Læsetid: 2 min.

Alternativet vil have sin egen blok

Der er de blå og de røde, men nu vil Alternativet være de grønne. Alternativet beder medierne respektere, at partiet ikke længere er en del af den røde blok.
Der er de blå og de røde, men nu vil Alternativet være de grønne. Alternativet beder medierne respektere, at partiet ikke længere er en del af den røde blok.

Ole Frederiksen

23. januar 2017

Det Radikale Venstre havde ikke det store held med det, da partiet i 2006 erklærede sig fritstillet i forhold til den tidligere regeringspartner, Socialdemokratiet, og i ’Den anden vej’ ikke alene stillede sig i spidsen for sin egen blok, med gruppeformand Marianne Jelved som statsministerkandidat, men også krævede at få sin egen farve i meningsmålinger (farven var underordnet, bare den ikke var rød eller sort, som den daværende politiske ordfører, Margrethe Vestager, udtrykte det).

Marianne Jelved blev som bekendt aldrig statsminister, hvorimod Det Radikale Venstre til gengæld blev halveret ved folketingsvalget året efter. Og det var det.

Men nu gør Alternativet endnu engang forsøget.

Efter Alternativets vintergruppemøde henviser partiet i en mail til medierne til, at gruppen har »genbekræftet sin position som grøn – og dermed hverken rød eller blå«.

»Derfor vil vi værdsætte, at I fremadrettet hverken omtaler Alternativet som en del af ’rød blok’ eller ’de røde partier’,« hedder det i mailen.

»Uffe Elbæk taler i stedet om vores parlamentariske ståsted som en tredje position. Vi har derimod ingen problemer med at blive omtalt som en del af oppositionen, for vi er i opposition til store dele af den nuværende regerings politik. Det vil heller ikke være forkert at tale om Alternativet som en del af centrum-venstre. Vi er klar over, at dette helt og holdent er en redaktionel beslutning, og det er vi trygge ved, men nu har I fået vores bud på, hvad der for os er mest retvisende.«

I et interview på Facebook »udfolder« Uffe Elbæk yderligere, hvorfor han ikke vil acceptere en opdeling mellem røde og blå blokke, og hvilke politiske forskelle der er mellem Alternativet og de andre partier i oppositionen, samt kalder partiet for det »grønne alternativ« til de to blokke.

»Jeg kan ikke acceptere, at der kun er to valgmuligheder,« siger Uffe Elbæk i interviewet. »Det kan jeg bare ikke acceptere. Og det er derfor, vi siger, at der kan godt være et tredje ståsted, så der ikke kun er de blå og de røde – men altså også de grønne. I princippet kan man sige: Skal der ikke også være et gult ståsted, så Dansk Folkeparti kan stille sig derover – og så kan man se, hvem der går over til de gule?«

Alle er dog ikke lige begejstrede for den grønne blok, eller ståsted, og for nu at være grøn.

»Jeg synes ikke, at vi skal have en farve. Det får os plantet i en blok. Helt ufrivilligt. Vi er blot mennesker,« skriver Carsten Hansen i en kommentar til interviewet på Facebook.

Andre – som Liza ’hende Med Håret’ – skriver i Facebooks kommentarspor, at også hun har svært ved at forstå, hvad der bliver sagt.

»Det lyder spændende, men det er simpelthen så svært at høre, hvad I siger, jeg har skruet max op for lyden og må stadig sidde med hovedet helt oppe i skærmen for at høre, hvad der sker. Jeg tror, I risikerer at ’tabe’ seere/lyttere på det + rumklangen«.

Alternativet svarer, at der allerede er bestilt nye mikrofoner og håber derfor, at »det bliver bedre fremover«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Philip B. Johnsen
Ejvind Larsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Blokstop, tak!

Efter min opfattelse er det en uheldig komtyme i dansk presse og blandt politiker og befolkning at tale om de nævnte blokke. Bloksnakken er med til at forstyrre nuancerne i politik og den kan afskære mulighederne for dialog. Reelt har det vist sig, at der ikke eksistere politiske forhold, som berettiger brugen af ordet. Personligt afviser jeg at være en del af en blok.

Alvin Jensen, Nis Baggesen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Henning Egholk

Sandt nok Blokke er noget skidt... Historien viser bare at de stadig eksisterer, dog i svækket form.. Jeg ville f.eks. aldrig føle et fællesskab med Blå Blok. Hver gang nogen af dens repræsentater udtaler sig, ja så ved jeg hvorfor! Som en del af den store arbejdsstyrke der arbejder i Sundhedssektoren føler jeg ikke mine interesser varetaget af konservative og liberale folk! -At nogen så nu vil kalde sig Grønne er da positivt. Da "De Grønne" forsøgte sig i DK gik det god ikke så nemt som i Tyskland.. Jeg vil så gerne se en altomfattende Grøn plan og grøn politik fra Alternativet. Indtil videre er det vel Rød Blok der har ført grøn politik, eller hva? Held og lykke.

Randi Christiansen

Blokretorikken handler om at tælle til 90 - og kun det. Så derfor er blokkene en forholdsvis omskiftelig størrelse, som man ikke pr automatik kan afgrænse, med mindre partierne har meldt ud, hvor de står.

Alvin Jensen, Vibeke Hansen, Morten Balling og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Man ska ka tælle til 90 - og det ka' Slingrefisene V2.0 lige klare på en god dag ... ;-)

Hanne Ribens, Anne Eriksen, Jesper Nielsen, Per Torbensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Man kan ikke være tilhænger af en EU-liberalistisk styret økonomi og være uden for en blok.

Alvin Jensen, Søren Roepstorff og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Besynderligt at Alternativet skal bede pressen om at acceptere, at de ikke tilhører RØD BLOK. Det har de aldrig gjort hvilket enhver journalist med lidt kritisk sans naturligvis udmærket ved, men det var nemmere at placere dem der hos de røde, så var de ligesom på plads og nemmere at have med at gøre, når der skulle refereres politik. Med et knap så fint sprogbrug - et eksempel på journalistisk dovenskab

Alvin Jensen, Nis Baggesen, Vibeke Hansen, Carsten Wienholtz, Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen, P.G. Olsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Jeg savner at få at vide af journalister, hvordan de definerer de forskellige blokke.

Derfor vil jeg opfordre journalister til at forklare, hvad der definere rød, blå, sort, grøn med flere farvers blokke.

Eksempelvis bruges farven rød i politik traditionelt om socialistiske partier, og hvis det er korrekt, hvilke partier hører så til i rød blok?

Michael Kongstad Nielsen

Men mon ikke pressen i tankene er helt fremme ved næste valg hele tiden, og der er vist kun to sider at vælge imellem - eller hvad? Men Alt. kan selvfølgelig stille grønne krav for at støtte Rød blok.

Lasse Glavind

Alternativet har da helt ret i, at pressens rød blok-blå blok-opdelingen ikke mere er baseret på den klassiske 1900-tals distinktion mellem socialister og kapitalister (mere lighed - mere ulighed), og at den derfor er misvisende for vælgerne og begrænsende for den politiske debat.

Alvin Jensen, Vibeke Hansen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Efter at have set deres teambuildingvideo hører jeg med stor tilfredshed, at de ikke vil være i rød blok. Tak for det.

Grethe Preisler

Så er der ren numse at trutte i små venner!

Kaospiloten Uffe Elbæk, der som formand for og stifter af Alternativet må være Liste Å's ubestridte talsmand i dette spørgsmål, har aldrig sagt, at liste Å hørte hjemme i 'Rød Blok'. Han har bare ikke nænnet at protestere, nå repræsentanterne for Den Fjerde Statsmagt (the gentlemen of the press) fejlagtigt placerede hans spinatgrønne alternativ til centrumpartiet Radikale Venstre i 'Blå Blok', før nu, hvor liste Å har hele 10 mandater at gøre godt med ... ;o)

Skud i foden.
Så må den kære Uffe jo have sit eget afsnit - hverken-eller segmentet - i meningsmålingerne, og hvilken side hans loge skal henregnes til må være - på den anden side - afhængig af den grønne barometerstand i borgerligheden, hvilken nok til enhver tid er til at overskue selv for småmænd ... ;-)

Grethe Preisler

"Velkommen i det grønne", sagde partistifteren, og hældte kogt spinat fra årstiderne i gylletanken.

Grethe Preisler

Et tryk på 'anbefal kommentar', som følges op af et senere svar på samme, er ikke en 'anbefaling', men kun et 'meddelelse modtaget', indtil svaret foreligger, Michael Kongstad Nielsen,

Det burde du, som har rekorden i antal skrevne indlæg siden september 2011 i nærværende dagblads digitale debatfora, for længst have registreret.

m.v.h.
(and no pun intended, som man siger)

Randi Christiansen

På den ene side og på den anden .... vi kan ihvertfald ikke være i tvivl om alternativets politik. Der heldigvis ikke er så nem at putte i en allerede eksisterende kasse. Nytænkning er netop een af partiets berettigelser.

Grethe Preisler

@Michael Kongstad Nielsen 23. januar 2015 - 13:03:
"Alt. kan selvfølgelig stille grønne krav for at støtte Rød blok"

Og det er så det, Alternativet er sat i verden for? At 'stille grønne krav' for at støtte Rød eller Blå blok, ligesom vinden blæser eller med andre ord at være et alternativ til De Radikale?. Partiet som liste Å's alternative formand forlod sin ministerpost som kulturminister i 'Helle Thornings kabinet' for at starte på en frisk som 'iværksætter' for efter at være blevet snigløbet af en embedsmand i kulturministeriets departement i en "sag" som viste sig at bero på en misforståelse mellem ham og embedsmanden om refusion af udgifter til afholdelse af en reception i forbindelse med et ministerielt reklamefremstød for sponsorering af kulturstøtte fra private fonde. Og derpå droppet som en varm kartoffel af sin daværende partiformand Margrethe Vestager, der havde andre karriereplaner end Helle Thorning-Schmidts, og i øvrigt ikke havde mere at bruge Uffe Elbæk til .... ;o)

Grethe Preisler

@randi christiansen,

Hvor mange alternative udgaver at Det Radikale Venstre, ud over Liste Å og Liste I (Liberal Alliances partibogstav) synes du vi skal have, før vi har 'nytænkende alternativer' nok til en stemmeseddel, der er lang nok til ikke at kunne rummes i en allerede eksisterende stemmeurne?

Flemming S. Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Fra dengang, der var debatter til i ’Hin ædle kappestrid’.

MKN_det er, som Grethe Preisler noterer, bare en meddelelse om, at den er ’set’ – og så kan du godt spare dig dit ’De’ – og hellere lægge mærke til, at Uffe Elbæk har flyttet sig politisk siden nytår, men hvad, det har en anden én jo også, men her var vi vistnok enige om, den kapitalistiske produktionsmåde var én af synderne – blev i hvert fald ’anbefalet’ …

Zapp f.eks. hen til 26. august, 2014, 10:51 -
https://www.information.dk/debat/2014/08/el-versus-alternativet#kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Ja, der var debatter til dengang.
’De’ var en fejl.
Jeg har ikke flyttet mig.
Min anbefaling betyder 'set'.

Grethe Preisler

Panta rhei
her flyder alting og Uffe flyder med og dykker ned og dukker op de særeste steder.
Med strømmen flød han glad sin vej, thi den, som flyder, ja han synker ej.

By the way har pjoskeren og organet for den højeste oplysning på Rådhuspladsen også fået nye ansvarshavende redaktører på det seneste. Så der er nok ingen fare for, at Uffe bliver gemt og glemt i en fodnote fra Ritzau foreløbig.

Grethe Preisler

Panta rhei
her flyder alting og Uffe flyder med og dykker ned og dukker op de særeste steder.
Med strømmen flød han glad sin vej, thi den, som flyder, ja han synker ej.

By the way har pjoskeren og organet for den højeste oplysning på Rådhuspladsen også fået nye ansvarshavende redaktører på det seneste. Så der er nok ingen fare for, at Uffe bliver gemt og glemt i en fodnote fra Ritzau foreløbig.

Grethe Preisler

Gentagelse fremmer forståelsen i cyberspace, når man deler It-supportere med Fjæsbog og Twitter
- hvad skete der lige der?

Grethe Preisler

Der tager du fejl Mr Know All Weis
jeg rørte ikke en finger, mens jeg ventede på, at min'hemmelige beundrer' skulle blive færdig med at se, hvad jeg havde gang i, før han smuttede igen ;o)

Vibeke Rasmussen

"Skal der ikke også være et gult ståsted, så Dansk Folkeparti kan stille sig derover …"

Fint nok, at Uffe Elbæk vil bestemme farven … på sit eget parti. Måske han bare skulle overlade til andre partier at gøre det samme?

Michael Kongstad Nielsen

Alternativets 'grønne' stemmekort på fotoet er ikke grønne, men citrongule af umoden citron, nærmest over i noget lime. Måner har den farve, måner skal have, javel, men ret beset er rød og blå i hver sin ende af spektret, og ind i mellem kommer gul og grøn. Gul er tættere på rød end grøn, så måske er Dansk F. tættere på Rød Blok, end Alt. er. Måske bliver DF og S snart forlovede, og kan give Danmark en ny alliance, som ingen af de radikale variationer kan sætte farve på, dog måske violet, sidste kort i spektret, hinsides det blå og røde tilsammen.

Hvis damebladenes korrespondent her spalterne skulle få færten af en sådan konstellation, kan det nok være hun alligevel foretrækker ægte grøn alpeost, frem for Rød Blok.

Henrik Brøndum

Alternativet er da supersoede. Politisk fungerer de ligesom naar vi opkoeber egne aktier i en eller anden biks: En midlertidig nedensaettelse af selskabskapitalen (Her medlemstallet i folketinget).

Vibeke Rasmussen

Lige netop dén grønne farve kender jeg nu ellers under en helt anden, hverken salon- eller debattråd-fæhig, benævnelse … ;-)

Michael Kongstad Nielsen

Hvad for en, Vibeke?
Og, - Brøndum: den er for indviklet.
Alternativet nedsætter ikke medlemstallet i folketinget.

Jesper Oersted

Nu laver Uffe Elbæk minsanten en "Marianne Helvede", han vil ha' sin egen blok, også selvom den på en god dag med medvind i meningsmålingerne næppe når mere end 15 mandater - og som sagt skal man tælle til 90!
Hvis Uffe siger, at han konsekvent ikke vil støtte Rød Blok er det det samme som at forære magten til Blå Blok og så har Uffe, som ikke vil tage parti for nogen af blokkene, taget parti alligevel. Uffe har, ligesom Enfolighedslisten, kun ét sted at gå hen, hvis han og hans parti vil have nogensomhelst indflydelse: Rød Blok. Den kendsgerning er svær at komme uden om og det finder Uffe nok ud af, når han har surmulet længe nok i den krog han kalder for "Den Grønne Blok" eller "Den Tredje Vej" (er vi ikke nået til den fjerde, femte, sjette eller syvende vej efterhånden?).

Den mest benyttede i denne verden er stadig den tredelte : konservativ, kollektivistisk, liberal. Ethvert politisk ståsted kan deri indskrives.

Hvem interesserer sig for "Alternativets" farve?

Varm atmosfærisk luft i store balloner er som bekendt farveløs!

Niels-Simon Larsen

Havde egentlig meldt mig ud af debatterne, da jeg ikke passer ind mere, men gik ind og håbede på, at der foregik noget af en vis interesse, da Å nu var på tapetet.
Jeg følger Kim Kristensens analyser af venstrefløjens elendighed, som virkelig er den rene elende.
Jeg er tit blevet beskyldt for at være for personlig, men det er, fordi jeg stadig er personligt engageret. Fx var jeg en aften til et møde mellem Ø og Å. Frisk spil hen over bordet, som det hedder i bordtennis. Der blev givet nogle sjove og gode karakteristika af 'de andre' i løbet af aftenen, og vi skiltes som venner (venner forklædt som fjender). Nu kan I høre det fra min side: EL er i sin grundvold besat af (fortrinsvis) mænd, der elsker at holde foredrag om, hvordan verden er skruet sammen. Å er tilflugtssted for os, der ikke kan lade være med at drømme realistiske drømme.
EU debatten mellem F og Ø er på en måde også sørgelig. Tænk, hvis der opstod enighed. Hvad så? Hvis Ø og Å blev enige, hvad så? Nu gider man ikke høre på mændene mere i Ø. Ned fra talerstolen med dem. Damerne først! Da Å gik i luften med det, lød der håns- og ukvemsord. Kan vi dog ikke enes? Nej, det kan vi ikke, for vi kan bedst lide at slås. Og dog, når jeg møder folk ude i livet, er der sjældent noget i vejen. Alt ånder måske ikke fred og ro, men det går så godt, at jeg spørger mig selv om, hvad hulen der er i vejen med os.
Straffen er hård: Løkke og Trump, men det er åbenbart bedre end fælles fodslav.
I den gamle pavillon med Ejvind for bordenden, ja, jo. Tager jeg brillerne på, undrede jeg mig også dengang over, hvorfor vi var så få, når oplæggene var så gode. Den demokratiske debat er rost i bøgerne, men ellers foragtet. Hvorfor kom de store ikke ind. Uffe (den evigt udskældte) var den eneste partileder, der svarede, og Michael har lige givet os lige et link til et af Uffes svar. Hvis ørnen (Ejvind) landede igen, hvad ville der så komme ud af det? Den debat, som mange af os ønsker (i et helligt øjeblik) er en næsten uopdrivelig vare. Det er os selv, der er noget i vejen med og os, der skal ændre os, og vi skal begynde med at kunne døje hinanden på venstrefløjen inkl. Å. Man er jo venstreorienteret, hvis man nægter at pege på Løkke. Sådan skæres kagen jo ud.

Randi Christiansen, Michael Kongstad Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det er socialisternes ældgamle pestilens, Niels-Simon, at der rundt omkring sidder nogle mænd med forestillinger om, at de skal være den nye Lenin, den dag omvæltningerne kommer. Gotfred Appel typer og lignende "guruer" i venstrefløjstemplerne på Nørrebro eller for den sags skyld i Struer.
En anden af venstrefløjens svøber er, at al debat ender i teoretiske skænderier hvor nogle banker de andre i hovedet med Marx citater. Det sætter al foretagsomhed og udvikling til vægs. Og kan man citere Marx på de rigtige steder, er man noget særligt. Det er lidt ligesom skabede intellektuelle i engelske film fra Oxford altid kan sige noget klogt på latin.
Den gode Preben Vilhjelm har turneret i landet med budskasbet om, at socialisme faktisk er relativt lavpraktisk.

Alternativet jo kalde sig 'de blå-grønne' mens EL er 'de rød-grønne'. Så har de da det grønne til fælles :)

Niels-Simon Larsen, Michael Kongstad Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Nils simon, du ved, ord skaber virkelighed og derfor er dine ord netop tiltrængte her på siderne. Men klart, det skal give mening for dig. Det er ikke inspirerende at føle, man spilder sin tid.

Og mht venstrefløjens manglende evne til samarbejde, så er det da interessant i fællesskab at studere de underliggende dynamikker. For mig og mange andre er alternativet den stemme, som har været tavs alt for længe. Og opsummeres for mig i en enkelt sætning fra uffe 'vi skal jo være glade'. Det er som om, at kunsten at glædes er blevet væk, som om der i disse for os alle så alvorlige tider (jeg husker kun alvorlige tider) ikke er tid til andet end at sætte ungerne i buret og derefter piske rundt i hamsterhjulet. For hvad?

Gud - hvem gud - er død, og hvad har udfyldt den tomme plads? Lykkepiller og selvhjælpslitteratur? Hvorfor er det så politisk ukorrekt i den politiske dimension at forholde sig til det esoteriske rum, som jo ikke bliver væk, bare fordi vi ikke vil se det? Tværtimod vokser og eksploderer de betændte bylder i stedet, fordi fornægtelse har erobret det kollektive rum.

Og selv om det jo diskuteres i de hellige haller, i hvilket omfang mennesket har en fri vilje, så vil jeg dog mene, at vores valg må handle om at vide, hvad der gavner livet. Hvad er visionen, hvilket liv ønsker vi? Den vision er alternativet på en meget rummelig, intelligent, fordomsfri og nytænkende måde i gang med at sætte ord på, som jeg har savnet altid.

Og lyseslukkerne, som kun kan håne det nye menneske, ved ikke, hvad de taler om. De ser ikke den nye dimension, som vi i den permakulturelle bevægelse er i gang med at åbne. Evolution tager tid, og med tanke på fortidens monstrøse fejltagelser, som, hvis de ikke bliver elimineret ved roden, er tilbøjelige til gentagelse, er det måske ikke tid, vi har for meget af. Men hastværk er lastværk, vi må skynde os langsomt og ikke være bange for at træde nye stier. Det forsøger alternativet, og kan derfor ikke puttes i præfabrikerede kasser af den gamle verden.

Man siger, at en profet er ildeset i sit hjemland, og hermed menes, at fordi 'al kritik er selvkritik' (oscar wilde), blir der nemt ballade, når forsøget gøres på at sælge spejle i de blindes by. Vi er antiautoritære på en infantil måde 'vil selv', og de, som træder nye stier, må være ekstra årvågne.

Niels-Simon Larsen, Michael Kongstad Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

'Sælge spejle i de blindes by'. Ja, hvem er blinde og hvem er seende? Og kan det ikke være lige meget om man er blågrøn eller rødgrøn, øko-socialist eller øko-kapitalist, når det bare er øko først, alt andet så, for lige at nævne Grundtvig? Kan vi dog ikke stoppe med at rive håret af hinanden, så længe højrefløjen prøver at bevise, at man får folk i arbejde ved at tage pengene fra dem? Hvorfor gør borgerløn os rasende på hinanden? Om jeg begriber det. Det gælder da om, at lønarbejdet ikke gøre guddommeligt. Altid fremhæves det, at folk går i hundene, hvis de ikke sidder i frokoststuen og læser BT i tavshed sammen med andre. Der må da være andet saliggørende end at arbejde. Jeg har en kammerat, der er gået på pension og er begyndt at skralde. Hvad der ikke smides ud, er ikke værd at nævne. Han kom hjem med 4 sakse, som åbenbart ikke kunne sælges. Ud med dem, så nu har jeg fået en ny saks. Jeg tror, at jeg skal ud med ham en dag, stikke snotten ned i containeren og opleve bagsiden af overforbrugssamfundet. Vi ved ikke, hvordan vi lever, før vi har set bagsiden af medaljen. Nu ved jeg godt, at flere her kan bidrage på dette område og har set bagsiden. Skralderne burde kunne vise vej, men ikke alle bliver oplyst af at gå ud med syvtallet. Hvem på den underdrejede venstrefløj viser vejen? Vi kan vel lidt endnu...

Michael Kongstad Nielsen

Tak for gode indlæg. Randi skriver bl.a.: "Hvad er visionen, hvilket liv ønsker vi? Den vision er alternativet på en meget rummelig, intelligent, fordomsfri og nytænkende måde i gang med at sætte ord på, som jeg har savnet altid." Yes, Også jeg.

Niels-Simon, nu ved jeg ikke helt hvad "skralde" betyder, men folk, der stiller storskrald ud, kan jo godt blive 'befriet' for det, uden at den aktivitet er i strid med straffeloven, eller går over det offentlige . Det hedder et eller andet fint på fransk.

’Sælge spejle i de blindes by’. Wow, sikke en metafor. Man kunne også sige, voksen mobbe blandt de nødvendige venner, som ikke er der længere.

Niels-Simon Larsen

Michael: At skralde er et moderne udtryk for at gå i supermarkedernes containere, hvor der ligger sidste salgsdags-varer og andre rare klenodier. Nogle unge laver gratis bespisning for gadens folk på den måde, og så er der alle dem, der bare synes, det er forkasteligt at kaste gode ting ud, som kan spises og selv tager dem.

Er det nu kommet så vidt med velfærdssamfundet - der må da stadig være hjælp at hente omme på rådhuset, så ingen må gå sultne i seng ... ;-)

Niels-Simon Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Godt at Alternativet bekender kulør - der har været forsøgt megen fisken blandt de rød/grønne...

Niels-Simon Larsen, Grethe Preisler, Jan Weis og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Herligt at høre din stemme niels, og ja, der er et bevidsthedsarbejde at gøre. Det er bare at klø på. Jeg tænker altid, at hvis der er et problem, så er der også en løsning, men den skal findes. Og mht samarbejdsproblemet må det analyseres korrekt for at kunne løses. Den analyse ser jeg frem til. Vi må gå knivskarpt og dybdeborende filosofisk til værks. Hvilken vision ønsker vi at realisere? Det må være det første parameter, som beskrives. Som det måske er bemærket, mener jeg, at essensen af problemet er, hvorvidt man tilslutter sig konkurrence- eller samarbejdsideologien, og det er her ondets rod må søges. Derfor begynder omstillingen egentlig i den esoteriske dimension. Med hjerne og hjerte at forstå ret handlen er første skridt i retning af at handle ret. Og ret handlen ifht menneskets overlevelse på planeten kan ikke relativeres og mishandles med alternative fakta. Dette bør urokkeligt fastholdes.

Altså er første opgave i min optik, at den splittede venstrefløj finder enighed om, hvad ret handlen ifht menneskets overlevelse på planeten er.

Niels-Simon Larsen

Der er mangen gode tanker i dit indlæg, Randi, men der ligger også et stort problem, som er af åndelig om end ikke ligefrem religiøs art. Fx har det været et stort spørgsmål, om man både kunne være kristen og socialist. Det er svært med disse begreber. Mange har jo opfattet Jesus som socialist. I dag opfører mange holister, meditaionsfolk osv. sig meget socialt, men fører sig ikke frem som socialister. Det gælder nærmest en hel generation. Alle er efter min mening påvirket af Freud, Jung, Gestaltterapien, selvhjælpsterapien og gud ved hvad og har inkorporeret det i deres liv. De står mere eller mindre partiløse. Først på valgdagen sætter de et surt kryds (mens de står og bider i blyanten) ved et venstrefløjsparti. Hele denne gruppe har venstrefløjen skrællet af gennem de sidste 40 år. Når de gav udtryk for noget med følelser (og den slags pjat), blev de til grin. De blev anset som upolitiske, selvom de var det på et andet plan.
Så er min tanke den, at når nu venstrefløjen er bragt til tiggerstaven, at den skulle besinde sig og række hånden ud til denne store gruppe. Jeg ved ikke, hvordan det skal ske. Jeg er selv ateist, men her vil jeg kalde mig for kulturateist eller åndelig ateist. Man skal nemlig lige huske på, at a-teist kun betyder uden gud. Som ateist må man godt meditere, arbejde på at få fred med sig selv og andre og have en fornemmelse af enhed mellem alt levende.
En anden og pudsig ting: Socialister har gennem tiden været meget strategiske, gået i kirke med de rette ansigtsfolder og lignet de borgerlige kristne på en prik, samtidig med at de har skidt det hele en hatfuld. Den holdning har ført til den moderne, ironiske attitude, som vi ser hos mange unge. De ved godt, at verden snart går under, men hvad skal de dog gøre ved det, tra-la-la-la.
Jeg ser to grupper af drømmere for mig: Den ene vil tilbage til den gamle pavillon med Marx og Lenin eller Hedtoft og Kragh og gøre gode tider bedre (så længe det kan lade sig gøre). Den anden vil noget med selvudvikling, øko-socialt arbejde og en helt ny politik. Den sidste gruppe lader sig drypvis samle op af Å, men enhver kan se, hvor langsomt det går.

Hvis der ikke snart sker en slags forbrødring mellem det røde og det søde, havde jeg nær sagt (det politisk strategiske og den indre omstilling), går det hele ad h til. Det er den forståelse, jeg finder hos nogle i Å, og det er den jeg arbejder for (og her er UBI en vigtig medspiller).

Michael Kongstad Nielsen

Forbrødring siger Niels-Simon. Meget enig. Historisk og politisk har Socialdemokratiet og Kommunisterne været brødre, men samtidig de værste fjender. I dag er EL og Alternativet lidt af det samme.
Hvorfor er blå blok ikke en værre fjende, end variationer inden for centrum-venstre?

Jesus er klart venstreorienteret. Men de ortodokse marxister kunne ikke have den dimension af livet inde i bevidstheden eller under huden. Mindre dogmatiske socialister kunne godt, Tænk fx. på lignelsen de betroede talenter.
http://www.gudsfamilie.dk/tale/talenterne/index.shtml

Sydamerikanske socialister som Hugo Chaves kunne nemt se jesus i sin politik.
Men europæiske socialister kan ikke. De vaskeægte af slagsen kan kun se Marx og 'bogen' for sig.

Niels-Simon Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Niels : "En anden og pudsig ting: Socialister har gennem tiden været meget strategiske, gået i kirke med de rette ansigtsfolder og lignet de borgerlige kristne på en prik, samtidig med at de har skidt det hele en hatfuld"

Mener du virkelig, at det er, hvad man generelt kan sige om socialister? Eller tænker du på dronningens fester? Det er vel efterhånden almindelig anerkendt, at kristendommen er en oldhistorisk analogi for den indre rejse og derfor ikke skal tages bogstaveligt. Når dens riter anvendes i officiel sammenhæng er det for mig at se en symbolsk anerkendelse af den esoteriske, den mystiske dimension.

Holister er ikke de eneste, der har et problem med socialisme. Som jeg mener skyldes, at vi definerer socialisme upræcist. Vi ville være bedre tjent med at begrænse vores forståelse af socialisme til 'evnen at være social'. Forenkling fremmer ofte forståelsen - kan det kaldes reduktionisme?

Dette binder an til valget imellem konkurrencestat og samarbejdsstat. Når holister sætter deres modvillige kryds hos et venstrefløjsparti, er det jo fordi tilhængerne af konkurrencestaten slet ikke har fattet en bønne af, hvad der giver et samfund ægte miljø-og socioøkonomisk sammenhængskraft. Det har socialisterne fattet mere af, men fordi de også ofte mangler den esoteriske, den holistiske dimension bliver deres økonomiske argumentation mangelfuld.

De samme skinhellige banditter, som deltager i kirkelige handlinger, der essentielt symboliserer altings enhed, arbejder i deres politiske liv ud fra adskillelsens politik. 'Vi må dybere ind' - det har rytteriet helt ret i - og benytter vi den reduktionistiske, strengt logiske metode, når vi anskuer verdens problem, vil vi ikke kunne undgå at erkende altings enhed. Har man forstået det, kan man bedre argumentere for, at socialisme, som i evnen at være social, er den rigtige økonomiske strategi for anvendelsen af vore fælles naturresssourcer. Der er jo det fantastiske ved omstilling, at for at virke må både miljø og socioøkonomiske faktorer indregnes.

Og derfor er jeg helt enig med dig i, og mener det er afgørende at : "Hvis der ikke snart sker en slags forbrødring mellem det røde og det søde, havde jeg nær sagt (det politisk strategiske og den indre omstilling), går det hele ad h til. Det er den forståelse, jeg finder hos nogle i Å, og det er den jeg arbejder for."

Henrik Brøndum

Jeg synes nu Pave Francis knækkede den der nød med socialisme og kristendom meget godt: "Vil du tage fra de rige og give til de fattige? Så er du kristen uanset hvad du ellers kalder dig." (Citeret efter hukommelsen).

Flemming S. Andersen, Randi Christiansen, Jan Weis og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Berlingske Barometer den 22. januar - i mandater: Liste Ø: 16 og Liste Å: 10 - altså samlet 26 mandater, svarende til et fiktivt 4. største parti i Folketinget - lige netop det forudsete stemmespild, mange havde forudset ...

Randi Christiansen

Stemmespild? Åbenbart en nødvendig omvej - der arbejdes dog ihærdigt på sagen, men man må forstå, hvor vanskelig opgaven er, idet menneskehedens dybeste spørgsmål må adresseres, når konkurrencestatens nådesløse junglelov skal imødegås.

Sider