Læsetid 4 min.

Kammeradvokaten tjener millioner på udflytning af klagenævn

Natur- og Miljøklagenævnet skal nedbringe en sagspukkel på over 700 ventende sager, der skyldes udflytningen af statslige arbejdspladser. Derfor må Kammeradvokaten træde til, og det private advokatfirma står nu til at tjene op til seks mio. kr. på bistanden, selv om regeringen ønsker at neddrosle brugen af firmaet
11. januar 2017

Regeringens udflytning af statslige arbejdspladser er ikke en gratis omgang. Som følge af, at erfarne medarbejdere har sagt op, er der ifølge Erhvervsministeriet alene i Natur- og Miljøklagenævnet blevet opbygget en sagspukkel på »ca. 740 sager«, som nævnet ikke kan håndtere uden hjælp udefra. 

Natur- og Miljøklagenævnet er blevet udflyttet til Viborg og sammenlagt med 14 andre af statens klagenævn i det nye Nævnenes Hus.

Sagspuklen fik sidste år daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) til at afsætte 23 mio. kr. til ekstra medarbejdere og bistand fra Kammeradvokaten frem til slutningen af 2017. Og nu oplyser Erhvervsministeriet så, at Kammeradvokaten kan tjene op til seks mio. kroner.

Ud af de 23 millioner kroner skal op mod ni mio. bruges på eksterne konsulentydelser. Godt tre af millionerne bruges på teknisk bistand fra f.eks. rådgivende ingeniører, og det efterlader op til seks mio. til Kammeradvokaten.

Afhængigt af sagstypen har Kammeradvokaten fået en aftale, hvor de betales mellem 35.000 og 40.000 kr. pr. sag. Indtil videre forventes det, at Kammeradvokaten skal behandle knap 140 sager, hvilket til prisen 40.000 kr. pr. sag løber op i 5,6 mio. kroner.

Det private advokatselskab har før været kritiseret for at have monopol på juridisk bistand til staten, og at de hyres til at behandle klagenævnets lange liste af ventende sager, er et principielt problem og et udtryk for, at staten ikke generelt prioriterer sine ressourcer hensigtsmæssigt. Det siger forsker på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet Frederik Waage.

Et svar fra daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) viste, at statens udgifter til Kammeradvokaten i 2015 beløb sig til 385 millioner kroner.
Læs også

»Tilknytningen til Kammeradvokaten skyldes her, at man ikke internt har de tilstrækkelige juridiske ressourcer. For klagenævnsbehandling er ikke en typisk advokatopgave. Det er en opgave, der under normale omstændigheder varetages af embedsmænd,« siger Frederik Waage, der har forsket i netop statens brug af Kammeradvokaten.

Ifølge ham er advokatudgifter for op til seks millioner kroner ikke voldsomt mange penge, men et eksempel på en generel uhensigtsmæssig tendens i centraladministrationen, hvor man kompenserer for en underbemanding af jurister ved brug af private advokater.

Natur- og Miljøklagenævnet har tradition for at bruge Kammeradvokaten i sagsbehandlingen, og det er Frederik Waage kritisk over for. Han finder det problematisk, at klagenævnet køres uden fornødne egne juridiske ressourcer.

»I situationer med spidsbelastninger kan brugen af privat advokatbistand være en nødløsning, og Kammeradvokatens kvalitetsniveau er utvivlsomt meget højt. Men det ændrer ikke ved, at staten bør have den fornødne kapacitet til selv at løse helt almindelige embedsmandsopgaver.«

Frederik Waage vil ikke forholde sig nærmere til den konkrete aflønning af Kammeradvokaten, men påpeger, at der er principielle problemer ved, at staten ikke selv varetager sine advokatopgaver:

»Det er ikke betryggende i forhold til statens generelle varetagelse af forvaltningsopgaver, at man ikke har tilstrækkeligt kvalificerede jurister, men gang på gang må benytte et privat advokatkontor til regulært embedsmandsarbejde.«

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, er selv advokat og er kendt som en kritiker af statens brug af Kammeradvokaten.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at hvis Venstre havde flertallet i Folketinget, så var Kammeradvokatens opgaver røget i udbud,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at staten i dette tilfælde skal bruge millioner på hjælp fra Kammeradvokaten, svarer han:

»Jeg havde sandelig håbet, at det ikke var nødvendigt, men jeg bliver bestormet af folk, der fortæller om, hvor mange måneder og år de venter på at få deres sager behandlet. Og i den nødsituation kan man altid drøfte, hvem der er skyld i den, og der synes jeg, det er særdeles fornuftigt, at regeringen handler, og det er selvfølgelig beklageligt, at det kommer til at koste penge på den her måde.«

Preben Bang Henriksen understreger dog, at der i øvrigt er nye boller på suppen. Regeringen har således lagt op til et opgør med statens omfattende brug af Kammeradvokaten, som kostede 385 millioner kr. i 2015. I december annoncerede ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), at staten skal konkurrenceudsætte flere juridiske opgaver, som i dag varetages af Kammeradvokaten.

Kammeradvokaten oplyser selv, at firmaet som konsekvens af sagspuklen er blevet hyret til at udføre sagsforberedende arbejde og ikke at træffe afgørelser. Partner Tomas Ilsøe Andersen mener, det er helt åbenbart, at når forskellige myndigheder hyrer dem, så er det, fordi de finder det tvingende nødvendigt.

»Enten kan man vælge at sige, at det gør man noget ved og beder nogen komme og hjælpe med at afvikle den sagspukkel, eller man kan vælge ikke at gøre noget og dermed lade borgerne vente. Så i bund og grund synes jeg, det er anerkendelsesværdigt, at nogen siger, at den myndighedsopgave varetages, og at opgaverne bliver udført, og at borgerne ikke skal sidde og vente,« siger han.

At regeringen i fremtiden vil konkurrenceudsætte flere opgaver, der traditionelt er tilfaldet Kammeradvokaten, tager Tomas Ilsøe Andersen roligt:

»Man kan aldrig have noget imod, at en kunde ønsker at lave flere ting selv. Og det er naturligt, at man som kunde overvejer, hvordan man bruger sine penge. Statens aftale med os er fordelagtig, og derfor er vi fortrøstningsfulde for den fremtidige relation.«

Direktøren for Nævnenes Hus, Christian Lützen, henviser til Erhvervsministeriet, hvor Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i en skriftlig kommentar udtaler:

»Kammeradvokaten inddrages i vigtige udvalgte sager, hvor Kammeradvokaten har ekspertise til hurtigt at bistå behandlingen af sagerne, ligesom det også i tidligere år har været helt normal praksis at Natur- og Miljøklagenævnet, når det har været nødvendigt, har gjort brug af Kammeradvokatens juridiske bistand.«

Brian Mikkelsen mener ydermere, at den juridiske bistand fra Kammeradvokaten vil bidrage til kompetenceopbygning i det nye Nævnenes Hus i Viborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu