Læsetid: 11 min.

Hænger Løkkes forklaringer overhovedet sammen i sag om FN-brev?

Statsministeren har flere gange sagt, at medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn bare kunne have brugt ’de sædvanlige parlamentariske redskaber’, hvis de ville inddrage et kritisk brev fra FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, inden Folketinget vedtog ’smykkeloven’. Men Løkkes forklaringer er upræcise, fordi mulighederne har været rent teoretiske, mener flere nævnsmedlemmer
Ifølge Lars Løkke Rasmussens (V) var det angiveligt på grund af en beklagelig misforståelse mellem Statsministeriet og Udenrigsministeriet, at kritik fra FN’s generalsekretær blev stemplet fortroligt i forbindelse med orienteringen af Udenrigspolitisk Nævn.

Ifølge Lars Løkke Rasmussens (V) var det angiveligt på grund af en beklagelig misforståelse mellem Statsministeriet og Udenrigsministeriet, at kritik fra FN’s generalsekretær blev stemplet fortroligt i forbindelse med orienteringen af Udenrigspolitisk Nævn.

Melissa Kühn Hjerrild

12. januar 2017

Der er tre datoer, som er vigtige, når man skal vurdere, om statsministeren har givet upræcise forklaringer til Folketinget om, hvordan et kritisk brev fra FN’s generalsekretær Ban Ki-moon om smykkeloven trods fortrolighedsstempling kunne indgå i lovarbejdet.

Som Information tidligere har afdækket, tog generalsekretæren det usædvanlige skridt at skrive til Lars Løkke Rasmussen (V) for at kritisere regeringens forslag til udlændingepolitiske stramninger, som også i udlandet blev kendt og kritiseret som smykkeloven.

Ifølge Lars Løkke Rasmussens langt senere forklaring var det angiveligt på grund af en beklagelig misforståelse mellem Statsministeriet og Udenrigsministeriet, at generalsekretærens kritik blev stemplet fortrolig i forbindelse med orienteringen af Udenrigspolitisk Nævn. Derfor nåede brevet fra FN aldrig frem til de almindelige medlemmer af Folketinget eller de ordførere, der var i gang med at vedtage L 87.

Men trods hemmelighedsstemplingen havde medlemmerne af nævnet – det har Lars Løkke Rasmussen flere gange oplyst til Folketinget – »ved brug af sædvanlige parlamentariske redskaber« dog haft mulighed for at inddrage Ban Ki-moons kritik, inden smykkeloven blev vedtaget, hvis de havde ønsket det. Som det fremgår af dagens avis, er flere medlemmer af nævnet dog ikke enige i den forklaring.

Da brevet kom til Danmark

Den første vigtige dato er tirsdag den 19. januar 2016. Det var dagen, hvor Statsministeren via den danske FN-ambassadør modtog brevet fra Ban Ki-moon (selv om ambassadøren allerede havde fået overrakt brevet fire dage tidligere i New York). Men i stedet for straks at videresende brevet til medlemmer af Folketinget, herunder de ordførere, der var i gang med at behandle smykkeloven, satte statsministeren og hans embedsmænd sig til at udarbejde et svar på generalsekretærens kritik.

Hidtil har statsministeren ikke givet en forklaring på, hvorfor han og hans embedsmænd ikke valgte at orientere Folketinget allerede ved modtagelsen af generalsekretærens brev – som var samme dag, hvor udlændingeordførerne skrev betænkning om L 87, lovforslaget om smykkeloven.

Hvis brevet var oversendt til Folketinget så tidligt, havde der under alle omstændigheder været bedre tid til at få Ban Ki-moons synspunkter inddraget i lovbehandlingen.

Forud for vedtagelsen af den såkaldte smykkelov advarede FN’s generalsekretær i et brev til statsministeren imod forslaget. Men statsministeriet stemplede brevet som fortroligt. Nu beklager Lars Løkke Rasmussen, at brevet ’ved en fejl’ blev hemmeligholdt for politikere og offentligheden
Læs også

Den næste vigtige dato er mandag den 25. januar. Det var seks dage efter modtagelsen, og det var den dag, hvor statsministerens svar til Ban Ki-moon blev dateret. Det har Lars Løkke Rasmussen i et svar til Enhedslisten kaldt for en »rimelig ekspeditionstid« i betragtning af, at der indgik en weekend i de seks dage.

Den 25. januar sendte statsministeriet både Ban Ki-moons brev og Lars Løkke Rasmussens svar til Udenrigsministeriet, der fungerer som sekretariat til Udenrigspolitisk Nævn. I overensstemmelse med sædvanlig praksis videresendte Udenrigsministeriet kl. 16.36 de to breve til Folketinget som fortrolige, da Statsministeriet ikke havde bedt om nogen anden fremgangsmåde.

I Folketinget blev de to fortrolige breve ifølge Informations oplysninger registreret kl. 16.56. Fra det tidspunkt var brevene elektronisk tilgængelige for nævnsmedlemmerne på deres iPad. Men nævnsmedlemmerne fik ikke besked på, at de på iPad’en havde modtaget materiale. Så kun hvis nævnsmedlemmerne tilfældigvis var inde og se på materiale fra nævnet på deres iPad, ville de være faldet over FN-brevet.

Men principielt havde nævnsmedlemmerne altså fra dette tidspunkt mulighed for at få kendskab til, at FN’s generalsekretær for første gang nogensinde havde henvendt sig personligt til landets statsminister i forbindelse med et igangværende lovarbejde. Det er knap 24 timer før, at Folketinget sluttede tredjebehandlingen af L 87.

Kun få timer til rådighed

Den sidste vigtige dato er tirsdag den 26. januar. Om formiddagen – desværre er det nøjagtige tidspunkt ikke registreret – blev Ban Ki-moons brev og Lars Løkke Rasmussens svar printet og i forseglet kuvert lagt i dueslagene til de 17 medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn samt til de 17 stedfortrædere.

Hvis medlemmerne og stedfortræderne i løbet af formiddagen tømte deres dueslag og læste indholdet af den forseglede kuvert med det samme, ville de altså fra dette tidspunkt have kendskab til brevet fra Ban Ki-moon. Det vides ikke, om nogen medlemmer af nævnet eller deres stedfortrædere i løbet af de næste par timer overhovedet nåede at se generalsekretærens brev.

Få timer senere, klokken 13.05 den 26. januar, ringede Pia Kjærsgaard som formand for Folketinget med dirigentklokken og indledte den sidste og dermed afgørende debat om Lovforslag 87.

Læs også

I debatten, som sluttede klokken 16.37, deltog flere medlemmer eller stedfortrædere af nævnet, heraf flere som deres partis udlændingeordførere, nemlig Jakob Ellemann-Jensen (V), Naser Khader (K) og Martin Henriksen (DF), der alle støttede lovforslaget.

I alt 14 medlemmer eller stedfortrædere deltog i debatten eller stemte om L 87, men ikke en eneste gav undervejs udtryk for, at de var klar over, at statsministeren havde modtaget et personligt brev fra FN’s generalsekretær. Heller ikke Mette Gjerskov (S), der som den eneste af de 14 stemte imod lovforslaget.

Eftersom næste møde i nævnet først var den 12. februar, kan nævnsmedlemmerne have haft tanken, at det ikke hastede specielt med at sætte sig ind i materialet i den forseglede kuvert.

En vifte af muligheder?

I to folketingsspørgsmål er Lars Løkke Rasmussen af Enhedslisten blevet bedt om at svare på hvilken betydning, fortrolighedsstemplingen kunne tænkes at have haft for behandlingen af L 87.

Det er disse forklaringer fra statsministeren, som flere medlemmer af nævnet nu sætter spørgsmålstegn ved.

Den 18. november forklarede Lars Løkke Rasmussen således, at hvis nævnsmedlemmerne mente, at Ban Ki-moons brev indeholdt oplysninger, »som var af afgørende betydning« for behandlingen af L 87, kunne de efter oversendelsen af brevvekslingen »ved brug af sædvanlige parlamentariske redskaber« have rejst spørgsmålet over for regeringen.

Da materialet på dette tidspunkt var pålagt fortrolighed, skulle nævnsmedlemmerne altså iagttage og overholde denne fortrolighed. Og det gør det svært at få inddraget FN-brevet i løbet af formiddagen den 26. januar, som reelt er det tidsrum, der var til rådighed for nævnsmedlemmerne, hvis ikke de selv havde fundet brevet på deres iPad mandag aften.

Det første mulige redskab kunne være, at et nævnsmedlem stillede spørgsmål til selve lovbehandlingen. I så tilfælde ville det ikke være statsministeren, men Inger Støjberg (V), der som ansvarlig minister skulle svare på spørgsmålet.

Og selv om den vejledende frist for skriftlige spørgsmål til L 87 udløb den 14. januar, ville det i princippet kunne lade sig gøre at stille et skriftligt spørgsmål den 25. eller den 26. januar med en fastsat svarfrist tirsdag kl. 12.

Sagen om håndteringen af det kritiske brev om smykkeloven fra FN’s generalsekretær er ’fuldt belyst’, mener statsministeren, der ikke vil møde op i et samråd og redegøre for, hvorfor Ban Ki-moons kritik ikke nåede frem til de politikere, der behandlede loven
Læs også

Ét problem i forhold til denne mulighed ville det være at formulere et spørgsmål, som ikke brød med fortroligheden. Et andet problem ville være, om Inger Støjberg så kendte til FN-brevet. Foreløbig er der ikke noget, der tyder på, at hun selv kendte til brevet. Tværtimod har ministeren oplyst, at hendes ministerium først modtog en kopi af spørgsmålet, efter at Information i efteråret 2016 havde afsløret eksistensen af FN-brevet.

Det siger sig selv, at hvis ministeren ikke personligt kendte til brevet, ville hun ikke kunne svare på spørgsmålet. Men selv om Inger Støjberg så kendte til Ban Ki-moon-brevet –men f.eks. valgte at svare uden om – så ville nævnsmedlemmerne have svært ved at stille opfølgende spørgsmål uden at komme i konflikt med fortroligheden.

Kræver meget hurtigt svar

Et andet muligt redskab ville være at stille et almindeligt udvalgsspørgsmål »om brevenes fortrolighed« gennem Udlændinge- og Integrationsudvalget til statsministeren. Den mulighed har Lars Løkke Rasmussen selv nævnt i et folketingssvar den 20. december. Normalt er der en svarfrist på op til fire uger på almindelige udvalgsspørgsmål, men hvis svaret skulle komme inden tirsdag kl. 13, skulle spørgsmålet altså være afleveret meget hurtigt.

Et tredje muligt redskab: Lars Løkke Rasmussen har i svaret også peget på et såkaldt § 20-spørgsmål. De kan enten stilles til mundtlig eller skriftlig besvarelse. Da en mundtlig besvarelse ikke ville kunne nås fra mandag til tirsdag, ville det kun kunne være til skriftlig besvarelse. Her er problemet så, at § 20-spørgsmål ifølge Folketingets forretningsorden kun må dreje sig om en ministers holdning.

Folketingets Lovsekretariat, som håndterer § 20-spørgsmålene, er meget omhyggelige med at skille alle de spørgsmål ud, som ikke har at gøre med en ministers holdning. Men hvis det nu lykkedes at formulere et spørgsmål om statsministerens holdning til Ban KI-moon-brevet uden at bryde fortroligheden, så ville spørgsmålet kunne ses på Folketingets hjemmeside inden for en eller to timer efter, at Lovsekretariatet havde fået sendt spørgsmålet til besvarelse i Statsministeriet.

Selv om det teoretisk ville kunne nås at få stillet spørgsmålet, er det dog langtfra sikkert, at Statsministeriet ville kunne nå at besvare det i løbet af det korte tidsrum. Normalt er tidsfristen seks dage for et svar.

Læs også

Et fjerde muligt redskab ville være, hvis et af nævnsmedlemmerne selv var gået på Folketingets talerstol under debatten af L 87 om eftermiddagen tirsdag den 26. januar og stillet et spørgsmål direkte til Inger Støjberg.

Uden at bryde den pålagte fortrolighed kunne man f.eks. have spurgt udlændingeministeren, om regeringen havde modtaget andre henvendelser vedrørende L 87 fra international side end dem, som i forvejen var tilgængelige som bilag på Folketingets hjemmeside.

Alt afhængig af, om Inger Støjberg ville og kunne svare – og selvfølgelig også af, hvad hun så eventuelt svarede – kunne nævnsmedlemmet så bede om at få udsat tredjebehandlingen af L 87. En udsættelse ville kunne lade sig gøre, hvis et flertal af medlemmerne støttede det. Men igen ville det have været vanskeligt at argumentere nærmere for et sådant forslag uden at bryde fortroligheden.

Et femte muligt redskab ville være at indkalde Udenrigspolitisk Nævn til et ekstraordinært møde og bede statsministeren om at svare mundtligt på et eller flere spørgsmål om FN-brevet.

Ifølge nævnets forretningsorden ville det kræve, at mindst tre medlemmer havde ønsket et sådant møde. Men selv om det principielt ville kunne lade sig gøre at samle tre nævnsmedlemmer, der ville støtte et hastemøde, så ville det kræve, at statsministeren ikke havde andet på programmet den 26. januar om formiddagen.

Og igen: Forudsætningen for alle fem muligheder er, at nævnsmedlemmerne enten den 25. januar om aftenen eller den 26. om formiddagen var blevet opmærksomme på, at Ban Ki-moon havde sendt brevet til Lars Løkke Rasmussen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsministeren.

’Useriøst, uklædeligt og manipulerende’ ...

Fire medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn er stærkt utilfredse med Løkkes forklaring om, at de trods fortrolighedsstemplingen af Ban Ki-moons kritiske brev havde de ’sædvanlige’ muligheder for at inddrage brevet i vedtagelsen af smykkeloven.

Holger K. Nielsen, SF:

»Lars Løkke Rasmussen havde pligt til at informere ordførerne på L 87 om Ban Ki-moons brev. Han kan ikke bare køre det over i nævnet og ligesom regne med, at så går den videre.«

»Når jeg som nævnsmedlem ser et dokument og ved, at det er fortroligt, så kan jeg ikke kontakte en kollega eller tage sagen op i et andet udvalg. Statsministeren kortslutter beslutningsgangen i Integrationsudvalget, og så kan han ikke bare senere argumentere med, at selv om nævnet på et sent tidspunkt får de informationer, kunne de godt gøre noget ved det alligevel. Jeg tvivler meget på, at det overhovedet kunne lade sig gøre så sent. Selv under de mest optimistiske forudsætninger ville det ikke kunne lade sig gøre. Men hovedproblemet er, at ordførerne på L 87 ikke får kendskab til brevet.«

»Man kunne have taget ordet i folketingssalen og forsøgt at få udskudt tredjebehandlingen. Det sker af og til, hvis et flertal kræver det. Men jeg kan jo ikke komme med et fortroligt dokument og sige, at jeg har fået det. Den eneste mulighed havde været at gå på talerstolen og sige, jeg har fået nogle nye informationer, men mere kan jeg ikke sige, og de er af en karakter, der gør, at vi er nødt til at afbryde tredjebehandlingen. Så ville formanden sætte det til afstemning i salen, og så ville det blive stemt ned. Det er jo ikke seriøst, ville man sige, så det er kun en teoretisk mulighed. Så det er manipulerende og derfor upræcise svar, statsministeren giver om de parlamentariske redskaber, men det er selvfølgelig helt bevidst fra statsministerens side, det er klart.«

Rasmus Nordqvist, Alternativet:

»Jeg har svært ved at se, at det overhovedet ville kunne lade sig gøre i praksis. Efter min mening er det en helt ekstraordinær ansvarsfralæggelse fra statsministerens side at forklare, at vi bare kunne have brugt de sædvanlige parlamentariske redskaber. Så længe man sidder med et fortroligt brev, ville det kræve hypotetiske ville-være-kunne-spørgsmål, og hvor stor opbakning ville der så være til en udskydelse af tredjebehandlingen, når de andre ikke anede, hvad det drejede sig om? Så det er ekstremt teoretisk, at vi ville have de sædvanlige parlamentariske redskaber til rådighed. Jeg skulle godt nok lave mange krumspring for at stille spørgsmål om et fortroligt brev, og det er ikke meningen med Folketinget, at jeg skal stå og lave fortænkte spørgsmål. Det handler grundlæggende om, at man har valgt – ved en fejl, som statsministeren så siger bagefter – at fortrolighedsstemple brevet, og det ansvar må han tage på sig.«

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten:

»Selv om man teoretisk kan tænke sig frem til, at der var en mulighed for at stille spørgsmål om Ban Ki-moon-brevet inden vedtagelsen af L 87, så var der i virkelighedens verden tale om så ekstreme og uacceptable forhold, at det ikke var muligt at bruge de parlamentariske redskaber. Det nærmer sig tankespind at tro, at det realistisk ville være muligt, så det er ikke seriøst af Lars Løkke Rasmussen at komme med sådanne undskyldninger. Derfor er det også upræcist at svare, at vi kunne bruge de sædvanlige parlamentariske redskaber. Det er på ingen måde folkestyret værdigt, og sådan skal Folketinget ikke behandles.«

Morten Østergaard, Radikale Venstre:

»At sige, at det ikke havde konsekvenser for L 87, er absurd. Det er en søforklaring og uklædeligt. Vi tager det meget alvorligt, når regeringen fortrolighedsstempler et brev. Alene dét ville gøre, at jeg ville være meget tilbageholdende med at bruge de parlamentariske redskaber, endsige inddrage brevet i tredjebehandlingen af L 87. Man kunne have rejst det fra Folketingets talerstol, men det gør man ikke, når det er fortroligt. Så derfor må man sige, at hvis meningen var med sikkerhed at holde det brev ude af lovbehandlingen, så synes den valgte form at være yderst velvalgt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Helle Walther
  • Dorte Sørensen
  • jørgen djørup
  • Niels Duus Nielsen
Helle Walther, Dorte Sørensen, jørgen djørup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer