Læsetid: 6 min.

Folketingets økonomer sår tvivl om effekten af de mange arbejdsmarkedsreformer

En ny rapport fra Folketingets økonomiske konsulenter sætter spørgsmålstegn ved, om de senere års skatte- og arbejdsmarkedsreformer vil få den beregnede effekt. ’Overraskende’, lyder det fra Radikale Venstre, der tog initiativ til rapporten
Effekten af skiftende regeringers skatte- og arbejdsmarkedsreformer i de senere år er måske ikke så god som beregnet. Det er Folketingets økonomer, der sætter spørgsmålstegn ved effekten i en ny rapport.

Effekten af skiftende regeringers skatte- og arbejdsmarkedsreformer i de senere år er måske ikke så god som beregnet. Det er Folketingets økonomer, der sætter spørgsmålstegn ved effekten i en ny rapport.

Jens Dresling

31. januar 2017

Det har været en af forudsætningerne for skiftende regeringers skatte- og arbejdsmarkedsreformer i de senere år: Hvis der bliver større forskel mellem, hvad du får ved at være i arbejde, og hvad du får ved ikke at være det, så vil det få flere i arbejde.

Men nu stiller Folketingets økonomiske konsulenter i en rapport om den såkaldte deltagelseseffekt spørgsmål ved, hvor stor denne effekt egentlig er.

Selv om de økonomiske konsulenter, efter en analyse af teorien og de empiriske studier, konkluderer, at der er »et billede i retning af« en sådan effekt, er dette billede uklart. Og der er grupper, for hvem der er lidt eller intet belæg for, at forskellen har en betydning.

»Det er derfor svært at sige, om præcist de beregnede effekter af de seneste skattereformer og reformer på overførselsområdet vil indtræffe i praksis,« hedder det i rapporten, som er bestilt af et enigt finansudvalg i Folketinget.

’Det kommer bag på mig’

Idémanden bag undersøgelsen er de radikales finansordfører, Martin Lidegaard, og få – om nogle – partier har da også som det tidligere regeringsparti gjort reformer til deres politiske mærkesag. I dag er Martin Lidegaard overrasket over, at der er sparsom teoretisk og empirisk grundlag for, at reformerne får flere i arbejde.

»Det er overraskende, at de mange, mange samfundsøkonomiske beregninger vi laver, hviler på et så spinkelt grundlag. Konklusionen er jo, at man kan sige meget lidt om, hvad deltagelseseffekten er i virkeligheden og ikke blot i teorien. Det siger sig selv, at der selvfølgelig er en eller anden effekt. Selvfølgelig betyder det noget, om det kan betale sig at arbejde eller ej. Men hvor lidt man kan sige om det, og hvor meget det betyder, kommer bag på mig. Som politikere er vi jo afhængige af, at vi har ordentlige regnemaskiner, og det betyder altså utrolig meget, hvis man flytter kommaet den ene eller anden vej,« siger Martin Lidegaard.

Skiftende regeringer har forsøgt at øge mængden af arbejdskraft ved dels at påvirke timeeffekten og dermed øge mængden af arbejde hos den gruppe, der allerede er beskæftiget. Og dels ved at påvirke deltagelseseffekten og dermed øge gruppen af personer, der deltager på arbejdsmarkedet.

Deltagelseseffekten af det seneste årtis skatteformer beregnes til at være 14.450 personer, mens det tilsvarende tal for reformerne siden 2010 på overførselsområdet er 73.300.

Men i forbindelse med dagpengereformen, der forkortede dagpengeperioden, viste det sig, at Finansministeriet overvurderede den såkaldte »motivationseffekt«.

Finansministeriet havde forventet, at mellem 2.000 og 4.000 årligt ville ryge ud af dagpengesystemet. I stedet røg 34.000 ud.

Folketingets egne økonomer

Folketingets præsidium besluttede i 2015, under den daværende formand Mogens Lykketoft (S), at tage kampen op mod ministrene og deres mange embedsmænd ved at ansætte en række eksperter (samt afsætte penge til ekstern ekspertbistand).

I modsætning til eksempelvis den amerikanske kongres eller Europa-Parlamentethar Folketinget ikke sin egen analyseenhed, der kan hjælpe de menige folketingspolitikere med at kaste lys over en given sag. I praksis er folketingsmedlemmerne derfor ofte afhængige af de oplysninger, som enten regeringen og dens embedsapparat eller tænketanke, organisationer og medierleverer.

Folketingets økonomer, eller såkaldte økonomiske konsulenter, udarbejder notater, oversigter og andet baggrundsmateriale til udvalgene om aktuelle økonomiske problemstillinger, herunder om det omfattende økonomiske samarbejde, der foregår på EU-plan. De leverer desuden mundtlige oplæg om aktuelle samfundsøkonomiske temaer, der har særlig interesse for folketingsmedlemmerne og kvalificerer udvalgsarbejdet.

’Det bør bekymre alle’

Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, kalder rapporten for et »wake-up call« til politikerne.

»I dansk politik baserer man sig på nogle meget, meget usikre antagelser om de økonomiske effekter af at nedsætte kontanthjælpen eller dagpengene. Og det bør bekymre os alle. Dels fordi det økonomiske råderum, alle snakker om at ville bruge, i høj grad skyldes, at vi tror, at de mange reformer har en effekt. Og dels fordi det er urimeligt at gennemføre så voldsomme forringelser for så mange mennesker på et så usikkert grundlag. Det er mennesker, vi taler om. Mennesker, som er blevet fattige eller har fået mere usikre vilkår på grund af reformerne,« siger Pelle Dragsted.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for finansudvalget, Joachim B. Olsen (LA). Næstformanden, Socialdemokraternes finansordfører og tidligere skatteminister Benny Engelbrecht, ønsker ikke at kommentere rapporten, før Folketingets økonomiske konsulenter har haft mulighed for selv at præsentere den for finansudvalget.

»Det er jo lidt kontroversielle emner, og ligesom ved den seneste rapport fra økonomerne kan debatten risikere at køre lidt af sporet,« siger Benny Engelbrecht med henvisning til, hvad der skete, da de økonomiske konsulenter sidste år kom med en rapport, som underkendte Finansministeriets antagelse om, at en lavere marginalskat eller skat på den sidst tjente krone får folk til at arbejde mere.

Det førte til kritik fra flere borgerlige politikere og kommentatorer samt den liberale tænketank Cepos. Ikke alene satte kritikerne spørgsmålstegn ved rapportens konklusion, men også ved, om den overhovedet burde have været lavet.

Stor usikkerhed

»Der vil altid være en vis usikkerhed om effektberegninger,« lyder det i dag fra Cepos’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen.

»Effekterne kan både være større eller mindre end forventet. Men rapporten slår også fast, at de empiriske studier tilsammen giver et billede i retning af, at deltagelseselasticiteten er positiv. Når det er sagt, så ser jeg gerne, at Finansministeriet opdaterer deres beregningsmetoder, så de tager højde for den seneste forskning. Det gælder både, hvad angår effekter af lavere marginalskat og lavere ydelser. Min forventning er ikke, at dette trækker reformeffekterne ned. Snarere tværtimod.«

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted mener til gengæld, at rapporten afslører, at usikkerheden er så stor, at Folketinget i hvert fald ikke bør tage forskud på pengene fra deltagelseseffekten.

»Der er noget, som tyder på, at der kan være en effekt af reformerne, men analysen sætter en tyk streg under, at effekten er forbundet med en stor usikkerhed, hvilket blandt andet kan skyldes, at vi i forvejen ledsager dagpengene med krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Et er nemlig, at vi i forhold til andre lande har et generøst dagpengesystem. Men det er netop ledsaget af kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi bør også huske på usikkerheden, når vi laver skattereformer eller andre reformer. I finansieringen af skattereformer regner man med, at der er en positiv effekt allerede fra dag et, men det er langt fra sikkert, at folk kommer i arbejde fra dag et,« siger Erik Bjørsted.

Finansministeriet uenig

Finansministeriet skriver i en mail til Information, at usikkerhed »selvsagt« er »et grundvilkår ved vurdering af økonomiske incitamenters betydning for adfærden blandt ledige«. Men ifølge ministeriet tagner analysen fra de økonomiske konsulentet »et unødigt usikkert billede heraf«.

»På jobeffekter.dk er danske og internationale forskningsmæssige højkvalitetsstudier samlet. Studierne har været underlagt eksternt review. Det fremgår, at der findes stærk forskningsmæssig evidens for positive adfærdsvirkninger af både ydelsesafkortninger og ydelsesreduktioner«, skriver ministeriet.

Finansministeriet fremhæver, at det fremgår af analysen fra de økonomiske konsulenter, at der ikke findes nogen effektstudier udgivet inden for de sidste ti år med brug af danske data, der påviser en signifikant effekt af, at dagpengeydelsen sættes ned.

»Der findes imidlertid danske studier i denne periode. Dagpengekommissionen har evalueret virkningen af en reduktion af dagpengeydelsen. Desuden vil studier, som evaluerer en afkortning af dagpengeperioden, også evaluere effekten af en lavere ydelse, da mange dagpengemodtagere vil kunne fortsætte på kontanthjælp efterfølgende. Generelt findes der en omfattende dansk og international empirisk litteratur om adfærdsvirkningerne ved ændringer i ydelserne for ledige. I litteraturen findes stærk evidens for, at både ydelsesafkortninger og ydelsesreduktioner øger arbejdsudbuddet. På dagpengeområdet tager vurderingen af Dagpengekommissionens anbefalinger bl.a. afsæt i nye empiriske analyser af erfaringerne med dagpengereformen fra 2010 og de midlertidige ydelser i de efterfølgende år.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Rude Hvid
  • Torben K L Jensen
  • Ervin Lazar
  • Per Rønne-Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • jørgen djørup
Henrik Rude Hvid, Torben K L Jensen, Ervin Lazar, Per Rønne-Nielsen, Dorte Sørensen og jørgen djørup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Man skal leve i et lyserødt luftkastel, hvis man tror, at denne type reformer har nogen gunstig virkning i samfundet. Vi har et demokrati, politikerne skal ikke føre politik, der udsætter befolkningen for tvang, sundhedsfare eller andet, der i højere grad skønnes at være i "samfundets" end den enkelte borgers interesse. Allerede dér er mange års ensidige afvejning til fordel for en abstrakt "samfundsinteresse" kørt af sporet. Fællesskabet skal værne borgeren.

Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Ole Frank, Egon Stich, Torben K L Jensen, Per Klüver, David Zennaro, Allan Stampe Kristiansen, Karl Nørgaard, Henrik Petersen, Tinne Stubbe Østergaard, Carsten Munk, Anne Eriksen, Ulla Søgaard, Henrik Leffers, Søren Andersen, Philip B. Johnsen, Ebbe Overbye, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Feenstra, Heidi Larsen, Helene Kristensen, Finn Lindberg, Per Rønne-Nielsen, Torben Skov, Estermarie Mandelquist og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Fyr regnedrengene og skrot de økonomiske modeller. Det er overtro og hokus-pokus. Genindfør sund fornuft. Siger en "regnedreng" med speciale I vindenergi-projekter. Hvis min model ikke siger god for et project, hvor den årlige gennemsnitsvind er mindst 7,5 m/sek, afregningen ligger over kr 0,60 per kilowatt-time og investeringen ikke overstiger 10 - 12 millioner per installeret Megawatt, så ved jeg, at jeg skal I gang med en større fejlretning I min model. Kunne regnedrengene I Finansministeriet dog have den same ydmyge tilgang til deres modeller? Og så iøvrigt opgive deres religiøse mantra, at vi mennesker altid handler økonomisk rationelt. Det gør vi s'gu ikke skulle jeg hilse og sige

Henrik Rude Hvid, Line Nielsen, Søren Roepstorff, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Janus Agerbo, Egon Stich, Torben K L Jensen, Per Klüver, Allan Stampe Kristiansen, Anne Eriksen, Ervin Lazar, Søren Andersen, Sabine Behrmann, Ebbe Overbye, Einar Carstensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Feenstra, Helene Kristensen, Finn Lindberg, Per Rønne-Nielsen, Torben Skov, Steffen Gliese, lars søgaard-jensen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Forståeligt at Martin Lidegaard fra partiet "Sådan ER det jo" er overrasket. For det var det så ikke alligevel.
Er det ikke DREAM planøkonomernes regnemodel hedder? Velkommen til den vågne virkelighed.
Man kunne ønske sig politikere med mere kontakt til den virkelige virkelighed og robuste moralske kompas samt sociale ekkolod.
Det vi ser er de kedelige konsekvenser af den næsten religiøse tro på "Evidensen" , homo economicus og markedets usynlige regulerende hånd.

Henrik Rude Hvid, jørgen djørup, Søren Roepstorff, Flemming S. Andersen, Torben K L Jensen, Per Klüver, David Zennaro, Allan Stampe Kristiansen, Tinne Stubbe Østergaard, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Einar Carstensen, Stig Bøg, Finn Lindberg, Estermarie Mandelquist og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

I mine øjne er det værste ved disse beregninger , at arbejdsgivernes lyst til at ansætte de mennesker der er ledige eller har andre besværligheder slet ikke er inddraget.
Hvad hjælper den person , der står uden for arbejdsmarkedet, hvis INGEN arbejdsgiver vil ansætte personen?? - Er svaret desværre ikke, at personen og dennes familie bliver fattigere. Er det virkeligt det politikerne ønsker?????????- hvis ja så sig det højt og tydeligt.

Henrik Rude Hvid, Jens Falkenberg, Flemming S. Andersen, Ole Christiansen, Heidi Larsen, P.G. Olsen, Torben K L Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Michael Friis, Karl Nørgaard, Tinne Stubbe Østergaard, Anne Eriksen, Ulla Søgaard, Ervin Lazar, Søren Andersen, Sabine Behrmann, Philip B. Johnsen, Ebbe Overbye, Carsten Mortensen, Einar Carstensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Finn Lindberg, Helene Kristensen, Estermarie Mandelquist og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det kan blive så slemt, at selv økonomer må erkende deres teorier er uholdbare.

Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Erik Feenstra og Finn Lindberg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, pseudoreligiøsiteten florerer blandt liberalister til alle tider - men der findes ikke en automatik i samfundslivet, der findes beslutninger og konsekvenser, og intet sker af sig selv ved hjælp af usynlige hænder.
Derfor skal man arbejde for at få det samfund, man vil have - i vores tilfælde: det samfund, som vi havde, indtil man lige slog ind på en fejlagtig kurs i forhold til det overlegne velfærdssamfund i 90erne. Så det er det, vi skal tilbage til. Samt flere uddannelser i privat regi - det offentlige er bedst til at uddanne folk til det offentlige, i hvert fald på højeste uddannelsesniveau.

Ole Frank, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar
Per Rønne-Nielsen

”Fællesskabet skal værne borgeren” – nemlig! Det bliver tydeligere og tydeligere, at det har vi glemt. Hvad ’koster det’ at være lige glad med sammenhængskraft og medmenneskelighed. Det kommer sjældent med i selve analysen. Alt bliver gjort værdifrit, til modeller og statistik. Ingen spørger dem, det går ud over. Det hedder ”Positive adfærdsvirkninger af både ydelsesafkortninger og ydelsesreduktioner”. Så kan man heller ikke distancere sig med fra virkeligheden.

jørgen djørup, Flemming S. Andersen, Janus Agerbo, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Munk, Philip B. Johnsen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

Alt det her har politikkerne jo fået at vide af befolkningen, interesse organisationer og fagforeninger i årevis - ganske gratis og uden at de skulle have hverken en cand. grad eller penge for konsulent ydelser.
Men vil de høre - nej! Og sådan er det jo bare

Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Janus Agerbo, Ole Frank, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Hvis der er nogen der fortsat skal blive rigere, stigende ulighed, væk med topskatten osv, så er der nødvendigvis flere der skal blive fattigere. Det kaldes ydelsesafkortninger og ydelsesreduktioner i det økonomiske verdensbillede, vor herre bevares

Flemming S. Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Jens Kofoed, Philip B. Johnsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men et demokratisk samfund kan anstændigvis ikke adfærdspåvirke sine borgere.

Flemming S. Andersen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"I litteraturen findes stærk evidens for, at både ydelsesafkortninger og ydelsesreduktioner øger arbejdsudbuddet."

Det er sikkert rigtigt nok, litteratur er jo et bredt begreb. Men er der jobs til alle de, der mister støtten og derfor tvinges til at udbyde deres arbejdskraft? I virkeligheden, ikke i litteraturen?

Flemming Berger, Flemming S. Andersen, lars søgaard-jensen, Lise Lotte Rahbek, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese og Tinne Stubbe Østergaard anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er intet besynderligt ved resultatet af undersøgelsen, det er kendetegne ved forøget fattigdom og stigende ulighed.

Hvis de fattigeste i Danmark får flere penge, så bruger de dem på vintertøj og bedre mad og det er nødvendigt, hvis ikke børn i Danmark, som børn i USA, skal være tabere fra fødslen og arve fattigdom.

Fejlen:
I CEPOS og de regeringsbærende partier optik, handler det om konkurrence samt produktivitet og arbejdsudbud, I standard-økonomisk tankegang arbejdsudbuddet, det samlede antal timer, som CEPOS mener personerne i en befolkning, ønsker at arbejde ved en given realløn, (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor CEPOS opfattelse er, at de fattige bogstaveligt talt 'skal' være sultne nok til ethvert job der tilbydes, precist så sultne, at de fattige må tage to job for, at holde sulten fra døren, et der betaler huslejen og så et job nummer to, der 'næsten mættet familien', så Danmark og befolkningen kan være konkurencedygtigt på produktions enhedspriser i forhold til f.eks. amerikanske løn og arbejdsvilkår og ikke mætte.

Børnene bliver syge, svage og udmattede, hvilket umuliggør et socialt løft og det koster i sundhedssektoren, men der er billig arbejdskraft.

Slaveriet er ikke ophævet, hvis det står til CEPOS og de regeringsbærende partier.

Line Nielsen, jørgen djørup, Flemming S. Andersen, kjeld jensen, lars søgaard-jensen, Heidi Larsen, Janus Agerbo, Ole Frank, Egon Stich, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Allan Stampe Kristiansen, Karl Nørgaard, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Tinne Stubbe Østergaard, Charlotte Svensgaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Ærgerligt resultat for slingrefisene i RV når de nu selv havde taget initiativ til at bestille rapporten. Hvordan dette parti kan høre til i den røde side af tinget er et journalistisk mysterium

Flemming Berger, Flemming S. Andersen, lars søgaard-jensen, Janus Agerbo, Ole Frank, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Tinne Stubbe Østergaard og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Og politikkerne kan stadigvæk ikke forstå hvorfor politikkerleden bare stiger og stiger... Kombinationen af ovenstående og ny- og halv-uddannede ministre, helt uden kvalifikationer til at lede noget som helst, på nøgle-ministerier, skal så lægges oven i. -Mens de senior politikkere, der reelt bestemmer hvad der foregår, så snart de får mulighed for det, forsvinder til internationale stillinger, hvor ingen kan se hvor meget de har "fået for deres indsats"! Nogen gange kan man godt længes efter et folkeligt oprør, men folk stemmer bare som de altid har gjort, så der kommer sikkert ikke til at ske noget som helst...

Janus Agerbo, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Carsten Munk og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Morten Jensen

Hvis vi skal have de 'nedre segmenter' til at deltage i arbejdsmarkedet, skal vi gøre op med det liberale verdensbillede og indse at mange af de her mennesker sagtens kan bidrage, men at de skal hjælpes...

Lad mig tage min gode ven Brian og hans kone som eksempel, de er begge de klassiske bistandsklienter.

De bliver banket rundt i systemet, konstant trukket, fordi de ikke kan finde ud af åbne deres e-boks etc.
Det kommer de næppe nogensinde til at lære, effekten går primært udover børnene, for smøger og hash, bliver bare klodset i henholdsvis kiosk og ...

Brian og konen har intet problem med aktivering, de er oftest meget glade for det og ked af det, når forløbene slutter og har ved flere lejligheder, søgt om at få lov at blive, da der var ret hyggeligt på f.eks træværkstedet og glæden ved at skabe og bidrage var enorm...

Pointen er meget simpel, disse mennesker kunne bidrage, hvis det kommunale lavede reelle jobs, med lidt højere til loftet hvad ang. sociale udfordringer etc. men at de stadig blev lønnet reelt.

Det kræver dog de Liberale/Borgerlige kan sluge nogle gevaldige kameler og indse (og her kommer den svære) at mennesker ikke er ens, eller med de samme forudsætninger og at prisen for deres klyngen til ideologier simpelthen er for høj og moralsk og etisk uforsvarlig.

jørgen djørup, Mikael Velschow-Rasmussen, lars søgaard-jensen, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Allan Stampe Kristiansen, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Tinne Stubbe Østergaard, Philip B. Johnsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Vogelius

Steffen Gliese skriver ovenfor, at et demokratisk samfund anstændigvis ikke kan adfærdspåvirke sine borgere. Det forekommer mig at være en meget kategorisk og upræcis ytring. Hvad er politiske partier og foreninger ellers sat i verden for? Der er jo forskel på statsmagt og samfundsmagt, og i et demokratisk samfund gælder det vel om med forskellige udgangspunkter at turde kæmpe om fortolkningsretten til problemløsninger med argumenter. Det indebærer jo ikke, at alle skal være enige, men at der løbende er gang i forsøgene på at overbevise hinanden om, hvad der er ret og rimeligt.

Torben K L Jensen, Michael Friis og Tinne Stubbe Østergaard anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

I så fald kommer det bag på de færreste. Men det er da godt den blev lavet. Lad os håbe de kigger op fra evangelierne længe nok.

Philip B. Johnsen

Henrik Leffers
Du antyder bl.a., at politikere 'kan have' penge i skattely og skyldes økonomiske tjenester for økonomisk ført snæver interesse baseret politik der ikke er i befolkningens interesse, det er et spændende emne.

Her er lidt mere om danske politikeres besynderlige dagsorden der muligvis lugter af skjult korruption:
Alternativet fejrer deres nye miljøkampagne med champagne og taler foran Christiansborg fredag 15. april 2016. Miljøordfører Christian Poll holder tale.
Fra link:
Hvad kan gøre dig mest rasende?
»Jeg kan blive meget frustreret over politiske processer, når de bliver baseret for meget på konkrete, tilfældige eksempler, som ikke er udtryk for viden eller tendens eller på anden måde dækkende. Når beslutninger tages, fordi få mennesker råber op og får deres vilje til egen fordel, og vi altså ikke tænker på samfundsgoder og -interesser, men særinteresser. Politik bør komme mange til gode og ikke udformes efter økonomiske interesser.«
Miljøordfører Christian Poll
Link: http://www.b.dk/politiko/det-maa-godt-koste-noget-at-redde-kloden

Steffen Gliese

Jørgen Vogelius, jeg tror, at vi taler om noget forskelligt. Debat og det at blive klogere, ændre synspunkt igennem erfaring m.m. er gode demokratiske processer; nej, jeg taler om lovgivning, der har til hensigt at fremme en bestemt adfærd igennem manipulation og indretning af forvaltningen, altså en påvirkning til at føje, hvad der for tiden går for at være hensigtsmæssigt i politisk forstand; i stedet for burde man kræve love, der sætter rammerne for en hensigtsmæssig sagsbehandling i borgerens favør.

Torben K L Jensen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"I dag er Martin Lidegaard overrasket over, at der er sparsom teoretisk og empirisk grundlag for, at reformerne får flere i arbejde." For mange år siden var flertallet af mennesker overrasket over påstanden om, at jorden er rund.
Før den såkaldte finanskrise lå ledigheden på under 2%. Dengang var dagpengeperioden længere og kontanthjælpen var højere. Sådan er det normalt i opgangstider. Det er ikke nødvendigt, at samle en gruppe højt betalte økonomiske konsulenter for at fastslå, hvad enhver kan konstatere ved f.eks. at besøge Danmarks Statistiks website. Det kan selv Martin Lidegaard vel finde ud af? Problemet er, at main stream økonomien - især efter 2008 - havde brug for en alternativ forklaring på krise og arbejdsløshed eftersom 'the efficient markets hypothesis' udelukkende tanken om, at krise kunne være immanent i systemet. Kriser påstås at skyldes en kombination af statens indblanding i de frie markeder, en for stor offentlig sektor, underskud på statslige budgetter og manglende motivation hos arbejdstagere. Få lande i verden har undgået propagandaen om ledighed som et resultat af dovenskab. Ledighed blev individualiseret og systemet frikendt for indbyggede fejl.
Den australske økonom William Mitchell hævder, at main stream økonomisk tænkning er præget af gruppetænkning, benægtelse af kendsgerninger og middelalderagtige dogmer og ritualer. Problemet har aldrig været, at ledige ikke er motiveret for at tage et arbejde. Problemet er, at en lang række politkere tilsyneladende mangler evnen til at tænke selv. Som flokdyr følger de ukritisk de signaler, som en bestemt gruppe udsender. Og så er der jo også hensynet til karrieren. Den fremmes bedst af evnen til at brøle i flok og bekræfte systemets ufejlbarlighed.

Jan Weber Fritsbøger, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, lars søgaard-jensen, Ib Christensen, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Helene Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

Anders Fog - gav danskerne flere penge mellem hænderne uden at gøre sikkerheden dårligere - det krydret med danskernes overforbrugs trang gav overophedning i økonomien ( løn udviklingen blev større end produktion) (mest på chefgangen og hos afkast hos investorer) for at "redde" økonomien har man så skåret hos de fattigste // altså hos dem der faktisk forbruger hele deres udbetaling på, at leve - ergo mindsket forbrug og altså mere arbejdsløshed - man har straffet dem der forbruger og dermed gemmes nu til natten - dem der i forvejen har store lønninger er der kun givet ud - men her er forbruget nærmest ens uagtet til gengæld er aktie handel og ejendomshandel nu igen på himmelflugt... og bankerne låner glædeligt ud... hvor er de rigtige reformer henne? jeg spørger bare

"I litteraturen findes stærk evidens for, at både ydelsesafkortninger og ydelsesreduktioner øger arbejdsudbuddet."

Det må være kategorien Fiktion, der tænkes på--

Philip B. Johnsen

@Ivan Breinholt Leth
Jeg er enig i denne udlægning af uhyggelig kendsgerninger om politikeres 'benægtelse af kendsgerninger', der kan suppleres med en gyser i programmet "Verden ifølge Gram: Verden i opbrud" på vores P1, hvis man kan tåle mere af samme skuffe, med udenrigsminister Anders Samuelsen.

Søren Kristensen

Og hvad blev der af posthuset. Når jeg modtager breve og pakker leveres de af private selskaber, som ikke har nøgle til min opgang og derfor heller ikke adgang til min postkasse, hvorefter jeg selv må til et supermarked langt væk for at hente min post. Væk er arbejdspladserne og den gode service og til gengæld er der sat tommelskruer på de ledige, hvis be be hjælper lige så lidt til at skabe arbejdspladser som regnedrengenes excell-ark. Det bliver bare værre og værre og nu skal vi så også lægge øre til deres bekendelser.

jørgen djørup, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Flemming S. Andersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Ledigheden blandt de nyuddannede viser tydeligt at virksomhederne ikke gør deres del af arbejdet, men overfor dem er der ingen sanktioner, dette er syg-liberal forskelsbehandling, man kan ikke her overvurderede den såkaldte motivationseffekt på politikerleden.

En stor del af de penge som virksomhederne har fået i disse år, penge som er taget fra de ledige, de unge, de handikappede og de ældre, er gået til aktiespekulation i udlandet og derfra til skattely. Det globale beløb for gemt offshore skattely løber op til $36 trillion, det er løst oversat langt over 252.000 milliarder kroner. http://www.taxjustice.net/2016/05/09/17103/

Selvfølgelig skal det kunne betale sig at være menneske, men hvor lidt dette betyder for politikerne, kommer bag på de fleste. Politikerne har bevidst sociale skyklapper på og ligner sociopatiske monstre hvis man spørger de nedskæringsramte, "På arbejde med sygeseng", nedskæringerne overfor de handikappede, "bleerne skal fyldes helt ud før de bliver skiftet" etc. og nej, overtrædelserne af anstændigheden kan ikke tørres af på kommunerne alene.

Skiftende regeringer har øget omfanget af fattigdom og derved skabt ulighed, nedskæringspartierne har ødelagt det samfundsøkonomiske grundlag, væksten, sammenholdet og derved Danmark. En stor del af landet mærker et stigende had til bagmændene bag fattigdomsskabelsen, den såkaldte Magtelite, samt til virksomhederne som slutter op omkring tyveriet og ødelæggelsen af det Danske Velfærdssystem.

I litteraturen findes stærk evidens for, at både ydelsesafkortninger og ydelsesreduktioner mindsker sammenholdet i samfundet pga. øget ulighed. Generelt findes der en omfattende dansk og international empirisk litteratur om adfærdsvirkningerne ved ændringer i uligheden. Når politikerne skaber ulighed, kommer der en modreaktion ude blandt befolkningen, dette er ganske naturligt, og en meget sund reaktion. Civil ulydighed breder sig og der samler sig i disse år grupper på de sociale medier, deltagelseseffekten øges kraftigt der, hvilket fremover totalt vil ændre det politiske landskab.

I praksis er vælgerne ofte afhængige af de oplysninger, som enten medierne leverer, ligeledes Magtelitens medløbere, eller NedskæringsTænketanke, Milliardærernes Lobbyorganisationer såsom Cepos. Vælgernes Præsidium har besluttet at tage kampen op mod ministrene og deres mange embedsmænd ved at udarbejder notater, oversigter og andet baggrundsmateriale til vælgerne om aktuelle økonomiske problemstillinger, herunder om det omfattende sociale nedbrydningssamarbejde, der foregår på EU-plan.

Vælgerne har deres egne analyseenheder på de sociale medier, samt bl.a. her på Information som igennem årene har bragt mange politiske, sociale og økonomiske analyser, der kan hjælpe de menige vælgere med at kaste lys over de givne sager. De sociale grupper leverer desuden mundtlige oplæg om aktuelle samfundsøkonomiske temaer, der har særlig interesse for vælgerne og kvalificerer gruppearbejdet.

Vælgerne har evalueret virkningen af reduktionen af de sociale ydelser. På socialområdet tager vurderingen af vælgernes anbefalinger bl.a. afsæt i nye empiriske analyser af erfaringerne med nedskæringerne fra år 1998 og det massive pengedræn i bunden af samfundet i de efterfølgende år. Desuden vil studier, som evaluerer en øgning af uligheden, også evaluere effekten af en lavere ydelse, da mange politikere ikke vil kunne fortsætte i folketinget efterfølgende.

Flemming S. Andersen

Det er noget helt ubeskriveligt pladder at påstå man ikke vidste, og det har intet med sagen at gøre.

Sagen er at det ikke tilkommer folketingspolitikere at byde grupper af befolkningen en levefod de (folketingspolitikerne) aldrig selv kunne drømme om at acceptere.
Og slet ikke for at tvinge andre mennesker til en bestemt adfærd?

en syg, syg tankegang.

Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Per Rønne-Nielsen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

"Overraskende"...

I guder. Nu sprang pæren altså for mig. Jeg aner ikke hvad jeg skal sige til dette. Jeg er komplet mundlam.

Steffen Gliese

Den virkelige kat, der er kommet ud af sækken, er jo Nina Smiths indrømmelse af, at der ikke har været en større stigning i antallet af modtagere af offentlige ydelser, end den demografiske udvikling tilsiger.

Alan Strandbygaard og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

når man gerne vil øge udbuddet skyldes det jo, at markedsprisen reguleres af udbud og efterspørgsel, og er man liberal er en sænkning af prisen på arbejde målet, så at øge efterspørgslen dur ikke da prisen så vil stige sammen med udbuddet,
men desværre for de ledige så er det jo efterspørgslen som skaffer jobs, altså vil en øgning af udbuddet ikke skabe jobs, hvis den ikke får prisen til at falde, og tag ikke fejl, det ved man jo godt man vil bare ikke røbe det for vælgerne, for hvem vil frivilligt stemme for at få lavere løn ?
tjah det vil mange åbenbart, men nok fordi de ikke ved at det er hvad de gør når de stemmer borgerligt, det skyldes at de borgerlige er blevet eksperter i nysprog, hvor sort hedder hvidt, (de lyver helt bevidst) undtagen når de glemmer at bruge det,
faktisk kom Claus Hjort Frederiksen ved et uheld til at sige det ligeud på direkte tv; "det ville da være rigtig godt hvis vi kunne få skabt en masse nye ultralavtlønsjobs" men underligt nok fulgte ingen op på den udtalelse, og den er så vidt jeg ved kun vist den ene gang, så jeg konkluderer at pressen aktivt dækker over de borgerlige og ikke føler trang til at fortælle sandheden.