Læsetid 2 min.

Udlændingelovgivning ændres hyppigere end hver tredje måned

Den nye regering lægger op til at ændre reglerne for familiesammenføring og indfødsret for 15. gang på 15 år. Siden 2002 er der blevet lavet væsentlige ændringer af udlændingelovgivningen i alt 68 gange. Det gør det umuligt for de berørte at finde hoved og hale i reglerne, mener kritikere
5. december 2016

Siden 2002 er der lavet 68 væsentlige ændringer i lovgivningen på udlændingeområdet – altså i gennemsnit en væsentlig ændring oftere end hver tredje måned.

Det viser en optælling af ændringer i udlændinge-, repatrierings- og indfødsretsreglerne, som Information har lavet ud fra en ny oversigt fra Dansk Flygtningehjælp.

De mange lovændringer på kort tid er problematiske, lyder det fra flere sider.

»Når der sker hyppige ændringer, som hele tiden strammer betingelserne, giver det en grundlæggende følelse af usikkerhed og manglende forudsigelighed. Så bliver det ikke bare vanskeligere at føre et normalt liv, men gør også, at folk, der tror, de er lige ved at være i mål med permanent opholdstilladelse, alligevel ikke er det. Det er problematisk,« siger juraprofessor på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen.

Læs også: ’Der er ikke nogen stramning, som vi afviser på forhånd’

Med det nye regeringsgrundlag lægges der op til at ændre familiesammenføringsreglerne for 15. gang på 15 år, mens det med finansloven blev aftalt, at reglerne for permanent ophold skal ændres for 10. gang i samme periode.

Tilbage i 2002 skulle man have opholdt sig i Danmark i tre år for at opnå permanent ophold, men sammen med andre krav er minimumsperioden siden blevet justeret gang på gang, og fra næste år skal man således have været i landet i otte år for at få en permanent opholdstilladelse.

Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal love og regler være så tilpas klare, at borgerne kan overskue og forudse konsekvenserne af dem, forklarer jurist ved Institut for Menneskerettigheder Lucienne Jørgensen.

»De mange ændringer i Udlændingeloven gør, at det kan være rigtig svært for praktikere og ikke mindst de borgere, som bliver berørt af reglerne, at finde hoved og hale i dem. Det skaber et menneskeretligt problem,« siger hun.

Læs også: Regeringen har ret. Der er behov for et nyt asylsystem

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm mener, at symbol- og signalpolitik er en af årsagerne til de hyppige lovændringer: »Der er en række af initiativerne, som mere handler om at sende et signal end om at rette på noget substantielt,« siger han.

Venstres udlændinge- og integrationsordfører Marcus Knuth kalder de mange ændringer et »nødvendigt onde«, som er resultatet af skiftende regeringers forskellige politik og »den største flygtningekrise i nyere tid«.

»Derfor har vi vurderet, at det har været nødvendigtat gennemføre de nok mest omfattende stramninger nogensinde på bare halvandet år,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Leo Nygaard

Hvorfor skulle det være anderledes med udlændingelovgivningen end alt den øvrige bureaukratiske overproduktion - produceret af emsige politikere og den udøvende, herskende klasse.

Brugerbillede for søren  jensen

Desværre er er verden ifølge naturretstænkningen - hvorfra formuleringen af menneskerettighederne stammer - sådan at man ikke er borger uden at være omfattet af samfundskontrakten, der er partikulær. Men alligevel kan konsekvenserne af omskiftelig politik være umenneskelig.