Den 16. marts 2016 skar en mindreårig afghansk pige, der var indkvarteret på et asylcenter, som Vesthimmerland Kommune driver, sig i håndleddet.
En uge efter gjorde en irakisk dreng det samme på asylcenteret.
To måneder senere forsøgte en somalisk pige at hænge sig samme sted.
Tre uger senere blev en iransk dreng fra asylcentret efter flere ukontrollable angstanfald sendt på psykiatrisk skadestue.
En måned efter truede en somalisk dreng med at hoppe ud ad vinduet med et reb om halsen, men blev talt fra det af personalet på asylcentret.
Den irakiske dreng har tre gange derudover skåret sig selv i armen, heraf en gang dybt.
Sådan ser noget af den dramatiske virkelighed ud bag tre tabeller, som Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har modtaget i begyndelsen af januar. Her blev udvalgsmedlemmerne i talform orienteret om, at der i løbet af de første tre kvartaler i 2016 ud over tre gennemførte selvmord var registreret 81 eksempler på selvmordsforsøg eller selvmordsadfærd. Heriblandt var der 19 registrerede eksempler blandt børn under 18 år.
Tallene kommer fra de fem kommuner, der driver asylcentre, samt Røde Kors og er via Udlændingestyrelsen og Udlændinge- og Integrationsministeriet blevet sendt til Folketinget uden yderligere kommentarer.
Men tallene alene kan politikerne ikke bruge til ret meget, mener Lilian Zøllner, chef for Center for Selvmordsforskning i Odense.
»For mig giver de ikke et klart billede. Tallene er ikke rigtigt brugbare, jeg kan i hvert fald ikke udtale mig om det, når jeg ikke ved, hvem der har indberettet det. Om det f.eks. er en fagperson eller en tilfældig aftenvagt på et asylcenter,« siger hun.
»Bliver det f.eks. betragtet som et selvmordsforsøg, hvis det er en cutter? Her på centret er vi selv nødt til at være klare i vores definitioner for ikke at få mudret tallene til,« tilføjer hun.
Lilian Zøllner savner derfor oplysning om, hvilken definition de enkelte kommuner har anvendt, og dermed også om, hvorvidt man kan sammenligne operatørerne indbyrdes. Endelig savner hun oplysninger om, hvilke selvmordsmetoder der er anvendt, og om de pågældende har været på hospital eller skadestue.
Typisk 16-18 år gamle
Vesthimmerland Kommune, der driver flere asylcentre, tegner sig for næsten halvdelen af registreringerne om selvmordsforsøg/adfærd blandt børnene: Ni ud af de i alt 19 tilfælde.
Kommunikationskonsulent Lars Vestergaard fra Asylcenter Vesthimmerland oplyser, at de ni registrerede tilfælde i virkeligheden kun er otte, idet ét tilfælde fejlagtigt er registreret to gange. Desuden er fire af tilfældene knyttet til den samme person, den irakiske dreng.
Personerne har været registreret som mellem 16 og 18 år gamle, men flere af dem er ifølge Lars Vestergaard efter at have gennemgået en alderstest senere blevet vurderet som lidt ældre.
Lars Vestergaard oplyser også, at ingen af beboerne er blevet indlagt på grund af fysiske skader. Ethvert tvivlstilfælde skal beskrives og indberettes til Asylcenter Vesthimmerlands centrale ledelse i umiddelbar forlængelse af episoden, fortæller han.
Lars Vestergaard ser det som »en styrke og kvalitet, at vi er særligt opmærksomme på selvskadende adfærd og selvmordsadfærd blandt vores beboere«, som han skriver i en mail.
Røde Kors Asylafdeling har fra januar til september registreret fire tilfælde af selvmordsforsøg eller selvmordsadfærd blandt mindreårige.
»Hvis personalet skønner, at en person har depressiv eller selvmordstruende adfærd, så skal det indberettes,« siger Ebbe Munk-Andersen, der er overlæge i Røde Kors.
Om de fire tilfælde med selvmordsforsøg eller selvmordsadfærd, som er sket i Røde Kors’ asylafdeling, oplyser han, at det drejer sig om unge i senpuberteten, det vil sige 16-18 år. To af tilfældene drejer sig om personer, der har haft en langvarig psykologtilknytning under deres ophold, mens de to andre ifølge hans opfattelse ikke er rigtige selvmordsforsøg.
»Men det har man så skønnet alligevel,« siger Ebbe Munk-Andersen, der er i tvivl om, hvorvidt der bruges ensartede definitioner i de forskellige indberetninger. Røde Kors har derfor ifølge Ebbe Munk-Andersen nu bedt om at få en skriftlig instruks fra Udlændingestyrelsen om, hvad der skal indberettes.
Ebbe Munk-Andersen lavede for år tilbage en undersøgelse af selvmord og selvmordsadfærd blandt asylansøgere i perioden 2001-2003. Undersøgelsen omfattede bl.a. 54 medicinske journaler om suicidale asylansøgere, men bortset fra en hyppighed på tre gange så meget som for den øvrige befolkning var der ikke nogen gennemgående træk eller mønstre, forklarer han.
Løb ud foran biler
Thisted Kommune har indberettet to tilfælde af selvmordsforsøg eller -adfærd blandt mindreårige. Centerchef Lisbeth Laurberg Jensen oplyser, at en 17-årig afghansk pige havde en psykose, som senere førte til en langvarig indlæggelse. Hun forsøgte at begå selvmord ved at løbe ud foran biler.
Det andet tilfælde var en 18-årig afghansk dreng, der på grund af kærestesorger havde købt en masse hovedpinepiller hos købmanden. Det blev heldigvis opdaget, og han kom hurtigt på sygehuset, forklarer Lisbeth Laurberg Jensen.
Jammerbugt Kommune og Langelands Kommune har hver registreret ét tilfælde af selvmordsforsøg eller -adfærd blandt børn i perioden januar-september 2016.
Men Langeland Kommune er uforstående. Juridisk rådgiver Kurt Havekost lægger således afstand til opgørelsen i tabellerne.
»Der er ingen af lederne, der kan genkende, at der skulle være indberettet selvmordsforsøg eller selvmordsadfærd. Til gengæld er der indberettet en del tilfælde af selvskadende adfærd. Det kunne f.eks. være, at man banker hovedet i væggen flere gange, når man har åbnet brevet med afslag på asyl,« skriver Kurt Havekost i en mail.
Jammerbugt Kommune ønsker ikke at oplyse noget om virkeligheden bag tallene.
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) synes umiddelbart, at 19 tilfælde på ni måneder lyder af meget.
»Det ret høje antal selvmordsforsøg, især hos nogle operatører, og det forhold, at der i 2016 er begået mindst tre selvmord mod nul i 2014 og 2015, gør det nødvendigt at kigge om bag tallene og få en konkret beskrivelse af de enkelte sager. Samtidig er det vigtigt at få fastslået, om de forskellige operatører bruger samme kriterier, når de skal definere selvmordsforsøg og selvmordsadfærd,« siger Johanne Schmidt-Nielsen og fortsætter:
»Børn i asylsystemet er ekstremt udsatte, og de har været under voldsomt pres. Danmark har ansvaret for børnene, så hvis der er noget, vi kan gøre for at nedbringe det tal, så skal vi gøre det.«
»Børn i asylsystemet er ekstremt udsatte, og de har været under voldsomt pres. Danmark har ansvaret for børnene, så hvis der er noget, vi kan gøre for at nedbringe det tal, så skal vi gøre det.«
Stop politisk systematisk 'hate speech' imod de 'påstået' ikke integrerbare krigsflygtninge børn, fra Folketingets regering og opposition, krigsflygtninge 'skal' beskyttes imod yderlig forfølgelse, det har folketinget pligt til og stop seksuelt misbrug af krigsflygtninge børn på danske flygtningecenter og alle andre tænkelige overgreb på børn og husk på, at der er højtuddannede profesionelle mennesker, der kan hjælpe, hvor andre må opgive, der er penge nok, en rigtig god økonomi, det er en direkte forårsaget af den negative og sortsynet politiske holdning fra folketinget, til verdens mest sårbare børn.
Flygtningebørn burde være godt beskyttet og hjulpet, når flygtninge børn er i den danske statens varetægt nu og altid.
Det er sgu' da lige meget hvilken metode de har brugt, og om de har været på skadestuen eller ej. Der er helt klart bevis for, at menneskelig trivsel er totalt i mangel på asylcentrene. Og det er det eneste der burde betyde noget.
Sikke en distanceret respons vi får fra vores politikere. Hvor er det skræmmende, at menneskers skæbner bliver reduceret til tal. Der er mange danskere der totalt mangler indlevelsesevne og empati, måske fordi vi altid har været vant til at regeringen eller institutionerne klarer ærterne, mens vi sipper kaffe og spiser rundstykker i solen.