Læsetid 9 min.

’Jeg vil være ærlig: Jeg blokerer, når jeg skal nævne danske værdier’

Selv om forfatteren Carsten Jensen har pyntet sit juletræ med dannebrogsflag, stejler han, når han bliver bedt om at nævne nogle særligt danske værdier. Til sidst lykkedes det dog ham at finde på en enkelt …
’Rejsetrangen kunne være noget typisk dansk. Her er for en gangs skyld en kontinuitet helt tilbage til vikingerne. Jeg har i hvert fald mødt forbløffende mange danskere rundt om i verden, der var ude på deres egen helt individuelle opdagelsesrejse,’ siger Carsten Jensen.

’Rejsetrangen kunne være noget typisk dansk. Her er for en gangs skyld en kontinuitet helt tilbage til vikingerne. Jeg har i hvert fald mødt forbløffende mange danskere rundt om i verden, der var ude på deres egen helt individuelle opdagelsesrejse,’ siger Carsten Jensen.

Sigrid Nygaard

31. december 2016

Som var det en illustration til børnebogsklassikeren Peters Jul, står et knapt tre meter højt pyntet juletræ bag fløjdørene til den midterste af tre stuer i forfatteren Carsten Jensens store Østerbro-lejlighed.

Øverst fra trætoppen stråler stjernen, og rundt om de grønne grene hænger guirlander med dannebrogsflag.

»Min britiske kone er meget skeptisk over for alle de danske flag, jeg har pyntet juletræet med,« siger Carsten Jensen velfornøjet.

»Hun synes, at det er udtryk for nationalisme, men her er jeg nødt til at være hård. For mig er det præcis sådan, at et juletræ skal se ud. Sådan så de nemlig ud i min barndom.«

Han slår ud med armene:

»Ja, umiddelbart er det et juletræ, som ville falde i Pia Kjærsgaards smag. Men hvis hun så nærmere efter, ville hun se, at det i virkeligheden er et multikulturelt juletræ, for pynten kommer fra hele verden,« siger han og begynder at pege: Her er julepynt fra Rusland, fra Filippinerne, fra Polen, fra Australien, fra Storbritannien, fra Italien og fra Schweiz.

Tidligere kulturminister Bertel Haarder uddelte mandag morgen sin nye Danmarkskanon på Hovedbanegården i København
Læs også

»Og her er en sort julemand fra danske Solvang i Californien,« klukker han og lukker fløjdørene.

– Vi skulle tale om danske værdier og Bertel Haarders kanon?

»Jeg finder hele begrebet ’danske værdier’ forkludret og forsludret. Det ligger i ordene, at værdier er noget moralsk og stabilt, men det er det jo ikke,« siger Carsten Jensen.

For ham handler det om Danmarks historie, som ikke har været styret af moral. Før grundloven i 1849 var Danmark »bare en silde-stinkende baggård, hvor der ved et genetisk tilfælde gik nogle genier rundt – H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og H. C. Ørsted«.

Han peger på, at Danmark efter 1849 har været præget af tre-fire store bevægelser: Arbejderbevægelsen i byerne, andelsbevægelsen på landet og grundtvigianismens højskoler. Og dertil kommer så den udskældte radikale intelligentsia. Resultatet af deres samvirke blev det, vi i dag forstår ved det danske velfærdssamfund.

I Sverige var kombinationen lidt anderledes, der var det arbejderbevægelsen og de religiøse vækkelsesbevægelser, der tilsammen skabte forestillingen om ’folkhemmet’.

Den heldige taber

»En anden vigtig faktor er så det, som historikeren Uffe Østergaard – vel at mærke før han blev højreekstremist – har peget på: Nemlig at Danmark heldigt tabte alle de krige, vi var indblandet i, så alle ikke-dansk talende grupper forsvandt ud af kongeriget.«

Carsten Jensen tæller på fingrene: Vi tabte det sydlige Sverige i 1658, vi tabte Sydslesvig i 1864, vi tabte Norge i 1813, vi solgte De Vestindiske Øer i 1917 …

»På den måde slap vi af med en række potentielt eksplosive etniske krudttønder i stil med Baskerlandet eller Nordirland. I hvert fald skabte det et sprogligt set meget homogent land, hvor alle havde sproget til fælles.«

Men af den grund at gøre det danske sprog til en dansk værdi er for Carsten Jensen det rene nonsens:

»Det kan da kun være en værdi, hvis man er racist. Er det danske sprog bedre eller rigere end andre? Et særligt udvalgt sprog? Sproget er ikke noget, vi har valgt, hvad skulle vi ellers tale, når det er proppet ind i hjernen på os siden dag ét? Det ville da virkelig være aparte og upraktisk, hvis nogen f.eks. syntes, at swahili var bedre end dansk og af den grund valgte kun at tale swahili … Det viser jo for mig at se, at hele konstruktionen med særligt danske værdier er absurd. Jeg kan f.eks. godt skrive på engelsk, men jeg føler mig mest hjemme i det danske sprog, fordi det er det, jeg er vokset op med. Jeg finder det rigere end andre sprog, men det er kun tilvænningen, og fordi jeg tilfældigvis er født i det her lille ørige.«

Bagsiden af tillid

Carsten Jensen fortæller, at hver gang han hører begrebet ’den danske sammenhængskraft’, som flittigt anvendes i integrationsdebatten, så tænker han på sin opvækst i arbejderkvarteret Vejgaard i Aalborg. Vejgaard lå i byens østlige ende, og mod vest lå velhaverkvarteret Hasseris.

»Dengang var det lige så usandsynligt, at en fyr fra Vejgaard kom sammen med en pige fra Hasseris, som hvis en hvid amerikaner i 50’erne havde giftet sig med en sort. I Aalborg var vi ikke racesegregeret, men klassesegregeret.«

– Hvis jeg nu vred armen rundt på dig for at tvinge dig til at nævne en dansk værdi?

Carsten Jensen holder pause. Længe.

»Tag nu et af de ord, der indgår i Haarders kanon: tillid. Det er noget, der i udstrakt grad er og især har været i vores samfund, fordi vi er en småstat. Det kendes slet ikke fra større lande. Tænk over, hvorfor det her i Danmark er så godt som umuligt at forestille sig, at der finder korruption sted. Det skyldes udelukkende, at vi har ekskluderet ordet fra den danske ordbog og forvist det til fremmedordbogen.«

Carsten Jensen nævner store bygherrers overtrædelser af lokalplaner og skandalen i Skat, hvor mere end 12 milliarder kroner er sendt direkte i lommen på svindlere.

Tidligere kulturminister Bertel Haarder uddelte mandag sin nye Danmarkskanon på Hovedbanegården i København - mens Koret fra Sct. Annæ Gymnasium sang i baggrunden. På listen over de ti værdier, der samlet har fået knap 200.000 stemmer fra borgere, topper velfærdssamfundet, frihed, tillid, lighed for loven og kønsligestilling
Læs også

»Hvis det var noget, der skete i andre lande, så ville ingen være i tvivl om, at der nok var korruption indblandet. Så ville sådan en skandale straks få alle alarmlamper til at blinke. Men den tanke er konstitutionelt umulig, når det drejer sig om lille, kronisk uskyldige Danmark.«

Han understreger, at han ikke hermed på nogen måde beskylder danske skatteembedsmænd for at være korrupte.

»Det er kun for at vise, at der også er en bagside ved den påståede danske værdi ’tillid’.«

– Hvad så med ’hygge’, som også indgår i Haarders kanon?

»Det har Haarder jo selv været kritisk over for, fordi der nemt ligger i en påstået særlig dansk hygge, at man vender ryggen til verden og ruller gardinet ned. Det absurde er, efter min mening, hvis hygge skulle være en særlig dansk værdi. Det mere end antyder jo, at mennesker fra andre lande ikke forstår at have det rart sammen. Tror man virkelig, at alle indvandrere, der ikke deler de påståede danske værdier, sidder bomstille og stirrer tomt ud i luften, når de er sammen? Selvfølgelig hygger de også, lige som engelsktalende har a great time, når de er sammen.«

– Hvad er så dit forslag?

Pause igen.

»Jeg tænker ikke på noget som specielt danske værdier. Enten udspringer det af den evigt omskiftelige danmarkshistorie, eller også er det udtryk for personlige valg for den enkelte. Vi kigger på kulturelle vaner, der højst er 100 år gamle, og så udnævner vi dem til at have eksisteret nærmest siden Gorm den Gamle.«

Pelle Erobreren

Heller ikke forskellige danske landskabstyper, som alle kender, er for Carsten Jensen en særlig dansk værdi.

»Jeg har svært ved at svare. Det hænger ikke sammen med, at der ikke i Danmark findes dejlige og fantastisk flotte ting. Vi har skabt et samfund, som i sine bedste øjeblikke er velfungerende og inkluderende.«

Han nævner en af sine »yndlingspassager« i dansk litteratur fra Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren, hvor Pelle er blevet arbejderfører og læser om darwinismen og survival of the fittest.

Janteloven, naivitet, vedtægter og det danske sprog er nogle af de ting, som amerikanske Ron Da Costa mener burde indgå i en retvisende danmarkskanon.
Læs også

»Pelle tænker så på, at den gryende arbejderbevægelse skal knuse borgerskabet, som om det var en darwinistisk naturlov. Men så kommer han til at tænke på, hvordan det var i de håndværkersjak, hvor han havde arbejdet: Der tog man altid den svage arbejder med og beskyttede ham. Og så skriver Nexø gennem Pelle: Den fattige tog altid den svage under vingen.«

For Carsten Jensen er netop dét grundtanken i velfærdsstaten. Men det er også det, som i de sidste 20 år eller mere er blevet eroderet bid for bid.

»Velfærdsstaten er på vej fra at være inkluderende til at blive ekskluderende. Der er ikke kun frygt og nervøsitet for de fremmede, men også en militant foragt for de svage, som man nu med en let omskrivning kalder de uproduktive, og det mere end insinueres, at de på snyltervis ikke vil være med til at bære byrderne. Nu skal de ikke længere hjælpes, nu skal de i stedet straffes.«

Anker og Lune Larsen

Carsten Jensen tænker højt:

»Hvis jeg skal nævne noget karakteristisk dansk, så er det det at forbinde noget positivt med at være lille. Det ser vi som noget bedreværdigt. Det blev et særtræk hos os, fordi vi i tiden efter 1864 dyrkede vores egen uskyld, og vi så os selv som offer for Bismarck, Prøjsen og tysk militarisme.«

Men også det er svundet ind og ændret til det modsatte, mener Carsten Jensen.

»Nu er Danmark en af klodens mest krigeriske nationer, men vi har aldrig gjort os den ulejlighed at justere vores selvbillede. Vi kombinerer uden at blinke militaristisk storhedsvanvid med dyrkelsen af vores egen uskyld. Grundlæggende er vores mentalitet ofrets, og derfor giver vi os selv syndsforladelse på samlebånd.«

– Det er altså ikke nemt at få dig til at nævne danske værdier ...

»Jeg vil være ærlig: jeg blokerer. Værdier er under konstant forvandling, uanset om vi lader som om, at danske værdier er konstante og uforanderlige. Alt står til forhandling og nyfortolkning i disse år, selv opfattelsen af at menneskerettighederne var et umisteligt gode, som erfaringerne fra Anden Verdenskrig havde overbevist os om.«

– Jeg må prøve en anden vej: Var Anker Jørgensen ikke udtryk for nogle kernedanske værdier?

»Vi vil gerne se ham og derigennem vores politikere som rundet af folket. Ankers historie gør hele historien om elite versus befolkning absurd. Han var på samme tid magthaver, en del af eliten og folkelig. Men betyder det, at han altid handlede i overensstemmelse med folkets interesser, og hvem definerer dem?«

– Hvad så med Kim Larsen?

»Hvad ville han være uden amerikansk rockmusik? Han er et kulturelt blandingsprodukt, som uden succes forsøgte at få en karriere i USA, men han har skrevet nogle virkelig gode sange på dansk.«

At rejse er at leve

Carsten Jensen nævner Osvald Helmuth og ikke mindst hans vise om arbejderen, som efter fyraften går en tur langs kajerne i havnen og drømmer sig ud i den store verden. Han ville være sømand, men blev bolværksmatros.

»Manden i den sang var en ægte folkelig figur, der – som mange af os – drømmer sig til et liv, der er større, end det vi har fået. Sådan et sammensat menneske kan det nuværende populistiske folkelighedsbegreb slet ikke rumme.«

Han nævner også den afdøde sanger Natasja Saad, som var dansk-sudanesisk og fandt inspiration i både reggaemusik og amerikansk rap.

»Hun var fantastisk folkelig og dansk. Netop fordi hun var en blanding af flere kulturer. Når dansk er bedst, så rummer det en bevidsthed om, at hvis du kun lukker dig inde i Danmark, så dør du af iltmangel.«

Carsten Jensen tænker sig længe om. Og så kommer det:

»Hvis jeg endelig skal nævne noget, der kunne være en særlig dansk værdi, så …«

Han tænker igen.

»Der er to store øjeblikke i enhver danskers liv: Det ene er, når man står i afgangshallen i Kastrup lufthavn. Og det andet store øjeblik er, når man står i ankomsthallen. Rejsetrangen kunne være noget typisk dansk. Her er for en gangs skyld en kontinuitet helt tilbage til vikingerne. Jeg har i hvert fald mødt forbløffende mange danskere rundt om i verden, der var ude på deres egen helt individuelle opdagelsesrejse. Heri ligger også et opgør med den statiske selvtilfredshed, som – uden at det siges højt – dyrkes som en dansk kerneværdi i disse år. Vi, verdens lykkeligste folk … Det er jo en mageløs indbildskhed.«

Den alternative danmarkskanon

Tidligere kulturminister Bertel Haarder har givet os en kanon over de ti mest danske værdier. Men er den dækkende? Og giver det overhovedet mening at tale om danske værdier?

