Rigsrevisionen er gået i gang med at undersøge, hvorvidt landets asylcentre bliver drevet ordentligt.
Rigsrevisionen vil undersøge styringen af driften, herunder økonomi, og forventer at kunne afrapportere til de politisk udpegede statsrevisorer til efteråret.
Det er Rigsrevisionen selv, der har taget initiativ til undersøgelsen, og det er dermed ikke et politisk bestillingsarbejde.
Oplysningerne om undersøgelsen kommer frem, umiddelbart efter at Langeland Kommune er blevet frataget retten til at drive asylcentre på grund af store ledelsesmæssige problemer. Ifølge Radio24syv har en undersøgelse dog været på vej før det.
Information kunne i sidste uge afsløre, hvordan Langeland Kommune dækkede over oplysninger, der peger på, at den forhenværende leder af kommunens nu nedlagte asylcenter i Næstved benyttede sig af trusler over for beboerne i centret.
I samme uge oplyste Udlændingestyrelsen, at den efter flere afsløringer af stærkt kritisable forhold på centret ikke længere vil benytte Langeland Kommune som operatør på indkvarteringsområdet.
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomi på Aalborg Universitet, mener, at det er meget relevant at undersøge asylcentrenes økonomi.
»Når man så ser de her sager, hvor der er klare indikationer på, at både børn og voksne ikke får den bistand, de har brug for, og der samtidig er tegn på, at der genereres et større overskud i de kommuner, der skal drive det, så er der grund til, at Rigsrevisionen kigger på det,« siger han til Radio24syv.
Professoren har kigget på økonomien i Langeland Kommunes asyldrift. Her viser kommunens officielle regnskab et overskud på seks millioner kroner. Per Nikolaj Bukh mener dog ud fra de tal, han har fået forelagt, at det reelle overskud kan være 15-20 millioner kroner.
Derfor er der god grund til at undersøge, om staten får nok for pengene, mener han.
Ifølge kilder, Radio24syv har talt med, vil revisionen besøge de forskellige asyloperatører i løbet af første kvartal i 2017.
I Tønder Kommune er asylchef Lars Møldrup glad for undersøgelsen.
»Hvis man ikke hele tiden arbejder på at blive bedre, så bliver man ikke ved med at være god. Når man har en kontrakt med en styrelse, hvor vi har bundet os til at levere noget, så er det ganske naturligt, at der bliver fulgt op,« siger han til Radio24syv.
Ritzau/Inf
