Læsetid: 10 min.

Et skud fremtid til regeringen

Buzzwordet disruption er nu blevet så udbredt, at selv regeringen er begyndt at bruge det. Et disruptionråd skal nedsættes, så fremtiden kan håndteres. En af verdens førende disruption-fortalere var inviteret til Marienborg i mandags for at tale om selvlysende børn, flyvende biler, hvordan vi bliver flere hundrede år gamle og alle de andre teknologier, som er på vej. Og som vi ikke kan gøre noget for at stoppe
Forskere har fundet frem til, at mennesker, der bruger de såkaldte fitbits, tager bedre økonomiske beslutninger end folk, der ikke gør. Det er en korrelation, som særligt bankerne er interesserede i, og et af de eksempler på mulighederne ved fremtidens teknologi, som Rob Nail fremhævede på mødet på Marienborg. Her det Fitbit CEO James Park.

Forskere har fundet frem til, at mennesker, der bruger de såkaldte fitbits, tager bedre økonomiske beslutninger end folk, der ikke gør. Det er en korrelation, som særligt bankerne er interesserede i, og et af de eksempler på mulighederne ved fremtidens teknologi, som Rob Nail fremhævede på mødet på Marienborg. Her det Fitbit CEO James Park.

Richard Drew/Polfoto

23. december 2016

Ni ministre, repræsentanter for Danmarks erhvervselite, toppen af fagbevægelsen og iværksættere er samlet på Marienborg. Det er mandag morgen, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har inviteret til møde om »fremtidens arbejdsmarked«.

»Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har det sådan med fremtiden og udviklingen, at den lidt føles som en våd håndsæbe. Bedst som man tror, man har fat, så glider den ud ad hånden på en igen,« siger statsministeren.

På to fladskærme på hver sin side af scenen har en cykelsmed, en togfører og en kranfører forklaret, at de er bekymrede for, hvad fremtidens teknologiske udvikling vil have af konsekvenser for deres job. Foran scenen sidder finansminister Kristian Jensen (V) ved bord med direktør i DI Karsten Dybvad. Ved den venstre fladskærm sidder Joe & The Juice-stifter Kasper Basse.

»Vi skal nu som før finde den danske vej ind i fremtiden, og vi skal have alle med,« siger Løkke og byder velkommen til hovedtaleren Rob Nail.

Han er leder og medstifter af Singularity University – som ikke er et universitet, men nærmere en tænketank inden for såkaldt »eksponentiel tænkning« og blandt de fremmeste repræsentanter for Silicon Valley-tankegangen om disruption. Nu skal han dele ud af sin viden om, hvordan man bliver bedre til at forudse den teknologiske udvikling, så man som stat eller virkomshed ikke bliver overrasket over udviklingen og løbes over ende.  

»Jeg ved, at I lige har etableret en ny regering her, så jeg kunne ikke være mere glad for at være blevet inviteret til sætte nogle rammer for, hvordan man kan tænke fremadrettet på fremtiden,« starter Rob Nail.

Så sent som i september var han i Danmark for at holde oplæg på Google-konferencen Digital Frontrunners i Industriens Hus, og nu har Lars Løkke Rasmussen så inviteret ham tilbage til at inspirere den tættere kreds af beslutningstagere.

»En af de ting, jeg anbefalede, var, at I etablerede et eksponentielt råd, og det har I allerede gjort. Det skal I have ros for,« siger han med henvisning til regeringens planer om et ’Disruptionråd’, som flere fra salen forventes at blive en del af.

At tænke eksponentielt

Rob Nail kan godt forstå, at utrygheden er stor blandt mange, når de tænker på fremtiden.

»Vi har en stærk tese om, at eksponentielle teknologier disrupter alle dele af vores liv, alle virksomheder, industrier og samfundet som helhed. Og jeg tror, vi alle kan mærke det. Vi lever i en tilstand af angst, fordi vi føler denne her forandring, men vi ved ikke, hvad den betyder, hvor den tager os hen, eller hvad vi skal gøre ved den,« siger Rob Nail. 

Grunden til, at vi er så dårlige til at forudsige effekten af fremtidens teknologier er, at mennesker tænker lineært, mens teknologien udvikler sig eksponentielt. Det gør virksomheder ude af stand til at se, hvilken udvikling, der rammer dem, før de er udkonkurreret, mens regeringer ender med at stå med utidssvarende politik og regulering.

Den eksponentielle udviklingskurve betyder, at man overvurderer teknologien på kort sigt, men undervurderer den på lang sigt, når den for alvor får fart på. Rob Nail forklarer det ved eksemplet om flyvende biler, som Silicon Valley stædigt har postet milliarder i udviklingen af, men som aldrig rigtigt har materialiseret sig:

»Vi har talt om flyvende biler i 50 år. Og nu er vi så skuffede over, at vi ikke har fået dem, så vi siger, at det aldrig kommer til at ske. Men i realiteten har teknologien bag flyvende biler bevæget sig eksponentielt. I den tidlige fase af fordoblinger har det bare været fra 0,01 til 0,02 og 0,04, men så fortsætter den med at fordoble, og så når vi til den her fase, hvor vores forventninger og den faktiske hastighed krydser hinanden.«

Nu står vi altså der, hvor kurven krydser, og hvor en række banebrydende eksponentielle teknologier er på vej til at ændre alt i verden omkring os inden for de næste 5-10 år, fortæller Rob Nail og giver en række eksempler på, hvilke udviklinger der er et »must« for forsamlingen af beslutningstagere at følge med i.

Det lange liv

»Alt, hvad der bliver leveret fra et sted til et andet sted, kommer til at foregå totalt automatiseret,« siger Rob Nail og giver et par eksempler fra Silicon Valley, der er »over det hele«: Ting bliver leveret til dørtrinnet med droner og små kuffertagtige tog bliver testet til at køre rundt på fortovene, så de kan levere pizza og øl hjem til folk. Det er ikke omkostningseffektivt at have mennesker til at stå for transport af ting, så inden for kort tid vil alle de opgaver i transportbranchen være fortid, fortæller han.

Et andet område er internet of things: Snart er 500 milliarder ting forbundet til internettet fyldt med sensorer, der registrerer alt, hvad du foretager dig og samler det til et potentielt gigantisk datasæt, som man kan bruge til nye erkendelser.

»Hvor mange af jer går med fitbits?« spørger han forsamlingen.

Ingen rækker hånden op.

»Kom nu vær modige og stolte,« siger Rob Nail og tæller fire hænder.

Der er langt fra Silicon Valley til Marienborg, men pointen er nu alligevel den samme: En gruppe forskere har fundet frem til, at dem der går med fitbits eller andre quantified self-anordninger tager bedre økonomiske beslutninger end folk, der ikke gør. Det er ikke en kausal virkning, men en korrelation som særligt banker er interesseret i, når de skal vurdere, hvem der skal have lov til at låne penge.

»Det betyder, at folk der går med fitbits, også er den type folk, der betaler deres regninger til tiden, og gør ting lidt anderledes i deres liv. Så hvis jeg var en bank – Danske Bank, jeg ved I er her – og jeg skulle give en et lån, og jeg så vedkommende have en fitbit på, så er det bedre at satse på ham,« siger han.

»Hvis du så har fem milliarder andre devices: Bordet, stolen, glassene, dit ur, alting – der også er opmærksom på dit miljø, og hvad der sker. Hvilke andre korrelative indsigter er der til dig, og hvilken værdi er det for en hvilken som helst virksomhed, regering eller person?« siger Rob Nail, der ud over Danske Bank særligt ser muligheder på sundhedsområdet.

Ideen er her, at man som mennesker har en masse rutiner, som er ens hver dag, og hvis man pludselig ændrer dem meget – står senere op, drikker mindre te eller bevæger sig mindre, kan det være en advarsel, om at der er noget galt. Din intelligente tekeddel eller støvsuger skal så ringe til din psykolog eller læge og bestille en tid, foreslår Rob Nail.

Det bliver også snart næsten gratis at lave DNA-sekventering, og det betyder, siger han henvendt til salen, at efter i alle sammen er gået ud af det her rum, kan jeg bare støvsuge gulvet, samle alle hårrester og hudceller i har tabt, sortere det og »unikt identificere alle der er her«.

»Så hvis I har en ’familiehistorie’, som ikke er offentlig endnu, så er det på tide, at I håndterer det, for det kommer til at blive offentligt på et tidspunkt,« siger han og tilføjer uden at svare:

»Hvordan håndterer vi vores forsikringsstruktur og sundhedssystem, hvis den her information er offentlig?«

Den lave pris på gensekvenser risikerer altså både at afsløre alverdens utroskab og familiehemmeligheder, gøre alle transparente over for myndigheder og virksomheder, men fordelen er, at vi bliver langt bedre til at bekæmpe sygdomme, forklarer Rob Nail og viser en slide med et billede af en CEO for et startup, som arbejder for at gøre »120 til det nye 60«, og som tror, der er en vej til, at vi kan blive flere hundrede år gamle.

Det kan ikke stoppes

Rob Nail taler i høj fart om en masse teknologier, der kommer farende lige om lidt. Flere gange nævner han, hvor alvorlige konsekvenser, det kan få for vores privatliv, at alle devices overvåger alle vores bevægelser, eller at vores gensekvenser er offentlige og gratis at registrere, men det er ikke noget, han reflekterer videre over.

For politikerne er der heller ikke så meget at gøre. Forbrugerne elsker jo Uber, og hvis man er i tvivl om, hvad der sker, hvis man som nation forsøger at forbyde en teknologi, skal man bare se på de amerikanske forsøg på at forbyde stamcelleforskning:

»Stoppede vi det? Nej. Det fortsatte på den her eksponentielle kurve, det skete bare i Kina, Brasilien og en række andre steder. Så intentionen med reguleringen er, at bremse de her skøre teknologier, men det virker ikke. Du ender bare bagved kurven,« siger Rob Nail.

Et andet eksempel er inden for genmanipulationer, hvor et nyt firma, Glowing Plants, netop er lykkedes med at splejse et gen fra en ildflue sammen med en plante, så den lyser i mørke. Det betyder, at man kan give børn andre egenskaber og skabe nye meget skræmmende biologiske virusser, som kan øge truslen fra bioterrorisme, manipulere med de menneskelige gener – men også bruges til at bekæmpe sygdomme:

»Vil I have et barn, der kan lyse i mørke?« spørger Rob Nail.

»Ej stop,« udbryder en kvinde på rækken foran mig.

Et ønske, der dog også er fuldstændigt forgæves, hvis du er myndighederne.

»Det virker sjovt. Men jeg kan fortælle jer, at fremtiden kommer til at blive meget farverig, og der er ikke noget, der kan stoppe det. Vi har længe prøvet at regulere det i USA, men jeg kan fortælle jer, at der er mange interessante klinikker i Kina, der har store kommercielle muligheder,« siger han og opsummerer.

»Lad os lige trække vejret. Har alle det godt? Vi hoppede lige ned i kaninhullet, og jeg spurgte ikke engang om lov. Men det her er nogle vigtige ting, vi skal være opmærksomme på,« siger han og gentager, at selv om fremtiden er skræmmende, og selv om der er en mørk side, så skal det nok blive »fantastisk« på grund af den adgang til viden, som kan blive langt mere udbredt. Teknologien kan dermed også bekæmpe fattigdom, klimakrisen og gøre det muligt for millioner at lære at læse og få en høj uddannelse via fjernkurser på deres smartphone.

Tankevækkende tale

Jeg trækker vejret, hopper op ad kaninhullet og ringer et par dage senere til Anders Hvid. Han er forfatter og står for det danske ’Chapter’ af Singularity University og var også tilstede på Marienborg. For mens jeg måske var mindre bekymret for at miste mit job end togføreren eller kranføreren, så har Rob Nail gjort mig mere bekymret for fremtiden end ihvertfald finansminister Kristian Jensen ser ud til at være:

»Tak til Rob Nail for en fremragende og tankevækkende tale om disruption. Den danske regering er ved at blive klar til fremtiden,« tweeter han.

Men er det fremtiden, at man skal stå til regnskab for sine motionsvaner over for sin bank eller forretningsselskab til gengæld for den gevinst, at ens tekeddel kan ringe til en psykolog eller læge? Hvad skal der ske med privatlivet, når 500 milliarder devices registrerer alt, hvad vi laver, og kan politikerne virkelig ikke stille noget op for at stoppe udviklingen af selvlysende børn?

»Fremtiden bliver hverken nirvana eller apokalyptisk. Det ender jo altid et sted midt imellem. De teknologier, vi skaber i dag, kan vi bruge til at løse de problemer, vi startede i går – begyndende med miljøet. Men så skaber vi nye problemer, og så må vi løse dem,« siger Anders Hvid.

»Det er rigtigt, at i vores nuværende styreform, der er det en rigtig god ting at have privatliv, men det er ikke et fysiologisk behov. Det er klart, at hvis jeg ikke kan få nogle fordele, der opvejer tabet af privatliv, så skal vi selvfølgelig ikke smide babyen ud med badevandet.«

– Hvad er det for fordele, man kan få?

»Det helt oplagte er længere levetid, men også sikkerhed, tryghed og adgang til ressourcer. Vi kan bevæge os hen imod et samfund, hvor mange flere får adgang til meget mere – information som det bedste eksempel i dag. For en 30-dollars-smartphone har du adgang til al information. Vi kan skabe et adgangssamfund, hvor det at have adgang er alles ret. Det er positivt, uanset om man er bange for, at nogen overvåger, hvad vi læser.«

– Men i hvilken styreform vil privatliv være irrelevant?

»En hvor vi stoler på hinanden 100 procent, og hvor vi ikke kan snyde. Hvis man forestiller sig Google Glass som en kontaktlinse, hvor man via sensorer kan se på pupilsammentrækninger, se når din hud ændrer farve i en nuance, jeg ikke kan med det menneskelige øje, og analysere din stemme, så det vil blive umuligt at lyve. Hvis vi kan skabe et samfund, hvor man stoler på hinanden, fordi man har hundrede procent gennemsigtighed. Har vi så brug for privatliv?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

...så er det bedre at satse på ham,« siger han. ...det er artiklens budskab og Venstres filosofi. Klasseskel. Et andet sted hørte jeg argumentet for igen at indføre et trettental i gymnasiet: "Så har vi lige dem vi gerne vil have fat i" Engang var det inhumant hvis Staten formede børnenes uddannelse. Idag er filosofien at erhvervslivet plukker de bedste så tidligt som muligt. Et visionsløst liv venter.

Torben K L Jensen

Disruption har været på banen lige siden Jules Verne skrev "En verdensomsejling under havet"
Det hed bare noget andet - på fransk.

Underlig argumentation i den her artikel. Selvom privatliv sikkert ikke er et fysiologisk behov, så kan det jo godt være et psykisk behov og under alle omstændigheder bør folk vel selv have lov til, at vælge hvor meget privatliv de vil have, selvom de så måske samtidig fravælger ikke at blive flere hundrede år gamle. Apropos de artikler der har været i Information om psykisk vold og "coercive control", så lyder det mere som opskriften på et totalitært samfund hvor alle kan overvåge alle, selv ens tekeddel og støvsuger. Og hvad hvis ens tekeddel eller støvsuger glemmer at fortælle, at de har bestilt tid hos psykologen eller lægen, så vil der komme til at sidde mange frustrerede psykologer og læger tilbage, fordi man ikke møder op. Den flyvende bil er sådan set også allerede blevet opfundet, det hedder en flyvemaskine. De må virkelig være ved, at løbe tør for ideer i Silicon Valley

jan henrik wegener

"Gobbledygokk"? -"eksponentielle teknologier". Eksponentialfunktioner er matematiske funktioner, det kan selv ikke særligt matematisk funderede personer forsikre sig om. Hvad "eksponentiel teknologi" så er kan man spørge sig om. er det første ord her mon svaret?

Thomas Petersen

Selvlysende børn og total overvågning i hverdagen. Det lyder som en dårlig scifi film, men det er måske planen for det neofeudale samfund at vore corporate overlords skal vide alt om undersåtterne, hvis de ikke vil forvises til samfundets bundfald?

Trist at en danske regering søger inspiration hos sådan en charlatan. Den kunne måske godt tænke sig at ophæve privatlivet så vi endelig kan stole på hinanden..

fitbit, uber og Google glass. Det er jo ikke teknologiske gennembrud der vælter ud af Silicon Vally længere. Nærmere evangelister og ypperstepræster i salgsgas

Torben K L Jensen

Når der bliver sagt eksponentielle teknologier mener man nok "Moore´s lov" om fordobling af transistorer hvert år i en computer-chip. - Som forresten er ved og nå sin grænse og derfor er man begyndt at tale om kvante-computerere,der når de virker faktisk ingen begrænsninger har. - Endnu.

Nyttig viden eller ligegyldig info.
Igen igen dukker der mennesker op der efter at have set begyndelsen på en udvikling tror de kan forlænge den langt ud i fremtiden, men de glemmer der altid vil være mennesker der er i strand til ændre udviklingen i uforudseelig retning.