner, så er den kun en løsning: Vi skal væk, alle sammen. Vi koster for meget.
Giver det mening? Tænk selv. Godt nytår!

Niels Duus Nielsen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Liliane Murray
Ah, ok, på dén måde at forstå.

For mig ser det ud til at nogle mennesker lever med større udsving mellem opture og nedture end andre. For nogle mennesker ER i særlig grad flere udslag på nedtursskalaen og det kan på ingen måde betragtes som retfærdigt.

Jeg har ikke tænkt mig at kaste mig ud i skrig, skåltaler og knaldfyrværkeri i aften. Trangen til den form for udskejelser er fordampet med årenes deltagelser i samme. Istedet vil jeg måske/måske ikke udtænke en oversigt over, hvilke udskejelser jeg godt kunne tænke mig i 2017 eller deromkring og så tage ud i haven i morgen formiddag og glæde mig til at se udskejelserne trives på og i jorden.

Er i oejblikket i gang med at tilberede en stoerre dosis ansvarforflygtigende hedonisme hernede i det katolske Italien.
Godt nytaar til ovenstaaende protestandisk skyld, moerke og angs og baeven.

@Maria Dam: Hvorfor skal religion blandes ind i det? Det gør det så sandelig ikke bedre. Religion er da én af de helt store problemer på denne planet.

@Ole Steensen: Det er da en fin video. Jeg har ingen problemer med hverken dens indhold, eller med fortælleren, Stephen Fry, som jeg altid har fundet meget sympatisk.

John Fredsted, ikke relgion per se, men hernede sydpaa hos katolikkerne er der mindre skyld og moerke, stoerre livsglaede og umiddelbarhed, specielt naar der her til aften er lagt op til fest paa plazzaen med faellesspisning, vino og fyrvaerkeri... Meget er helt galt her i landet, men livet ska leves.

Michael Kongstad Nielsen

Noget tyder dog på, at den italienske livsduelighed er ved at få grus i maskineriet. Det er ikke længere så nemt at tage folket ved næsen og få operetten til at svinge mens lyssky forretninger afhandles i sidegaden, Renzi kunne ikke sin forfatningsreform igennem den livsglade befolkning, og nu knurrer den også over, at den skal redde verdens ældste bank. Ak ja, ind imellem minder Italien om en Holberg Komedie, måske derfor, Dario Fo var optaget af 'det mørke' Danmark, der slet ikke er spor mørkt - om sommeren i hvert fald.

Lysfesten i Danmark ved Nytår er efter min mening en værre gang svineri, forfærdelig forurening og nærmest vandaliserende ødelæggelse. I København var det på mode at sætte ild til affaldscontainere efter midnat, jo mere politi og brandvæsen, jo bedre, det var nærmest lidt semi-revolutionært, hvilket alle de livsnydende overklasseløg ikke havde det spor godt med, og jeg heller ikke, i al beskedenhed. Lysfesten (vintersolhverv) er totalt blæst ud af hovederne på de festende, Og det gælder nok også i Italien. Her synger vi Grundtvigs 'Vær velkommen herrens år',
og kunne lige så godt have brugt Johannes V.'s "Vor sol er bleven kold", men vi er jo et kristent land, siger regeringen.

Livet skal leves, ja gu' skal det så. Men på en måde, der opretholder det. Det er vores ansvar. Og det er ikke altid en nydelse og fornøjelse.

Søren Wegner, John Fredsted, Lise Lotte Rahbek og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

John Fredsted, du har selvfølgelig ret, manden hedder Turner, ikke Burton, my bad.

Det er interessant at du har Wilsons "Praise of Melancholy" - den har jeg længe gået og kigget på uden rigtigt at kunne tage mig sammen til at anskaffe og læse. Men hvis du siger, den er god, vil jeg finde mig et eksemplar.

EU og trojka gør hvad de kan for at banken i Siena skal gå ned, samme metoder som i Grækenland. Italien betaler forsikring til eu og får en brøkdel af det tilbage hvis det lykkes at få jævnet deres bank med jorden.
Herhjemme sidder vi med vores ostemad og brokker os over nytårsaften, så er vi tæt på bunden, jeg har hørt, at enkelte mennesker har ramt bunden, og herefter begyndte, at betragte livet som en gave, de havde brugt op deres arrogance og selvmedlidenhed, det kunne kun gå fremad, eller som en af dem sagde, dø inden du dør, så ser det hele noget anderleds ud.

Der har altid vaeret shady bussiness i Italien sideloebende med livsglaeden. Om det bliver svaerere fremover? Nej da, det kringles bare paa nye maader. Maa jg anbefale Luigi Barzinis: Italienerne.
John Fredsted: Noget af en paastand at de livs-duelige er skyld i klodens destruktion.

Michael Kongstad Nielsen: Hvis det er italienerne du taler om, saa tror jeg ikke, som det gik forleden, at der bliver meget forandring til det bedre. Landet traenger til reformer, og det sagde de nej til. I et land, hvor korruption og mistro over for myndigheder og anden autoritet er normalen, rangerer ansvar langt nede paa stigen.

Sider