Baggrund
Læsetid: 4 min.

Søfartsstyrelsen beskyldes for ’bortforklaringer’ om Scandinavian Star

Tidligere formand for Sømændenes Forbund Henrik Berlau langer hårdt ud efter den forklaring på manglende kontrol af Scandinavian Star, som Folketinget langt om længe har fået fra Søfartsstyrelsen. Ifølge Berlau undertrykker Søfartsstyrelsen sandheden om forspillet til katastrofen, der kostede 159 personer livet, heraf 25 børn
Folketinget har måttet vente i fem måneder for at få Søfartsstyrelsens svar på, hvorfor Scandinavian Star ikke blev kontrolleret af danske myndigheder, inden færgen blev sat i rutefart mellem Frederikshavn og Oslo den 1. april 1990. Mens skibet var på vej til Oslo natten til den 7. april 1990, blev der påsat flere brande, der førte til 159 passagerers død.

Folketinget har måttet vente i fem måneder for at få Søfartsstyrelsens svar på, hvorfor Scandinavian Star ikke blev kontrolleret af danske myndigheder, inden færgen blev sat i rutefart mellem Frederikshavn og Oslo den 1. april 1990. Mens skibet var på vej til Oslo natten til den 7. april 1990, blev der påsat flere brande, der førte til 159 passagerers død.

Carsten Ingemann

Indland
14. december 2016

Fem måneder … Så lang tid har Folketinget måttet vente på, at Søfartsstyrelsen har svaret på, hvorfor Scandinavian Star ikke blev kontrolleret af danske myndigheder, inden færgen blev sat i rutefart mellem Frederikshavn og Oslo den 1. april 1990.

Mens skibet var på vej til Oslo natten til den 7. april 1990, blev der påsat flere brande, der førte til 159 passagerers død. Men den manglende kontrol forinden var helt i overensstemmelse med de dagældende danske regler, forklarer Søfartsstyrelsen i svaret.

Scandinavian Star sejlede under Bahamas-flag, og danske myndigheder havde ikke den såkaldte flagstatskompetence. Derfor var skibet ikke underlagt danske regler om kontrol og tilsyn.

Ifølge et særligt Parisermemorandum fra 1982 kunne Danmark dog ifølge styrelsen også udføre havnestatskontrol, men her var ambitionen kun at kontrollere en fjerdedel af de udenlandske skibe, der anløb danske havne. Og Scandinavian Star var ikke blandt de skibe, der blev udtaget til kontrol.

Først efter katastrofen blev reglerne ændret, så udenlandske passagerskibe i fast rutefart på danske havne altid skal kontrolleres, inden de bliver sat i fart, hedder det i styrelsens svar til folketingsmedlem Søren Søndergaard (EL). Han er ikke tilfreds med svaret, fordi han ikke synes, at han får svar på præcis det, han har spurgt om. Mere herom senere.

’Bortforklaringer’

Søfartsstyrelsens svar følger helt den forklaringsmodel, som styrelsen har brugt, hver gang der siden katastrofen er blevet spurgt til den manglende kontrol.

Men den tidligere formand for Sømændenes Forbund, Henrik Berlau, giver ikke meget for Søfartsstyrelsens forklaring.

Han anklager i stedet styrelsen for »bortforklaringer«, lige som han mener, at styrelsen »undertrykker sandheden for at dække over deres eget svigt« ved i sin tid ikke at have kontrolleret skibet, inden det begyndte sejladsen.

»Fejlen var, at Søfartsstyrelsen tillod, at skibet blev sat i fart, og ganske få dage senere endte det så med katastrofen med de mange omkomne. Vi mangler derfor stadig at få svar på, hvem i Søfartsstyrelsen, der traf beslutningen om at undlade tilsyn og kontrol med Scandinavian Star,« siger han.

Søfartsstyrelsen er absolut ikke enig med Henrik Berlau i hans anklager:

»Søfartsstyrelsen har fremlagt en omfattende gennemgang af det regelgrundlag og den praksis, der var for 26 år siden. Styrelsen kan derfor ikke genkende billedet af, at man skulle søge at bortforklare eller undertrykke viden,« skriver den til Information.

Ifølge Henrik Berlau efterlader Søfartsstyrelsen i svaret til Folketinget indtrykket af, at der tilbage i 1990 var mange udenlandsk flagede passagerskibe i fast rutefart fra en dansk havn, der ikke blev kontrolleret. Men det er helt forkert, mener han:

»Der var ikke et eneste udenlandsk flaget passagerskib, som blev sat i fart uden først at gennemgå et tilsyn,« siger Henrik Berlau.

Han kan kun pege på to ruter, nemlig Snekkersten-Helsingborg og de såkaldte smørbåde over Flensborg Fjord, hvor skibene var under udenlandsk flag.

»På begge de to ruter var skibene underlagt Søfartsstyrelsens kontrol. Selv den polske færge til Swinoujscie holdt Søfartsstyrelsen øje med,« siger Berlau.

Søfartsstyrelsen har ikke været i stand til at svare på et konkret spørgsmål om, hvorvidt der dengang var andre udenlandsk ejede færger end Scandinavian Star, der sejlede på danske havne uden forinden at være kontrolleret og have fået en tilladelse. I en mail til Information skriver styrelsen således, at den ikke har optegnelser vedrørende havnestatskontroller af udenlandske passagerskibes fart på danske havne i 1990.

Ifølge den tidligere sømandsformand har befolkningen en forventning om, at også udenlandske passagerskibe i fast rutefart fra danske havne bliver godkendt af danske myndigheder. Og sådan har det da også været i praksis, erindrer han.

»Jeg kunne måske forstå Søfartsstyrelsens svar, hvis der havde været hundredvis af udenlandske færger, der sejlede. Men Scandinavian Star er den eneste undtagelse, jeg kender til, hvor et skib under udenlandsk flag er sat i fart uden først at blive kontrolleret,« siger den tidligere sømandsformand, der mener, at Søfartsstyrelsens udtalelse er »gribende langt ude«.

Reglen er ’flagblind’

Henrik Berlau undrer sig også over, at Søfartsstyrelsen i svaret til Folketinget slet ikke nævner en bekendtgørelse nr. 463 fra 1988 om syn og certifikater. Ifølge denne bekendtgørelses § 21, stk. 4 må intet passagerskib gå i fart uden en tilladelse.

»Den regel i bekendtgørelsen er flagblind, lige som den danske færdselslov også gælder for udenlandske lastbilschauffører, der kører i Danmark. Teksten er klar, og reglerne gælder også for udenlandske skibe,« som han udtrykker det.

Hertil svarer Søfartsstyrelsen, at bekendtgørelsen ikke er nævnt i svaret til Folketinget, fordi den »ikke fandt anvendelse på udenlandske skibe i international fart«.

Men også det er Henrik Berlau uenig i. Han henviser til en ældre bekendtgørelse fra 1983, hvorefter den danske lov om sikkerhed til søs også gælder for udenlandske skibe i dansk havn eller på dansk søterritorium.

»Så selvfølgelig gælder bekendtgørelsen fra 1988,« mener han.

Tidligere har Søfartsstyrelsen som nævnt henholdt sig til, at Scandinavian Star ikke blev udtaget som et blandt de 25 procent udenlandske skibe, der skulle synes som følge af havnestatskontrollen. Men heller ikke den forklaring kan Berlau acceptere:

»Reglen om de 25 procent gælder for handelsskibe, der undtagelsesvist kommer til Danmark. Ikke for passagerskibe i fast rutefart. Så henvisningen til den regel er fuldstændigt uinteressant. Søfartsstyrelsen skulle have kontrolleret Scandinavian Star. De havde både nationale regler og lovhjemmel til at gøre det.«

Søren Søndergaard kan godt acceptere, at Søfartsstyrelsen har brugt fem måneder på at svare. Men han er utilfreds med, at styrelsen har brugt så lang tid på ikke at svare på det, han har spurgt om.

Han ønskede nemlig en redegørelse for, om der eksisterede en domstolsafgørelse, der kunne forklare og underbygge Søfartsstyrelsens udlægning af de dagældende regler. Men svaret fra Søfartsstyrelsen kommer slet ikke ind på dette spørgsmål.

»Det kunne godt se ud, som om det er en sag, man helst vil have, går i glemmebogen,« siger Søren Søndergaard, der nu vil stille spørgsmålet en gang til i håb om, at han denne gang får et svar.

»Ellers må vi have den ny erhvervsminister, Brian Mikkelsen, til at pålægge Søfartsstyrelsen at svare på spørgsmålet,« siger Søndergaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad er det mon, der dækkes over?

john andy houbo Pedersen

Færgen var en flydende byggeplads, åbenbart usødygtig !

Fin artikel, dog var sejlruten, på døds-brande (mindst seks) natten, fra Oslo imod Frederikshavn.
(fejlen er i billedteksten)