Læsetid: 3 min.

Endnu en begmand til staten i sag om tålt ophold

For anden gang har Højesteret underkendt myndighederne og erklæret en pålagt daglig opholds- og meldepligt for en udlænding på tålt ophold ugyldig. Dommen må få konsekvenser for andre i lignende situation, vurderer statsretsekspert
18. januar 2017

En libanesisk statsborger, der i 2005 blev idømt otte års fængsel og udvisning for deltagelse i indførelse af ca. 6,7 kg kokain og amfetamin, og som efter udstået fængselsstraf har været på tålt ophold siden november 2009, fik i går medhold fra fire ud af fem højesteretsdommere.

Flertallet af dommerne fandt således, at myndighederne siden oktober 2013 uretmæssigt havde pålagt manden daglig opholds- og meldepligt i Center Sandholm, og at pålæggene i den periode derfor var ugyldige.

Umiddelbart handlede sagen dog om noget andet, nemlig om hvor hårdt manden skulle straffes for gennem flere år at have overtrådt opholds- og meldepligten. Konkret i 1.335 tilfælde af den daglige meldepligt og flere hundrede tilfælde af opholdspligten.

Selv om Elias Sher ifølge en beslutning fra udlændingeminister Inger Støjberg skulle være flyttet til udrejsecentret Kærshovedgaard uden for Ikast, er han blevet på Sjælland, så kan kan blive sammen med sine fire børn. Derfor fortsætter Elias Sher med at passe sin daglige formiddagstjans i køkkenet på narkoafvænningsinstitutionen Kongens Ø i Dronningemølle i Nordsjælland.

 
Læs også

Selv om myndighederne én gang i 2012, i 2013, i 2014, i 2015 og to gange i 2016 havde pålagt manden opholdspligt med tilhørende daglig meldepligt i Sandholm og fra oktober 2016 opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård, var han i 2011 flyttet til Aarhus for at bo sammen med sin hustru. Herfra kontaktede han regelmæssigt politiet og orienterede om sit opholdssted.

Selv om manden blev dømt til udvisning, var han på tålt ophold, fordi han ikke kunne vende tilbage til Libanon. Her ville han nemlig være i stor risiko for at blive underlagt tortur som tidligere statsløs palæstinenser.

Som løjtnant i den palæstinensiske organisation PLO havde han bl.a. i 1984 ifølge Flygtningenævnets behandling af sagen infiltreret den syriske efterretningstjeneste for at skaffe oplysninger om syrernes hensigter over for PLO, og derfor var han efterstræbt af de syriske myndigheder.

Dommernes begmand

I modsætning til Landsretten har Højesteret nu fundet, at manden kun kan straffes for overtrædelserne af melde- og opholdspligten i en begrænset periode, nemlig fra februar 2010 til oktober 2013. Derfor blev hans straf nedsat til 30 dages fængsel.

Men heri ligger netop en markant underkendelse af myndighederne. De har ved adskillige gange at pålægge manden opholds- og meldepligt helt frem til i dag vurderet, at en daglig melde- og opholdspligt ikke ville være i strid med hans menneskerettigheder.

Men det er højesteretsdommernes flertal ikke enige i: Fra oktober 2013 og frem til i dag har pålæggene således ifølge de fire dommere været »et uproportionalt indgreb i [NN]s bevægelsesfrihed«. Derfor har de kendt pålæggene i denne periode ugyldige.

Efter læsning af dommens 14 sider siger Jens Elo Rytter, professor i statsret ved Københavns Universitet:

»Det er anden gang, at Højesteret siger, at myndighederne er gået for vidt i sager om tålt ophold. Det er med til at bestyrke, at der nok sidder en del udlændinge på tålt ophold, som nok ikke skal sidde der på de vilkår, som de er pålagt i dag.«

Første gang, Højesteret underkendte myndighederne i en sag om tålt ophold, var i juni 2012. I en sag om en tidligere hashvagt på Christiania, der var idømt halvandet års fængsel, henviste Højesteret til syv punkter, der gjorde den pålagte melde- og opholdspligt uproportional, bl.a. straffens længde, manglende risiko for, at han ville skjule sig, manglende udsigt til fornyet kriminalitet og manglende udsigt til effektuering af udvisningen.

Men i dommen fra i går nøjes dommerne med at henvise til fire forhold: ingen risiko for at ville skjule sig for politiet, ingen udsigt til hjemvenden, risiko for tortur og ikke noget andet land, hvortil udsendelse var mulig.

Tålt ophold kun i tre-fire år

»Det er det mest principielle og interessante ved den nye dom. Man har taget flere forhold ud af ligningen, så det nu alene drejer sig om, hvorvidt udvisning er mulig, og om folk skjuler sig for politiet. Straffens længde og risikoen for eventuel ny kriminalitet skal ikke længere indgå i de vurderinger, som myndighederne skal anlægge, når de skal bedømme, om melde- og opholdspligt er proportional,« siger Jens Elo Rytter.

Han mener, at det nu bliver mere klart for myndighederne, hvad de skal lægge vægt på.

»Med dommen har vi fået en indikation på, at Højesteret ikke finder, at tålt ophold i mere end tre-fire år er proportionalt, med mindre personerne går under jorden og gemmer sig for politiet. Sådan læser jeg dommen,« siger Jens Elo Rytter og tilføjer:

»Man kan ikke bruge tålt ophold som en fortsat straffeforanstaltning over for udlændinge, der står til udvisning. Efter en periode kan det kun ske, hvis der er reel mulighed for at udvise den pågældende, uanset om de har begået ny kriminalitet eller ej.«

Gunnar Homann, der har været advokat for libaneseren, mener ligeledes, at gårsdagens dom må få betydning for andre på tålt ophold:

»Udlændingestyrelsen og politiet må nok revurdere en række afgørelser, som de har truffet om melde- og opholdspligt,« har Gunnar Homann sagt til Ritzau.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer