Note
Læsetid: 1 min.

Støjberg: Kvoteflygtninge skal kunne sendes hjem

Danmark vil trodse FN-advarsler og hjemsende somaliske kvoteflygtninge
Inger Støjberg i Folketingssalen. Integrationsministeren har svaret til DR, men ønsker ikke at stille op til interview med Information i sagen om hjemsendelsen af somaliske kvoteflygtninge.

Inger Støjberg i Folketingssalen. Integrationsministeren har svaret til DR, men ønsker ikke at stille op til interview med Information i sagen om hjemsendelsen af somaliske kvoteflygtninge.

Jens Dresling

Indland
29. december 2016

Information bragte onsdag nyheden om, at Udlændingestyrelsen er i gang med at undersøge muligheden for at hjemsende somaliske kvoteflygtninge, til trods for at FN’s vicehøjkommissær for flygtninge, Volker Türk, i et brev til integrationsministeren har udtrykt bekymring.

Inger Støjberg (V) udtalte sig senere onsdag til dr.dk om sagen.

»Hvis man ikke længere er forfulgt, så mener jeg ikke, at man skal kunne opholde sig i Danmark. Så skal man tilbage til sit hjemland og hjælpe med at bygge det op,« sagde hun.

Volker Türk understreger flere gange i brevet til Støjberg, at det er bredt anderkendt, at genbosætningen af kvoteflygtninge er en varig løsning, ikke en midlertidig.

Men ministeren ser ikke noget problem i at sende kvoteflygtninge retur:

»Når det er sikkert at sende flygtninge retur – og det er uanset, om det er kvoteflygtninge eller flygtninge, som selv har fundet til Danmark, så skal de sendes hjem, hvis det er sikkert.«

Information har forgæves forsøgt at få et interview med Inger Støjberg, men har fået at vide, at integrationsministeren har travlt og har prioriteret at tale med DR, da det når bredere ud. Vi arbejder fortsat på at få en kommentar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Støjberg er hurtig til at tage Trumps holdning til FN til sig: FN er ligegyldig, og regeringen i agter ikke at rette os efter dem. Spild af tid og penge, og jeg ved bedre.

Nike Forsander Lorentsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar