Læsetid 5 min.

Alternativet holdes uden for kulturforlig: ’Det er sådan lidt voksenmobning’

Alternativet bliver som det eneste parti holdt uden for forligene om kulturpolitikken. Et ’demokratisk problem’, lyder det fra partiet selv samt flere af forligspartierne, som efterlyser en forklaring på hvorfor.
Alternativets kulturordfører, Rasmus Nordquist, forstår ikke, hvorfor hans parti holdes ude af forligene på det kulturpolitiske område

Alternativets kulturordfører, Rasmus Nordquist, forstår ikke, hvorfor hans parti holdes ude af forligene på det kulturpolitiske område

Peter Hove Olesen

18. januar 2017

Han blev faktisk lidt overrasket, Alternativets kulturordfører Rasmus Nordqvist. Han havde pænt spurgt daværende kulturminister Bertel Haarder (V), om Alternativet ikke nok kunne tilslutte sig de politiske forlig på Kulturministeriets område. Et område, der traditionelt har været præget af brede politiske forlig, og hvor kun ét parti stod udenfor efter folketingsvalget: tidligere kulturminister Uffe Elbæks nye parti.

Men under et møde i folketingssalen kom Bertel Haarder hen til Rasmus Nordqvist og fortalte, at han spurgte de andre forligspartier, hvad de syntes om idéen. Svaret var, at forligspartierne ikke var enige om, at den var god. Og da det blot krævede, at ét forligsparti nedlagde veto mod, at Alternativet kom med i forligene, kom partiet altså ikke med.

»Jeg blev faktisk paf og tænkte: Hallo, vi er voksne mennesker,« siger Rasmus Nordqvist. »Det er sådan lidt voksenmobning, for Alternativet har jo ikke siddet ved nogle forhandlinger og sagt nej til en aftale for nu alligevel at ville med i denne. I stedet køber vi præmissen om, at forligene er gode nok, og beder som et ny parti bare om at være med. Det er et kæmpe problem at blive sat uden for et helt politikområde som kulturområdet.«

Rasmus Nordquist understreger, at udelukkelsen afskærer Alternativet fra at deltage i den kulturpolitiske debat:

»Jeg hører først om, hvad der sker, når journalister ringer og spørger, hvad vi siger i forhandlingerne: Hvortil jeg pænt må svare: Vi er ikke med. Der er ellers tradition for, at vi Danmark prøver at lave brede forlig, som kan holde længe, men når der så kommer en ny dreng i klassen, bliver han holdt udenfor«.

En uskik

Da Rasmus Nordqvist på ny spurgte Bertel Haarder et år senere i håb om at få et andet svar, fik han igen et nej. Men nu gør kulturordføreren så et nyt forsøg med Bertel Haarders afløser på posten, Mette Bock (LA), fordi han stadig ikke forstår, hvorfor Alternativet bliver holdt uden for forligene på kulturområdet. Forlig om blandt andet Det Kongelige Teater, filmstøtten, liberaliseringen af bogmarkedet og den mediepolitisk aftale.

Enhedslisten, Socialdemokratiet og Radikale Venstre kan heller ikke forstå, hvorfor den nye dreng i klassen skal holdes udenfor – uden at denne nødvendigvis får vetoret som de andre forligspartier.

»Så længe jeg kan huske, har det altid været almindelig praksis på kulturområdet, at man kunne komme med i forligene – uden dog at få vetoret – så derfor er det selvfølgelig en uskik, at Alternativet pludselig ikke kan komme med,« siger Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen.

Radikale Venstres kulturordfører, Zenia Stampe, forstår heller ikke, hvorfor Alternativet skal holdes udenfor, bare fordi de ikke har haft mulighed for at komme med i forligene, da de blev indgået.

»Man skal selvfølgelig ikke kunne gå fra forhandlinger og smække med døren for så alligevel efterfølgende at komme til at sidde med ved bordet. Prisen for at kunne sidde med ved bordet er netop, at man nogle gange er nødt til at gå på kompromis og stå på mål for noget, man egentlig ikke ønsker at forsvare. Men det er jo ikke den situation, vi taler om,« siger Zenia Stampe.

Folketingets forlig

Regeringen kan vælge at fremsætte sine lovforslag i Folketinget i forventning om at få dem vedtaget.

Men når det drejer sig om lovforslag, som vedrører særlig vigtige politiske spørgsmål og/eller kontroversielle spørgsmål, er reglen i dag, at regeringen laver en aftale – et forlig – med et eller flere politiske partier for på forhånd at sikre sig flertal for forslaget.

Forligene kan være aftalt til at gælde et bestemt antal år eller så længe, det tager at indfase indholdet i det aftalte. De kan principielt gælde, indtil et eller flere partier opsiger dem. I forligsperioden kræves fuld enighed mellem partierne, hvis der skal ændres noget.

Hvert enkelt deltagende forligsparti har således mulighed for at nedlægge veto mod ændringer.

Forligene gælder også efter et folketingsvalg, selv om flertallet skifter, hvis der fortsat er et flertal bag de pågældende aftaler. Et forlig gælder, indtil det udløber eller opsiges med virkning efter førstkommende folketingsvalg.

Uenighed

Ikke bare kulturområdet, men en lang række andre politiske områder er i dag forligsbelagte. Det betyder, at politikken i den periode et forlig løber bestemmes bag lukkede døre i kredsen af forligspartier. Enhedslistens kulturordfører, Søren Søndergaard, kalder det et »demokratisk problem«, at Alternativet holdes ude af kulturforligene.

»Det er helt galt, fordi de kulturpolitiske diskussioner og beslutninger er flyttet fra Folketinget og Folketingets kulturudvalg og over i Kulturministeriet, hvor forligspartierne mødes, hvilket reelt har tømt udvalget for indhold. Og når nogle så oven i købet samtidig prøver at holde andre ude af forliget, bliver det et demokratisk problem,« siger Søren Søndergaard.

Bertel Haarder ønsker ikke at løfte sløret for, hvilket parti eller partier, der nedlagde veto mod, at Alternativet kunne komme med.

»Jeg vil ikke sige andet, end at det kræver enighed blandt alle, og det var der ikke, og derfor blev det ikke til noget. Og det meddelte jeg. Men så tilføjede jeg, at Ramus Nordqvist for øvrigt kunne få alle de møder med mig, han ville,« siger den tidligere kulturminister.

De Konservatives kulturordfører, Naser Khader, afviser, at han skulle have noget imod Alternativet.

»Det er ikke os, der blokerer. Men når man kommer ind i et forlig, som andre har indgået, er man nødt til at acceptere det, indtil der kommer et nyt. Så det er okay, at de kommer med, bare de ikke får vetoret,« siger Naser Khader.

Ledelsen bestemmer

Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, vil hverken be- eller afkræfte forlydender om, at hans parti har nedlagt veto.

»Jeg skal ikke kunne sige, om der skulle have været et enkelt forlig, hvor man måske ikke syntes, at det var for smart. Det kan godt være. Men det er noget, vi ordførere tager med tilbage til vores ledelse, hvis der er nogle partier, som ønsker at tilslutte sig et forlig, og så afgør man det fra gang til gang.«

– Men har Dansk Folkeparti noget problem med, at Alternativet kommer med i kulturforligene?

»Det er i sidste ende ledelsen, som afgør den slags, og hvis vi får en formel henvendelse, ja, så snakker jeg selvfølgelig med min gruppeformand om det. Længere er den jo ikke.«

– Men har du noget problem?

»Det vil jeg ikke udtale mig om, fordi det er ledelsen, som afgør den slags ting og ikke bare en enkelt ordfører.«

Kulturminister Mette Bock udtaler til Information, at hun endnu ikke haft lejlighed til at vende Alternativets ønske med forligspartierne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Finn Lindberg
  • Philip B. Johnsen
  • Kurt Nielsen
Finn Lindberg, Philip B. Johnsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mobning er en del af den parlamentariske kultur; vi har med magtorienterede grupper at gøre - forstår Alternativet slet ikke hvad det er, partiet initialt hævdede at være modstander af? Nu beklager man sig så over at man ikke kan blive en del af dét infantile drama, som ønskedes ombragt.

Bjarne Bisgaard Jensen

Var det ikke det der var hensigten med Alternativet, at være med til at ændre den politiske kultur i tinget?
Så skal man igang med benarbejde og banke på døre hos de menige medlemmer af tinget. Det skal nødvendigvis skabes nedefra, og ikke via en gammel christiansborgnit som Bertel Haarder

Der er ikke tale om modsætninger, men om accept af et forlig. Hvad er problemet for det parti. der er imod. Det må være en fejl/ubetænksomhed/dumhed.

Poul Solrart Sørensen

Alternativets linje er at de selv tror og giver udtryk for, at de kan tale med alle andre i folketinget og der måske et eller to partier, der ikke mener at alternativet skal have lov til, at reklamere med....
- Personligt syntes jeg at de partier der blokere alternativet på den måde faktisk gør alternativet en tjeneste ved at vække alternativet og få alternativet til at spørge sig selv om de faktisk med deres "up beat tale med alle politik" ikke bare fylder folk med løgn.... folketinget handler ikke om at kunne tale med alle andre, det er et "albue party", hvor alle forsøger at komme længst frem og måske ville det være bedst for alternativets vælgere, hvis alternativet indledte et samarbejde med enhedlisten om at lave en PLAN så de to partier komme ind i kampen med deres nødvendige politik.... men det er måske at komme hinanden for meget ved eller hvad!

Peter Bækgaard

Hold nu fast en ikke-historie det her er. Alternativet ville gøre op med de politiske værktøjer på borgen. Nytænke og drille, vende ting på hovedet og så alligevel gerne være med i de klassiske forlig.
Hvad vil de egentlig på kulturområdet? Jeg aner ikke en dyt om hvilken retning Alternativet vil indenfor det politiske arbejde.
De har mange flotte ord men ikke ret meget indhold. Og så lige en åndssvag gruppedans forleden.
Dette parti er lige så populistisk som DF.

Vibeke Rasmussen

’Det er sådan lidt voksenmobning’.

Jamen, hvorfor så ikke reagere som om man vitterligt er voksne. Frem for at klynke som forurettede fem-årige der er blevet snydt for fredags-slikket.

Bjarne Bisgaard Jensen, Grethe Preisler, Peter Bækgaard og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er utroligt, at folketingets medlemmer vil holde Alternativet uden for det kulturelle områdes forligssnak. Hvor tåbeligt. Den slags manøvrer giver bagslag, som en kulturel kølle i bag nakken, - en australsk boomerang, av sagde det, da hovmodet ramte.

Peter Bækgaard

På Alternativets facebookside står der nu at de er med i et forlig. Vil det så betyde at de kun bliver holdt udenfor på kulturforliget eller hvad drejer det sig om?
Er det som når en falleret stjerne ikke får opmærksomhed nok, hvor man lige lækker et nøgenbillede og så kører historien igen.

Erik Nordahl Svendsen

Forlig er lig med hemmelighed. Forhandlingerne foregår udenom Folketingets procedurer og hemmeligheden er nu styrket af offentlighedslovens § 27, der undtager "Dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces". Ministeren og ordførerne skal åbenbart have ro til at udveksle og oplyse om forholdene. Borgerne kan holde kæft og vente til retten er færdiglavet, vi har nemlig ikke ret til at være med. Argumentet for forlig er flerårig stabilitet på et område. Det er da rigtignok en fordel, men det er ikke argument for, at aftalerne skal laves på et lokum. Alle spørgsmål og svar bliver offentlige EFTER festen, når Folketinget høfligvis får lov at ophøje forliget til lov, når det er for sent at søge indflydelse. Som andre også har skrevet: Skulle Alternativet ikke gøre op med denne hemmelighedspolitiske kultur? Den skaber passive borgere og udvikler lede ved politik.