Læsetid: 5 min.

Advokat: Bent Jensens beskyldninger mod Dragsdahl var en dansk forsmag på ’fake news’

Advokat René Offersen, der efter at have vundet koldkrigssagen i Højesteret for Jørgen Dragsdahl nu har skrevet en bog om opgøret, anser professor Bent Jensens beskyldninger mod den tidligere Information-journalist for at være KGB-agent som tidligt dansk eksempel på ’fake news’
Advokat René Offersen ser parelleller til Trumps ’fake news’, når han ser tilbage på sagen mellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl.

Advokat René Offersen ser parelleller til Trumps ’fake news’, når han ser tilbage på sagen mellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl.

Tor Birk Trads

26. januar 2017

’Kold krig i Højesteret’ er titlen på en 212 sider bog, som udkommer i dag med advokat René Offersen som forfatter.

Bogen er en gennemgang af især sidste fase af opgøret i Højesteret mellem den tidligere sikkerhedspolitiske medarbejder på Information Jørgen Dragsdahl og professor og tidligere leder af Center for Koldkrigsforskning, Bent Jensen, der fulgte i kølvandet på, at Jensen i en stor artikel i Jyllands-Posten i 2007 havde beskrevet Dragsdahl som KGB-agent.

Bogen er ifølge Offersen også et opgør med den argumentresistens, som ifølge ham har præget både Bent Jensen og hans støtter før, under og efter retsopgøret, der sluttede med Højesterets dom i juni 2015. Her ser Offersen en parallel til den nyindsatte amerikanske præsident og dennes tilsyneladende foragt for fakta.

Konkret peger Offersen på, at Bent Jensen og hans støttekreds er blevet ved og ved med at gentage beskyldningerne mod Jørgen Dragsdahl om at være i den sovjetiske efterretningstjeneste KGB’s sold, uanset at Højesteret med stemmerne 5-2 fandt, at fremsættelsen af den slags beskyldninger var strafbare.

Ifølge Offersen begyndte det allerede samme aften, hvor Højesteret havde afsagt dommen.

»I Deadline sad juraprofessor Ole Hasselbalch, der under retssagerne havde fungeret som en slags skyggeadvokat for Bent Jensen, og talte om, at afgørelsen havde sænket en tung skygge over Højesteret. En uge senere fortsatte Hasselbalch i en kronik i Jyllands-Posten med at påstå, at højesteretsflertallet var gået ’uden for sagens dokumenterede fakta’,« siger Offersen og tilføjer:

»Jeg kan ikke forstå, at en juraprofessor kan tale sådan om Højesteret og se bort fra en sags fakta. Selvfølgelig kan man være uenig i en afgørelse – det er det, som er med til at gøre jura til en videnskab – men at mistænkeliggøre landets øverste domstol på den måde er for mig helt sort.«

Hasselbalch fik snart følgeskab af andre, der bl.a. stillede sig uforstående over for, at Bent Jensen ikke for længst på grund af sin forskningsindsats var blevet medlem af Videnskabernes Selskab, selv om Højesterets afgørelse ifølge Offersen netop indebar en alvorlig direkte kritik af professorens historieskrivning.

»Jeg har selv tænkt, at den regulære desinformationskampagne, som Bent Jensens og hans støtter har ført mod Dragsdahl, ligner det, vi i disse uger ser udspille sig i USA. Jeg har også undret mig meget over, hvad der driver mine opponenter,« siger Offersen.

Havde Bent Jensen lidt ret?

I månederne efter dommen fortsatte Offersen med at undre sig over, at Bent Jensen og hans støtter fortsatte med at udbrede »usandhederne om Dragsdahl i stedet for at rette sig efter Højesterets afgørelse«.

»De udsendte også en bog, Fordømt, der var redigeret af Bent Jensen. Her blev alle de ting om Dragsdahl, som Højesteret havde underkendt, igen gentaget,« siger Offersen.

Det var navnlig den fortsatte kanonade, der fik Offersen til at skrive sin version af koldkrigsopgøret i Højesteret.

I årevis har koldkrigsprofessor Bent Jensen beskyldt journalist Jørgen Dragsdahl for bl.a. desinformation til fordel for Sovjetunionen. Nu har støttekredsen bag professoren udgivet en bog, som selv har karakter af desinformation
Læs også

For mange tror måske fortsat – ikke mindst under indtryk af skriverierne fra Jensen & Co. – at selv om professoren til sidst tabte i Højesteret, så havde han alligevel lidt ret i sin beskrivelse af Dragsdahls KGB-virksomhed, fortæller han.

»Indtil jeg blev inddraget i sagen, havde jeg selv kun fulgt den på afstand. Og jeg troede da også, at det udslagsgivende måtte være, om Dragsdahl havde eller ikke havde været KGB-agent. Men da jeg kom ind i sagen, viste det sig, at det var slet ikke det, sagen reelt drejede sig om. I stedet handlede det om, hvor vidtgående Bent Jensen som forsker kunne misbruge sin vide ytringsfrihed til at sige noget forkert og ærekrænkende, uden at det blev strafbart.«

At Dragsdahl ikke var eller havde været KGB-agent, er der ifølge Offersen omfattende dokumentation for. Først og fremmest at PET efter tre års intensiv telefon-, brev- og fysisk overvågning af Dragsdahl ikke fandt anledning til at rejse en straffesag mod ham. Og siden gentaget af en koldkrigsredegørelse fra DIIS i 2005 og af PET-Kommissionen i 2009.

Her over for har Bent Jensen i sine skriverier antydet, at det var på grund af pres fra Socialdemokratiet, at de konservative justitsministre i Poul Schlüters firkløverregering måtte have pålagt PET ikke at rejse en straffesag. At der med andre ord var materiale til en straffesag, men at den af politiske grunde ikke blev rejst.

Dragsdahl blev kørt over

Selv om ministrene i firkløverregeringen og PET-chefen selv havde afvist, at det skulle være tilfældet, så prellede det af på Bent Jensen.

Det var der ifølge Offersen en ganske bestemt grund til: KBG-fortællingen om Dragsdahl havde nemlig et helt andet sigte, så at sige et højere mål: Udgangspunktet er, at Dragsdahls artikler i Information spillede en vigtig rolle for det, der dengang var kendt som det alternative sikkerhedspolitiske flertal i Folketinget i årene 1982-88, hvor S, R, SF og VS tilsammen kunne mønstre flere mandater end firkløverregeringen.

Men hvis Dragsdahl nu i virkeligheden havde været KGB-agent, og hans artikler i Information derfor ikke produkt af en selvstændig journalistindsats, men derimod bestillingsarbejde fra sovjetisk side, så blev den såkaldte fodnotepolitik i 1980’erne, som var drevet frem af det sikkerhedspolitiske flertal, der pålagde daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen at tage det ene forbehold efter det andet i forhold til Danmarks NATO-forpligtigelser, sat i et helt andet lys.

Så var modstanden mod NATO-oprustning ikke en del af en international tendens, der havde bredt sig fra kredse i USA til flere lande i Vesteuropa, men derimod ene og alene et resultat af KGB’s undergravende indsats.

»Den store fortælling retter sig ikke mod Dragsdahl. Han blev så at sige bare kørt over i en højere sags tjeneste. Derfor har det også været så svært for Bent Jensen og hans støtter at erkende, at de tog fejl, når Bent Jensen havde beskrevet Dragsdahl som KGB-agent. Det er vigtigere at undertrykke sandheden end at erkende fejltagelser, fordi det drejer sig om den store fortælling. Og der ser du også parallellen til Trump. Hensigten helliger midlet, også når det drejer sig om sandheden,« siger Offersen og tilføjer:

»Det tager kun et øjeblik at kaste med en spand maling, men det kan tage meget lang tid at gøre rent bagefter. Og det er det, jeg har forsøgt med min bog.«

Gentager løgne

I en mail til Information skriver Bent Jensen:

»Jeg har ikke læst bogen, men kun forlagets egen omtale. Det ser ud til, at Offersen gentager sine gamle løgnehistorier. Han mener tilsyneladende nu, at retssagen ikke drejede sig om, hvorvidt Dragsdahl var KGB-agent. Det er da et originalt synspunkt. Men jeg vil selv læse det, før jeg tager stilling til det, han skriver.«

Professor Ole Hasselbalch mener, at det er en »tilsnigelse« fra René Offersens side at påstå, at Bent Jensen skulle have påstået, at Dragsdahl var betalt af KGB. Derudover afviser han, at han selv skulle have nedgjort Højesteret:

»Men nogle af højesteretsdommerne skejede ud i noget, der ligner et justitsmord. Jeg har min frihed til at drage den konklusion, jeg vil, og det var disse dommere, der ikke var i stand til at holde tungen lige i munden. Men selv om det havde været hele Højesteret, havde jeg sagt det samme. Min opfattelse er uforandret den samme i dag,« siger Ole Hasselbalch til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Henning Kjær
  • Malan Helge
  • Margit Tang
  • Hans Aagaard
  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Bill Atkins
  • Niels Duus Nielsen
Olaf Tehrani, Henning Kjær, Malan Helge, Margit Tang, Hans Aagaard, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Bill Atkins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dansk tradition? Det er snart en menneskealder siden, at en politiker sagde: "Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta."

Runa Lystlund

R ikke SL
Ulve, Får og Vogtere, som Bent Jensen har skrevet om den kolde krig, vil blandt andet blive dømt ud fra hans skriverier om Dragsdahl og dommen fra Højesteret. Bøgerne er skrevet af en højreorienteret historiker og skal læses, som en højreorienteret fortælling om den kolde krig.

Når professorer er blevet så magtfuldkomne, at de ikke kan indrømme deres fejl, er det på tide at de guides ud af universiteterne. Så kan de skrive deres bøger uden at blive betalt af staten.