Læsetid: 4 min.

Thyra Frank – regeringens posterlady?

I sin tid som plejehjemsleder blev den nyudnævnte ældreminister Thyra Frank honoreret med ekstrabevillinger for at modsætte sig effektiviseringer. Nu vil regeringen skaffe penge til den offentlige sektor ved netop effektiviseringer. Det er politisk hykleri
Thyra Frank har udmærket sig ved at modsætte sig det selvsamme regime, som hun nu står i spidsen for. Unægtelig en bizar politisk situation.

Thyra Frank har udmærket sig ved at modsætte sig det selvsamme regime, som hun nu står i spidsen for. Unægtelig en bizar politisk situation.

Jens Dresling

6. december 2016

Liberal Aliances nyudnævnte ældreminister, Thyra Frank, er ikke kun regeringen største overraskelse, men også dens mest paradoksale udnævnelse.

Efter kun en uge på taburetten er hun allerede blevet centrum for en strid om de ældres vilkår og om, hvor ældremilliarden er blevet af.

En strid, som også blev berørt i Folketingets debat mandag om det nye regeringsgrundlag.

Det er ikke så overraskende, for Thyra Frank er nærmest et symbol på kampen mod alt det, vi alle foragter og hader ved den offentlige sektor: den økonomistyring, der står i vejen for menneskelig omsorg, og de snærende regler, der forhindrer de ældre i at få et glas vin til maden.

Det groteske er, at de, der foragter systemet mest, er de selvsamme politikere, der forvalter det og udformer reglerne.

Således har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og LA’s leder Anders Samuelsen med Thyra Frank udpeget en minister, som er kendt for medmenneskelighed, varme og antibureaukratisk frihedskamp mod kommunerne.

Alt imens det fremgår af regeringsgrundlaget, at »regeringens politik om en årlig basis realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. stiller krav til stram udgiftsstyring, effektiv drift af de offentlige institutioner og et skarpt fokus på kerneopgaverne«.

Altså præcis det modsatte af, hvad Thyra Frank stod for, da hun var leder af friplejehjemmet Lotte på Frederiksberg.

Selvsamme politiske dilemma, som præger debatten om styringsparadigmet New Public Management og væksten i det offentlige forbrug, går igen i historien om Thyra Franks tid som leder af Lotte.

Det fremgår af det socialdemokratiske netmedie Piopio, hvor tidligere lokalpolitisk aktiv på Frederiksberg Mads Harskov Hansen har beskrevet, hvordan Lotte var et friplejehjem, der ikke var underlagt samme budgetkrav som resten af kommunens plejehjem.

Og mens der ingen tvivl var om Thyra Franks evner som leder, der med en socialdemokratisk viceborgmesters ord var kendetegnet af »kærlighed, rummelighed og smittende varme«, kostede det altså ekstra penge at drive Lotte, fordi ledelsen selv kunne fastsætte prisen. Hvorefter kommunen betalte.

20 pct. dyrere

Da det ikke længere var muligt at eksistere som friplejehjem, efter at lovgivningen blev ændret i 2012, skulle kommunen lave driftsoverenskomst med plejehjemmet. Det viste sig ifølge Piopio, at Lottes madbudget var 50 pct. højere end resten af kommunens plejehjem. Desuden var Lottes driftsbudget generelt 20 pct. højere.

»Der er ingen, der har fejlet, og vi har kendt prisen. Nu er loven om friplejehjem lavet om, så man ikke selv kan fastsætte prisen. Hvis alle plejehjem skulle have samme niveau som Lotte, så skulle vi finde ca. 100 millioner kroner. Men det er ikke nødvendigt, for man har det godt på vores plejehjem,« sagde den konservative formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Flemming Brank, til Frederiksbergbladet i 2013, da Lotte blev sat på skrump.

Thyra Frank har desuden været udsat for heftig kritik, efter hun på TV 2 søndag udtalte, at »de kommuner, hvor det ikke fungerer, (må) simpelthen ud og finde ud af, hvordan de kan gøre det her bedre«, som reaktion på de kritisable forhold på landets plejehjem, det trods ældremilliarden er lykkedes tv-stationen at finde.

Det var ikke ministerens bord, kunne man forstå. Men det var en bemærkning, der fungerede perfekt i Thyra Franks tid som frihedskæmper, hvor det kommunale bureaukrati blev set som roden til alt ondt. Men den går ikke for en minister, som har det overordnede ansvar, hvis en ældre ligger våd og kold den halve dag.

