Ekspert: Høring om offentlighedslov udelader spørgsmål om klageadgang

Til foråret skal Justitsministeriet være færdig med en redegørelse om erfaringerne med den offentlighedslov, som trods megen kritik trådte i kraft i januar 2014. Derefter skal redegørelsen behandles af Folketinget.

Det har forligspartierne bag loven – S, R, SF, V og K – besluttet tilbage i oktober 2012. Som Information tidligere har fortalt, har R, SF og K siden skiftet standpunkt, og de tre partier er i dag kritiske over for dele af den lov, som de selv var med til at vedtage i 2013.

Udover at ombudsmanden skal evaluere anvendelsen af de to paragraffer, der var mest omstridt, fordi de ville indskrænke adgangen til aktindsigt, har Justitsministeriet netop igangsat en høring, hvor også medier, foreninger, universiteter og ikke mindst myndigheder får mulighed for inden den 6. februar at indsende deres erfaringer med loven.

»Det er en bred evaluering, der lægges op til, og det ser positivt ud med høringen,« lyder det fra offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, som i sin tid var medlem af Offentlighedskommissionen, der fremlagde et forslag til den nye offentlighedslov. Han henviser til, at Justitsministeriet i høringsbrevet skriver, at »alle former for bidrag til evalueringen er velkomne«, uanset om det drejer sig om lovens undtagelser fra aktindsigt eller om selve sagsbehandlingen.

Spørgeskema til ministerier

Ministeriet har også sendt et spørgeskema med 11 temaer til ministeriernes departementer, hvor de bl.a. skal oplyse om antallet af aktindsigter og uddybe deres konkrete hverdagserfaringer med en række af lovens paragraffer.

Men her savner Oluf Jørgensen et tema, som ifølge ham er meget vigtigt, nemlig de klagemuligheder, som offentlighedsloven rummer. De er ikke nævnt med ét ord i spørgeskemaet.

»Hvis man skal bedømme, hvordan offentlighedsloven fungerer, så er klagesystemet alfa og omega,« mener Oluf Jørgensen.

Han så derfor gerne, at myndighederne også skulle oplyse, hvor mange klager over afslag på aktindsigt de har fået, samt hvordan og især hvor lang tid myndighederne har været om at behandle klagerne.

»Det er nemlig min og også mange journalisters erfaring, at klagesystemet ikke fungerer efter hensigten,« siger Oluf Jørgensen.

Loven indeholder bl.a. en regel om, at klager skal være færdigbehandlet i løbet af 20 arbejdsdage. Men Oluf Jørgensen tvivler på, at den bestemmelse overholdes.

»Det kunne være interessant at få undersøgt. Også om en afgørelse er bindende, eller om afgørelsen kun henstiller, at sagen skal behandles forfra. Hvis det sidste er tilfældet, kan sagerne køre rundt og rundt, alt imens tiden går. Endelig kunne det være interessant at få undersøgt, hvor ofte der er tvivl om, hvilken myndighed der er den rette klageinstans.«

Han henviser til, at i den evaluering, der sideløbende er i gang i Norge af den norske offentlighedslov, spiller klagesystemet en stor rolle. Det er både myndigheder og medier enige om.

»Det er nødvendigt også at få et tilsvarende fokus på klagesystemet i den danske evaluering, samtidig med at man undersøger de undtagelsesmuligheder for aktindsigt, som loven indeholder.«

Derudover så Oluf Jørgensen gerne, at en undtagelse, som ikke fremgik af selve lovteksten, men kun af lovbemærkningerne, også indgik i evalueringen. Denne lidt skjulte undtagelse vakte opsigt for godt en måneds tid siden, fordi Ombudsmanden måtte give Finansministeriet ret i at afslå aktindsigt i salget af DONG-aktier.

Via en lovbemærkning er der som udgangspunkt skabt en klar formodning om, at offentlighed vil skade en virksomhed. Det fik Ombudsmanden til i december 2016 at henvende sig til Folketingets Retsudvalg om problemet, fortæller Oluf Jørgensen og fortsætter:

»Det er en indsnævring af retten til aktindsigt i f.eks. prisaftaler, udbud og tilbud samt leverancer fra private virksomheder. Det er derfor en kraftig begrænsning af den demokratiske kontrol med myndigheders økonomiske dispositioner, og det ville selvfølgelig være interessant, hvis denne undtagelse også indgik i evalueringen.«

Hvorfor ikke Børsen?

Endelig ville Oluf Jørgensen også gerne have belyst myndighedernes anvendelse af den såkaldte generalklausul, som er en bestemmelse, der kan bruges til at afslå aktindsigt, hvis lovens øvrige undtagelser ikke kan anvendes.

»Det er mit indtryk, at generalklausulen, som også fandtes i den forrige lov, anvendes mindre i dag bl.a. på grund af reglen om ministerbetjening. Men reglen bliver stadig brugt, og det burde man også undersøge omfanget af.«

Justitsministeriet har sendt høringsmaterialet til 58 parter, bl.a. de landsdækkende dagblade (men f.eks. ikke Børsen) og brancheforeninger som f.eks. 3F, HK, DI og Politiforbundet.

»Men jeg savner, at en række fagblade, der ofte anvender aktindsigt, er med på listen,« siger Oluf Jørgensen og nævner bl.a. Ingeniøren, Folkeskolen og Forskerforum.

Ligeledes savner han regionalaviserne, f.eks. er Nordjyske i modsætning til det oplagsmæssigt mere beskedne Dagbladet Arbejderen ikke med på høringslisten.

»Justitsministeriets høringsliste virker tilfældig og som lidt-godt-fra-havet. Jeg vil derfor opfordre alle medier, der ikke er hørt, men som har erfaringer med den ny offentlighedslov, til at sende dem til Justitsministeriet, så de kan indgå i evalueringen,« siger Oluf Jørgensen.

Information har bl.a. spurgt Justitsministeriet, hvorfor klagesystemet ikke indgår, og hvorfor høringen ikke fremgår af høringsportalen. Ministeriets presseafdeling har sendt følgende svar:

»Ved udvælgelsen af spørgsmålene i de spørgeskemaer, der er sendt til myndighederne, er der foretaget en prioritering. Der er lagt vægt på, hvilke temaer myndighederne navnlig må antages at kunne belyse, ligesom fokus har været på at indsamle erfaringer med den nye offentlighedslovs mest centrale ændringer. Spørgeskemaerne er blevet til i en proces, hvor også Dansk Journalistforbund og Danske Medier har haft lejlighed til at komme med input til spørgsmålene.«

»Samtidig er der iværksat en mere bred høring af bl.a. medier og interesseorganisationer. Det er i høringen understreget, at alle former for bidrag til evalueringen er velkomne. Det gælder naturligvis også bidrag om, hvordan eksempelvis lovens klageregler eller lovens § 20 og § 30, nr. 2 virker.«

»For så vidt angår den kreds af medier mv., som Justitsministeriet har sendt høringen til, kan det oplyses, at det følger af den politiske aftale, der danner grundlag for evalueringen, at ministeriet skal høre relevante organisationer som f.eks. Dansk Journalistforbund og Danske Medier. Ved udvælgelsen af høringsparterne har ministeriet taget udgangspunkt i den kreds, der blev hørt forud for fremsættelsen af forslaget til den nye offentlighedslov for Folketinget. Ministeriet vil dog nu også lægge høringen ud på høringsportalen for også at give andre lejlighed til at komme med input. Det vil vi snarest gøre.«