Læsetid: 8 min.

Hvorfor er nye EU-kritiske bevægelser ikke slået igennem i Danmark?

Alternativet og Enhedslisten har knyttet sig til de to forskellige EU-kritiske grupper DiEM25 og Plan B. Men selvom grupperne henvender sig til de mange danskere, der er utilfredse med EU, har de endnu ikke gjort sig bemærket i den brede befolkning
Initiativet til bevælgesen DiEM25 er taget af den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis (tv.), som oprindeligt også deltog i Plan B-bevægelsen. Målet for DiEM25 er at skabe et mere demokratisk EU, som bedre kan løse udfordringer omkring gæld, øget fattigdom, flygtninge og banksektoren. Til opstarten februar sidste år på Volksbühne-teateret i Berlin deltog den australiske aktivist Julian Assange via en internetforbindelse.

Initiativet til bevælgesen DiEM25 er taget af den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis (tv.), som oprindeligt også deltog i Plan B-bevægelsen. Målet for DiEM25 er at skabe et mere demokratisk EU, som bedre kan løse udfordringer omkring gæld, øget fattigdom, flygtninge og banksektoren. Til opstarten februar sidste år på Volksbühne-teateret i Berlin deltog den australiske aktivist Julian Assange via en internetforbindelse.

Stefan Boness

26. januar 2017

Den 3. december 2015 blev det for alvor tydeligt, at den danske befolknings tillid til EU kan ligge på et meget lille sted. Danskerne ville ikke afskaffe retsforbeholdet, og lige lidt hjalp det, at flere politikere truede med både pædofile og it-kriminelle.

Få måneder efter den danske afstemning dukkede der så to transnationale grupper op, som begge er kritiske over for EU i sin nuværende form: DiEM25 og Plan B.

Begge grupper er utilfredse med EU’s økonomiske politik, og begge mener, at union negligerer demokratiet. I teorien burde de kunne mobilisere en masse utilfredse mennesker på den danske venstrefløj, men det lader vente på sig, til trods for at Alternativet bakker op om DiEM25, mens Enhedslisten er medlem af Plan B.

»I Frankrig, Grækenland og Spanien har DiEM25 haft bedre gennemslagskraft. Og i Tyskland kommer der også en del udmeldinger fra de forskellige selvorganiserende grupper,« siger EU-ordfører for Alternativet, Rasmus Nordqvist, der sidder med i DiEM25’s advisory panel, men ellers ikke har brugt så megen tid på at opbygge initiativet i Danmark.

Óscar García Agustín er lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har fulgt de to gruppers udvikling det seneste år, og han er ikke imponeret over mobiliseringsniveauet i Danmark.

»Selvom begge grupper holder mange spændende møder og debatter på europæisk niveau, har de ikke formået at få de lokale bevægelser med i Danmark, hvor der er mange, som ikke kender til Plan B eller DiEM25,« siger han.

Udspringer fra samme kilde

Plan B opstod i kølvandet på den græske gældskrise. Navnet kommer af, at den græske Syriza-regering ikke havde en plan B, da støtten til at føre ekspansiv finanspolitik udeblev fra de andre lande.

Plan B’s medlemmer tæller ud over Enhedslisten en lang række venstrefløjspartier, heriblandt spanske Podemos, tyske Die Linke, græske Syriza og franske Parti de Gauche.

Når de mødes, debatterer de hovedsageligt, hvorvidt EU-lande med røde regeringer kan blive nødt til at træde ud af euroen for at gennemføre den politik, de er valgt på. Nogle partier i Plan B vil helt ud af EU, men det er ikke flertallet.

DiEM25 er mindre politisk i den forstand, at dens mål ikke er lige så entydigt venstreorienteret som Plan B’s. Initiativet er taget af den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis, som oprindeligt også deltog i Plan B. Han valgte dog at træde ud for at starte sin egen bevægelse, hvilket betød, at de to grupper blev lanceret næsten samtidig.

Målet for DiEM25 er at skabe et mere demokratisk EU. Det skal først og fremmest ske ved at åbne alle EU’s beslutningsprocesser for offentligheden. Gruppen vil derudover reformere institutionerne i EU, så de bedre kan løse udfordringer omkring gæld, øget fattigdom, flygtninge og banksektoren.

Flad struktur, ingen retning

Strukturen i DiEM25 er flad, og det er derfor umiddelbart nemt at blive en del af initiativet. Men det har også betydet, at der har manglet styring. Det mener Nikola Nedeljkovic Gøttsche, der i dag er journaliststuderende, men som for et år siden arbejdede for Alternativet.

»Jeg skrev bare en mail til Yanis Varoufakis, og så blev Alternativet inviteret med til lanceringen i Berlin sidste februar, hvor jeg også talte til en af deres workshops,« fortæller Nikola Nedeljkovic Gøttsche.

Opstartsmødet var en stor succes, men derefter skete der ikke meget lokalt i Danmark, husker han. Der blev startet en facebookgruppe, som ikke er ledet af Alternativet, men af græsrødder. Den har i skrivende stund 144 medlemmer.

»Jeg synes egentlig ikke, at Alternativet kunne have gjort noget anderledes. Partiet har helt naturligt en masse andre prioriteter og er jo i øvrigt i gang med at opbygge deres egen bevægelse,« siger Nikola Nedeljkovic Gøttsche.

Han havde til gengæld gerne set, at den europæiske ledelse i DiEM25 i forbindelse med opstartsmødet i Berlin havde fundet og forpligtet nogle projektledere til at tage ansvar for at styre de lokale afdelinger i de forskellige lande. Det var lidt tilfældigt, hvem der kom til at styre udviklingen i Danmark, mener han.

»Min oplevelse var efterfølgende, at både på Facebook og de andre steder, hvor de her ting foregår, der var det især nogle lidt ældre venstreorienterede typer, som man har set i alle mulige forskellige facebookgrupper, der tog initiativ og derfor overtog DiEM25 i Danmark. På den måde blev det hurtigt kvalt. Det betød også, at jeg selv mistede interessen for projektet.«

Bevægelse søger mennesker

Den kritik er stifter af DiEM25’s facebookgruppe, Steen D. Hartmann, ikke enig i. Han er både administrator af facebookgruppen og af DiEM25’s facebookside i Danmark, som han oprettede på eget initiativ.

»Jeg synes, vi har været rigtig åbne for at skabe en dansk DiEM25-platform for folk, uanset om de var medlem af det ene eller det andet eller ikke noget parti, fordi ideen jo ikke har været partipolitisk funderet. Men det lyder som om, at det er noget, vi skal snakke om igen, så det ikke står i vejen,« siger Steen D. Hartmann, der til gengæld gerne havde set, at Alternativet havde været mere aktiv.

Steen D. Hartmann er også medlem af DiEM25’s internationale valideringsråd på 100 mennesker, som skal godkende hurtige tiltag – eksempelvis pressemeddelelser. Han lægger dog ikke skjul på, at han lige nu ikke repræsenterer særligt mange danskere, da der kun er to aktive personer i den danske gruppe.

»Vi vil meget gerne have stablet et møde på benene for at se på, hvordan vi kan få noget i gang. Vores ambition er udelukkende at få en gruppe interesserede mennesker til at diskutere de her ting. Men det er rigtig svært i Danmark, hvor debatten hele tiden kredser om, hvorvidt vi skal ind eller ud af EU.«

Steen D. Hartmann og Nikola Nedeljkovic Gøttsche er til gengæld enige om, at det generelt er svært at motivere danskerne til at deltage i en bevægelse, der handler om at ændre på institutionerne i EU.

»Krisen i Danmark er jo ikke så dyb som i Spanien og Grækenland. Folk har det nok for godt,« siger Steen D. Hartmann.

Konference på Christiansborg

I modsætning til DiEM25 minder Plan B i højere grad om en partiforening. Plan B har også været god til at arrangere internationale møder, men møderne har ikke været inkluderende nok, hvis ideen er, at de også skal bruges til at skabe opmærksomhed om projektet blandt almindelige mennesker, mener lektor Óscar García Agustín fra AAU.

»Jeg var med til Plan B’s første event i Madrid i februar, og der var masser af mennesker, som ikke kun var fra politiske partier, for mødet blev holdt et offentligt sted. Da Enhedslisten og Vänsterpartiet (svensk venstrefløjsparti, red.) stod for at afholde Plan B’s møde i København i november, foregik det på Christiansborg, og der var flest mennesker fra politiske partier,« siger Óscar García Agustín.

»I Danmark er der en tradition for, at det skal være politikere, der gennemfører den her slags tiltag, men de har måske ikke den samme forståelse for civilsamfundet. Derfor har Plan B udviklet sig på den her måde i Danmark og Sverige.«

Tobias Clausen, der er blogger på Modkraft og er folketingskandidat for Enhedslisten, var med til at arrangere Plan B-konferencen i København. Han forklarer, at mødet blev holdt på Christiansborg, fordi det gav mulighed for at livetolke debatten til fire sprog – dansk, engelsk, fransk og spansk – for at imødekomme de 150 deltagerne, der kom fra andre EU-lande.

»Der var helt åbent for tilmeldinger, men det er klart, at det havde en begrænsning, at der kun kunne sidde 250 mennesker,« siger Tobias Clausen og forklarer, at der var flere, der ikke kunne få en plads.

»Men vi fik alligevel samlet repræsentanter fra 22 forskellige europæiske lande og cirka 20 forskellige partier. Det var jo ikke en massebevægelse forstået på den måde, at der sad flere tusinde mennesker til konferencen, men de mennesker, der kom, repræsenterede nogle store bevægelser eller partier i de lande, de kom fra.«

Indgangen til Plan B foregår på den måde, at man helst skal repræsentere en organisation eller en social bevægelse eller være medlem af et parti, forklarer Tobias Clausen. Det er ikke meningen, at Plan B skal fungere via selvorganiserende grupper ligesom DiEM25.

Den form for organisering kan dog ende med at skabe barrierer for almindelige mennesker. Det vurderer Andreas Mulvad, der er adjunkt ved CBS og forsker i forholdet mellem kapitalisme og demokrati i historisk sociologisk perspektiv.


»Plan B har det imod sig, at det er en tung organisation. Hvis der skal tegnes nogle linjer og laves kampagner, så skal det klappes af mellem alle de venstrefløjspartier i hele Europa, der deltager. Så hvis man skal have indflydelse der, skal man vide meget om, hvordan partierne fungerer, og så tenderer det mod at være topfolkene på dansk side, der kan engagere sig i det,« forklarer han.

Ned til de lokale

De to grupper har således to forskellige strategier for deres arbejde. Ingen af strategierne har dog vist sig specielt holdbare i forhold til at udbrede kendskabet til gruppernes arbejde i Danmark, vurderer Óscar García Agustín. Han foreslår derfor, at DiEM25 starter et samarbejde med de lokale bevægelser, der allerede har stor opbakning i landet – eksempelvis flygtningebevægelsen.

Spørgsmålet er så, om flygtningebevægelsen er interesseret i at være løftestang for DiEM25. Det tror talsperson for Venligboerne i København og omegn, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, umiddelbart ikke.

»Flygtningebevægelsen er ret god til at arbejde på tværs af grænser og til at inspirere hinanden. Men den del af flygtningebevægelsen, jeg tilhører, er erklæret ikkepolitisk, så det ville være problematisk. Det betyder ikke, at forskellige bevægelser ikke kan have berøringsflader, men hvis man skal se lidt mere nøgternt på det, så har de måske mere brug for os, end vi har brug for dem,« siger hun.

Adjunkt på CBS, Andreas Mulvad, er også i tvivl om, hvorvidt den type samarbejde er en god idé.

»Hvis man er en demokratibevægelse, så er man dét. Og hvis man er en flygtningebevægelse, er man dét. Så må man finde et andet navn og genbruge aktivisterne i andre sammenhænge, men at prøve at favne alle mulige sager i den samme bevægelse, kan godt blive mudret, og så kan man få svært ved at skabe opmærksomhed om det, man vil ændre.«

Serie

Venstrefløjens store EU-fejde

Tidligere SF-formand Holger K. Nielsen kritiserede i et indlæg i Information den 3. januar Enhedslistens EU-modstand, som han mener gavner højrepopulisternes ’projekt splittelse’ i Europa.

»Er Enhedslisten helt ligeglad med, hvad der kommer i stedet for EU – bare det braser sammen,« spurgte han og kaldte det »useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få«.

Efterfølgende har debatten raset om venstrefløjens EU-holdning i Information.

I denne serie har vi samlet artiklerne og debatindlæggene.

 

Seneste artikler

  • Kommentar: Rina Ronja Karis alternativer til EU svækker demokratiet

    2. februar 2017
    Alt bliver godt, hvis det udemokratiske EU afløses af Europarådet, mener Rina Ronja Kari. Hvordan det skal sikre demokratiet, legitimiteten og de europæiske landes evne til at træffe fælles beslutninger, er svært at se
  • Venstrefløjen kan slet ikke klare sig uden EU

    1. februar 2017
    Hvis EU falder, falder Europas eneste mulighed for at stå op imod arbejdsgivernes og bankernes stigende magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber. Derfor bør Enhedslisten arbejde for at demokratisere EU, ikke for at afvikle det
  • EU er en klub for bøller og ansvarsløse politikere

    26. januar 2017
    EU er ikke en politisk kampplads, men en overstatslig politisk union, som regeringer og politikere bruger til at fastlåse hinanden på en bestemt økonomisk politik. Og når folket klager over sparepolitik og ræs mod bunden, fedter de folkevalgte ansvaret af på et EU, som vælgerne ikke kan dømme ude i stemmeboksen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske fordi vi ikke aner at de eksisterer, hvilke tanker de gør sig, og hvem der er i disse grupperinger.

Flemming S. Andersen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den segregering, der er vidt udbredt i lande med god digital infrastruktur, viser sig tydeligt her: folk kan sidde bag skærmen - mig selv inklusive - men sjældent tage sig sammen til at deltage i møder eller andet, der kræver, at man går ud i den fraværende vinterkulde.
Et eller andet sted gik det hæderkronede danske foreningsliv fløjten - allerede i min ungdom talte vi om Tordenskjolds Soldater i den sammenhæng: at få trak læsset i alle foreninger - og at rekrutteringen simpelthen er for sløv.
De nye, unge gymnasielærere melder sig ikke ind i, endsiger bliver spydspids for musik-, kunst- og sportsforeninger, aftenskole eller kulturelle organisationer, ligesom partiaktiviteten er stort set væk. Det dør langsomt ud, for der kommer ikke nyt blod til, bl.a. fordi pressen ikke længere i meget af landet servicerer civilsamfundet, men jagter sensationer og det aldrig før sete i stedet for. Derfor er det også så let at overbevise folk om, at de kan få deres nyheder på facebook - hvor oplysninger om alle disse arrangementer og foreninger flyder frit, men tilfældigt.

Christian Lucas

Det kunne jo være at EL og Alternativet bare har e tabersag på hånden. EU er måske slet ikke SÅ upopulært, især efter et batshit crazy 2016.

Philip B. Johnsen

EU modstanden vokser i takt med stigende fattigdom og socialudsathed, hvor maskerne i sikkerhedsnettet under en voksende del af befolkningerne bliver stadig større.

Nådestødet til EU's neoliberale fundament, er de menneskeskabte klimaforandringer, hvor det først nu, omsider for alvor, er ved at gå op for bl.a. danskerne, hvor stort problem eksponentiel vækst i energiforbrug, er for den neoliberale økonomiske model, for ikke at tale om befolkningerne i EU medlemslandene.

Borgerne i EU medlemslandene, er først nu for alvor begynde at forstå, hvad der står på spil med et svækket demokrati over for et ekstremistisk neoliberalt EU, der kun tjener en lille skare af ekstremt riges menneskers økonomiske interesser.

Det er nu kun et spørgsmål om tid, før EU styrter sammen helt af sig selv, hvis ikke før så, er det er kun et spørgsmål om antallet af fattige og hjemløse EU borgere, hvor hver fjerde er på grænsen til fattigdom eller er fattig og 50 millioner, kan ikke spise hver dag i EU samt, hvor højt vandet står i gaderne f.eks. i København?

Kurt Nielsen, Per Torbensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Ærligt talt så er Europa jo stadig opdelt, den Kolde Krig er altså slut for længst (eller hvad ?).
Vi behøver et forenet Europa, dvs hele den østlige del inklusiv Rusland som en del af et Europæisk samarbejde.
Samarbejde (som EU) er det jo svært at være imod, det er jo vejen frem, og det her er fremtidens samarbejde. (Ligesom det er at forene hele Verden i et stort samarbejde baseret på suværene selvstændige stater.......er det for store krav ?)

Måske kan man også spørge sig, hvorfor overskriftens spørgsmål heller ikke har slået igennem i nabolande som Tyskland og Sverige.

Begge lande har grupperinger, der vil ud af EU, men ved seneste målinger er der fortsat solidt flertal for at blive. Og de seneste meningsmålinger i begge nævnte lande viser heller ikke, et selv ganske langsomt skred mod EU-udmeldelse. I Sverige er det lille skredet i seneste vælgerundersøgelser faktisk til EU´s fordel.

Børge Rahbech Jensen

Det kan skyldes, den danske modvilje mod EU ikke er ændret siden debatten op til folkeafstemningen i 1972. Enhedslisten er velkendt i den danske befolkning, og har nogenlunde samme opbakning, som de partier havde, som Enhedslisten blev en overbygning på.
Meget af den folkelige modstand, som Folkebevægelsen mod EF stod for, er flyttet fra dedikerede politiske bevægelser til mediers redaktioner og universiteter, selvom Folkebevægelsen mod EF stadig eksisterer som Folkebevægelsen mod EU. Dansk Folkeparti har også samlet noget af modstanden mod EU op, og er mere toneangivende, end Enhedslisten og Alternativet nogensinde har været.

Det eneste jeg ved om PlanB er omtale af et møde i København. Prøv at google planb. Det giver restauranter, frisører og skateboards. Og så en enkelt indholdsløst:"http://euro-planb.dk/", om mødet i København. Jeg formoder at indgangen er via medlemspartierne. Så det kan de glemme.
Til gengæld stemte jeg til valgene i Diem25 vedrørende organisation og mål. Det er meget overvældende at forsøge at sætte sig ordentligt ind i sagerne. Så det blev lidt lala. Men det flade hierarki er helt i min ånd. Men der mangler udbredelse i dk.

Putin vil gerne splitte EU !

Trump vil gerne splitte EU !

Det burde fortælle os, at EU er en nødvendighed, og at EU's medlemsstater hver for sig uden EU vil være lige til at skubbe omkring af både Putin og Trump ????

(Bare se Putins behandling af Ukraine m fl og Trumps behandling af Mexico m fl - det er skræmmende.

Vi har mere brug for EU end nogensinde før.)

John Christensen

Denne vinkel med kritik contra modstand - giver mig kvalme!
Det er OK at være kritisk, men du må ikke være imod,
Nonsens!
Ligesom med NPM´s mantra om appreciative inquiry (AI-processer): Vi siger hvad vi vil ud fra det som virker godt, og ikke hvad vi ikke vil, ud fra hvad vi ikke vil have. Kritik er ufrugtbart og uønsket. Vi lader som om vi alle er i samme båd (bullshit, det er altid os som skal ro!).
Altså ren "Positiv tilgang" - Se nu hvor vi er endt med det shit!

Stress og udbrændthed, forlorne dårlige arbejdsmiljøer - hvor angst og bekymring styrer.
Det er et hold kæft bolche, og vi (jeg) finder (mig) os ikke længere i det!

På samme måde kræver jeg magten over danske forhold tilbage til folkestyret i Danmark, altså VÆK fra EU dominans.

Jeg vil gå langt for at engagere andre i kampen for et Danmark - som er herre i eget hus!
Det betyder ikke at vi ikke kan se ud over egen næsetip, faktisk tværtimod.

Danskerne har ALDRIG givet lov til at overføre beslutningsmæssig suverænitet til EU i det omfang som det faktisk er sket, og fortsat sker. (Grundloven brydes)

Derfor bør vi stemme om EU medlemsskabet, ligesom briterne.

Kapitalismen har udtjent sin rolle - og vi må lokalt som globalt finde bedre måder at sameksistere på. Det har EU ikke (nok) fokus på.
EU er dybt reaktionært og skal brydes helt ned, for at give plads til en progressiv, demokratisk og folkelig samarbejdsorganisation der varetager befolkningernes interesser - imod monopolernes vanvittige udbytning af vores fælles livsgrundlag. Det forpligter jeg mig på, at arbejde FOR.

Kritik af EU er for lidt - vi skal HELT ud. Jo før jo bedre. Udnyt nu momentum.

YD MODSTAND IMOD EU

God aften der ude
i morgen er en ny (kamp)dag

Niels Ishøj Christensen

Det er nødvendigt at arbejde for etableringen af et "Demokratisk Europa Parlament" med repræsentanter fra europæiske politiske partier, bevægelser, alternative sammenslutninger m.m. Der skal vælges repræsentanter for mindst syv europæiske stater. Det demokratiske Europaparlament skal på frivillig basis være et demokratisk,sideordnet supplement til EU-parlamentet. Alle spørgsmål vedrørende EU-politik og initiativer der kan fremme et mere demokratisk Europa skal kunne diskuteres og munde ud i flertals- og mindretals udtalelser som sendes til EU kommisionen og offentliggøres i de deltagende stater. Det europæiske Parlament skal også efter fælles beslutning tage initiativ til at bruge Det europæiske Borgerinitiativ ifølge Lissabon traktatens afsnit II,, artikel 11, stk. 4 og artikel 24, stk 1 og forordning nr. 211/2011