Læsetid 1 min.

45-årig dræbte sin familie og begik selvmord

Der ligger en familietragedie bag to voksne og fire børns død i den lille by Ulstrup mellem Randers og Viborg
Seks personer - to voksne og fire børn - er mandag fundet døde i et hus i Ulstrup sydvest for Randers

Seks personer - to voksne og fire børn - er mandag fundet døde i et hus i Ulstrup sydvest for Randers

Anita Graversen

10. januar 2017

Politiets efterforskning af en families død i Ulstrup sydvest for Randers viser, at det efter alt at dømme var den 45-årige familiefar, der slog sin kone og fire børn ihjel, hvorefter han tog sit eget liv.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Familien, der ud over faren bestod af en 42-årig mor, to drenge på 3 og 11 år og to piger på 6 og 16 år, blev mandag fundet døde i et parcelhus i Amstrup Bakker i Ulstrup.

Siden har politiet efterforsket intensivt for at finde ud af, hvad der var sket i huset.

Ægteparret Rebecca og Russel Dobash har 40 års fælles forskning i vold mod kvinder bag sig. Det, der driver dem, er overbevisningen om, at viden giver mulighed for at forandre.
Læs også

Flere medier har nævnt, at der havde været et gasudslip i huset, men Østjyllands Politi udelukker tirsdag aften, at gas har været årsag til dødsfaldene.

»Baseret på de foreliggende oplysninger i sagen er det politiets umiddelbare vurdering, at de fire børn og den 42-årige kvinde alle er blevet dræbt af den 45-årige mand, som efterfølgende tog sit eget liv,« hedder det i pressemeddelelsen.

Den tragiske sag har vakt opsigt – ikke mindst i det lille lokalsamfund.

»Vi er dybt berørte over, hvad der er sket, og vi sender vores medfølelse til de pårørende. I morgen tidlig er vi klar i dagtilbud og på skolen med omsorg og støtte til kammeraterne,« hed det mandag aften på Favrskov Kommunes hjemmeside.

Torsdag har pårørende og bekendte til familien planlagt et fakkeltog i byen.

Det oplyser arrangørerne på Facebook.

»Vi er en del venner til familien Nielsen, som ikke kan forstå, at de nu er borte.«

»Derfor ville vi høre, om vi med hjælp fra alle kunne gøre denne tragedie til noget mindeværdigt. Vi vil gerne lave et fakkeltog fra Ulstrup Skole op til deres hus, hvor vi vil slutte af med mindesang,« lyder det.

Fakkeltoget finder sted torsdag 19. januar klokken 19.30.

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lone  Sæderup
Lone Sæderup

Nej, det er ikke en familietragedie, det er drab. Og det er en ganske forudsigelige fortælling, hvor det næsten er altid er far og ægtemand i rollen som drabsmand.

Jan Eskildsen, Mogens Zelig, Anne Schøtt, Roselille Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Robert Ørsted-Jensen, Hanne Ribens, Hans Paulin og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dina Helbo

Jeg forstår heller ikke brugen af ord som familietradigedie og æresdrab. Et hvert mord er en tradigedie for pårørende. Det er i min optik en sær måde at gøre handlingen til noget, mindre slemt, noget mindre brutalt, noget som ikke er mord.

Da jeg var barn blev min klassekammerater myrdet af sin far, som efterfølgende slog sin eks kone ihjel og såret hendes nye kæreste inden, han efter en skud veksling med politiet slog sig selv ihjel. Jeg har aldrig forstået hvordan disse gerninger kan blive kogt ned fra brutale mord til "familietragedie". Måske det handler om at vi som samfund acceptere en del mere vold mod kvinder og børn begået af et medlem af familien, end vi gør når en fremmed begår handlingen.

Anne Eriksen, Dorte Sørensen, Vibeke Hansen, Anne Schøtt, Roselille Pedersen, jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Sabine Behrmann, Robert Ørsted-Jensen, Hanne Ribens, Olaf Tehrani, Hans Paulin, Lone Sæderup og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

En stor vrede og sorg melder sig når noget så endeligt som mord bliver til en realitet i sin triste form der uanset hvad det kaldes ikke kan beskrives som noget der giver mening - for nogen.

Anne Eriksen, Mogens Zelig, Hanne Ribens og Jan Kønig anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Larsen
Jørgen Larsen

Jeg vil ikke forholde mig til den aktuelle sag - dertil er kendskabet for lille. Men jeg bemærker mig, at når der er tale om etniske danskere - og det er ofte mænd - , så omtales det som oftest som en familie tragedie. Det er det naturligvis også. Men hvis nu manden har muslimsk baggrund, ja så er der en større sandsynlighed for, at vi kalder det et æresdrab.

Sagen er vel, at mange af disse etniske danske mænd ofte føler deres 'ære' krænket f.eks. fordi hustruen har fundet en anden og derfor begår disse frygtelige handlinger. Så måske har Dina Helbo ret - måske skal vi overveje, at kaldet det hvad det er?

Ulla Søgaard, Mogens Zelig, Niels Nielsen, Hanne Ribens og Lone Sæderup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Men men men - Lone og Dina - uden forståelse er det stadig nødvendigt at indleve sig i hvad det er der får især mænd (men somme tider iogs kvinder) til at begå en sådan forbrydelse. Der er tale om en utilgivelig forbrydelse - især over for børnene - og ikke bare en tragedje (omend det selvsagt også er det)

Men det er nødvendigt, hvis der skal sættes ind det rigtige sted, at indleve sig og prøve at forstå de mekanismer der driver det her. Som en der selv har oplevet to skilsmisser fra den mandlige side - den ene ikke mit ønske - så vil jeg anføre at skilsmisser altid er vanskelige, men generelt vanskeligere for mænd. Årsagen til det sidste er urgamle kønsroller som ikke hvor mandens rolle ikke levner den samme mulighed for at tale ud, græde ud ved skuldren og finde trøst i armene hos et socialt netværk. Kvinder er bedre stillede kva deres traditionelle rolle end vi mænd er, forekommer det mig. Men jo selvfældelig er processen vanskelig for alle, men manden ender ofte med at strejfe om som en ensom og fortabt ulv uden noget sted at gå hen ofg usden evne til at finde aflad for sine følelser. Fysisk mandlig styrke er det eneste han har og den kan han ikke bruge uden at begå forbrydelser. den kan ikke bruges som psykoliogisk styrke. Kvinder deroimiod er bedre stillet, de har som oftest et veninde netværk der vil lytte til dem. en veninde der græder mødes med medffølelse, en man der græder ved skuyldren af en anden mand - afvises - "føler DU sådan" (nderforstået - sådan føler jeg aldrig). Der er en dyb frygt for faren ved at udvise svaghed der kan misbruges af konkurrende mænd. Alle mænd er som ensomme ulve der søger og jage for deres flok - når flokken er væk er der intet. Svaghed straffes med døden.

De få gange i mit liv hvor jeg blev ramt - var det veninder jeg måtte søge trøst hos - mandlige venner var ubrugelige. Jeg tror dette giver i det mindste noget af svaret

Brugerbillede for Dina Helbo

Kære Robert,

Jeg fristes næste til at sige "selvfølgelig" om dit indlæg. For jeg tror virkelig på at mange mænd har venskaber, der er anderledes end kvindelige venskaber.

Men når det et sagt, så finder jeg ingen grund til at sondre i valget af alternative ord for mord, når morderen er familiens far eller mor. Jeg mener at vi er nødt til at se virkeligheden i øjnene. Du, jeg og andre (jeg vil formøde at et bredt flertal i befolkningen) ser gerne en forebyggende indsats. Min pointe er blot at alvoren i forbrydelsen er nødt til at blive anerkendt og ikke samlignet med skilsmisse, økonomiske ruin, tab af arbejdesevne, fyringer og andre af hverdagens realitet for rigtigt mange mennesker.

Når samfundet bruger den pæne retorik om forfærdelige forbrydelser, accepterer samfundet også at det er en hverdagssitaution at vold og mord i en familie, er noget der (i mangel på bedre ord - og med en hvis foragt er det næste ord valgt) skal blive i familien. Ja, kan vi sige, det er forfærdeligt, men det sker ikke i min familie - og derfor behøver jeg ikke at tage forbehold for at situationen kan ske. I modsætning til dette ved at at det er farligt at sætte sig ind i bilen, med en fremmed, jeg ved at selvom jeg gerne vil have lov til at gå sexet klædt, så er det ikke ufarligt og så videre. Vi tager forholdsregler mod den ukendte gerningsmand, men ikke mod morderen vi kender og måske endda elsker.

Robert Ørsted-Jensen, Anne Eriksen, Lone Sæderup og Roselille Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Jeg kan godt blive træt af den evindelige mand/ kvinde opdeling - kvinder kan opleve præcis de samme problemer som mænd. Generaliseringer i den retning støtter ikke dialog - hverken mellem individer eller samfundsmæssigt.
Kvinder har til enhver tid veninder og hobbies som gør det nemmere at være alene, de går mere til lægen og klandres for det også ect. - Mænd er lidt stakkels med læger og når de er alene, skal have "mandeklubber" - nok om det.

Vores samfund er stadig meget "småt" og efterhånden er det heller ikke så åbent som før. Man lukker sig om sig selv og sin familie/ husholdning - der i hierarkiet, hvor man befinder sig, det er ofte økonomisk. Tidligere tror jeg, at der var mere åbenhed og loyalitet, parathed til at søge vejledning og "nye mennesker".
Når noget så sørgeligt sker, så er det i hvert fald stof til eftertanke. Hørte et Cepos-medlem udtale sig for nylig om at kommuner absolut ikke skulle bruge penge på vejledning til f.eks partnerproblemer m.m., fordi alle havde da familie og venner, der kunne hjælpe og støtte. Det er vist et spørgsmål om tro.
Efterhånden som tilværelsen strammes med stress og økonomiske problemer påvirkes også mennesker i negativ retning.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Det blir vi ikke uenige om Dina - man skal kalde en spade for en spade.

Mit formål var heller ikke at undskylde måde - blot at påpege en af grundende til at især mænd griber til den slags. Hvis vi kunne bringe bare noget af denne adfærd under bedre kontrol - og forhimdre bare nogle af disse uhyrligheder - mener jeg det er det værd.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

En helt igennem sørgelig historie, hvor de seriøse nyhedsmedier kunne gøre sig selv,deres læsere og lyttere, kriminalpolitiet og sidst, men ikke mindst de pårørende til familien, hvor tragedien fandt sted, en tjeneste ved at lukke af for 'debatindlæg' i sagens anledning og overlade viderekolportagen af 'folkets røst' til tabloidpressens sensationslystne skriverkarle med deres halehæng af kloge-Åger m/k fra Twitter og Facebook.