Læsetid: 6 min.

Talentudvikling kan være spild af talent

Det øgede fokus på at pleje det unikke talent er ofte uden effekt og risikerer tværtom at skabe større ulighed i uddannelsessystemet, påpeger uddannelsesforskere. Og der hvor talenterne er blevet isoleret fra normalundervisningen, kan elitesatsninger vise sig at være spild af talent
Opdeling af studerende i ’særligt talentfulde’ og ’almindelige’ har i bedste fald ingen effekt. Et stort internationalt studie blandt musikstuderende viser for eksempel, at det afgørende for de studerendes udvikling er, hvor meget de øver sig – ikke om de er på et særligt talenthold. Her undervisning på Aarhus Musikskole.

Opdeling af studerende i ’særligt talentfulde’ og ’almindelige’ har i bedste fald ingen effekt. Et stort internationalt studie blandt musikstuderende viser for eksempel, at det afgørende for de studerendes udvikling er, hvor meget de øver sig – ikke om de er på et særligt talenthold. Her undervisning på Aarhus Musikskole.

Kåre Viemose

19. december 2016

Særlige talent- og eliteprogrammer er blevet et must overalt i det danske uddannelsessystem. Fra folkeskole til universitet skal de særligt dygtige og intelligente plejes i særlige miljøer. Men talentpleje i uddannelsessystemet bygger ofte på en misforståelse af, hvad talent er, og hvordan det trives, påpeger professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet, der forsker i kreativitet, læring og talent.

»Vores fokus på den stærke eners talent viser sig i de fleste tilfælde ikke at virke, fordi langt de fleste har brug for netværk og partnerskaber også med nogen uden det samme talent,« siger Lene Tanggaard.

Vores forståelse af talent indikerer, at den enkelte har en indre kim, som bare venter på at blive foldet ud. Omgivelserne og de knap så talentfulde bliver ofte set som barrerier for, at de talentfulde kan udfolde sig, forklarer Lene Tanggaard.

Den tankegang ligger bag, når skoler eller uddannelser laver særlige elite- eller talentforløb, men som Lene Tanggaards forskning både i erhvervslivet og på erhvervsuddannelserne viser, har det ofte ikke den ønskede effekt, nemlig at gøre de dygtige endnu dygtigere.

Ifølge et stort internationalt studie blandt musikstuderende, som blev inddelt i grupper for de særligt talentfulde og de almindelige, viste det sig at være fuldstændig ligegyldigt for, hvor dygtige de studerende blev, om de havde været udvalgt til at være talenter eller ej. Det, der gjorde forskellen, var, hvor meget de havde øvet sig, forklarer Lene Tanggaard:

»Så det kan altså også være farligt at blive udpeget som talent, hvis det signalerer, at du ikke behøver at øve dig. Omvendt kan talentudpegning også føre til, at den dygtige elev bliver mindre legende og eksperimenterende, fordi det hele bliver meget seriøst.«

Og der skal både leg, samspil og hårdt arbejde til, før man for alvor udvikler talent, forklarer Lene Tanggaard.

Ulighedsskabende

I Danmark er der ikke de store erfaringer med opdeling af børn og unge i særlige talentklasser eller -skoler. Måske fordi det er i modstrid med den nordiske skole- og uddannelsestradition, hvor man har ønsket, at alle skulle skal have chancen for at blive dygtige, forklarer uddannelsesforsker Christian Helms Jørgensen, der er professor på Roskilde Universitet.

Men globaliseringen har også ramt uddannelsespolitikken og øget fokus på den individuelle præstation, test og eksamen.

»Enhver skal blive så dygtig som muligt. Det kan man dårligt være imod, men problemet er, hvad der ligger i den ambition. I den dominerende opfattelse af, hvad talent er, handler det om elever, som klarer sig godt i test og eksamener. Problemet er bare, at test og eksamener primært afspejler elevens sociale og kulturelle baggrund og ikke kun, hvor flittig og dygtig eleven er,« siger Christian Helms Jørgensen.

Derfor ser han talentsatsninger som en måde, hvorpå uligheden øges via uddannelsessystemet, fordi det vil være de mest privilegeredes børn, der vil nyde godt at særbehandlingen.

»Når man satser på at gøre noget særligt for en udvalgt gruppe, gør man mindre for en anden. Når de ’mindre talentfulde’ elever mødes med lavere forventninger fra lærerne og afskæres fra inspiration og samvær med de ’talentfulde’, bliver de ikke så dygtige, som det er muligt i uopdelte klasser. De nordiske uddannelsessystemer er karakteriseret ved en meget lav grad af selektion, og vi ved fra international forskning, at opdeling ofte sænker det gennemsnitlige niveau, fordi de svageste elever får endnu dårligere vilkår,« siger Christian Helms Jørgensen.

’Det er vigtigt at kommunikere til de dygtige unge, at hvis de skal profitere af det, de kan, så må de ikke læne sig tilbage,’ siger undervisningsminister Merete Riisager (LA)
Læs også

Lene Tanggaard henviser til erhvervsuddannelserne, der som et af få steder i det danske uddannelsessystem har en slags elitespor.

»Mange af de stærke elever skulle ud og være virksomhedsledere og selvstændige, og her er det ret fatalt, hvis du ikke er god til at omgås andre end dem, der ligner dig selv,« siger Lene Tanggaard.

Mange af de svageste elever faldt fra på erhvervsuddannelserne på grund af denne opdelingen. En anden konsekvens var ifølge forskerne, at de dygtigste gik glip af den læring, de får af at hjælpe andre.

Hvis talent- og elitesatsninger skal have en gavnlig effekt, er det altafgørende, at man ikke udskiller en særlig elevgruppe og isolerer den fra resten, men i stedet lader eleverne bevæge sig mere frit fra talent- til normalklasse, påpeger Tanggaard.

Rektor på Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann var formand for regeringens talentudvalg, der i 2011 kom med anbefalinger til talentudvikling på danske skoler og uddannelser. Han påpeger, at talentudvalget netop lagde vægt på ikke at dele eleverne op.

»Vi anbefalede nærmest konsekvent ikke at bruge fuldt segregerede tilbud, men at eleverne bibeholdt en stamklasserelation,« siger Stefan Hermann.

En læringsfantasi

Når ideen om talentpleje og eliteprogrammer har bredt sig fra sportens verden ind i folkeskoler og erhvervsuddannelser, skyldes det ifølge Lene Tanggaard den uddannelsespolitiske diskurs om, at alle skal være så dygtige som muligt. Problemet opstår, når diskursen kobles til ideen om, at det kræver opdeling af eleverne ud fra deres talenter.

»Men forskningsmæssigt set er det altså lidt en fantasi, at eleverne skulle lære mere af det,« siger Lene Tanggaard.

Christian Helms Jørgensen ser også den nye talenttro som et politisk fænomen, der ikke er det store forskningsmæssige belæg for.

»Ideerne er primært baseret på politiske overbevisninger og skræmmescenarier om, at nu kommer kineserne og tager vores arbejde,« siger Christian Helms Jørgensen.

Stefan Hermann mener dog ikke, at det udelukkende er et politisk forehavende at satse på talenterne og påpeger, at talentudvalget netop anbefalede, at man ser på talent som andet og mere end gode præstationer i dansk og engelsk.

»Vi skal holde op med at tro, at talent kun er et kognitivt domæne, hvor det handler om høj IQ. Vi er nødt til at forstå talent langt bredere,« siger Stefan Hermann.

I Undervisningsministeriets talentpulje til grundskolen og ungdomsuddannelserne på otte millioner kroner er det dog netop de højtbegavede børn, der er i fokus. Her henviser ministeriet til forskning lavet af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning om højtbegavede børn.

Programleder Jill Mehlbye, der står bag rapporten fra sidste år, forklarer, at højtbegavede børn dog ikke nødvendigvis er det samme som talentfulde børn.

»Vi skelner faktisk mellem sliderne, de højtbegavede og talenterne, for talenterne er ikke nødvendigvis de samme som de højtbegavede, selv om grupperne kan overlappe,« siger Jill Mehlbye. 

Hun er enig i, at for meget eller helt opdelt undervisning mellem højtbegavede og almindeligt begavede børn er en dårlig ide, fordi det skader begge børnegruppers læring og kompetencer.

Prestigefyldt

Lene Tanggaard påpeger, at talentspor og -undervisning ofte etableres med andre formål, end at eleverne skal blive dygtigere. Prestige for eksempel. Et ønske om at tiltrække flere elever til en uddannelse kan være en anden.

Tanggaard bruger SOSU-uddannelserne som eksempel. Her er der fra ministeriets side blevet indført et særligt elitespor med et højere niveau end grunduddannelsen, hvilket skulle skabe større prestige i at blive SOSU-assistent og tiltrække flere til studiet.

Men resultatet har været, at de studerende på elitesporet blot bruger uddannelsen som springbræt til at få højere karakterer, så de nemmere kan komme ind på for eksempel sygeplejerske- og jordemoderuddannelserne, forklarer Lene Tanggaard:

»Det har jo ikke meget med talentudvikling at gøre.«

Lene Tanggaard påpeger, at eleverne på erhvervsuddannelsernes elitelinjer ofte er glade for at slippe for de elever, der trak niveauet ned. Spørgsmålet er bare, hvad det gør ved fag, hvor en del af det at have talent handler om at have et praktisk håndelag, når eliten bliver valgt ud fra høje karakterer i matematik.

»I Danmark er det jo et nybrud, at vi har elitespor og talentpleje, fordi vi grundlæggende er meget lighedsorienterede, men når du går ind med et elitært perspektiv på uddannelsesområdet, skal vi være opmærksomme på, at det også kan mindske den dannelse, som vi også gerne vil have, eleverne får med sig, og som handler om empati, samarbejde, demokrati og bred kulturel indsigt. Der er rigtig mange aspekter af den vigtigste læring, som vi gør vold på, hvis vi i stigende grad inddeler folk i sekteriske grupper,« siger Lene Tanggaard, der mener, at udviklingen især er kritisk i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Hvis der skal laves talentudvikling blandt børn og unge, må man lade sig inspirere af erfaringerne fra erhvervslivet, hvor læring, innovation og talentpleje trives bedst med vidt forskellige faglige tilgange, forklarer Lene Tanggaard.

»Forskellige tilgange er en fordel for kreativiteten, så hvis vi endelig skal arbejde med talentudvikling, skal vi lave udveksling på tværs mellem forskellige typer af talenter,« siger Lene Tanggaard med henvisning til for eksempel Grundfos, hvor samarbejdet mellem faglærte og ingeniører er altafgørende for at få nye ideer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Martin Åberg
  • David Zennaro
  • Peter Knap
Ejvind Larsen, Martin Åberg, David Zennaro og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Normalfordelingen gælder også for skolebørn. Det betyder at der i en given klasse vil være 20% i toppen og 20% i bunden samt 60% i midterfeltet i f.eks. faget matematik. Hvis en lærer skal undervise alle får vi grå leverpostej ud i den sidste ende. En opdeling ville gavne både de svage og de stærke. Hvis man tog samme klasse i faget dansk, kunne det være, at de der var stærke i matematik var svage i dansk. Og så skulle de selvfølgelig have ekstra undervisning. Lighedsbegrebet kan ikke bruges fordi evner er noget man er født med eller ikke født med. Man kan ikke købe evner på apoteket.

Hahaha, Lars Hareskov, du har lige bevist, at matematik ikke kan bruges som ledesnor for noget så kompliceret som talentudvikling. Har du overhovedet læst artiklen?

Henning Kjær, Herman Hansen, Jan Kønig og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar

Ja man studser lidt over den slags vrøvl - specielt når erfaringen tydeligvis viser noget helt andet.

Den populærpsykologiske og korrupte idé om at talentudvikling styrker talenter svarer nogenlunde til den ganske forcerede forestilling om at konkurrence fremmer kvalitet. Noget nyt?

Jakob Lilliendahl

Practical labeling underpins all forms of interaction in our daily lives. But by psychologically labeling the self as internal and the environment as external, we constrain our own neurochemical processes and experience a deluded disconnection.

God is in The Neurons

Mogens Fosgerau

Det er jo en væsentlig pointe ved opdeling, at man kan undervise de hurtigere elever i andre og mere avancerede emner, fordi de ikke behøver bruge så meget tid på det basale. På den måde kan de hurtige lære mere end de langsomme, hvis de får lov til at have et rum, hvor de kan få undervisning, der henvender sig til dem.

I det lys er det er stærkt påfaldende, at man kan skrive en hel lang artikel om talentudvikling uden at komme ind på, *hvad* der bliver undervist i.

Henrik Brøndum

De virkelig talentfulde er som regel helt ligeglade med hvad forældre, lærere etc. mener og siger. Hvad i alverden får dog politikere og administratorer til at tro - at de vil løfte et øjebryn over et eller andet skolesystem?

Der findes skoler for særligt begavede børn, men jeg har ikke hørt, at de skulle have speciel succes med deres elever efterfølgende.
Halvfjerdsernes lilleskoler var et forældrevalg, og ikke det ringeste valg.
Det er også praktisk at lav nogle hold i de større klasser, så også elever der er svage både til at læse og til at forstå indholdet af en tekst, kan få et bedre tilbud. I normal undervisning sidder de enten helt passivt og aner ikke hvad der foregår eller reagere kraftigt udad, for dog at have noget at få tiden til at gå med.
Vi deler også gladeligt i pige og drengeidræt uden der løftes et øjenbryn af den grund.
Forsøg med opdeling ikke efter standpunkt men efter "stillesiddene" og "urolig" har vist positive resultater. Det kan selvfølgelig være "opmærksomhed på grund af forsøg" effekten.
Og endelig har vi vel alle et grundlæggende behov for være en i flokken. Det er ikke nødvendigvis rart at blive udskilt som anderledes.

»Enhver skal blive så dygtig som muligt. Det kan man dårligt være imod," - jo, det kan man godt, det må den enkelte da selv afgøre.

"Normalfordelingen gælder også for skolebørn. Det betyder at der i en given klasse vil være 20% i toppen og 20% i bunden samt 60% i midterfeltet i f.eks. faget matematik"

...Og hva så? Der skulle et helt århundred til med milliarder af fødsler for bare at skabe én Einstein. En Einstein som ikke fik nogen særlig elitær indsigt i sine teenager dage.

Anne-Marie Krogsbøll og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar