Læsetid: 12 min.

Vestsjællands rådne æble er i fuld gang med at blive grønt

Færgerne forsvandt. Fabrikker lukkede, og ledighed og kriminaliteten steg. Men nu er det sydvestsjællandske ’rådne æble’ i Slagelse Kommune klar til at blive ’forstyrret’. Og flere mener, at den nye borgerligt-liberale regering med disruptionråd og økonomiske gulerødder er det, der skal til. Information har taget regeringsgrundlaget med ud til direktøren, de unge og indvandrerkvinderne i Udkantsdanmark
Direktør David Drachmann-Sunne tror på, at Slagels Kommune kan slippe af med imaget som ’råddent æble’. Men det kræver mod til at tænke nyt. 

Direktør David Drachmann-Sunne tror på, at Slagels Kommune kan slippe af med imaget som ’råddent æble’. Men det kræver mod til at tænke nyt. 

Sigrid Nygaard

3. december 2016

CEO David Drachmann-Sunne kan allerede regeringsgrundlagets 86 sider stort set udenad, få timer efter den nye borgerligt-liberale regering præsenterer det for det ventende Danmark.

Sådan gør en mand, der er i gang med at forandre og konstant er på jagt efter muligheder, nye åbninger og nytænkende ministre.

For det er ukendt land, David Drachmann-Sunne har tænkt sig at indtage som direktør for Energy Universe Europe (EUE) og medlem af Grøn Fornuft, den ene af kommunens to tænketanke. Slagelse Kommune og Sydvestsjælland er i gang med at skabe en ny selvforståelse, der skal udviske erindringen om de gamle stolte færger, som lukkede i 1997, og finanskrisen, der godt ti år senere gjorde det af med endnu flere arbejdspladser og fabrikker i kommunen.

Jyderne har deres rådne banan. Området her er blevet kaldt det rådne æble – da de socioøkonomiske statistikker begyndte at vende pilen nedad på parametre som nye job og uddannelse, mens kriminalitet og ledighed omvendt steg. Nu vil de være førende på grøn teknologi.

Vejen er blevet bredere

Og de er allerede godt på vej, forklarer David Drachmann-Sunne, da han sætter sig ind i en af områdets syv brintbiler for at tage Information med rundt i det, der om få år skal stå færdigt som Energipark Korsør med energineutrale boliger, halmfyret varmeværk og brintproduktion.

En afgørende brik i kommunens plan om at være i front på klimavenlig brint, som bl.a. skal bruges til de 10 nye brintbusser, der fra 2018 er en del af et stort EU-testprogram fordelt på i alt ni europæiske byer.

Som direktør i energivirksomhed David Drachmann-Sunne er den grønne omstilling god forretning. Det forventer han, at flere kan udnytte i Slagelse og omegn.

Sigrid Nygaard

»Der er rigtig mange ting i det regeringsgrundlag, der understøtter det, vi har gang i herude. Vejen er blevet bredere i forhold til at udvikle og skabe nyt. Vi kan lave forsøg med brintbusser og brintproduktion og give de nye teknologier, der er opfundet, mulighed for at blive testet i stor skala,« siger Drachmann-Sunne med henvisning til regeringens nye forsøgsordninger og dispensation fra gældende regler.

Eller som det hedder i de 86 sider: »Regeringen vil på udvalgte områder tillade afprøvning af ny teknologi mv. i et begrænset geografisk område, når anvendelsen forudsætter ændrede offentlige regler.«

Regler står i vejen

Statsministeren nævnte ikke ’disruption’ – på dansk forstyrrelse – eller frygten for populismen, der er fulgt i kølvandet på globaliseringen, da han for to uger siden på Venstres landsmøde skubbede Danmark i en ny retning efter at være grundstødt med projekt Venstre-regering. To fænomener, som ellers truer statsledere af hans slags verden over.

Men han talte om de mange, der oplever, »at de risikerer at tabe, stå tilbage på perronen, når togene med højere og højere fart drøner forbi«.

Og i regeringsgrundlaget skal et nyt såkaldt disruptionråd tage bestik af fremtidens arbejdsmarked, så vi får »grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, og alle kommer med i udviklingen og får del i den velstandsudvikling, som globalisering og ny teknologi giver«.

Læs også: Trekløverregeringen springer ud som liberal

»Hvis et disruptionråd betyder, at vi skal bevare alt ved det gamle og undgå at blive forstyrret, så er jeg bekymret. Men hvis det betyder på kontrolleret vis at brække ting fra hinanden og se muligheder, så er jeg med. For os er disruption en mulighed for komme ud af den offerrolle, som mange har haft her i området,« siger Drachmann-Sunne om tidens buzzword, disruption – som altså har sneget sig ind i regeringsgrundlaget i form af det nye disruptionråd.

Men vækst og ’disruption’ skal være bæredygtig økonomisk, miljømæssigt og i forhold til at skabe arbejdspladser. Og så er en vis portion risikovillighed nødvendig, tilføjer direktøren: 

»Da jeg læste, at regeringen vil indføre forskning i thoriumteknologi, som udvinder energi fra det radioaktive grundstof thorium, og som nogle anser for fremtidens atomkraft, tænkte jeg, at vi har haft en ’atomkraft nej tak’-sticker på nethinden siden 2CV-dagene. Det har jeg også selv. Vi har ikke bevæget os, men det har teknologien. Jeg synes ikke nødvendigvis, vi skal have atomkraft. Men jeg synes, vi skal forske i det.« 

Disruption

Den nye trekløverregering vil blandt andet nedsætte et disruptionråd. Direkte oversat fra engelsk betyder disruption forstyrrelse eller afbrydelse. Men disruption er også et modeord, som enhver konsulent, iværksætter og nu også politiker bruger i flæng, skriver DR.dk. Oftest i den betydning, som professor Clayton M. Christensen fra Harvard University har opfundet:

»En virksomhed, der gennem innovation af nye produkter og services undergraver eller nedbryder en eksisterende branches typiske forretningsmodeller.«

Biler drøner forbi

Vi kører ud mod vandet og forbi én af Danmarks 10 brinttankstationer, der ligger ved motorvejens afkørsel 47. Cirka 30.000 biler drøner forbi Korsør hver dag. Storebæltsbroen har ikke været god for byen. Bilerne kommer ofte ikke længere end til den berømte flæskestegssandwich ved traktørstedet. Og Korsør Station ligger helt uden for byen. ’Tågestationen’ kalder de den. Til gengæld sælger traktørstedet 20 ton flæskestegssandwich om året.

Blæsten flår og hiver i David Drachmann-Sunnes frakke og jakkesæt, da han peger ud mod Storebæltsbroen og tidligere klimakommissær Connie Hedegaards syv havvindmøller, der blev bygget til klimatopmødet COP 15.

De kan ikke tjene sig selv ind. Bl.a. fordi strømmen er blevet for billig, forklarer direktør i det lokale forsyningsselskab SK Forsyning, Henrik Lundgaard, der er samarbejdspartner i Korsør Energipark. Til forskel fra vindmøllerne får brintproduktionen i energiparken ingen offentlige støttekroner. Og energi fra vindmøller har vist sig svær at gemme, det kan man bruge brintteknologien til. Når man sætter vand til overskydende vindstrøm, kan man lave en elektrolyse. Det skaber kort fortalt brint, som man kan lagre i en tank og bruge direkte til brintbiler eller anvende til fremstilling af metanol, som er et brændstof til bl.a. tung transport.

Det passer alt sammen meget godt ind i den profil, som den borgerligt-liberale regering har på de nye teknologier, der kan være med til at redde områder som Sydvestsjælland fra de negative konsekvenser af globaliseringen. I hvert fald hvis man spørger det lokale byrådsmedlem for Liberal Alliance, Villum Christensen, der også sidder i Folketinget for det nye regeringsparti. 

Hana Abdul Rahman (tv) og Inaam Abel-Rahim arbejder i den socialøkonomiske virksomhed Sumak. Inaam håber, hun kan få del i den jobpræmie, som regeringen vil give som gulerod til de langtidsledige, der finder beskæftigelse.

Sigrid Nygaard

»Vi får ikke løst klimaproblemerne, før den vedvarende energi bliver billigere. Derfor skal vi bruge en lille brøkdel af de alle midler, man bruger til at tvinge en omstilling frem, anderledes,« som han siger.

Det udsagn bekymrer ikke Drachmann-Sunne, tværtimod. Nogle i lokalområdet har kaldt ham en fantast. Det sker, når man kommer udefra og tænker nyt, mener direktøren, der er fra Holstebro.

Ketchupeffekten

Rystelser indefra, som nogle oversætter disruption til, er det, der skal til. I de seneste to årtier har kommunen været socialdemokratisk styret. Nu sidder der en Venstre-borgmester. Hverken Drachmann-Sunne eller Henrik Lundgaard tager stilling i forhold i rød eller blå blok. Den slags skillelinjer kan de ikke bruge til noget. De konstaterer bare, at der ikke er sket meget de sidste mange år. Det gør der nu, og når den unge generation tager over, så venter de to direktører på »ketchupeffekten«.

»I Holstebro og Herning-området strikkede vi sokker i de gamle dage for at overleve, man da vi mistede hele tøjindustrien, måtte vi i gang med noget nyt,« siger Drachmann-Sunne og taler videre om e-sport, computerspil på konkurrenceniveau, den robotteknologiske udvikling og 3D-print-mulighederne. Alt sammen en del af den konstant foranderlige verden, som de unge vokser op i, siger han. 

Behovet for nye ideer og tanker betyder, at EUE også har et samarbejde med Slagelses store uddannelsescenter, Selandia, hvorfra de unge studerende bliver inddraget i at teste nye teknologiske løsninger og bruge informationsteknologi til at præsentere Energipark Korsør interaktivt og på de sociale medier.

Da jeg spørger om de 0,3 procent, som regeringen vil tillade det offentlige forbrug at stige, giver problemer, svarer Drachmann-Sonne: »Jeg kan gøre noget ved det, der er uden om. Det, der skal sikre arbejdspladser og skattegrundlag. Det kommer forhåbentlig kommunekassen til gode.«

0,3 pct. vækst

Den lokale FOA-formand Sigurd Gormsen er ikke helt så optimistisk. Han fortæller om de senere års fyringer af kommunens ansatte. Sidste år blev 160 stillinger nedlagt ifølge den lokale presse, Sjællandske Medier. 45 endte med at være reelle fyringer. 

»Regeringen vil løfte velstanden med 80 mia. Det er flot nok. Problemet er bare, at den offentlige velfærd kommer til at betale. Regeringens reduktion af væksten i det offentlige forbrug fra 0,5 til 0,3 pct. er dybt bekymrende. Vi oplever allerede nu et øget pres på vores medlemmer i form af mindre tid til den enkelte borger. Det betyder dårligere service og ringere arbejdsvilkår. Og så skal de nedslidte af vores medlemmer også til arbejde et halvt år længere,« siger Gormsen, da vi møder ham på Aktivitetscentret i Teglværksparken, hvor skydedørene ind til cafeen går lystigt op og i.

Besparelser og nedskæringer på de kommunale budgetter virker dog forskelligt ude i kommunerne. Det må selv Sigurd Gormsen indrømme, og Slagelse Kommune er faktisk bedre polstret end så mange andre, forklarer han.

F.eks. er befolkningstallet og dermed skattegrundlaget i Slagelse Kommune voksende og erhvervsvenligheden er i top. Kommunen er sprunget mange pladser op på den liste, som Dansk Industri årligt udarbejder over danske byers erhvervsklima, og ligger nu på en samlet 22. plads. For tre år siden måtte man nøjes med en 91. plads.

Det går også bedre med at få folk i arbejde. I januar var ledigheden på 5,8 procent, det gav kommunen en plads i topti over de hårdest ramte kommuner. Nu er ledigheden faldet, men er dog stadig over den gennemsnitlige i regionen.

Fremtiden, disruption og kommunale besparelser er heller ikke noget, der bekymrer 21-årige Frederik Carlsen. Han er tømrerelev på Selandia, Slagelses store uddannelsescenter. Med sig har han en gymnasial uddannelse, men han vil hellere lave noget med sine hænder. Og han frygter heller ikke robotterne, som er i gang med at ’forny og ryste’ arbejdsmarkeder verden over.

»En robot vil aldrig kunne lave de krævende tømrerdetaljer. Det har jeg tænkt på, da jeg valgte uddannelse. For man hører jo om globaliseringen, at det manuelle arbejde forsvinder. Men jeg er sikker på, at vi klarer den her i området. Der bliver hele tiden fundet nye løsninger,« siger Frederik Carlsen med henvisning til den nye praktikpladsgaranti, kommunen, erhvervscentret og Selandia, netop har indgået.

Så nyt disruptionråd eller ej, praktiske løsninger tiltaler Frederik Carlsen mere.

I regeringsgrundlaget fremgår det også, at der skal etableres en pulje på 500 mio. kr. over tre år, som folkeskoler kan få del i, hvis de kan dokumentere, at de løfter svage elever i særligt dansk og matematik. Det er til gengæld en løsning, som Frederik Carlsens næsten jævnaldrende studiekammerat Jonas Gram ikke har megen fidus til.

»Alle de krav til faglighed ender jo med at holde unge ude fra en uddannelse. Det er jo sket, da de forhøjede adgangskravene til erhvervsuddannelserne. Jeg var o.k. til dansk og matematik i folkeskolen. Men jeg bruger stort set aldrig matematik,« siger han og viser en stor plade med rækker af stikdåser og ledninger frem og prøver at forklare journalisten, hvad det er, han laver.

Jonas Gram er lærling på den lokale Odin Maskinfabrik, som bliver nævnt som noget af det mest innovative i kommunen. Og Jonas er i gang med en helt ny uddannelse til elektronikmekaniker, der netop kombinerer elektriker- og mekanikerfaget. Robotten i hjørnet af fabrikshallen satte de Jonas Gram til at betjene en dag. Men ’glemte’ at give ham manualen. Det var ikke noget problem.

»Det er jo bare at prøve sig frem,« som han siger.

Slagelse Kommune

  • Indbyggere pr. 1. okt. 2016: 78.657
  • Tilflyttet 2015: 1.995. Fraflyttet: 1.746
  • Største by: Slagelse med godt 32.000 indbyggere. Næststørste: Korsør med knap 15.000
  • Antal sigtelser i forhold til straffeloven i 2015: 1.050. Anmeldelser 5.120
  • Andel 25-64-årige uden erhvervsuddannelse i 2015: 24,8 pct.
  • Andel 25-64-årige med videregående uddannelse i 2015: 20,6 pct.
  • Fuldtidsledige pr. 100 17-64-årige: 4,2 pct.
  • Statsborgere fra ikkevestlige lande pr. 10.000 indbyggere i 2016: 391.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

De udsatte unge

Det er nok heller ikke unge som Jonas Gram og Frederik Carlsen, der er kommunes udfordring. Men dem regeringen nævner i kapitel 4 i regeringsgrundlaget, der har overskriften ’Alle unge skal have et godt afsæt’. Her kan man læse, at »der er fortsat en for stor gruppe unge, som falder igennem. Mange fordi de forlader folkeskolen med helt utilstrækkelige faglige forudsætninger. For mange kan reelt ikke læse, skrive eller regne, selv om de har gået ti år i skole. De er i stor risiko for at få et liv på kanten af samfundet.«

De såkaldt udsatte unge forsøger vi at finde i Ringparken i Slagelse, den ene af kommunens to såkaldte ghettoer. Den torsdag, vi er på besøg, bliver regeringens nye ghettoliste offentliggjort. Ringparken er på igen i år, selvom det går fremad. Gamle boligblokke rives ned, nye bygges, kriminalitet og hærværk er faldet.

Men de unge fra boligområdet gider ikke stille op og igen blive set på som problemer. De vil bare være normale, forklarer Britta Clemmensen, som har kendt området i mange år og er leder af Oasen, et beboerprojekt i Ringparken. Og i øvrigt er de fleste unge fra kvarteret enten i arbejde eller under uddannelse, understreger hun, hvilket virker sandsynligt. Der er tomt i gaderne blandt Ringparkens lave etageejendomme.

Snakke vil til gengæld Inaam Abel-Rahim og Hana Abdul Rahman, der begge er dansk-palæstinensere og arbejder i den socialøkonomiske virksomhed Sumak i en anden af kommunens udsatte boligområder på Motalavej. Det er sådan et kvarter, man må formode regeringen har blikket stift rettet mod i bestræbelsen på at »øge beskæftigelsen med 55.000 til 60.000 personer og løfte velstanden med 80 mia. kr.«, som det hedder i regeringsgrundlaget.

For at komme på regeringens ghettoliste skal andelen af 18 til 64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstige 40 pct.

’Jeg er sikker på, at vi klarer den her i området. Der bliver hele tiden fundet nye løsninger,’ siger tømrerelev Frederik Carlsen.

Sigrid Nygaard

Gulerod til syge

Inaam Abel-Rahim er langtidsledig, og Hana Abdul Rahman, der har boet i Danmark i 28 år, har fået tilkendt fleksjob. Det vil Inaam Abel-Rahim også gerne have. Den nye midlertidige jobpræmie, som regeringen vil give som gulerod til de langtidsledige, der finder beskæftigelse, vil hun også gerne have del i. Hendes budget som enlig mor til tre er nemlig temmelig presset, efter at blå blok har indført kontanthjælpsloftet, forklarer hun og remser sit budget op. Hun har nu 2.500 kr. mindre om måneden at gøre godt med.

»Jeg vil gerne have en jobpræmie og et job, jeg kan klare. Men hvad med os, der er syge? Jeg kan ikke arbejde fuld tid. Jeg har problemer med mine ben efter en ulykke og har diskusprolaps. Det kan jeg dokumentere. Og jeg har jo været i praktik, men har ikke fået noget fast,« siger den 37-årige kvinde.

Flemming Stenhøj Andersen, direktør i boligorganisationen FOB i Ringparken mener til gengæld, at det er godt at tænke nyt, som regeringen forsøger med jobpræmie og pulje til skoler, der rykker eleverne i dansk og matematik. Og det er de sidste, børnene, Flemming Stenhøj Andersen har mest fokus på.

»Det, der vil gøre en forskel for de unge i vores udsatte boligområde, er, at de får en bedre uddannelse og bedre mulighed for en god indtægt efterfølgende,« siger han og henviser til undersøgelser, der viser en tydelig sammenhæng mellem karakterniveauet i dansk og matematik, og om man får taget en uddannelse efter folkeskolen.

»At skabe incitamenter tror jeg vil påvirke den måde, vores folkeskole arbejder på, så man får noget positivt at stræbe efter. Der findes mange dygtige lærerkræfter her. Dem har vi brug for for at rykke børnene fra Ringparken og andre udsatte områder. Initiativet signalerer også resultatmål i stedet for procesmål og dermed en invitation til skoleledelser og lærere om at tage ansvar for at udvikle de metoder, der virker på netop deres skoler,« siger Flemming Stenhøj Andersen.

Og her er Stenhøj Andersen altså på linje med direktør David Drachmann-Sunne. Der skal ske noget nyt: »Vi skal gøre det tryk fra tung social arv osv., mindre ved at skabe noget nyt og større uden om,« siger David Drachmann-Sunne.

Da Storebæltsbroen stod færdig, døde den færgerute, der skabte en livlig trafik i Korsør. 

Sigrid Nygaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ursula Nielsen
  • Kurt Nielsen
Ursula Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu