Læsetid: 2 min.

Flad skat og millionærknæk for begyndere

Tirsdag begynder forhandlingerne om en ny boligskat. Forstå den nye boligskat på fem minutter
31. januar 2017

Hvem?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) meddelte i weekenden under regeringsseminaret, at forhandlingerne om en ny boligskat begynder tirsdag. Regeringen er på jagt efter et flertal for, at boliger over tre mio. kroner skal beskattes lempeligere.

S og DF er skeptiske. Finansordfører René Christensen fra DF sagde i går i Børsen: »Det ligner en regering, der har erkendt, at de ikke kan få topskatten lettet for personskatterne.

Socialdemokraternes finansordfører siger i samme avis: »Vi giver ikke ejerne af de dyre boliger en stor skattelettelse, der skal betales af alle andre boligejere.«

Hvad strides de om?

V-regeringen spillede i efteråret ud med, at ejendomsværdiskatten skulle ligge på 0,6 procent af boligens værdi op til 6 mio. kr. Al værdi derover burde beskattes med 1 procent, lød forslaget.

Det blev dengang betegnet som et opgør med skattestoppet, fordi det foreslåede system kunne komme til at betyde, at skatten, som betales af den enkelte bolig, ender med at blive højere for de fremtidige ejere, som køber en ejerbolig.

Men den skat ønsker trekløverregeringen nu helt afskaffet og vil i stedet gøre ejendomsværdiskatten flad, så alle boligejere betaler 0,6 procent uanset husets værdi.

Omkring 15.000 boliger vil slippe billigere i skat, end V-regeringen lagde op til, og det nye forslag koster omkring 100 mio. kr. ifølge et regeringsnotat, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Hvorfor?

Formålet med en ny boligskat er at skabe en langtidsholdbar beskatning, som opleves som rimelig blandt flest mulige vælgere. Boligskatterne har stor betydning for mange vælgeres økonomi og kan få indflydelse på, hvordan vælgerne stemmer til kommunalvalget.

Historisk har usikkerhed om boligskatterne været at betragte som gift i forbindelse med valgene. Det haster med at få lavet en aftale, fordi der skal indføres et helt nyt ejendomsværdisystem efter store problemer med det gamle.

Hvordan?

I dag ligger det såkaldte millionærknæk på 3 mio. kroner, og boliger over den grænse bliver altså beskattet hårdere. Der betales 1 procent skat af værdien under knækket og 3 procent over.

Flad skat, som regeringen ønsker, og som også den liberale tænketank CEPOS har talt varmt for, vil betyde, at knækket i boligskatten ­– og dermed progressionen i den såkaldte boligtopskat – falder bort.

Hvad sker der så nu?

VLAK-regeringen skal ud og finde flertal for dens forslag, hvilket kan vise sig at blive en udfordring. S og DF står sammen om kravet om et knæk og progressionen i boligskatten, fordi de finder det mest socialt retfærdigt.

Ud over modstanden fra DF og S er De Radikale også imod regeringens forslag. Der vil blive forhandlet ud fra flere muligheder: Fra tirsdag vil det samlede provenu fra skatten, progressionsgrænsen og skattesatsen være til forhandling.

De nye skatter indføres fra 2021, og partierne skal også tage stilling til, om der skal gives rabatter på den nye boligskat for nogle grupper, rabatternes varighed samt om den skal følge personer eller boliger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu