Læsetid: 2 min.

Alternativet vil have sin egen blok

Der er de blå og de røde, men nu vil Alternativet være de grønne. Alternativet beder medierne respektere, at partiet ikke længere er en del af den røde blok.
Der er de blå og de røde, men nu vil Alternativet være de grønne. Alternativet beder medierne respektere, at partiet ikke længere er en del af den røde blok.

Ole Frederiksen

23. januar 2017

Det Radikale Venstre havde ikke det store held med det, da partiet i 2006 erklærede sig fritstillet i forhold til den tidligere regeringspartner, Socialdemokratiet, og i ’Den anden vej’ ikke alene stillede sig i spidsen for sin egen blok, med gruppeformand Marianne Jelved som statsministerkandidat, men også krævede at få sin egen farve i meningsmålinger (farven var underordnet, bare den ikke var rød eller sort, som den daværende politiske ordfører, Margrethe Vestager, udtrykte det).

Marianne Jelved blev som bekendt aldrig statsminister, hvorimod Det Radikale Venstre til gengæld blev halveret ved folketingsvalget året efter. Og det var det.

Men nu gør Alternativet endnu engang forsøget.

Efter Alternativets vintergruppemøde henviser partiet i en mail til medierne til, at gruppen har »genbekræftet sin position som grøn – og dermed hverken rød eller blå«.

»Derfor vil vi værdsætte, at I fremadrettet hverken omtaler Alternativet som en del af ’rød blok’ eller ’de røde partier’,« hedder det i mailen.

»Uffe Elbæk taler i stedet om vores parlamentariske ståsted som en tredje position. Vi har derimod ingen problemer med at blive omtalt som en del af oppositionen, for vi er i opposition til store dele af den nuværende regerings politik. Det vil heller ikke være forkert at tale om Alternativet som en del af centrum-venstre. Vi er klar over, at dette helt og holdent er en redaktionel beslutning, og det er vi trygge ved, men nu har I fået vores bud på, hvad der for os er mest retvisende.«

I et interview på Facebook »udfolder« Uffe Elbæk yderligere, hvorfor han ikke vil acceptere en opdeling mellem røde og blå blokke, og hvilke politiske forskelle der er mellem Alternativet og de andre partier i oppositionen, samt kalder partiet for det »grønne alternativ« til de to blokke.

»Jeg kan ikke acceptere, at der kun er to valgmuligheder,« siger Uffe Elbæk i interviewet. »Det kan jeg bare ikke acceptere. Og det er derfor, vi siger, at der kan godt være et tredje ståsted, så der ikke kun er de blå og de røde – men altså også de grønne. I princippet kan man sige: Skal der ikke også være et gult ståsted, så Dansk Folkeparti kan stille sig derover – og så kan man se, hvem der går over til de gule?«

Alle er dog ikke lige begejstrede for den grønne blok, eller ståsted, og for nu at være grøn.

»Jeg synes ikke, at vi skal have en farve. Det får os plantet i en blok. Helt ufrivilligt. Vi er blot mennesker,« skriver Carsten Hansen i en kommentar til interviewet på Facebook.

Andre – som Liza ’hende Med Håret’ – skriver i Facebooks kommentarspor, at også hun har svært ved at forstå, hvad der bliver sagt.

»Det lyder spændende, men det er simpelthen så svært at høre, hvad I siger, jeg har skruet max op for lyden og må stadig sidde med hovedet helt oppe i skærmen for at høre, hvad der sker. Jeg tror, I risikerer at ’tabe’ seere/lyttere på det + rumklangen«.

Alternativet svarer, at der allerede er bestilt nye mikrofoner og håber derfor, at »det bliver bedre fremover«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Philip B. Johnsen
Ejvind Larsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nå, ligefrem problem - vittigheden er måske for svær for dig - men tag det nu ikke personligt - ironien er da ikke henvendt til debattørerne og -tanterne på denne platform ...

Ved Uffe læser med - når han har tid.
For øvrigt er Uffe's idé med egen blok sikkert en følge af noget jeg skrev for nyligt - problemet med at placere Å i det politiske spektrum og dermed meningsmålingernes opdeling i 'rød' eller 'blå' - når Uffe nu meddelte, at hans flok ikke kunne henregnes til nogen af siderne ...

Niels-Simon Larsen

En grøn blok er desværre en luftspejling endnu. Det er den sorte blok, der regerer. Vi kan ikke have en grøn blok uden meget af det røde, og det skræmmer mange. Borgerløn vil også skulle indgå i en grøn blok, og her er der stor uenighed på venstrefløjen.
Har alle set Jeg-Daniel Blake ellers så gør det.

Randi Christiansen

"Man får igen lyst til at udbryde - "Forliger Eder I Skabhalse" - hvad har I gang i, Uffe? ... ;-)"

Jaja jan, men jeg synes ærlig talt, at uffe gør en stor indsats for at forklare sig. Og processen med at koreagrafere en ny dans tar den tid det tar

Niels-Simon Larsen

Kan ikke lade være med at sammenligne to ting, der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre: 1. Den kommunistiske aversion mod det åndelige. 2. Forbrugskulturens forkærlighed for det materialistiske.
Kommunismen og forbrugskulturen har det til fælles, at de tværer det åndelige ud.
Det åndelige har med ånd at gøre og ikke med religionerne, selvom det også findes gemt der. Det åndelige er det, der ikke er tilfreds med at sidde inde i den sidste nye bilmodel. Den vil ud i det fri.

At der skulle gemme sig noget med ånd i kommunismen, ved jeg ikke noget om, men jeg har mine anelser, og dem holder jeg for mig selv, for ellers bliver der straks slåskamp. Der gemmer sig i hvert fald ikke noget med ånd inden under de bunker af plastic, der ligger og flyder rundt i verdenshavene.
Hvorfra skal vi hente den nye ånd ind? For det første skal der være et savn. Det er der hos nogle. Andre savner et eller andet, men ved ikke, hvad det er, de savner. Vi behøver ikke at have en sjæl for at spille sjælfuldt på flyglet. Dermed mener jeg, at vi ikke igen skal at lede efter noget håndgribeligt, fx en gud oppe i skyerne eller et evigt efterliv og slet ikke udnævne nogle repræsentanter her på den flade mark.
Jeg kan ikke engang henvise til noget, så vi skal nok bare henvise til os selv, det vi kan og gør, terapibevægelsens bestræbelse på at få kroppen med, mærke efter inden det går galt. Derefter bruge det, der hedder to plus to er fire og så fortsætte med at gå på de to ben.

Randi Christiansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Den, der søger, vil finde.

Jeg læser pt eckhart tolle og krishnamurti. Meget inspirerende, åbnende til den indre dimension, frisættende, forbindende til den ydre, i samklang med kvantefysikkens åbenbaringer.

Niels-Simon Larsen

Jeg tror, at vores forfølgere har tabt pusten. En skam, nu hvor det lige var begyndt at blive spændende. Så må vi vente til næste gang Å bliver sat i gabestokken. Det er jo det eneste, der kan ruske op. Ang. SK. kan jeg bedst lige Øjeblikket.

Michael Kongstad Nielsen

Et sted, hvor Alt. og EL må kunne trække på samme hammel, og altså ikke være spildte stemmer, må være i 'det grønne'. Omlægning til økologi, mere natur, bedre vandmiljø, mere biodiversitet, mindre brug, eksperimenter med nye ejerformer og bosættelser i det åbne land, kystnært skånsomt fiskeri, osv, osv, det vil de to frænder have svært ved at kives om.

Der kunne de 10 + 14 starte et tillidsskabende samarbejde, hvor Alt. dyrker politikudviklingen i empatiens og ligheds - udviklingens tegn, mens EL gør det samme i de lange talers tegn - om hvordan materialismen er skruet sammen.

Derfra kunne de udvikle samarbejdet til andre sektorer såsom arbejdsmarked (30 - timers uge), banker (opdeling), forsvar (hvad skal det nytte) osv. Der er masser af samarbejdsmuligheder på centrum - venstre fløj, hvis bare man lige vil.

Tja, Michael, prøv du at læse dem en gang til - og husk, at de nordatlantiske overvejende falder i rød blok. Uffes 11 behøves ikke.
Men nu skal vi jo ikke glemme, at der er tale om en enkelt måling fra et enkelt institut.

Michael Kongstad Nielsen

Niels-Simon Larsen
26. januar, 2017 - 11:19

Det hænger da sammen. Kommunismen ville ikke anerkende det åndelige, bl.a fordi det åndelige var relateret til religioner, som fastholdt mennesker i stand og undertrykkelse.
Men derfor burde kommunismen ikke afvise ånden som sådan. Ånden er en uafviselig del af livet, som ingen socialist slipper godt fra at afvise.

Michael og Randi.
Ifølge målingen har de traditionelle 'røde' partier - A, F, Ø og R - tilsammen 82 mandater. Altså det samme som de 'blå.'
Å står til 11 mandater og de har sagt, at de ikke vil pege på Løkke.
Tre af de fire nordatlantiske mandater hører traditionelt til den røde blok.
Det vil sige, at Å's mandater ikke er nødvendige for at sikre Mette F. statsministerposten. De kan således vælge at pege på Uffe som statsminister, men det vil ikke ændre på, at Mette F. bliver statsminister.
Men mon ikke Uffes flok ender med at pege på MF, der således vil have 96 mandater bag sig?

Randi Christiansen

Steen, i thorning regeringen beviste r endegyldigt, at de ikke er et venstrefløjsparti.

Venstrefløjen vil være langt bedre tjent med alternativets 11 mandater, men det er s og co nok ikke klar til. De foretrækker sikkert ligesom sidst at umderlægge sig r's uduelige økonomiske anskuelser.

Niels-Simon Larsen

Talgymnastik kan man bruge meget tid på. Vi havde lige fat i det essentielle: Ånd kontra materie i de politiske partier. Materialismen ligger som et ligklæde over venstrefløjen, og der mangler et afklaring. Efter en lang periode med materialisme som livsmål , skal vi nu have åndeliggørelse af vores politiske liv på den måde, at vi skal have os selv med i det liv, vi lever, sådan at vi ikke lever skizofrent. Det er ikke religion og sekterisme, der skal ind. Det skal være hver enkelt, der som i Kierkegaardsk betydning bliver en enkelt, men vi skal også indgå i fællesskabet, og her kan Søren ikke følge med, så det finder vi selv ud af. Det er svært at gøre rede for visioner af den slags, men en ting står fast: Både kapitalismen og socialismen har drevet os dertil, hvor vi nu er: Helt ude på kanten. Derfor må vi finde ud af noget andet. Derfor kan det ikke nytte, at man bliver ved med at længes efter det gamle 'lort'. Det skal ud! Og vi skal finde nye måder at leve på, og vi skal have teori og praksis forenet. Ud med kristendommen, ud med kapitalismen og socialismen og ind med arbejdet for en bæredygtig tilværelse baseret på vores åndelige energi.

Randi Christiansen

Nemlig, for mennesker lever ikke af brød alene. Vi kan parlamentere frem og tilbage, om hvad vi skal mene om den mystiske energi, som udfolder en overdådig skabelse i og omkring os, men hvis vi fornægter den, bliver vi zombieslaver i hamsterhjulet.

Randi Christiansen

Jeg fatter ikke, at man efter de radikales 'nødvendige politik' kan regne dem med til rød blok. Deres højtravende værdipolitik uden portefølje er som vindfrikadeller og slæbesild - intet værd, en hån. De FATTER bare ikke, hvordan livet er på overførselsindkomst uden for cafe latte segmentet og forældrekøb. De er på månen, når det drejer sig om socioøkonomiens dynamikker, og når de er indblandet, er det altid de fattigste danskere, som må bøde. For sådan er det jo. Og hvis s endnu engang vælger de radikale i stedet for det alternativ, som nu eksisterer, banker de endnu et syvtommersøm i forræderiet mod den sociale dimension, som de vel stadig har et forhold til, ved på bedste radikale vis at købe smuler fra de riges bord til gengæld for det fælleseje, som ikke burde kunne sælges. Den rene ågerpolitik. S har nu med alternativet en historisk chance for at gennemføre en miljø-og socioøkonomisk helhedsorienteret politik, der ikke som sædvanlig lader de fattige eller miljøet betale regningen og de rige løbe med byttet ... igen.

De gamle partier har bevist, at de er komplet uegnede til at varetage rigets finanser. Må jeg bare minde om moms og skattesvindel (pga af et nedbarberet skat med anders-pengenefosserudafstatskassen-fogh som indledende ansvarlig), enorme budgetoverskridelser, fejlslagne it projekter, alt i mia klassen samtidig med, at hver en sølle femøre bliver kradset ind hos de fattige, som bliver bedt om at tage deres seng med på arbejde. Næste skridt er vel rigtige slavelejre.

De rige vælter sig i penge - legoklodsen har 33 mio var det om dagen, ugen eller året? til sig selv. Det er så asocialt perverst, at det er udtryk for alvorlig kognitiv dissonans at hævde, man forsvarer den sociale dimension, hvis man ikke benytter den chance, som nu er med alternativet, til at ændre på denne samfundsadministrative meget farlige afsporing.

Undskyldningen for at være de riges dørmåtte : at man skal kunne tælle til 90, er nu med alternativets stemmer afmonteret. Figenbladet er visnet, og det er nu, vi skal se, hvem socialdemokraterne virkelig er. Lakajer for goldman sachs og co eller den underpriviligerede mands, kvindes og barns ven og beskytter?

Brexit, wilders, marine le pen, trump og andre højrenationalistiske bevægelsers følgere lader sig ikke længere spise af med den sædvanlige snak og løfter om dynamiske effekter. De vil ikke vente på 70 jomfruer og løn i himlen. Tiden til forandring har alt for længe været inde, og hvis verdens ledere - hvem de end måtte være, det ser ud som om, de politiske ledere er i lommen på pengemagten - ikke leverer en retfærdig miljø-og socioøkonomisk fordelingspolitik, reagerer de ramte naturligt nok på et tidspunkt med at trække sig sammen og sige nej til et fællesskab, som stadig tydeligere afslører, at det ikke er et fællesskab for dem.

Michael Kongstad Nielsen

Ok Steen, i går 22:06,
Du har ret. Godt at bruge citationstegn om "rød" og "blå".
Men hvis Å ikke vil pege på Løkke, er teoretisk mange andre muligheder i folketinget. Frederiksen skal ikke føle sig alt for sikker i den situation. Å må spille ud med nogle krav for at støtte, og samtidig afsøge terrænet for eventuelle 'alternativer', hvis S afviser. Det ville blive en meget skrøbelig regering Frederiksen uden Å, men afhængig af 3 fra Nordatlanten. Å kunne fx. ind imellem være enige med 'oppositionen', så er det flertal væk.

Undskyld talgymnastikken, Niels-Simon.

Randi Christiansen

Qua den grønne klimapolitik indses altings forbundethed. Derfor er miljø-og socioøkonomi to sider af samme sag, og med socioøkonomien som forbindelse til den esoteriske dimension, hvor det åndelige befinder sig.

Mht en regeringsleders position bør denne bero på fornuftige beslutninger. I min optik er fornuften pt bedst repræsenteret i en afbalaceret alliance mellem de 'røde' el'er og de 'grønne' alternative.

Alternativet er valgt ind for ikke at sælge ud til gengæld for dyrt betalte almisser og lappeløsninger - en fremgangsmåde, der ikke repræsenterer løsningen men problemet. Der må en grundæggende omstrukturering af den miljø-og socioøkonomiske ressourceadministration til, hvis vi som kollektiv vil undgå at fortsætte endnu længere ned ad vildvejens via dolorosa.

Niels-Simon Larsen

Å står i skellet mellem først at være et godt parti, derefter et stort parti. Enhver kan sige sig selv, at der er folk på begge fløje. Jeg selv hører til dem med den indre omstilling. Hvad var det han sagde: Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, hvis det må bøde med sin sjæl? Brecht sagde det samme på en anden måde: Vi der ville indføre venligheden, var ikke selv venlige.Den slags kan man ikke sige i ethvert politisk selskab. Der er ikke noget værre end at trække i håndbremsen under kørslen mod den endelige sejr.
Venstrefløjen har altid været præget af 'aflusninger' i forskellige former. Enhver sag kan forårsage splittelser og konflikten mellem dem, der stiler mod målet, og dem der tager sig god tid. Det kan kun gå galt, men alene det, at Å stadig er her og holder sammen på sig selv efter tre år, kunne love godt for fremtiden. Nu må vi se.

Sider