Rugemødre splitter regeringspartier

Regeringspartierne er splittede i spørgsmålet om at tillade surrogat- eller rugemødre i Danmark. Et spørgsmål, som i de senere år blevet mere og mere aktuelt i forbindelse med, at flere og flere barnløse danskere rejser til udlandet for at få et barn gennem en rugemor.

I Danmark er rugemoderskab nemlig ikke lovligt, og derfor omgår parrene reglerne ved at rejse til lande, hvor det er tilladt, for her at få en udenlandsk kvinde til at bære deres barn.

Liberal Alliances sundhedsordfører, May-Britt Kattrup, mener, at reglerne bør liberaliseres.

»Muligheden er der jo, så hvorfor skal danskere rejse til udlandet for at få det gjort? Hvorfor ikke give dem muligheden i Danmark? Det vil både være billigere og mere hensigtsmæssig – og måske også give dem større sikkerhed alene på grund af sproget. Omvendt: Hvad skulle argumentet imod at tillade det egentlig være,« spørger May-Britt Kattrup.

Liberal Alliances sundhedsordfører er »inspireret« af den amerikanske delstat Californien, som har formaliseret såvel altruistiske som kommercielle rugeaftaler.

Ifølge et nyt notat fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til Folketingets sundhedsudvalg indgås i sidstnævnte tilfælde en aftale mellem rugemoderen og de tiltænkte forældre, som begge skal være repræsenterede af en advokat, om vederlaget, der skal administreres af en neutral part.

En kvart million

De samlede udgifter ved en kommerciel surrogataftale i Californien beløber sig typisk til mellem 600- og 800.000 kroner, hvoraf surrogatmoderen typisk modtager mellem 200- og 350.000 kroner, som betales i månedlige rater under graviditeten.

»Jeg bryder mig ikke om ordet kommercielt, men foretrækker at tale om kompensation, hvilket er noget andet,« siger May-Britt Kattrup.

»Hvis det er kommercielt, er det noget, man kan tjene på, hvorimod en kompensation – som ordet siger – kompenserer for udgifter som tabt arbejdsfortjeneste og ulejligheden, om man så må sige. Man gør det her for at hjælpe andre.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ellen Trane Nørby, men både Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser at liberalisere reglerne.

»Det er ofte en ulykkelig situation for de mennesker, som af den ene eller anden grund ikke kan få børn,« siger Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann.

»Heldigvis findes der i dag flere muligheder for at få hjælp til at blive forældre. Liberal Alliances position omkring surrogatmødre er velkendt. I Venstre deler vi ikke ønsket om at ændre gældende lovgivning, og det er også regeringens holdning.«

Uoverskueligt

Konservatives sundhedsordfører, Mette Abildgaard, mener, at en liberalisering kan skabe uoverskuelige problemer.

»Man kan jo lige pludselig stå med en kvinde, som fortryder, at hun har aftalt at give barnet fra sig, og hvad gør man så: Hvis barn er det? Kvinden har ganske vist båret barnet, men dets DNA er en andens,« siger Mette Abildgaard.

Senest anbefalede et flertal i Etisk Råd, i 2013, at altruistisk rugemoderskab, hvor kvinden gør det uden betaling, skal være tilladt. Flertallet mente blandt andet, at det skal være tilladt at yde og modtage hjælp for at skabe kontakt mellem en kvinde og en surrogatmor.

I dag forbyder loven kommercielle rugemoderskabsaftaler, men den forhindrer ikke indgåelse og gennemførelse af altruistiske aftaler, hvis befrugtningen ikke udføres i lægeligt regi.

SF og S er imod

Hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet er dog villige til at tillade altruistiske eller kommercielle rugemoderaftaler.

»Der er alt for mange problemer forbundet med rugemødre, både for barnet og kvinden,« siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, mens Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, ikke tror på, at der kan laves en model, hvor pengene ikke spiller nogen rolle.

Et gennemgående tema i debatten om rugemoderskab er da også, at rugemødrene alene accepterer at indgå i aftalen om rugemoderskab, fordi de i udgangspunktet befinder sig i en sårbar eller udsat situation. Hvilket kan gælde både i forbindelse med kommercielle og altruistiske aftaler.

I sidstnævnte tilfælde kan den kommende rugemoder have svært ved at sige fra over for en veninde eller en slægtning, der beder hende om at gøre sig en tjeneste.

Hvis det er venindens eller slægtningens sidste og eneste realistiske mulighed for at få et barn, kan kvinden måske føle sig presset til at deltage i arrangementet, selv om hun egentlig helst ville være fri og måske endda synes, at hun faktisk burde sige fra.

»Selv om man hævder, at der er kun er tale om en kompensation, kan vi så være sikre på, at det ikke er en kvinde, som er ufri i sit ønske – i citationstegn – om at bære et barn for nogle andre i ni måneder og derefter give det fra sig? Jeg er skeptisk over for, at man kan opstille en model, som sikrer denne frihed for kvinden, som er den svage part,« siger Flemming Møller Mortensen.