Læsetid: 4 min.

Efterlysning: Konkret EU-politik fra SF og Enhedslisten

Der er momentum for forandring i EU, men EU-debatten mellem SF og Enhedslisten flytter sig ikke, fordi partierne primært diskuterer medlemskab eller ej. Konkrete forslag til politiske strategier er vejen frem, mener Rasmus Nørlem Sørensen, der er sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO
For at tiltrække flere vælger skal venstrefløjen i EU blive bedre til at gennemføre nogle fælles initiativer i Europa-Parlamentet. Samtidig er det værd at satse på et mere fleksibelt EU, eksempelvis ved at bruge en strategi, der går under navnet forstærket samarbejde, mener Holger K. Nielsen

For at tiltrække flere vælger skal venstrefløjen i EU blive bedre til at gennemføre nogle fælles initiativer i Europa-Parlamentet. Samtidig er det værd at satse på et mere fleksibelt EU, eksempelvis ved at bruge en strategi, der går under navnet forstærket samarbejde, mener Holger K. Nielsen

Jens Dresling

Indland
18. januar 2017

2017 var ikke mange dage gammel, da SF’s Holger K. Nielsen i denne avis beskyldte Enhedslisten for at fremme højrenationalisternes sag, fordi partiet ønsker dansk udmeldelse af EU. Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, svarede igen ved at beskylde SF for at være endt i dårligt selskab med EU’s liberale elite, fordi partiet ønsker et fortsat medlemskab af unionen.

Sådan blev det nye år skudt i gang med endnu en EU-debat befriet for forslag til konkret politik. Men hvorfor ender EU-debatten på venstrefløjen ofte i en diskussion om, hvorvidt man er for eller imod EU, i stedet for at gå et spadestik dybere?

Rasmus Nørlem Sørensen, der er sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO, som beskæftiger sig med at afholde EU-debatter, mener, at debatten udvikler sig, som den gør, fordi partierne ikke er enige om, hvad EU er.

»De to fløje på venstrefløjen har et meget forskelligt billede af, hvad EU er. Er EU ligesom Mærsk – en enhed, man kan kritisere. Er EU ligesom et parti, eller en ideologi – noget vi har medindflydelse på eller medansvar for,« spørger Rasmus Nørlem Sørensen.

Hans vurdering er, at begge partier kan have ret i deres analyser, fordi de analyserer noget forskelligt. Partierne taler simpelthen forbi hinanden.

»SF går ind for medansvar. De siger, at vi er en del af EU, og grunden til, at der træffes forkerte beslutninger, er, at det er de forkerte mennesker, der har magten. Det er de borgerlige, der har flertallet, men de kan udfordres. Enhedslisten på den anden side anerkender ikke EU som et demokratisk forum, der kan bruges til at nå partiets mål.«

Diskussionen går i ring

Sekretariatslederen tror ikke på, at partierne kommer til at blive enige om, hvad EU er, og derfor går diskussionen i ring.

»De bliver nødt til at definere mere konkret, hvilke temaer de vil snakke om. Lige nu har vi en debat, hvor begge partier kan have ret på samme tid, og så får vi ikke afklaret, hvad de vil gøre anderledes og med hvilke midler,« siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Han efterlyser konkrete strategier fra begge partier, netop fordi der den seneste tid er opstået momentum for forandring i EU. Det skyldes ikke kun Brexit og flygtningekrisen, men også de venstreorienterede bevægelser i Europa som DiEM25 og Plan B, der kæmper for et mere demokratisk og åbent EU og for en vej væk fra den gældende økonomiske sparepolitik.

Lige nu er problemet ifølge Rasmus Nørlem Sørensen, at Enhedslisten vil gå en såkaldt tredje vej, men at de endnu mangler at beskrive, hvad den præcis går ud på.

SF vil derimod forandre EU indefra, men de giver ikke noget bud på, hvilken demokratisk strategi der kan anvendes, som ville skabe en radikal forbedring for socialisterne i EU, der er meget langt fra at have flertal – både når det drejer sig om Europa-Parlamentet, og når man ser på, hvilke partier der har regeringsmagten i de enkelte lande.

Tilbage til flere hastigheder

SF’s EU-ordfører, Holger K. Nielsen, der startede debatten, vil gerne give sit bud på, hvordan socialisterne kommer til at stå stærkere i EU, men han understreger også, at der er grænser for, hvad man kan gøre, når vælgerne stemmer, som de gør.

For at tiltrække flere vælgere, mener han, at venstrefløjen i EU skal blive bedre til at gennemføre nogle fælles initiativer i Europa-Parlamentet. Dertil mener han, at det er værd at satse på et mere fleksibelt EU, eksempelvis ved at bruge en strategi, der går under navnet forstærket samarbejde.

»Det er, hvad vi i gamle dage kaldte et Europa i flere rum. Og det er der jo nogen lande, der udnytter i forhold til at indføre finansskatten,« siger Holger K. Nielsen.

Her henviser han til skatten på finansielle transaktioner, som har været længe undervejs. Flere lande har været modstandere, heriblandt Danmark. Men lige nu ser det ud til, at omkring ti EU-lande, vil gå sammen om at indføre den. Og det er løsninger som denne, Holger K. Nielsen efterlyser.

»Det kunne eksempelvis være på flygtningeområdet, så visse lande gik sammen om nogle samarbejdsaftaler, mens andre lande gjorde tingene på en anden måde,« siger han.

Ingen køreklar strategi

Søren Søndergaard, der er EU-ordfører for Enhedslisten, sætter også gerne ord på, hvad Enhedslisten mener med en tredje vej. Men han forklarer samtidig, at han ikke har en færdig strategi liggende for, hvad Danmark skal gøre, hvis danskerne skulle vælge at forlade EU.

»Der er jo ingen, der kan have en køreklar strategi. Der er jo heller ikke en køreklar strategi for, hvordan EU skal udvikle sig, for det afhænger af, hvad man kan blive enige om,« siger han og fortsætter:

»Den tredje vej er at insistere på, at vi bliver nødt til at opbygge et europæisk samarbejde, hvor lande kan være med og samarbejde, uanset om vi er medlem af EU eller ej, for EU er ikke hele Europa.«

Enhedslisten ønsker sig derfor et stærkere og mere omfattende samarbejde i Europarådet og et stærkere nordisk samarbejde.

»Der eksisterer alternativer, men ikke nødvendigvis nogle færdige alternativer. Vi stiller ofte forslag i Folketinget om, at man styrker det nordiske samarbejde, og det bliver ofte stemt ned. Og så er det klart, at hvis der ikke er nogen, der ønsker det, så er der jo heller ikke så meget alternativ til EU. Men det er det, vi kæmper for at skabe,« siger Søren Søndergaard.

Serie

Venstrefløjens store EU-fejde

Tidligere SF-formand Holger K. Nielsen kritiserede i et indlæg i Information den 3. januar Enhedslistens EU-modstand, som han mener gavner højrepopulisternes ’projekt splittelse’ i Europa.

»Er Enhedslisten helt ligeglad med, hvad der kommer i stedet for EU – bare det braser sammen,« spurgte han og kaldte det »useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få«.

Efterfølgende har debatten raset om venstrefløjens EU-holdning i Information.

I denne serie har vi samlet artiklerne og debatindlæggene.

 

Seneste artikler

  • Kommentar: Rina Ronja Karis alternativer til EU svækker demokratiet

    2. februar 2017
    Alt bliver godt, hvis det udemokratiske EU afløses af Europarådet, mener Rina Ronja Kari. Hvordan det skal sikre demokratiet, legitimiteten og de europæiske landes evne til at træffe fælles beslutninger, er svært at se
  • Venstrefløjen kan slet ikke klare sig uden EU

    1. februar 2017
    Hvis EU falder, falder Europas eneste mulighed for at stå op imod arbejdsgivernes og bankernes stigende magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber. Derfor bør Enhedslisten arbejde for at demokratisere EU, ikke for at afvikle det
  • Hvorfor er nye EU-kritiske bevægelser ikke slået igennem i Danmark?

    26. januar 2017
    Alternativet og Enhedslisten har knyttet sig til de to forskellige EU-kritiske grupper DiEM25 og Plan B. Men selvom grupperne henvender sig til de mange danskere, der er utilfredse med EU, har de endnu ikke gjort sig bemærket i den brede befolkning
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er da helt utroligt som SF og El bliver trukket rundt i manegen, hver gang talen er om EU.

Det kunne da være sjovt eller måske ligefrem interessant, hvis det også engang imellem var de partier der for alvor bakker op om EU's politik og som sammen med de andre borgerlige, liberale i EU har ansvaret for elendigheden.

Janus Agerbo, Dagbladet Information, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Kurt Nielsen

Der er vel kun Radikale Venstre tilbage, der for alvor bakker op om EU.

Jeg blev selv meget begejstret for Sofie Carsten Nielsen, da hun i sin tid stillede op til Europa Parlamentet. Så EU's idé kan altså godt formuleres i den politiske debat; men det sker godt for sjældent. Forklaringen er vel, at vi er så få vælgere, der gider høre på det.

Dagbladet Information og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar

Torben Lindegaard

'Forklaringen er vel, at vi er så få vælgere, der gider høre på det.'

Muligvis, men hvorfor mon?

Vi gider åbenbart godt at høre temmelig meget om to marginale venstrefløjspartiers indbyrdes trakasserier.

Dagbladet Information og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Genbrugt citat:
Som borger i Danmark skal du først igennem vores håbløse politikere, for at få ændret noget i EU. Det er jo håbløst! Demokratiet i EU er så langt uden for rækkevidde, at det ikke eksisterer.
Så vi har stemt vores demokrati væk.
Jeg er EU tilhænger, men et lukket, hemmelighedsfuldt og udemokratisk system er værre end intet system.

Janus Agerbo, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Bo Vesterlund

Der er mange der ikke interesserer sig for EU. Men i de seneste år har mange flere deltaget i debatter om Europa: afstemningen om patentdomstolen og parlamentsvalget i 14. Afstemningen om retsforbeholdet i 15 med stor valgdeltagelse. Debatter om bankkriser og samarbejde mellem europæiske banker for at modvirke bankkrak. Det går op for flere og flere at EU vedtager noget som har konsekvenser i medlemslandene.
Har vi andre muligheder end at gå ind i debatten og påvirke beslutningerne i EU?
Hvordan skal vi få fordelt over 1 million flygtninge i Europa uden en aftale i EU og mellem EU og de lande der kan/vil/skal modtage flygtninge og give asyl? Hvordan skal vi løse de grænseoverskridende miljø/klimaproblemer uden europæisk samarbejde i Europaparlamentet?
Den nordiske venstrefløj svigter hvis den kun vil trække et land ud af EU og ikke vil bidrage til et mere grønt og socialt flertal i parlamentet.
Venstrefløjen kan lære af de humanitære organisationer, fagforeninger og miljøorganisationer, der arbejder i Bruxelles for at påvirke EU´s beslutninger.

Grethe Preisler

@Bo Vesterlund, dags dato kl. 15,24:
"Hvordan skal vi få fordelt over 1 million flygtninge i Europa uden en aftale i EU og mellem EU og de lande der kan/vil/skal modtage flygtninge og give asyl?"

Hvis det ikke havde været for Danmarks medlemskab af EU, en sammenslutning af 28 europæiske stater med mere end tilsammen 500 millioner indbyggere, kunne "vi danskere", der udgør et mindretal på under 6 mio. unionsmedlemmer, jo nok været blevet enige med hinanden og FN's Flygtningekommissariat (UNHCR) om, hvor mange krigs-og klimaflygtninge, vi havde plads og råd til at tage imod og give asyl.