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har ikke været sene til at udnytte den situation, Løkke og Samuelsen har placeret deres frihedskæmper i.

Under Folketingets debat om regeringsgrundlaget mandag henvendte Kristian Thulesen Dahl sig direkte til Thyra Frank og sagde:

»Når vi har en ældreminister, har ministeren et stort ansvar. Også i forhold til at sikre, at de kommuner, der ikke gør det godt, kommer til at gøre det godt.«

Mens Socialdemokratiets ældreordfører, Astid Krag, allerede søndag leverede følgende svada på Facebook.

»Hvorfor skulle vi have en ældreminister, Lars Løkke? Når I nu ikke vil føre en politik, der kan løfte ældreplejen? Hvis det handlede om at sende bløde signaler til vælgerne, mens I gennemfører en hård politik, så tror jeg, I har forregnet jer, d’herrer. Så dumme er folk bare ikke,« skrev den tidligere SF-minister.

 

Jeg synes ellers jeg har oplevet meget i mine ni år i Folketinget. Men det her, det tager rekorden! Hvorfor skulle vi...

Posted by Astrid Krag on Sunday, December 4, 2016

Hvorefter Anders Samuelsen måtte tage sin ældreminister i forsvar på Astid Krags facebookvæg, hvor han skrev, at Krag »bevidst fordrejer, hvad hun (Thyra Frank, red.) sagde, når sandheden er, at hun følger de regler, du selv har stemt igennem. Hvor dobbeltmoralsk og manipulerende er det lige af dig? Hun er seks dage henne i jobbet, og hun kommer til at gøre mere for de ældre, end du nogensinde kommer til. In fact så har hun allerede gjort det.«

En bizar situation

Mens Liberal Alliance altså forsøger at gøre problemerne i ældreplejen til et spørgsmål om for meget bureaukrati – Thyra Frank var i løbet af mandagen kommet i tanke om, at de ældre var hendes ansvar og bebudede en undersøgelse af unødige regler – gør oppositionen det til et spørgsmål om ressourcer: Regeringen vil kun lade det offentlige forbrug vokse med 0,3 procent, mens antallet af ældre i de kommende år klart overstiger det vækstmål.

Og Thyra Frank var ikke den, der gennemførte effektiviseringer af sit plejehjem Lotte. Tværtimod brugte hun i stedet flere penge end sine kolleger. Hendes udmærkelse består med andre ord i at modsætte sig det selvsamme regime, som hun nu står i spidsen for. Unægteligt en bizar politisk situation.

Til gengæld får Danmark til fulde belyst den politiske skizofreni, der udspiller sig i det forsøg på at gøre op med styringstyranniet i den offentlige sektor, som alle ønsker. Men som få formår.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bastian Barx
  • Carsten Mortensen
  • Poul Anker Sørensen
Bastian Barx, Carsten Mortensen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Det er slemt at læse disse Facebook kommentarer - er det en redaktionel umulighed at undlade at bringe dem?

Egon Stich, Flemming Berger, Anne Eriksen, Hans Aagaard, Grethe Preisler og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Ret beset er det vel den enkelte kommune, og det enkelte plejehjem, der har ansvaret for, om en ældre ligger kold og våd på et plejehjem, ikke ministeren.....deri har Thyra Frank vel (lidt) ret - eller hyr?

Vi har kommunalt selvstyre i DK - og derfor er det kommunerne i DK, der selv fastsætter, hvordan de vil styre og drive deres plejehjem.Også hvor meget - eller hvor lidt - dokumentation der skal være - eller hyr?

Og ja, jeg ved godt, at regering og Folketing har vedtaget en række krav mm. til dokumentation mv. som plejehjem skal leve op til mm. Men det betyder vel ikke, at en kommune ikke selv kan bestemme, hvorvidt eller hvor meget dokumentation, den forlanger fra plejehjemme. Mht. den nødvendige dokumentation på plejehjemme, er det vel sådan, at der er noget, der hedder smart dokumentation og at der er noget, der hedder overflødig dokumentation.

Jeg mener f.eks. det er rimelig smart at have en sygeplejerske ansat til at registrere, hvor meget medicin de ældre har fået, så de ikke bliver overmedicineret, ligesom det kan være smart for en leder at kunne dokumentere, hvor meget en medarbejder arbejder - eller har i overarbejde mm.
Det er også ret smart at kunne dokumentere hvordan f.eks. er liggesår eller et sår på benet på en diabetespatient f.eks. udvikler sig, så man kan give den rette pleje af dette sår, ligesom det er smart at at kunne dokumentere, hvor meget vand man f.eks. har givet en beboer, så beboeren ikke får alt for meget vand f.eks. Det kan også være smart at give beskeder videre skriftligt om, hvordan enkelte beboere har det - især til den nattevagt eller dagvagt, der møder på arbejde 4 dage senere...

Og man har altså altid i sundhedsvæsenet skrevet journaler på beboerne, både på sygehuse, på plejehjem og i plejeboliger - også dengang i 1950erne, da min mor studerede til sygeplejerske! Det kan Thyra Frank som uddannet sygeplejerske vel ikke i være i tvivl om, at der skal skrives journaler på beboerne.

Ifølge den nye forstander på Lotte var plejehjemmet truet af lukning, se her:
http://www.denoffentlige.dk/forstander-paa-lotte-vi-var-truet-af-lukning

dels fordi man havde fået flere anmærkning ved tilsyn, dels fordi kommunen krævede ændringer, dels fordi bestyrelsen gjorde det....

Flemming Berger, Anne Eriksen, Mona Blenstrup, Arne Lund, Peter Knap og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Hvis vi seriøst mener, at bureaukratiet skal bekæmpes, er det nødvendigt at erstatte overordnet kontrol og styring med ansvarlighed.
Det kan også være borgerne skal skal have bedre lokale nyhedskanaler så de kan holde sig orienteret på lokal plan.
Og så en en uafhængig domstol, hvor løjnagtig og bedragerisk adfærd hos valgte kan indankes og gerne straffes hårdt, Det er urimeligt, at de folk vi vælger som vores ledere kan lyve og bedrage skamløst uden retslig ansvar.
Liberal Alliance, ud med dem, men derfor kan Tyra Frank godt have ret.

Egon Stich, Flemming Berger, Anne Eriksen, Allan Stampe Kristiansen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tyra Frank har da ansvar som minister med alle de krav og straffe som regeringen og Folketinget trækker ned over kommunerne, hvis de ikke gør dit og dat. Ligeledes alle de hovsa love og regler som Folketinget vedtaget efter historier, der har været oppe i medierne.
Så den med det kommunale selvstyre ser ministeren, regeringen og Folketinget stort på i de fleste tilfælde.
Ligeledes bestemmer regeringen også hvor meget kommunerne må sætte deres skat op osv. samt hvordan udligningsordninger skal sættes sammen osv. så økonomisk har kommunerne heller ikke selvstyrer.
Regionerne har overhovedet ingen økonomisks selvstyrer, da Løkke Rasmussen tog skatteudskrivningen helt væk fra regionerne, så de hver år skal gå tiggergang til regeringen om de penge de har at gøre godt med til sygehusene mv. MEN ansvaret når noget ikke går godt overlader regeringen gladeligt til regionerne - hvorimod regeringen gladeligt tager hele æren hvis noget går godt.

Eva Bertram, Torben Skov, jørgen djørup, Henrik Klausen, Peter Jensen, Flemming Berger, Bastian Barx, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Mona Blenstrup, John Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Poul Anker Sørensen, Finn Lindberg, Estermarie Mandelquist, Sabine Behrmann, Arne Lund, Hans Larsen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Regeringen Løkke tager rask væk skattekroner og bevillinger fra kommunerne - og når toilettet så brænder - lægger ministrene ansvaret fra sig - det er sandelig kommunernes ansvar at få hele samfundet til at fungere med stadig færre midler til stadig større opgaver.

Denne ældreminister er jo også kun en opfindelse fordi Løkke skulle have ministerposter nok til at holde munden lukket på Samuelsen og så røg der også lige et par poster til Pape's hold, bare for en sikkerheds skyld, så Konservative ikke blev mugne. Løkke vil skam ikke være statsminister for enhver pris - eller noget...

Torben Skov, jørgen djørup, Henrik Klausen, Bastian Barx, Claus Oreskov, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Mona Blenstrup, Klaus Flemløse, John Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Finn Lindberg, Estermarie Mandelquist, Sabine Behrmann, Arne Lund, Hans Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

"Unægteligt en bizar politisk situation".
Ja, aldrig så snart man får placeret sin rumpe i en fed pengegivende stol - så er de gode idealer blevet solgt, og det er blevet "de andres" skyld.
Tydeligvis til salg, bare prisen er rigtig.

Flemming Berger, Bastian Barx, Claus Oreskov, Anne Eriksen, Mona Blenstrup, John Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Hvad enten regeringen var rød eller som nu er blå, så har den plejesektoren og sygehusene her i landet oplevet at skulle gennemføre besparelser som har forringet de omsorgsberettigede menneskers liv voldsomt.
Jeg tror at der er rigelig plads til effektiviseringer når man hører om det spild af papirtid som personalet er underlagt, men vi skal sørge for at de mennesker som bor på plejehjem og er på sygehuse osv., får en pleje som er fyldt med omsorg og indsigt, og ikke baseret på minutter og akkorder ( man skulle jo tro at det er akkordarbejde).
Vi smider om os med penge på alt muligt andet, så selvfølgelig er der plads til at give mere til den del af samfundet hvis man vil.
Hvis ikke man vil, så ton da rent flag!

Grethe Preisler

Tweet. tweet. Tweet
lille bi omkring!
Hvis du ikke gider twitte
ender du som bruger-nitte
tweet, tweet, twiit
tweet i lystig ring.

Flemming Berger, Torben K L Jensen og Søren Kramer anbefalede denne kommentar

Politiken luftede i søndags ("Sket i ugen) den mistanke, at Thyra Frank i virkeligheden er Anders Samuelsens mor.
Selvom det selvfølgelig var ment i sjov, kan jeg ikke slippe tanken, når jeg ser dem vakle afsted arm i arm.

Karsten Aaen, Charlotte Svensgaard, Mona Blenstrup og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Thyra Franks indsats da hun sidst var i Folketinget, var alt andet end imponerende. Hun var medlem af Social- og indenrigsudvalget samt Sundheds- og Ældreudvalget. Stikprøve på www.ft.dk - søg under udvalg for perioden 2011-2015, viser hvor mange spm. hun stillede: ca. 30 - på 3½ år. Heller ikke som ordfører var hun ofte på talerstolen. Sendt i stedet Joachim B. Olsen, Amnitzbøll eller Ole Birk. Og de få gang hvor hun tog ordet i forb. m. behandling af lov- eller beslutningsforslag, da var hende tale af samme længde som en twitter-besked: ultrakort.
Så det er ikke pga. af tidl. udvist flid og arbejdsomhed i Folketinget, hun er blevet minister, og set i det lys, ville det jo nok have været mere fair om det var Joachim B. Olsen, der var blevet minister. For uanset hvad man kan mene om hans horrible udsagn og afstumpede holdninger, så han det ikke nægtes, at manden er myreflittig. Men flid er ikke altid det, der belønnes i politik.
Frank blev minister af to grunde: 1) For at vise, at Team Saxo Bank ikke udelukkende er en flok kynikere, der kun tænker på at fedte og sleske for de rige. Hun skal være TSB's social og humane knaphulsblomst. 2) For at dække flanken af til Dansk Folkebedrag og Soc.dem.
Der skal nok være nogen, der hopper på både pkt. 1 og 2 - så længe det varer.
Jeg har sq ikke ondt af Thyra Frank, der bliver misbrugt på det groveste af TSB's ledelse - hun skulle være klog nok til at opdage hvad der foregår,

jørgen djørup, Karsten Aaen, Flemming Berger, Rasmus Knus, Mona Blenstrup og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

"Vi har kommunalt selvstyre i DK - og derfor er det kommunerne i DK, der selv fastsætter, hvordan de vil styre og drive deres plejehjem.Også hvor meget - eller hvor lidt - dokumentation der skal være - eller hyr?"

Nej Karsten Aaen, vi har ikke længere kommunalt selvstyre i Danmark.
Kommunerne kan ikke selv fastlægge niveauet af dokumentation, hverken på plejehjem eller i folkeskolen, de kan altid kræve mere dokumentation men skal opfylde minimumskravene. De kan heller ikke opkræve mere skat, hvis de får øgede udgifter som følge af flere ældre.

Olav Bo Hessellund, Henrik Klausen, Karsten Aaen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Når systemet ruller frem, ruller Thyra tilbage...

Jeg har en gang overværet et foredrag af Thyra Frank. Umådelig charmerende og morsom, men hun er i bund og grund en anarkist. Hun havde et utal af historier om hendes krig mod systemet og hvordan hun snød det ikke for egen vindings skyld, men for at gavne beboerne. Det var historier om stadslæger, vanske hænder, pille kontrol, kommunalt tilsyn, arbejdspladsvurdering forelskelse blandt beboerne, viagra, etc. Hvis det ikke var historier, der var peppet op til lejligheden, kunne noget af det være stafbart.

Thyra Frank er en spændende personlighed, men nok ikke egnet til at stå for et stort bureaukratisk system, som ældreplejen er.

Søren Berg, Henrik Klausen, Karsten Aaen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det fatter jeg godt, Jens Erik Starup,

Thyra Frank blev for smigret over tilbuddet fra Lars Løkke Rasmussen (manden med nøglerne til skabet med ministerkasketter) til at takke nej. Akkurat som Birthe Rønn Hornbech, der også nød stor folkelig popularitet i vide kredse 'udenfor partierne', i sin tid blev for smigret til at ane uråd over Anders Fogh Rasmussens tilbud om at forfremme hende til integrationsminister, da jorden begyndte at brænde under VK-regeringens forvaltning af asyllovgivningen.

Det handler for Lars Løkke Rasmussen om at flytte stemmer fra de 'svingdørsvælgere', der stadig vakler mellem at sætte deres kryds ved Venstre eller 'støttepartiet' DF, indtil det næste folketingsvalg ikke kan udsættes længere. Og foreløbig ser det ud til, at han har skaffet sig udsættelse nok til at få sin og Claus Hjort Frederiksens finanslov for 2017 vedtaget inden nytår, så han kan blive siddende med 'nøglerne til skabet' i sin bukselomme uden at frygte for mere ballade fra dén kant.

Olav Bo Hessellund, Carsten Mortensen, Arne Lund, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Nå det, Jens Erik Starup,

Thyra Frank har alle dage været noget af en 'anarkist', og dem var der ikke plads til i andre partier end 'Liberal Alliance', da hun besluttede sig for at gå aktivt ind i politik. Havde 'Alternativet' eksisteret, da Thyra Frank debuterede som folketingskandidat, kunne hun for den sags skyld lige så godt være endt som ældre-ordfører i deres folketingsgruppe ..... ;o)

Grethe Preisler

Ganske kort, Leo Nygaard

Hvordan har du - eller I - fra borgerlønsbevægelsen 'Bien'- som ivrer for columbusægget UBI (ubetinget basisindkomst) egentlig tænkt jer at omskoling og videreuddannelse af de 100.000-vis af 'kontornussere og slavepiskere', der så kan fyres, og komme ud og gøre gavn på plejehjem og fødeklinikker, skal finansieres, hvis ikke over finansloven?

Ved hjælp af crowd-funding og/eller forhøjet iværksætterstøtte til glade amatører og ngo'er, som ingen anelse har om, hvad 'levering af kerneydelseen' på plejehjem, hospitaler og fødeklinikker mv. kræver? Ud over at gå det faguddannede fastansatte personale til hånde og aflaste læger, sygeplejersker og jordemødre m.fl. fra den tidkrævende opgave at tage hånd om klienternes behov for menneskelig kontakt og en lille hyggesnak under opholdet på super-institutionen?

Grethe Preisler

P.S. Hvis du som 'registreret bruger' uden abonnement og læseadgang til hele teksten i dagbladet Information, har mulighed for at læse andet end overskrifterne, så prøv f.eks. at logge dig ind på de to artikler i andre medier end nærværende, som skribenten Mette-Line Thorup refererer til i artiklen.

Grethe Preisler

Sidste år i agurketiden (11. juni 2015) bragte det udmærkede dagblad Information en debatartikel, skrevet af Line Vaaben, om et 11 mand stort sjak polske kabellæggere på valsen, der sammen med en fastboende entreprenant landsmand og 'jobkonsulent' fra 3F havde fundet fidusen ved arbejdskraftens fri bevægelighed over grænserne i Schengen-området. Læserdebatten i den anledning kogte imidlertid hurtigt ud i kålen og kom til at handle om alt muligt andet end de 'faktiske forhold i'jernindustrien', og artiklen blev aldrig blev fulgt op. Formentlig fordi der var så meget andet at beskæftige sig med den sommer for det yngre læsersegment af akademiske 'æggehoveder' og hel- og halv-intellektuelle udfaldstruede prekariatmedlemmer med adgang til nyhedsmedierne Twitter og Facebook, bladet prøver at appellere til for at overleve som 'omnibusavis'. Nu hvor de ældre læsere begynder at falde fra i bundter af naturlige grunde.

Men tak til David Rehling for nekrologen over politikeren Mogens Camre, der startede sin politiske løbebane som ræverød socialdemokrat på venstrefløjen og endte sit firs år lange liv som rabiat EU-skeptiker, antimuslim og mindre stuerent medlem af det stuerene småborgerlige Dansk Folkeparti, der opstod i 1995 på ruinerne af nulskatteadvokaten Mogens Glistrups 'Fremskridtsparti' fra 1972.

Grethe Preisler

Flemming S. Andersen,

Tak for linket til artiklen i ekstrabladet.dk, avisen der altid tørrer op, hvor den selv har tisset i årevis. Forhåbentlig er de til en forandring nogenlunde ædruelige i dækningen af denne ikke-nyhed, men jeg agter ikke at fjerne min 'ad-blok' og acceptere bladets avertissementer for seksuelle tjenesteydelser og anden lueforgyldt spam, for at få læseadgang til den.

Det undrer mig i øvrigt ikke, at ekstrabladet nu kaster sig overThyra Frank, som er det lette offer i denne runde. Frem for at rette kikkerten mod medlemmerne af det 'kendis-segment', de plejer at promovere som blikfang i deres 'kioskbaskere' om livet blandt 'de kendte og kongelige', som de lever af skiftevis at slikke i måsen og sætte i gabestokken, så ofte en af dem har slået en prut i et champagneglas.

Flemming S. Andersen

Grethe Preisler

Jeg anerkender da fuldstændigt din helt berettigede og sagen ganske uvedkommende kritik af Ekstrabladet og dets pauvre form for journalistisk.

Hvilket jo ikke fjerner rigtigheden af Thyra Franks evt. dobbeltmoral, uanset hvem der måtte bringe den frem i lyset.

Skulle Ekstrabladet, som en blind høne , også komme til at træde i en lort, så har det vel en form for berettigelse også.

Flemming S. Andersen

Leo Nygaard

Har du hacket dig ind på mit kamera, eller fyrer du bare spredehagl afsted i irritation over at dine liberale venner viser sig at indeholde den sædvanlige tomme varme luft og en portion dobbeltmoral, når de kommer til fadet?

Grethe Preisler

@Leo Nygaard,
Tak for sangen. Du behøver ikke at ulejlige dig mere for min skyld, jeg kan godt selv finde ud af følge med i debatten blandt medlemmerne af Borgerlønsbevægelsen Bien og andre ngo'er uden at slå op i dagbladet Information, hvor jeg betaler abonnement for at have fuld læseadgang, for at få skåret ud i pap, hvad du kan bidrage med af tanker om patentløsningen 'ubetinget basisindkomst'. Så skal vi ikke bare være enige om, at vi i al fredsommelighed forbliver uenige om, hvordan fantomet UBI kan finansieres, uden at bunden går helt ud af stats- og kommunekasserne?

Grethe Preisler

Godt ord igen Flemming S. Andersen
Det var ikke min hensigt at klandre dig for ekstrabladets mangel på almindelig pli og elementær anstændighed, og jeg håber, at andre får mere udbytte end jeg af dit link til dagens spidsartikel sammesteds. Jeg går ud fra, at du selv læser ekstrabladet, fordi du er mere sportsinteresseret end jeg arme idiot, som dårligt kan se forskel på en fodbold og en håndbold .... ;-)

Flemming S. Andersen

Grethe Preisler

Jeg er nu ikke særligt interesseret i sport mere.
Siden denne leg er blevet kapitaliseret også mener jeg ikke den har større værdi.
Historien om TF fandt jeg interessant i forhold til denne tråd, eller er jeg ikke den store bruger af EB, selvom jeg må erkende at de i enkeltstående tilfælde finder historier af værdi andre ikke gør.

Og så det med idioter, det kan vist omfatte os alle i den oprindelige gammelgræske betydning, som er en der ikke har forstand på politik og samfund.
Noget i den retning, hvis man skal tro de små noter der i gamle dage var på Tuborg pilsner.

Håndbold er det hvor almindelig vold accepteres , fodbold må de kun sparke.