Information har bedt en række danskere og herboende udlændinge om at komme med deres bud på en alternativ kanon over værdier, de finder særligt danske.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jens Frederiksen
    Jens Frederiksen
  • Brugerbillede for Jørn Vilvig
    Jørn Vilvig
  • Brugerbillede for Niels Møller Jensen
    Niels Møller Jensen
  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Per Jongberg
    Per Jongberg
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for HC Grau Nielsen
    HC Grau Nielsen
  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for Chr. Mondrup
    Chr. Mondrup
  • Brugerbillede for Malan Helge
    Malan Helge
  • Brugerbillede for Gert Romme
    Gert Romme
  • Brugerbillede for Rikke  Weng-Ludvigsen
    Rikke Weng-Ludvigsen
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Henrik Brøndum
    Henrik Brøndum
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Jens Frederiksen, Jørn Vilvig, Niels Møller Jensen, Robert Ørsted-Jensen, Per Jongberg, Torben K L Jensen, Flemming Berger, HC Grau Nielsen, Pia Qu, Chr. Mondrup, Malan Helge, Gert Romme, Rikke Weng-Ludvigsen, Hans Larsen, Henrik Brøndum og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

For nu at starte med det sidste. Det er ikke danskere der udnævner os til verdens lykkeligste folk. Det er nogle fra udlandet. De fleste danskere jeg kender hader denne latterlige opgørelse. Danskerne er rejselystne og har været det siden vikingetiden, udtaler Carsten Jensen. Så er alle de der ellers er kommet til landet de sidste 40 år altså ikke ikke regnet med. Dannebrogsflag på juletræet. Hvad er forskellen på på ham og alle de andre rigtige danskere med vikingeblod og rejselyst ? og så lige for en ordens skyld vi tabte Skånelandene i 1658, ikke Sydsverige. Vi tabte Norge i 1814 ikke i 1813. Vi tabte ikke Sydslesvig i 1864, vi tabte Slesvig- Holsten og Lauenburg. Ærø blev byttet for de kongerigske enklaver i Slesvig, således at det kom under Danmark. Det kunne man næsten tro at Carsten Jensen var fuldtud klar over. På P1 for en god ugestid siden udtalte Carsten Jensen at han for det meste ikke slet ikke var alvorlig, men humorist. Det er muligt at danskerne vurderer deres værdier forkert, men her er i alle tilfælde et godt eksempel på én der rammer helt ved siden af.

Hans Aagaard, Søren Ferling og Jesper Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Tak til Carsten Jensen, for hans synspunkter dækker faktisk vores.

Vi ejer faktisk ikke mere noget dansk symbol - end ikke på juletræ. Men heller intet på biler, campingvogn eller i huse peger i retning af, at vi er danske. Det eneste, der røber dansk tilhørsforhold, er faktisk vores pas og vores selvangivelser til Skat. Samt selvfølgelig vores indbyrdes talesprog, der dog efterhånden er blevet lidt besværligt med ordstillig og anvendelsen af visse ulogiske ord.

Og det kom så vidt, dengang Dansk Folkeparti tog patent på de danske symboler.

Karsten Aaen, Christian Nymark, Vibeke Hansen, Niels Nielsen, Liliane Murray, Hans Larsen, HC Grau Nielsen, Pia Qu, Kristen Carsten Munk, Chr. Mondrup og Malan Helge anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Hvorfor skulle man hvis man bor i udlandet reklamere med at man har et dansk pas ? Jeg synes det ville være højest upassende.

Brugerbillede for Maria Dam

Er glad for Carstens bemaerkning om tillid. Han har helt ret, den findes ikke andre steder apropos indlaegget "I lever i et aeventyr land..." fra i gaar her i avisen, hvor der i kommentarfeltet bliver sagt ikke saa lidt om tillid som noget specielt dansk ...

Brugerbillede for curt jensen

noget typisk, måske det mest typisk danske er den åbenbart uimodståelige trang til at være noget særligt, at udskille sig fra mængden ved at være bedre end "resten af verden" (et udtryk som jeg i øvrigt kun har mødt i Danmark og England). Janteloven er tilsyneladende blevet hilset veldkommen som en moralsk modvægt mod dette af moralister ildeset egenskab.
Det sjove er at danskerne gerne vil være bedre end resten af verden helt uden at skulle konkurrere om det. Man vil være bedre bare ved at være sig selv, bare det at være en "ægte" dansker er nok. Der findes slet ingen konkurrence og alle der sætter spørgsmålstegn ved dene naturlige orden af tingene er ikke værd at skrive hjemme om - de er for dumme til at erkende sandheden.
Med denne baggrund kan man lave de mest afsindige påstande uden at nogen (danskere) ville rykke et øjenbryn, såsom at "hygge" er både en dansk opfindelse og verdensmonopol, at danske fodboldspillere er i verdensklasse (og verden er for dum til at indse dette), at det danske sundhedsvæsen er "verdens bedste" (???) at Danmark har opfundet velfærdsstaten, at Danmark er det mest fremtrædende demokrati i verden, og mange andre, lige så vildfarne ideer, deriblandt last not least, at der findes værdier som er danske, på samme måde som der findes danske jordbær.

Behøver jeg sige mere?

Jo, dengang flertallet at danskerne stadig var overbevist om at Danmark bl. meget andet også var solidaritetens og humanismens arnested, var det rent faktisk et rart sted at være.

Det er efterhånden længe siden.
Nu er sindene blevet forgiftet, tillid er blevet til misundelse, generositet til nærighed og angst og usikkerhed har erstattet solidaritet og medmenneskelighed.
Demokrati er blevet til en farce og politik en familie- og klan- eller klikke virksomhed.

Og som Don Quixote jagtede ondskabsfulde kæmper, så jagter en vis minister nu "danskheden" som han tror han kan fremmane og indfange ved at skrive nogle trylleord ned i en bog. Og det er rystene at se hvor mange der rent faktisk tager denne jagt alvorligt.

Olav Bo Hessellund, Ole Steensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Niels Nielsen og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

.. dengang flertallet at danskerne stadig var overbevist om at Danmark bl. meget andet også var solidaritetens og humanismens arnested, var det rent faktisk et rart sted at være.

Og det var hvornår ??

Brugerbillede for Lars  Riber

@Gert Romme Er et tilfældigt politisk partis meninger mere vigtigt end dit personlige ståsted?

Hvorfor ender værdidiskussioner ofte i ensidige standpunkter på disse sider angiveligt tænkt for "landest klogeste" ?
Jeg har personligt erfaret fra rejser i tidligere totalitære lande at åbent sind er en ret typisk egenskab ved danskere flest..
Udover grundlæggende tillid til egne og andres evner, samt en oftest positiv manglende respekt for hierarkiske strukturer og adfærd.

Intellektuelle som Carsten Jensen burde for eksempel tage en cykeltur (!) rundt i Centraleuropa og berette om hvor fantastisk ens vi er som mennesker.
Ville formodentlig blive tvunget til at komme i kontakt med almindelige mennesker fremfor hans egen ens skolede elite..?

Henning Nielsen, Erik Pedersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Liliane  Murray

Hvis jeg skulle vælge noget særligt dansk, og håber at ingen tager det personligt, så er det danskernes naivitet og indbildskhed.

Denmark seen from foreign land,
Is, but like a grain of sand,
Denmark as we Danes concieve it,
Is so great, you won't believe it!
(Piet Hein)

Brugerbillede for Rikke Nielsen

"Vi, verdens lykkeligste folk … Det er jo en mageløs indbildskhed"
Enig, det ville pynte med lidt ydmyghed (ikke at forveksle med jantelov)

Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

Ja, det er håbløst at pege på noget egneartet dansk.
Det er en skamplet, når Harder forsøger.
Alle har i alle dele i verden hjerte for de nære.
At gøre ærlighed til noget dansk er som at gøre toilletbesøg som noget kun danskere bruger er totalt idiotisk. Det er vist no noget Mette F. bruger om nogle sølle króner til nogle sølle kartoflerved en landevej.
I Athen blev jeg jagtet af en tjener der løb efter mig med min pung.
er det noget særligt dansk jeg oplevede?
For satan, en gang gylle, nårdanskhed skal forklares.
Korruption i Danmark er akkurat ligeså fremherskende som i andre del af verden, men det skjules af endnu mere korruption.
stop den bonderøvstankegang. alle Jer der tror ve er bedre end andre børn se på sig selv.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Jeg taler på dansk - tænker på dansk - drømmer på dansk og mine forfædre levede sandsynligvis som trælle i nærheden af Holmegård mose. Jeg tænker på at en type som Martin Henriksen fra DF er den mest u-danske politiker på tinge - Hans retorik og had er i den grad u-dansk når jeg hører på min store omgangskreds. At sætte spørgsmålstegn ved en ung mands danskhed fordi han ikke hedder Henriksen er bare ikke u-dansk - det er også idiotisk og dumt.

Brugerbillede for Mihail Larsen

Danske værdier

Der er noget snurrigt ved denne diskussion om ’danske værdier’. Før det overhovedet giver mening at diskutere spørgsmålet, må man gøre sig klart, om det er ment inkluderende eller ekskluderende.

Hvis vi taler om værdierne som ’inkluderende’, er der intet i vejen for, at vi deler dem med andre. Så er der f.eks. ikke nødvendigvis nogen modsætning mellem at være ’europæisk’ og ’dansk’ – lige så lidt som der er mellem at være sjællænder og jyde. Jovist, der er forskelle – som der er mellem f.eks. tysk, fransk og dansk – men fra et globalt perspektiv er der mere, vi har til fælles, end der skiller os ad.

Hvis vi taler om værdierne som ’ekskluderende’, søger vi efter nogle helt specielle værdier, som ingen andre har – eller som vi har i en særlig høj grad i forhold til andre (og som vi måske helst vil holde for os selv). Hvis vi vælger denne forståelse af ’danske værdier’, så vil den naturlige politik være at opstille ikke kun fysiske, men også mentale grænsebomme, så man kan forhindre, at ”frø af ugræs er føget over hegnet”.

Den inkluderende opfattelse har set en fordel i, at der udvikles en mellemfolkelig forståelse og gensidig anerkendelse – gerne støttet på almengyldige retsprincipper, der ikke giver adgang til en vilkårlig relativisering af værdierne, men tværtimod med respekt for internationale konventioner.

Den ekskluderende opfattelse sætter sin egen kultur over andre og leder efter værdier, der adskiller den fra alle andre. Den definerer sin kerne som noget, der udelukker andre. Derfor søger den efter værdier, som kun danskere værdsætter.

Når det efterfølgende kommer til konkrete eksempler, falder korthuset sammen. For det viser sig hurtigt, at de fleste ’danske værdier’ ikke er specielt danske, men tværtimod fælleseuropæiske. Ikke nødvendigvis ned til mindste detalje, men i det store og hele. Det forekommer derfor lettere komisk, når ’vi’ udnævner værdier, der er alment udbredte i vores europæiske kulturfællesskab, til noget, vi som danskere har opfundet, og som adskiller os fra andre. Det er en mageløs illusion, der ser helt væk fra, at vi har fælles rødder i en græsk-romersk-jødisk-kristen kulturhistorie.

Det er også en illusion, der sætter sig ud over, at vi – med eller mod vores vilje – er del af en global medieoffentlighed (der bl.a. medfører, at store dele at den såkaldt populære kultur – kulturindustrien – i stadig større grad dominerer TV og radio). Se på en hvilken som helst oversigt over TV udsendelser (hvor op mod 90% er fyldt med amerikanske film) eller nyhedsudsendelser (hvor sportsjournalistikken æder sig ind på og sidestilles med de almindelige nyheder).

Læg derudover til, at denne kulturindustri i rigt mål promoverer ’stars’ og ’elite’, medens den fostrer et had til den intellektuelle elite. At tilhøre ’eliten’, hvis du bruger hjernen til at forstå komplicerede problemer, er foragteligt; at tilhøre ’eliten’, hvis du kan underholde med film og sport, er bare super.

På den måde ødelægger demokratiet sig selv.

De to eksempler, Carsten Jensen fremhæver, er hver for sig misvisende.

Når SKAT blev taget med bukserne nede, var det ikke, fordi SKAT var korrupt, men – kan vi i dag se – grænseløst naivt og tillidsfuldt.

Danskerne er ikke specielt mere nysgerrige og rejselystne end andre europæere, måske snarere tværtimod, men denne ’danske værdi’ passer i al fald – på Carsten Jensen selv.

Niels Nielsen, Jørn Vilvig og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Når man siger at Danmark er homogent land tales om som om danmark er en stamme og ikke et land med parlament , regering og domstole etc. Heri erkender jeg at det danske stat er mindre synlig i det generelle landesbilled end for ex, den franske, omvent er mere behagelig at være blandt franskmænd end bland danskere, danskere er mere synlige hele tiden som danmarks danskere end franskmænd, der har den franske stat som fjende, og derfor finder man sig hjemme.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Rolig nu. Enten er danskere ens med alle andre europæere, hvad de så afgjort ikke er, eller også har de nogle sproglige og kulturelle træk, der gør dem anderledes. Det er ikke 'farligt' at se forskelle - mellem vendelboer og bornholmere, eller mellem danskere og italienere. Det er mere farligt at prøve at at undertrykke disse forskelle.

Flemming S. Andersen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Rolig nu

sagde Michael Kongstad også, da jeg i foråret 2016 advarede mod, at det amerikanske præsidentvalg kunne end med et valg Trump. Så, hvor meget skal vi stole på dét?

Brugerbillede for Mihail Larsen

Dengang gik min kritik på

- at venstrefløjen i USA og Danmark var så forbitret kritiske over for demokraternes kandidat, at de hellere ville svine hende til end afsløre Trumps helt store svindelnummer.

Det får forfærdende globale konsekvenser.

Men Kongstad lever videre i lykkelig bevidsthed om, at han har ret.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Mihail, enten har du en forbløffende hukommelse, eller også er jeg lettere dement.
Men det er meget muligt, at jeg - ligesom MICHAEL MOORE - gjorde opmærksom på, at Trump, mod alle odds, kunne gå hen og vinde, men det har ikke noget at gøre med, at europæerne holder fast i deres kulturelle særegenskaber, for det tror jeg er særdeles sundt og helsebringende for deres respektive lande.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Mihail, enten har du en forbløffende hukommelse, eller også er jeg lettere dement.
Men det er meget muligt, at jeg - ligesom MICHAEL MOORE - gjorde opmærksom på, at Trump, mod alle odds, kunne gå hen og vinde, men det har ikke noget at gøre med, at europæerne holder fast i deres kulturelle særegenskaber, for det tror jeg er særdeles sundt og helsebringende for deres respektive lande.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Hvis man anvender scientistisk definition i stedet for litterær definition, det vil sige en definition som når et glas falder på gulvet: brudsftykker kan ikke sættes på plads igen, og For ex. franskmænd er "centrifugal mens dansker er centripete". De står begge i "antipoder". Hvad så kan Socrates eller Jesus eller Moses ikke hjælpe. Så har vi igen, som det blev sagt i articlen, det fenomen om "at skifte"og den der skifter er ustabil og den kan ikke gøres til en værdi. Jeg står normalt udenfor; alene "Augustin" som har grundlagt Den Vestlige christne kirke er min ( kusin ). Det er et problem her for kultur historikere, det er rigtig "kultur er ikke videnskab. Den discour om kultur bagrund er altså i bedst fald historisk betinget.

Brugerbillede for Jonathan Smith
Jonathan Smith

Det var åbenbart ikke nok med nutidens klamme kældermennesker. Før 1849: "bare en silde-stinkende baggård, hvor der ved et genetisk tilfælde gik nogle genier rundt"

Men gælder det så kun for Danmark, som var særligt sildestinkende?

Modpolen til højrepopulisme, og hyldet i den mindst ringes debatspor.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Jamen selvfølgelig vil en fremadskuende venstremand som Bertil Haaader have blikket stift rette imod fortiden og identitet...det må da stå klart for enhver.... ikke et ord om den manglende plan for udvikling af den digitale kultur.

Brugerbillede for Peder Kruse

Danmark har efterhånden udviklet sig hen mod en nation af redepissere, men det er vel egentlig bare krystalliseringen af janteloven.

"Vi skal sgu ikke tro, vi er noget".

Brugerbillede for Kim Andersen

Forfatteren og articlen demonstrerer tydeligt dansk kulturs problem: kan man ikke definere ens værdier står man ihvertfald ikke sammen om dem og i Danmarks tilfælde er faren at man næppe er mere end en forstad til Tyskland med et drys engelsk her og der. Dronningens nytårshilsen kunne ligeledes, stort set, være holdt på et hvilketsomhelst sprog. Det er vist længe siden CJ har haft noget nævneværdigt at sige, ud over, og netop derfor, den endeløse guldalder-gentagelse, danskhedens snævre fodstol.

Brugerbillede for Morten Johansen
Morten Johansen

Opportunisme kan måske ikke i kaldes for en værdi, men i ordet "værdi" ligger der vel også en forestilling om nogle særlige karaktertræk. Og opportunisme er i hvert fald et særligt dansk karaktertræk: Altid holder vi med den stærke, som for tiden er USA, og vi kan ikke få nok af at gnubbe os op ad Uncle Sams ankler. For 75 år siden sørgede vi for at holde os på god fod med tyskerne, lige ind til det var klart at de ville tabe krigen. Når Kina eller Rusland i morgen bliver de store i skolegården, så hopper vi rundt om deres ankler. Det er et vældigt utiltalende træk ved os danskere. Gid vi kunne komme af med det, uden at erstatningen bliver en brovtende nationalisme.
Fodnotepolitikken i 80'erne var faktisk noget at være stolt over som dansker, dér turde vi være os selv.

Brugerbillede for Christian Nymark
Christian Nymark

"Danmark" og religion er formet efter samme opskrift: der sker noget magisk (et flag fra himlen) og bum! alle de sildebefængte idioter dåner over de danske kongeriges umådelige velsignelser.

Det er så sandt, når det bliver kommenteret at danskere tror de er noget særligt ift andre folkeslag. Forskellen fra for 30 år siden og nu er blot den at vi langt nemmere kan identificere de åreladede, sø-forskrækkede sildefiskere. Og så spiser de ikke engang altid fisk: men cola på Jensen's, dét skal nok glide ned.

Der er også blød is til dessert. Man skal jo helst ikke kæmpe for hårdt for det.

Brugerbillede for Birger Klünder Karlsson
Birger Klünder Karlsson

Præcist, hr. Jensen, næsten hele vejen igennem - ja, lige på nær det eneste, du kan komme på - og det er måske med vilje fra din side - for er at rejse virkelig typisk dansk? Og endda siden vikingtiden? Danskere har næsten alle til alle tider været bønder, bundet til dyrene på gården, hvor der skulle fodres, muges og malkes. Længere rejser end et årligt marked i nærmeste købstad er det vist ikke blevet til for ret mange - før ferieloven fra vistnok 1937, hvor der for fabriksarbejderes vedkommende blev tid og råd til lidt gåtur og et telt. Er det din opfattelse af H.C. Andersen, der spiller dig et puds? Han var et for sin tid sjældent priviligeret menneske, der kunne rejse. Når han erklærede - og dette er en anden snak - 'at rejse er at leve', så tror jeg, det var fordi han udenlands ikke plagedes af angst. Landmandsafløseren dukkede op i 1980'erne, så vidt jeg husker. Fra da af var det muligt for enhver dansker at rejse. Tak for ordet. Skal jeg nævne, jeg ikke har læst de øvrige kommentarer?

Brugerbillede for Birger Klünder Karlsson
Birger Klünder Karlsson

I forlængelse af det jeg noterede herover. Johannes Ewald (født 1743) kunne vælge mellem at blive sømand eller gøre tjeneste som soldat i udlandet. Han gik i Preussisk krigstjeneste. Carsten Niebuhr (født 1733) var vist den første danske opdagelsesrejsende, tysk og født i Niedersachsen. Vitus Bering (født 1681) var en for sin tid enestående dansk opdagelsesrejsende - i russisk tjeneste. Hvem er det ellers på den anden side af vikingerne - hvis vi ser bort fra valdemarernes imperialistiske felttog i middelalderen - der har rejst i dette land? I hvert fald fra 1700-tallet søfolk, bevæbnede banditter og købmænd, der under dansk flag deltog i trekantsejladserne (Europa, Afrika, Amerika og tilbage til Europa) på Atlanterhavet. De voldsmænd, hvis kapital - tilvejebragt ved kidnapninger og tvangsarbejde - gjorde financieringen af 1800-tallets guldalder og dermed folk som H.C. Andersen mulig. Da guldalderen og ikke mindst, men først og fremmest, jernbanen er en realitet begynder landets velhavere at rejse.

Noget typisk dansk? Hm..! Selvbetjeningsbordellet? Eller kendes det også fra andre lande? Jamen, der må da være bare et eller andet, der adskiller os fra eller udmærker os frem for andre folkeslag... Hvad med at vi alle fik skåret højre eller måske venstre øre af? Det ville i så fald både være typisk dansk og i H.C. Andersens hittepåsomme ånd. Og det ville være lige så dumt og interessant som denne snak. Vi snakker fordi vi ikke kender svaret eller svarene, for der er ikke nogen, men snakken legitimerer hetz mod udlændinge, baseret på den vildfarelse at der er en bestemt måde at være på, når man bor her. Fra Amagerbrogades bajerdrikkere til Ringkøbings indremissionske bibelfundamentalister. I bilder jer ind, I er noget særligt, men I prutter og griner og den slags ligesom alle andre. Også resten må I et et eller andet omfang dele med udlændinge med udlængsel bosat i udlandet. Bertel Haarder udgår fra et miljø, der er ganske fornuftigt, men han er i dag på afveje. Han kender fra sin ungdom ikke denne snak som andet end nogle af delene af vejen til holocaust.

Poul Solrart Sørensen og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jonathan Smith
Jonathan Smith

Carsten Jensen tror åbenbart på dansk exceptionalisme. Danmark skulle være den eneste nation på kloden uden særlige værdier? Eller vil han argumentere alt det samme for Islændinge, Franskmænd, Thai'er og Japanere?

Jeg har rejst meget i hele verden, og arbejdet i flere af vores nabolande, og ikke engang når man krydser grænsen til vores allernærmeste naboer og opholder sig i længere perioder er man det mindste i tvivl: de har nogle særegne karakteristika.

Er det det banale forhold at alle klodens mennesker også har nogle værdier til fælles, der får ham til at blokere?

Eller det andet banale forhold, at værdier ændrer sig over tid og påvirkes af omstændigheder ? Tror han at Bertel Haarder mener at danske værdier er genetisk kodede, opstået uden påvirkning fra omgivelserne eller uforandrede siden de første bosættere?

Uanset er det dybt racistisk hvis ikke han vil argumentere på samme vis, blot med forskellig historisk kontekst, for alle andre nationer. Men det ligger heller ikke langt fra manden. Han tøver ikke med de mest nedladende udtryk om danskere generelt og politiske modstandere i særdeleshed. Indadvendt racisme om det dumme flertal af danskere.

Man kan være enig eller uenig med Bertel Haarder. Men han er aldrig forfaldt til samme vulgære nedladende omtale af dem han er uenig med, eller sågar om et helt folkeslag, som Carsten Jensen.

Brugerbillede for Christian Nymark
Christian Nymark

Bertels job har nu også været at lefle for benævnte folkeslag. Det er ikke nødvendigvis Carstens ærinde.

Well-mannered or considerate.. heh.