Læsetid: 8 min.

Nu gik flygtningemødet i Gentofte ellers lige så godt

Kraftige indsigelser fra lokale mod placeringen af 60 flygtninge på Hellerupvej har ødelagt den gode stemning i Gentofte Kommune. Information rapporterer fra den ærkekonservative velhaverkommune, hvor Dansk Folkeparti ikke har kunnet erobre et sæde i kommunalbestyrelsen. Nu står Nye Borgerlige med mere end en fod i døren
Kraftige indsigelser fra lokale mod placeringen af 60 flygtninge på Hellerupvej har ødelagt den gode stemning i Gentofte Kommune. Information rapporterer fra den ærkekonservative velhaverkommune, hvor Dansk Folkeparti ikke har kunnet erobre et sæde i kommunalbestyrelsen. Nu står Nye Borgerlige med mere end en fod i døren

Sofie Amalie Klougart

27. januar 2017

Det er onsdag aften, borgerne finder deres plads i den fine gamle rådhussal i Gentofte.

I aften skal kommunen forsøge at redde noget af æren tilbage efter de seneste uger at have set sig selv portrætteret i medierne som et fremmedforskrækket velhaversmørhul, som ikke ønsker at bidrage ved at tage sin andel af de flygtninge, der kommer til Danmark.

Otto Fraenkel, 63 år, har sat sig på anden række. Han er en nydelig mand med sideskilning og nøddebrunt brillestel og bor i Dyssegårdskvarteret – på den forkerte side af Lyngbymotorvejen, som man siger i kommunen med tanke på Strandvejen og palælignende ejendomme med beliggenhed ud til Øresund.

Men på den anden side i Dyssegårdskvarteret var det endnu i 1995 muligt at købe en villa for en mio. kroner. Han siger, vist nok mest i spøg, at den er Informations udsendtes, hvis der lægges 8 mio. kroner.

Otto er kommet for at stille borgmester Hans Toft (K) et spørgsmål. Han kan ikke forstå, at kommunen vil boligplacere 60 flygtninge på Hellerupvej i den gamle internationale skole, når nu kommunen ikke kan tilbyde ungdomsboliger til kommunens egne unge.

Ottos søn er 19 år, begynder på jurastudiet til sommer og mangler en bolig.

Mellemøsten brænder, og 65 mio. mennesker er ifølge FN på flugt. Er han blind for det?

»Slet ikke. Men jeg ser på det på en anden måde. Når verden brænder, må man klare sine egne problemer først. Det er flygtninge fra Syrien, som skal gøre op med Assad-styret, ikke Danmark, det må de gøre i Syrien, ikke her.«

63-årige Otto Fraenkel var en af talrige fremmødte til debat om placering af hus til flygtninge i Hellerup.

Sofie Amalie Klougart

Pludselig sover de alle vegne

Otto arbejder på et laboratorium, hvor han tager hånd om prøver, der skal sendes af sted. Tidligere har han arbejdet i den finansielle sektor, hvor han bl.a. har dealet valuta. Han har rejst i Singapore og i London og er dybt bekymret over den danske udlændingepolitik.

»Vi handler naivt. I Singapore har de mange malayer, men de styrer indvandringen stramt, for de ved, at mange malayer er ’lazy’.«

I 1980’erne arbejdede han i London og så, hvordan indvandrere fra Storbritanniens gamle kolonier strømmede til.

»Pludselig lå de og sov alle vegne under broerne over Themsen.«

Han mener, Danmark burde se til f.eks. Canada for at sikre, at vi modtager de flygtninge, vi ønsker – det vil sige kristne, hinduer og buddhister, som der sjældent er vrøvl med – frem for muslimer. Deres kultur er for forskellig fra vores, mener han.

Information spørger, om ikke muslimer er flinke mennesker, som folk er flest, og bare gerne vil passe sig selv, deres liv og arbejde og skabe nogle muligheder for deres børn. Det er han sådan set ikke uenig i.

Men de tager deres religion med ud i det offentlige rum ifølge Otto, som ikke kan forestille sig en moske i Gentofte.

»Så skal den i hvert fald ikke være med minaret, der kalder til bøn.«

Højt på dagsordenen

Desuden skaber de parallelsamfund med en sort økonomi. Han er selv kommet i et boligsocialt byggeri, fortæller han.

»De giver de her guldgaver til hinanden.«

Med det mener han, at de benytter smykker som deres egen hårde valuta ved f.eks. bryllupper.

Otto siger, at udlændingespørgsmålet ligger højt på hans politiske dagsorden, men vil ikke ud med, hvad han stemmer:

»Det er en privat sag.«

Nu går mødet i gang.

Borgmester Hans Toft (K) byder velkommen. Han er borgmester i en kommune, som siden 1934 og sognerådsformændenes tid kun har kendt borgmestre, som alle har været konservative og jurister – bortset fra en enkelt grosserer, som blot sad på posten i fire år.

Dansk Folkeparti har ikke kunnet erobre en plads i kommunalbestyrelsen i den ærkekonservative højborg. Men der er måske ved at ske noget: Liberal Alliances enlige kommunalbestyrelsesmedlem, Poul Vagn Jensen, har forladt partiet og er gået over til Nye Borgerlige.

Slut med aupairs

Længe har Gentofte Kommune nydt godt af, at aupairs og andre udlændinge har talt med i kommunernes fordelingsnøgle af flygtninge. Men det er slut med rabat til Gentofte på den konto nu. Placeringen af 60 flygtninge på Hellerupvej 22-26 er en sag, som har potentialet til at præge det kommende kommunalvalg og sammensætningen af en ny kommunalbestyrelse.

Modkraft.dk kunne fortælle om heftige protester blandt de lokale i begyndelsen af januar. Information har søgt og fået aktindsigt i de samme indsigelser.

Til mødet maner Hans Toft til besindighed:

»Der er mange forskellige holdninger, det har jeg forståelse for. Jeg beder også om forståelse for, at vi er 98 kommuner, som har fået den her opgave. Og det er en opgave, der skal løses.«

Det gentager han igen og igen den aften – at boligplaceringen er en opgave, der skal løses, det er simpelthen bestemt ved lov – hvilket er et argument, der er til at forstå for en konservativ vælgerbefolkning. 

»Jeg afslører vel ingen dybtgående hemmelighed, hvis jeg siger, at jeg har mødt forståelse for, at opgaven skal løses, men også, at den skal løses helst der og ikke her.«

Borgmester Hans Toft havde indkaldt til debatmødet i de flotte lokaler på Gentofte Rådhus. 

Sofie Amalie Klougart

Tæt bebygget

Han fremhæver, at Gentofte har det helt særlige problem, at det er landets fjerdetættest bebyggede kommune, derfor er han også skuffet over, at staten ikke har tilbudt at stille nogle af sine ejendomme eller grunde til rådighed for en løsning.

Men det skal ikke være nogen undskyldning:

»Vi er en ressourcestærk kommune. Lad os nu vise, at den opgave kan vi også løse, som de ressourcestærke personer vi er.«

Hans Toft høster et pænt bifald.

En specialkonsulent tager over efter borgmester Hans Toft. Med lagkagediagrammer og powerpoint gennemgår hun kommunens planer og indsats for integrationen af Gentoftes nye borgere. Hun kan berolige salen med, at der ikke kommer uledsagede børn og unge i boligerne. 1/3 bliver familier, 2/3 bliver enlige yngre mænd.

Hun siger, at »det at kunne tale dansk er bare supervigtigt« og taler om »en helhedsorienteret tilgang«. Hun fortæller, at der finder sprogundervisning sted om formiddagen i IKEA, hvorefter kommunens flygtninge arbejder ude i butikken om eftermiddagen.

Hun fortæller om madklubber og netværk og frivillige værger og åben rådgivning og Venligboere og bæredygtige relationer og civilsamfund og nabogrupper og aktivitetsgrupper og søndagscaféer for kvinder og fællesspisning og kor.

Salen klapper høfligt, men holder sig for ørene, da en mikrofon kommer for tæt på en højtaler og hviner højt og skingert.

En af de frivillige, der har været engageret i modtagelsen af flygtninge til kommunen i årevis, Arne Madsen fra Netværkshuset, får ordet:

»Tal med dem i stedet for at tale om dem. Vi er alle borgere i et verdenssamfund, der ikke fungerer. Derfor kommer de her. Det er helt almindelige mennesker, der ligner os. De kommer for at få beskyttelse. De har mistet alt, og de kommer med angst. Minimer jeres angst ved at komme dem i møde. Invitér dem til middag, besøg dem.«

Så må der stilles spørgsmål.

Første borger siger: »Vi har hørt om, at flygtningene skal behandles godt. Jeg savner at høre, at vi også skal behandles godt. Jeg savner også nogle ord om religion. Hvad vil man gøre ved den kulturforskel?«

Hans Toft svarer, at kommunen ingen indflydelse har på, hvem der kommer:

»Vi kan ikke bytte dem ud. De er visiteret hertil, det må vi tage til efterretning.«

Sofie Amalie Klougart

Hvad med de unge?

Otto Fraenkel stiller sit spørgsmål:

»Hvad vil der blive gjort for at skaffe boliger til vores egne unge? Der findes masser af flygtningeboliger nu, men det er sket på bekostning af vores egne unge, der ikke kan få boliger.«

Hans Toft: »Jeg har forståelse for, at de unge ikke kan forstå, at de her boliger ikke skal bruges til os. Vi arbejder med et ungdomsboligprojekt, det er ikke lagt i graven. Vi må gøre mere for at kunne tilfredsstille behovet for ungdomssboliger i vores egen kommune.«

En pige på 17 år fra Syrien tager ordet og siger på et overordentligt godt dansk:

»Jeg har været i Danmark i lidt over to år. Jeg har været rigtigt meget sammen med danskere. Danskerne har taget godt imod mig, og det har betydet meget for mig. Jeg elsker Danmark og vil give noget tilbage.«

Hun har dog én undren. Det er, som om danskerne har fået religion på hjernen.

»Religionen er noget privat. Jeg troede, det ville være lige meget, hvad du tror på. Men jeg er blevet spurgt virkelig meget til min tro her: ’Er du sunni eller shia?’. Det er jeg aldrig blevet spurgt om, før jeg kom til Danmark. Det betyder ikke noget, hvad man tror på.«

En af underskriverne på indsigelsen fra de 18 borgere er Niels Bonde, som nu rejser sig. Han forandrer stemningen på mødet, som ellers er foregået i fred og fordragelighed og med overvejende positive indlæg fra borgere og frivillige velvilligt indstillede over for flygtningene.

»Jeg er nabo til den lejr, du vil bygge,« siger han direkte henvendt til borgmesteren:

»Jeg vil gerne sparke en fodbold tilbage, når den havner i min have. Jeg vil oven i købet spille fodbold med dem. Min kone vil gerne læse lektier med en af pigerne. Men lad os nu ikke feje bekymringerne ind under bordet. ’Minighetto’ er et godt ord. En spredning ville være en bedre løsning.«

Den 17-årige pige fra Syrien. 

Sofie Amalie Klougart

Voldskultur

Der opstår uro i forsamlingen. Folk flytter sig uroligt på stolene, nogen brummer et eller andet til Niels Bonde. Det her var ikke planen med mødet.

Niels Bonde har kun lige talt sig varm:

»Hvis der kommer sådan en flok unge mennesker, er det ikke uden bekymring. Nogen må da have set i medierne, hvad der lige er sket i Sverige, hvor en gang-rape blev lagt ud på video.«

Det er næsten, som om salen har fået stød, da han siger gang-rape i rådhussalen.

»Det hjælper ikke ret godt på vores følelse af sikkerhed. Det er lidt naivt at tro, at man kan vaske en hel voldskultur ud af folk, der kommer fra gaden dernede.«

Nu bliver Niels Bonde afbrudt af en kvindestemme.

»Det gider de da ikke. De er jo flygtet fra det.«

Otto Fraenkel bliver tilsyneladende vred over, at nogen afbryder manden. Det er en uskik, og han hvisler noget til en kvinde på rækken bagved om at tie stille, når andre har ordet.

Danmark har diskuteret udlændinge i 30 år. Man mærker pludselig, at det er en samtale, vi ikke er færdige med. Der er øjensynligt en del, som stadig synes, at det er en samtale, der dårligt nok er kommet i gang.

Sofie Amalie Klougart
Gået som håbet

Hans Toft svarer manden lakonisk.

»Det er ikke en lejr eller et asylcenter, det er mennesker, som har fået asyl. Et asylcenter er noget, hvor man ikke har fået asyl.«

Toft konkluderer, at mødet i aften er gået, som han havde håbet – han er glad for at have fået opbakning til, at boligplaceringen er en opgave, som skal løses. Det virker, som om borgmesteren ville havde konkluderet det samme, hvis et fly var faldet ned i rådhussalen, eller hans vælgere havde kastet med rådne æg efter ham.

Mødet er slut, Information spørger Otto Fraenkel, om det har flyttet noget for ham, og om han fik svar på sit spørgsmål.

Han tænker sig grundigt om.

»Ikke rigtigt.«

Otto er lige bekymret, ikke kun for, hvor hans søn på 19 år skal bo, men for den verden, hans børn arver.

»Trump og Brexit og alt dét der. Det er politikerne selv ude om. De har simpelthen ikke villet lytte og forstå.«

Danske kommuner skal i år tage imod godt 12.000 af de flygtninge, som er blevet et centralt emne i valgkampen. Landets rigeste kommune, Gentofte, har fået til opgave at huse knap en procent af dem. Det er mere end rigeligt til at starte en lokal flygtningedebat
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nu bliver jeg lidt træt af Otto Fraenkel og synes nok, at det er ham, der ikke vil lytte og forstå.

Lars Peter Simonsen, Elisabeth Andersen, Vibeke Hansen, Carsten Mortensen og David Breuer anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

For omkring 15 år siden var situationen den samme. Dengang blev borgmester Hans Toft (C) også pålagt at skaffe plads til flygtninge i Gentofte Kommune.

Borgmester Hans Toft (C) og hans stab af embedsmænd udviste dengang en enorm kreativitet og fandt en ubenyttet byggegrund midt mellem 3 motorveje. Grunden var ydermere stærkt forurenet og i Gentofte Kommunes kommuneplan udlagt til grønt område. På grund af forureningen, som ikke blev fjernet inden byggeriet gik i gang, må beboerne ikke dyrke madvarer på grunden.
Sagen skabte så stor opmærksomhed, at Cirkusrevyen 2005 beskrev sagen i dette nummer.
https://www.youtube.com/watch?v=hEWuvPTfh3E

Elisabeth Andersen, Flemming Berger, Per Klüver, Ole Sandum, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Lindegaard, Pia Colère Lenau, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
John Christensen

Hans Toft er et rart menneske, som mest beskæftiger sig med luksusproblemer.

Det skal såmænd nok gå i "2900 Helpfullness".

Nanna Wulff M., Per Klüver og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar

Artiklen vil få gavn af at vide hvad der skete på det første møde om planen den 19. december. Det var en "nabohøring" hvor vi som bor tæt på Hellerupvej blev inviteret, men ingen var rigtig forberedt på den modstand som blev udtrykt på mødet. På denne ny januarmøde så var civilsamfundet mere klare over hvordan de/vi kan være med til at berolige de bekymrede borger, og der var mange færre som udtrykte sig negativt på denne møde. Så mange af dem som klappede ved de forskellige indlæg ikke nødvendigvis udtrykte støtte til Hans Toft som konservativ borgmester men folk som ønsker at flygtninge er velkomne og mødte op i går.

Så ja, der var modstand, men meget mindre end på det møde i december, og meget mere støtte.

Og ja, Gentofte burde forlængst have bygget nogle flere almennyttige boliger.

Flemming Berger, Per Klüver, David Zennaro, Jesper Ørberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Jeg ved godt, at det måske ikke skulle komme overraskende for mig, men jeg synes altså, at indholdet i de grå faktabokse er rystende.

Den arrogance, nedladenhed og uvidenhed der udtrykkes fra disse afsindigt priviligerede mennesker er nærmest ubærlig !

Flemming Berger, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Bruger 247344, Jørn Vilvig, Carsten Mortensen, Hans Larsen, David Breuer og Vang Bach anbefalede denne kommentar
Hasse Gårde-Askmose

Tror ikke, at borgeres kommentarer i Gentofte var så forskellige med dem, der ville komme andre steder i Danmark, hvis der var et borgermøde.

Forstår overhovedet ikke overskriften.
Meget pudsigt at sammen holde denne artikel med TV i gør aftes med Abdel, der have samme emne på tapetet.
Bortset fra det:

Borgmester Toft har overskredet sidste salgsdato. Fremgår både af artikln men i endnu højere grad af udsendelsen med Abdel.

Bekymret for deres børns opvækst? jeg tror det kan være rigtig sundt for deres børn at møde mennesker udenfor den rigmandsghetto de bebor. Mennesker med virkelige problemer.

Hanne Ribens, Flemming Berger, Tue Romanow, Anne Koed Westergaard, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er så trættende at se Hellerup blive hængt ud på den her måde, unuanceret og populistisk. "Hellerup skole" ligger lige klods op ad et villakvarter og Bernadotteskolen, tæt på Strandvejen og de ret mange "lækre" butikker. Dem i Hellerup har flere penge end mange andre, og hvad så ?? Det er vel tilladt. Havde man lagt et center med 60-70 flygtninge på en mark udenfor Lars Tyndskidsmark havde der været de samme problemer og bekymringer. Tolerancen over for andre mennesker er nok større i Hellerup end den er ved VestKysten eller Lolland. Når man er rig har man samme rettigheder som alle andre. Også retten til at brokke sig når ens husværdi falder 20% fordi der flytter 60 flygtningen ind hos naboen.

René Arestrup

'Den arrogance, nedladenhed og uvidenhed der udtrykkes fra disse afsindigt priviligerede mennesker er nærmest ubærlig !'
Det er næppe et særkende for de gode Gentofte-borgere. Frygt er en primær-latent følelse i de fleste mennesker - af indlysende evolutionære årsager - og frygten får ofte mennesker til at reagere instinktivt, følelsesbetonet og irrationelt. Frygten for det fremmede og ukendte vil altid få mennesker til at indtage forsvarsposition, uanset hvor dumt, absurd eller amoralsk det kan forekomme. Og uanset hvor priviligeret man er.

Mikael Velschow-Rasmussen og Anne Koed Westergaard anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

En tilføjelse:
Nu handlede artiklen explicit om Gentofte derfor et udsagn om disse.
Det er sikkert rigtigt, at samme type udtalelser ville kunne komme fra andre geografiske steder ligeså.
Det gør dem bare ikke mindre ubærlige !

Gentofte illustrerer vel meget godt den ghettoficering der sker på alle planer. Folk der bli'r stoppet sammen i ekkokamre, hvor de ikke møder 'det fremmede' - og tilmed bli'r manipuleret til at skulle føle frygt for disse.

Men det ville godt nok være et skridt fremad - hvis vi istedet for denne evige skærpelse af artens OS versus DEM konflikt - forsøgte at oplyse og uddanne folk bort fra disse følelsesmæssige og irrationelle reaktioner.
I den sammenhæng anerkender jeg problematikker såsom; 'cultural cognition', 'confirmation bias' og deslignende. Men det fjerner bare ikke behovet for en endnu større fokusering på oplysning og viden.

Søren Kristensen

Hvorfor ikke bruge de løsninger I allerede kender i whiskybæltet: aupairs = flygtninge, flygtninge = aupairs. Ombyg kælderen eller garagen og tag en flygtning ind som aupair - eller to, hvis der er plads? På den måde undgår I også ghettoproblemer og måske følger der oven i købet et lille tilskud med fra borgmesteren, som med snuptag er ude af sin kattepine. Hjælp dog den kære mand! I behøver ikke engang være stinkende rige, for at få jeres helt egen kammertjener. Hvorfor gå over åen efter vand?

charlotte keck

Hvad er egentlig det nye i denne artikel? Der er borgere i Gentofte Kommune - mange - der er rigere end i resten af Danmark. Der er borgere i Gentofte Kommune, der ønsker, at vi modtager flygtninge, og der er borgere, der ikke ønsker det. Alle parter bruger gængse argumenter, som man hører overalt i landet.
Skyldes artiklen at man vil stigmatisere Gentoftes borgere som rige, hvide, forkælede overklasseløg, der ikke vil i berøring med flygtningemasserne? Vil man på Information blot cementere de fordomme, man har om rige og fattige?
Jeg bor i Gentofte kommune og er ikke et rigt, forkælet overklasseløg. Jeg bor på den "rigtige" side af motorvejen (Hvor I dog elsker den floskel) og mine naboer er vist nok danskere, men har rødder i følgende lande: Ungarn, Pakistan, Egypten, Grækenland og Østasien. Såvidt jeg ved er ingen af dem diplomater eller aupair-piger.
Jeg synes, Hans Toft gør et godt stykke arbejde. Når staten ikke vil udleje ejendommen ved det gamle akvarium virker det som en rimelig løsning med bygningen på Hellerupvej. Boligerne skal - som Toft siger - være til at betale for flygtningene.
Så hvad er det egentlig I vil med artiklen?

Henrik Brøndum, Jan Weis og Michael Friis anbefalede denne kommentar

charlotte: Du har et i at modstanden mod at modtage flygtninge i Gentoft ikke adskiller sig markant fra andre steder - men sagen er bare at Gentofte ikke har løftet sin del af opgaven som andre mindre velbjergede kommuner har og de burde vel have råd?

Viggo Okholm, Hanne Ribens, Elisabeth Andersen, Vibeke Hansen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Kommunen har villet placere flygtninge på statens ejendom inden for kommunen, fx. på Charlottenlund Slot eller ved Garderhøjfortet. Men det ville staten ikke høre tale om.
Man kunne også forestille sig at Bernstorff Slot kunne være passende til flygtninge. Den gamle greve var også udlænding.

Lars Peter Simonsen, Nanna Wulff M., Jan Weis og charlotte keck anbefalede denne kommentar
charlotte keck

Ole: Jeg kan ikke følge dig. Gentofte bliver bedt om at huse et antal flygtninge, og det gør vi så. Der er blevet talt på en mærkelig måde tidligere, men det gør der ikke mere.
Jeg vil også gerne uddybe sagen om det sociale boligbyggeri imellem 3 motorveje, hvor beliggenheden blev problematiseret. Samme sted ligger prisbelønnede Arne Jacobsenhuse, som er yderst eftertragtede, så for dem er beliggenheden ikke et problem.

Henrik Brøndum og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Her beherskes antydningens ækle kunst.
'Vist ikke', og det uden '?' - det kræver vist et bevis for evidensen af, at et sådant menneskesyn hersker i Gentofte Kommune ...

Henrik Brøndum

Endnu engang slås det fast, at det er venstrefløjens største svaghed, at man føler sig moralsk overlegen i forhold til resten af verden. Hvilken lise.

Michael Kongstad Nielsen

Hans Toft kommer såmænd fra Thy og er en god og djærv mand, uden noget som helst krukkeri.
De almene boliger mellem motorvejene i Jægersborg, der blev opført sidste gang der var flygtninge ballade, er rigtig fine, for de vender ryggen mod vejene og trafikstøjen, men åbner sig ind mod et hyggeligt og roligt indre, med gårdhaver og fred, i et gedigent kvalitetsbyggeri. Arne Jacobsens huse i nærheden er langt mere støj-udsatte.

Selv i Gentofte findes der 'fattige'. Hjemløse og folk på 'bænken'. Ikke sjældent overnatter en person i ventesalen på Bernstorffsvejen Station, og mange har helårsadresse i en kolonihave i Tuborg Haveby eller andre lignende steder. Bare for at gøre opmærksom på, at verden ikke er sort/hvid.

Finn Thøgersen

Er der nogen der tror at reaktionen ville have været mindre - um, entusiastisk - hvis det var Danmarks største rigmandsghetto, Østerbro, der havde været modtageren ?

Hvor Gentofte gennem mange år er sluppet med et meget lavt antal grundet au-pair finten, så er Østerbro sluppet med et stort rundt 0 dels pga Kbhs mangeårige status som 0-kommune og dernæst fordi Kbh kommunes størrelse indtil videre tillader at placere dem "ude i den vestlige ende"

Man må nok konstatere at det var en fejl at regeringen ikke ifb med revisionen af fordelingsnøglen og ophævelsen af Kbhs status som 0-kommune i slutningen af 2015 samtidig besluttede at de enkelte bydele i Kbh skulle betragtes på lige fod med kommunerne ved fremtidige fordelinger.

Det var vel kun rimeligt at et område hvor mange beslutningstagere bor og/eller færdes ikke kunstigt beskyttes mod den virkelighed som præger resten af landet ?

Lars Peter Simonsen

Hans Toft, for 15 år siden, på en forespørgsel om hvor han selv boede: "Jeg bor hvor jeg bor, og det er jeg glad for."