Læsetid 4 min.

Fusion truer den frie socialforskning

Det lovudkast, som skal danne grundlag for en fusion mellem forskningsinstitutionerne SFI og KORA, vil reelt begrænse den frie forskning på socialområdet, mener eksperter og Rådet for Socialt Udsatte. DF vil nu tage sagen op over for regeringen
I et forslag fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll er der lagt op til at fjerne grundforskningen, når SFI og KORA fusioneres.

I et forslag fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll er der lagt op til at fjerne grundforskningen, når SFI og KORA fusioneres.

Jonas Olufson
11. januar 2017

Den frie forskning på socialområdet står til at blive alvorligt svækket, når Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) i år bliver lagt sammen.

Sådan lyder vurderingen fra eksperter og Rådet for Socialt Udsatte, efter at de har set et nyt lovudkast fra regeringen, der fjerner ambitionen om grundforskning fra formålsparagraffen.

»En af konsekvenserne af ikke at skulle udføre forskning motiveret af ny erkendelse kan blive, at vi ikke vil se de store gennembrud i forskningen på det sociale område,« siger Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og formand for Det Frie Forskningsråd.

»I stedet vil man skabe viden, som man kan bruge i kommuner, regioner og den praktiske virkelighed. Det er jo et helt legitimt politisk ønske, men principielt synes jeg, det er en kedelig begrænsning for en forskningsinstitution.«

Millionbesparelse

Sammenlægningen af SFI og KORA blev aftalt i forbindelse med finansloven for 2017 og skal efter planen medføre en besparelse på 10 millioner kroner årligt. Dengang skrev Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse, at besparelsen ikke ville berøre de »kernefaglige aktiviteter i de to institutioner«, og at »den nye institution vil få til formål at forske i og analysere på både SFI og KORAs nuværende arbejdsområder«.

Men nu fremgår det af regeringens lovudkast, at det nye center ikke skal »udføre forskning, som alene er motiveret af ny erkendelse«, og »mere grundlæggende forskning vil kun blive udført, hvis det har en konkret anvendelse i centrets øvrige virke«.

Som netmediet Altinget.dk tidligere har beskrevet, vil centrets »hovedfokus« i stedet være på »analyse- og forskningsresultater, som er praksisnære og anvendelsesorienterede, og som kan indgå direkte i den offentlige sektors beslutningsprocesser«.

Heine Andersen, der er professor emeritus i sociologi på Københavns Universitet, mener, at lovforslaget betyder en nedprioritering af den frie socialforskning.

»Det er bekymrende, også fordi SFI i forvejen er trængt på den frie forskning. Det her er endnu et skridt i retning af, at forskning skal være til anvendelse for myndighederne, mens den mere grundlæggende forskning om for eksempel social mobilitet eller ulighed får det svært,« siger Heine Andersen.

»I det større billede har det stor betydning, for også universiteternes grundforskning skrumper ind. Så det her er en brik i et billede, hvor den mere erkendelsesorienterede forskning skrumper.«

Bekymrede medarbejdere

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, deler bekymringen.

»Vi har det fint med, at forskning er anvendelsesorienteret, men det er fatalt på det her område, hvis forskningen ikke er drevet af andet end politiske initiativer. Mange initiativer på det sociale område er drevet af meget konkrete tiltag, og det skal der også være plads til, men vi skal også satse på ny erkendelse, som kan føre til nye og bedre indsatser, for der er stadig rigtig meget, vi ikke ved,« siger Jann Sjursen.

»Jeg kan godt være bekymret for, om hele det socialpolitiske område bliver noget udsat i den her konstruktion. Man kan godt blive i tvivl om, hvorvidt den viden, vi indtil nu har fået om sociale forhold og levevilkår fra SFI, stadig vil blive prioriteret i det nye center.«

Direktøren for SFI, Agi Csonka, siger til Altinget.dk, at hun ikke er bekymret for, at sammenlægningen vil sætte en stopper for den forskning, instituttet i dag bedriver.

»Jeg mener godt, at SFI kan rummes i det her lovforslag. Vi har jo altid været anvendelsesorienterede, som loven også understreger, at vi skal være fremadrettet,« siger hun.

Men det er ikke alle på SFI, der deler direktørens vurdering.

»Lovforslaget sikrer ikke socialforskningen i Danmark nok,« siger seniorforsker på SFI Jens-Peter Thomsen.

»Det er vigtigt, at der er en institution, der laver socialforskning. Vi skal kunne levere forskningsbaseret viden på højt internationalt niveau om samfundsrelevante socialforhold. Derfor bekymrer det mig, at der i bemærkningerne til lovforslaget står, at centret ikke skal udføre forskning, som er motiveret af ny erkendelse. Hvad med al den eksisterende forskning i ulighed, mobilitet og marginalisering, som er motiveret af, at vi bliver klogere og får ny viden på disse områder? Hvem skal forske i det, hvis ikke det nye center skal?«

DF: Ikke en del af aftalen

Hos Dansk Folkeparti undrer finansordfører René Christensen sig over formuleringerne i regeringens lovudkast.

»Jeg har lidt svært ved at forstå, hvor det kommer fra. I forbindelse med finansloven havde vi ingen diskussioner om det indholdsmæssige, og derfor er der jo heller ikke nogen politisk aftale om det. Det var alene en aftale om at lægge de to institutioner sammen for at få nogle positive synergier og undgå dobbeltarbejde,« siger han.

»Vi synes stadig, at sammenlægningen grundlæggende er en god idé. Men det skal selvfølgelig ikke ændre på, at det med at blive klogere jo også af og til skal vokse ud af noget andet end det, der er blevet bestilt.«

Sammen med partiets socialordfører vil René Christensen derfor nu stille spørgsmål til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) om sagen.

Det var i går ikke muligt for Information at få en kommentar fra ministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

"Hvad med al den eksisterende forskning i ulighed, mobilitet og marginalisering, som er motiveret af, at vi bliver klogere og får ny viden på disse områder? Hvem skal forske i det, hvis ikke det nye center skal?«

Det er der naturligvis ingen der skal, for i regeringens optik, er det overhoved ikke nødvendigt at forske i ulighed, mobilitet og marginalisering, for det ved regering da alt om i forvejen, der er værd at vide, det handler om produktivitet og arbejdsudbud, I standard-økonomisk tankegang arbejdsudbuddet det samlede antal timer, som regeringen mener personerne i en befolkning ønsker at arbejde ved en given realløn (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor regeringens opfattelse er, at de fattige bogstaveligt talt 'skal' være sultne nok til ethvert job der tilbydes, precist så sultne, at de fattige må tage to job for, at holde sulten fra døren, et der betaler huslejen og så et job nummer to, der næsten mættet familien, så Danmark kan være konkurencedygtigt på produktions enhedspriser i forhold til amerikanske løn og arbejdsvilkår.

Det er ikke et spørgsmål om, at tilvejebringe reel verificeret viden på de omtalte forskningsområder, det er 'The American way or the highway' for borgere og forskere.
Forskning er efter amerikansk forbillede, politisk ideologi der betales for, at få verificeret og det fra socialforskning til klima og miljøforskning, hvor regeringen tværtimod, som tidligere set i år, tvinger de rigtige forskere til at holde deres mund, når de betalte forskere har talt offentligt.

Det er købte og betalte forskere og forskningsresultater, der taler til nødvendighedens politik, det siger praktisk talt sig selv.

Karsten Aaen, Helene Kristensen, Anne Eriksen, Peter Jensen, Ivan Breinholt Leth, Kim Houmøller og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Ja, der er brug for igen at opløse fusionerne imellem universiteter og sektorforskning, for de tager troværdigheden ud af universiteterne. I et samfund, der kun tænker på penge, bliver alting underlagt en økonomisk kalkulation og dermed i realiteten ubrugeligt som udvikler af nye veje og metoder til løsning af problemerne.

Brugerbillede for Peter Knap

Et godt motto for DF: "Det var skam ikke meningen."
Nok går DF ind for en stramningspolitik, men alligevel forbløffes de gang på gang over, at det får konsekvenser, for "det var skam ikke meningen".

Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Når Amnitzbøll frejdigt udtaler, at "social ulighed ikke er værd at tale om" så falder denne artikel vel fint ind i sammenhængen.

Steffen Gliese, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Tue Romanow og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Frier

Sammenlægningen af de 2 forskningsinstitutter giver god mening økonomisk. Men alt er ikke, som også de liberale måske vil indse en dag, et spørgsmål om penge og topstyring.
Politisk styring er uholdbar så længe der er blokpolitik, der snævert vedtager ændringer, og en liberal holdning der altid spørger: "Hvad er der i det for mig økonomisk"? Institutioner er til for hele Danmark og vi er mange der gerne ser forskning og uddannelse prioriteret højere end de liberale.
Selvfølgelig skal der være mulighed for grundforskning også fremover.
Med den stribe af velkvalificerede mennesker der sidder i de 2 bestyrelser har vi god grund til at være sikre på at forskningen hviler på et forsvarligt grundlag.
Evt. kunne antallet af personer i bestyrelserne reduceres.
Administrationerne kunne med fordel lægges sammen uden at fagligheden svækkes osv.