Læsetid: 3 min.

Tidligere ambassadør: PET overfortolkede kineseres ønske om ikke at tabe ansigt

Både Københavns Politi og PET antog under et kinesisk statsbesøg i 2012, at den kinesiske præsident var bange for at ’tabe ansigt’. Men det var en misforståelse, mener Danmarks tidligere ambassadør i Beijing
Tidligere ambassadør i Beijing Friis Arne Petersen blev i går afhørt af Tibetkommissionen. Her er han fotograferet med dronningen under et besøg i Beijing i 2014. 

Tidligere ambassadør i Beijing Friis Arne Petersen blev i går afhørt af Tibetkommissionen. Her er han fotograferet med dronningen under et besøg i Beijing i 2014. 

Alexander F. Yuan

17. december 2016

TIBETKOMMISSIONEN DAG 9 – Der er ét ord, som går igen i Tibetkommissionens afhøringer. Men der er ikke helt enighed om, hvordan det skal forstås. Ordet er: ’ansigt’.

En legemsdel som den daværende kinesiske præsident Hu Jintao frygtede at tabe under et statsbesøg i Danmark i 2012, hvis han blev mødt af demonstrationer og tibetanske flag. Eller hvad?

Tibetkommissionen afhørte i går tidligere ambassadør i Beijing Friis Arne Petersen.

I foråret 2012 skrev han en mail til Udenrigsministeriet i Danmark som et led i forberedelserne til det forestående statsbesøg, at »status, prestige, ’ansigt’« spiller en helt anden og stor rolle for de kinesiske ledere, end vi er vant til i Vesten.

Derfor var det »meget vig­tigt, at præ­si­den­ten og hans dele­ga­tion får ind­tryk af, at de bli­ver behandlet så fint og godt som nogen anden gæst på det niveau«.

Den kinesiske præsident Hu Jintao hilser på kronprinsen under statsbesøget i 2012. Kineserne var meget optaget af, at deres præsident ikke måtte »tabe ansigt« eller konfronteres med »fornærmende manifestationer« under besøget
Læs også

Senere skrev Politiets Efterretningstjeneste (PET) i en såkaldt trusselsvurdering, at det var vigtigt for kineserne, at »’de ikke taber ansigt’ ved konfrontation med demonstrationer eller lignende«. Trusselsvurderingen blev sendt til Københavns Politi, hvor nogen skrev en ordre om, at demonstrationer og flag skulle gemmes væk, så de var usynlige for den kinesiske præsident.

Det er fortsat uklart, hvordan PET fik den idé, at kineserne var bange for at tabe ansigt. Men den daværende ambassadør i Beijing, Friis Arne Petersen, havde i hvert fald ingen kontakt med PET. Det understregede han under afhøringen i går.

Desuden var PET’s fortolkning en komplet misforståelse, mente han.

Det, at kineserne er optaget af ’status, prestige og ansigt’, betød bare, at de forventede samme behandling som statsledere fra andre stormagter som USA og Rusland.

»Det handler om verdensorden. Stormagtsprestige,« sagde han til kommissionen.

Ikke desto mindre fik nogen i PET og Københavns Politi en anden opfattelse.

Kontakt med PET

To dage inden besøget holdt Udenrigsministeriet et møde med to embedsmænd fra den kinesiske ambassade i København. En af dem bad om, at danskerne gjorde, hvad der var »muligt inden for lovens rammer« for at undgå »fornærmende manifestationer«.

Notater fra dette og mange andre møder blev cirkuleret mellem embedsmænd i Udenrigsministeriet og Statsministeriet, inklusive kinesernes gentagne ønsker om at undgå demonstrationer.

Men det skal man ikke lægge noget særligt i, vurderede Friis Arne Petersen. Ifølge ham plejer embedsmænd at »trække på skuldrene« af, når kineserne beder om noget, som de godt selv ved er i strid med den danske grundlov.

Ifølge vicepolitikommissær Michael Dekker Poulsen havde en PET-agent forud for det kinesiske statsbesøg i 2012 givet udtryk for, at handelsaftaler til 20 milliarder kroner risikerede at ryge i vasken, hvis den kinesiske præsident Hu Jintao tabte ansigt ved at kunne se demonstranter
Læs også

Friis Arne Petersen havde ingen mulig forklaring på, hvordan kinesernes bekymringer kunne være diffunderet videre fra Udenrigsministeriet til PET. Men de mange mødereferater med kinesernes ønsker blev også sendt til Protokol-enheden i Udenrigsministeriet, som tager sig af statsbesøg. Har de ikke kontakt til PET?, ville kommissionsformand Tuk Bagger vide.

»Så skal man jo finde de mails, hvor Protokollen har videregivet dem. Det har jeg ikke ansvar for,« konstaterede Friis Arne Petersen.

Afhøringen af Friis Arne Petersen bragte således ikke kommissionen nærmere en forståelse af, om Udenrigsministeriet kan have viderebragt kinesernes bekymring til PET.

Instruks fra Beijing

Det er i dag kun laverestående kinesiske embedsmænd, der stadig har en gammeldags forestilling om, at man ikke må ’tabe ansigt’, vurderede Friis Arne Petersen. For eksempel embedsmændene på den kinesiske ambassade i København, som PET var i kontakt med.

»Der må være folk i PET, der ikke helt sondrer mellem, hvorfra tingene kommer,« sagde han i går om den formulering, der endte i PET’s trusselsvurdering.

Der findes to mulige svar på, hvorfor Københavns Politi var tre år om at erkende, at politiet havde givet ordrer, der stred mod Grundloven under et kinesisk statsbesøg. Den ene mulighed er værre end den anden. På sjette forhørsdag i Tibetkommissionen gennemgår Information, hvad forhørene har vist os indtil videre
Læs også

Men spørgsmålet er, om det blandt kinesere virkelig kun er »laverestående embedsmænd«, der bekymrer sig om værdighed.

Få timer inden den kinesiske præsidents fly landede i Kastrup Lufthavn i 2012, ringede den kinesiske ambassadør i Danmark til Statsministeriet. Han anmodede om, at danskerne fjernede nogle plakater med Kina-kritiske citater fra daværende udenrigsminister Villy Søvndal, som Radio24syv havde hængt op i København.

Ifølge et referat fra samtalen var ambassadøren »under instruktion fra Beijing (flyveren måtte man forstå)«.

Så vidt vides blev plakaterne dog ikke fjernet.

Ingen gjorde noget

Friis Arne Petersen sagde i går, at det var »trist«, at protibetanske demonstranter under præsidentens besøg blev gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres flag.

Andre afhørte har tilsvarende sagt, at det var »synd« og »en skam«. Men ingen af de mange politifolk og embedsmænd har tilsyneladende syntes, at det var så »trist«, at de forsøgte at undersøge, hvad der var gået galt.

Bortset fra en enkelt medarbejder i Justitsministeriet. Hun bliver afhørt i det nye år.

Serie

Tibetsagen

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 blev fredelige demonstranter gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres tibetflag – i strid med Grundloven.

Hvorfor skete det? Hvem gav ordren? Og hvordan kunne det ske igen under et nyt besøg i 2013?

Det og meget mere skulle Tibetkommissionen give svar på gennem nærlæsning af 50.000 dokumenter og afhøring af flere end 60 politifolk, embedsmænd og tidligere ministre. Kommissionens rapport blev publiceret i december 2017.

I juni 2018 blev regeringen og oppositionen enige om at genåbne kommissionen for at undersøge mails, som ikke er blevet udleveret til Tibetkommissionen i første omgang.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer