Læsetid: 10 min.

Kan humanister få penge fra private virksomheder og samtidig bevare deres integritet?

To filosoffer fra RUC har fået penge af vaccineproducenten GlaxoSmithKline til at finde måder at ’øge antallet af personer, der bliver vaccineret’. Men kan man så stole på, hvad de siger i vaccinationsdebatten? Og egner humaniora sig overhovedet til denne form for virksomhedsfinansieret forskning?
To filosoffer fra RUC har fået penge af vaccineproducenten GlaxoSmithKline til at finde måder at ’øge antallet af personer, der bliver vaccineret’. Men kan man så stole på, hvad de siger i vaccinationsdebatten? Og egner humaniora sig overhovedet til denne form for virksomhedsfinansieret forskning?

Nilas Røpke Driessen

2. januar 2017

I marts 2015 skrev professor i filosofi på RUC Thomas Søbirk Petersen et debatindlæg i Politiken med titlen »Vi bør straffe forældre, der ikke vaccinerer deres børn«.

Hans kollega, forskningsadjunkt Frej Klem Thomsen, skrev i Berlingske i maj 2016 kronikken »Vaccine-skeptikere gør skade«, hvori han blandt andet argumenterer for, at det skal være et krav at vaccinere sit barn, hvis det skal indskrives i institutioner og skoler. Og så sent som i torsdags var Thomas Søbirk Petersen ude med samme budskab i en artikel på dr.dk.

De to forskere, hvoraf især Frej Klem Thomsen er aktiv i samfundsdebatten om vacciner, fik i i januar 2016 200.000 kroner fra medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline til et forskningsprojekt på filosofi på RUC. Projektets formål er ifølge en pressemeddelelse på RUC’s hjemmeside at »kortlægge, hvorfor færre vaccinerer deres børn, og hvad man kan gøre for at øge antallet af børn, der bliver vaccineret i Danmark«.

GlaxoSmithKline er en gigant på vaccinemarkedet, og det er GSK, der leverer flere af vaccinerne til det danske vaccinationsprogram, herunder MFR-vaccinen og HPV-vaccinen.

Kun begyndelsen

Hvor det er almindeligt, at sundhedsvidenskabelige forskere arbejder sammen med medicinalvirksomheder, er det ikke lykkedes Information at finde eksempler på, at et privat medicinalfirma tidligere har støttet humanistisk forskning i Danmark.

Vi skal imidlertid til at vænne os til at se sådanne samarbejder mellem private virksomheder og humanistiske forskere. Det mener lektor på Københavns Universitet, Claus Emmeche, som er ekspert i forskningspolitik.

»Jeg tror, at det her er noget, som i stigende grad vil komme,« siger han og understreger, at det er altafgørende, at humanistiske forskere gør sig klart, hvordan man skal håndtere sådanne bevillinger:

»Der skal være frihed til projektet, det er forskerne, der skal definere, hvad der er den videnskabelige problemstilling og metode, samt hvordan resultatet skal publiceres. Man kunne forestille sig, at et firma ville forsøge at få indflydelse på de ting, og der skal man være meget varsom. Man skal også deklarere sine interessekonflikter, hvis det publiceres og i det hele taget være opmærksom på transparens.«

Læs også

Det er ting, som måske er selvfølgelige for klassiske medicinske forskningsprojekter, men som ikke nødvendigvis er standard i den humanistiske forskning, fordi man ikke har samme tradition for privat finansiering.

Lektor på Aalborg Universitet og forfatter til flere bøger om humaniora David Budtz Pedersen er enig i, at det er vigtigt at være transparent.

»Når der er en voksende tillidskrise i forskningen, skyldes det blandt andet dette. Så det er vigtigt, at forskerne lærer, at når vi tager imod penge fra erhvervsliv og fonde, skal det være på en måde, så man sikrer sig armslængde og sikrer sig, at uafhængigheden opretholdes,« siger han og understreger, at det er ekstra vigtigt, når der som her er tale om et emne, som er politisk og en del af den offentlige debat.

Ambassadør for vaccinen

Den vaccineskeptiske interesseorganisation Vaccinationsforum kalder GSK’s samarbejde med filosofferne for »rekruttering af meningsagenter«.

Formand for foreningen, Else Jensen, uddyber:

»GlaxoSmithKline får helt åbent og up front en, der agiterer for en salgsfremmende politik, både i diverse medier, men også i en kommende rapport, som vel skal bruges til at rådgive og informere politikere og i den almene undervisning.«

Hun hæfter sig ved, at det er meningsdannere – og ikke medicinske forskere – der denne gang får forskningsmidler

»Det er normalt sådan, at et medicinalfirma støtter nogle mikrobiologer, læger og lignende med reel forskning eller i de praktiserende lægers tilfælde med kurser og dyre middage. Firmaet kan så håbe på, at den støtte indirekte gør forskerne velvilligt stemte over for dem og deres produkter. Det tager som regel ikke form af et direkte køb af en ideologisk fortaler,« siger Else Jensen.

Sårbar Position

David Budtz Pedersen forstår godt, at projekter af denne karakter nemt kan skydes forkerte motiver i skoene – for eksempel at være såkaldte holdningsagenter.

»Det er er præcis det, man gør sig sårbar overfor. Det har jeg selv oplevet i en række situationer omkring vaccinationsdebatten. Og det er derfor, det er en vigtig diskussion at tage,« siger han.

Det nytter dog heller ikke, hvis humanisterne helt frasiger sig penge fra private virksomheder og fonde i et misforstået forsøg på at være neutrale, mener han.

»Der er en gråzone, og det er derfor, en del af befolkningen har fået lavere tillid til forskere i sundhedsvidenskab. Men at humanister skal stå med en ekstra pudset glorie, synes jeg er et forkert krav at stille. Vi er tvunget til at søge penge fra eksterne finansieringskilder. Alle, der bedriver forskning i dag, er afhængige af ekstern finansiering,« siger David Budtz Pedersen, som heller aldrig har hørt om en medicinalvirksomhed, der finansierer humanistisk forskning.

»Det er min antagelse, at vi vil se mere af det her i fremtiden. Det er et vidnesbyrd om nye måder at lave samarbejder i humaniora på, som vi hidtil ikke har været vant til. Det gælder om at være kreativ, men bevare integriteten.«

Her peger David Budtz Pedersen på de samme forhold som Claus Emmeche, nemlig at det er forskerne, der designer og udfører forskningen og bestemmer, hvordan den skal publiceres, herunder at resultaterne bliver publiceret, uanset om de taler til virksomhedens fordel eller ej.

’Psykologisk kan jeg godt forstå det’

Det var professor Thomas Søbirk Petersen, som sidste vinter fik bevillingen fra GlaxoSmithKline. Efter debatindlægget i Politiken blev han kontaktet af GSK, som spurgte ham, om han ville prøve at samle nogle af argumenterne imod vaccinationer. Han havde ikke selv tid og involverede Frej Klem Thomsen i projektet.

»Vi skrev en ansøgning, som de synes var interessant, og så gav de os næsten 200.000 kr. til tre måneders forskning,« siger han.

Forældre, som ikke lader deres børn vaccinere, er genstand for had og trusler på nettet – og de føler sig talt ned til af det etablerede system. På Frederiksberg afholder to homøopater kurser, som skal ruste forældrene til et liv uden vacciner. Information har været med
Læs også

Ifølge både Thomas Søbirk Petersen, Frej Klem Thomsen og kommunikationschef i GSK, Henrik Kastoft, har GSK ikke haft nogen indflydelse på metoden eller indholdet af forskningen. Thomas Søbirk Petersen mener derfor ikke, at konstruktionen er problematisk.

»Selvfølgelig kan man være inhabil i forskningssammenhænge, det benægter jeg ikke. Men jeg kan jo ikke gøre andet end at sige, at det mener jeg ikke, er en rimelig påstand her. Jeg kan ikke se, hvordan det skulle have farvet Frejs forskning i de tre måneder, projektet varede,« siger Thomas Søbirk Petersen.

»Det er et projekt, som vi synes, er interessant, og som dækkede nogle problemstillinger, der løbende bliver kortlagt af forskere fra mange forskellige discipliner. Psykologisk kan jeg godt forstå, at nogen siger: ’I har fået penge, og så er I farvet af GSK’, men når man ved noget om, hvordan projektet er forløbet, vil man kunne se, at vi som forskere har haft frie hænder. Vi havde synspunkterne, inden vi blev kontaktet – og GSK har ikke blandet sig i noget.«

Armslængde er vigtig

Frej Klem Thomsen fortæller, at han var meget opmærksom på problemstillingen med at beskytte forskningen mod at blive farvet under forløbet.

»Der er en mulighed for, at det kan påvirke ens forskning, når forskningen bliver betalt af nogle, som har interesser i resultatet. Derfor var det ekstremt vigtigt for mig at have armslængde til GSK under og efter projektet, og det var de heldigvis selv meget opmærksomme på.«

– Kan du forstå, at nogen tænker, at ’ham Frej, han er jo betalt af industrien’, næste gang du blander dig i debatten?

»Ja. Det var det, jeg var mest bekymret for, da vi lavede ansøgningen. Men jeg har svært ved at se, hvordan man kan undgå det, hvis forskningen skal være betalt af industrien – man vil altid kunne sige, ’det er ikke uafhængig forskning’. Det er en anklage, som nemt underminerer ens troværdighed, og som er svær at forsvare sig imod,« siger Frej Klem Thomsen.

»Så kan jeg svare, at jeg lavede det uden indblanding. At det er GSK, der har betalt, men ikke GSK, der har bestemt, hvad der står. Men det er bestemt en alvorlig risiko, og jeg har ikke fundet et godt svar på, hvad man skal gøre. Andet end at sige, at det er bedst at få offentligt betalt forskning til den her type projekter. Jeg synes, vi har taget de forholdsregler, vi kunne. Vi har klargjort, hvem der har sponsoreret det. Når man laver forskning, som ikke er offentligt betalt, så er den beskyldning en betydelig erhvervsrisiko«.

»Det er en legitim bekymring fra offentligheden. Der har været dokumenterede tilfælde, hvor forskere har bøjet forskning på en måde, som ikke er legitim, fordi de for eksempel havde økonomiske grunde til at levere bestemte resultater. Det bedste svar er, at min forskning må tale for sig selv, og det tror jeg godt, den kan.«

Kan man være aktiv i debatten?

Frej Klem Thomsens forskning er endnu ikke udgivet, men han er i kontakt med forskellige tidsskrifter, som har hans artikler til fagfællebedømmelse. Frej Klem Thomsen har både før og efter bevillingen været aktiv i debatten om, hvorfor nogle fravælger at vaccinere deres børn. I Debatten på P1 har han i april 2015, altså inden bevillingen blev givet, blandt andet udtalt sig om muligheden for egentlig tvangsvaccination.

»I sidste ende kunne man forestille sig, at vi sagde, at de her børn, de fortjener simpelthen ikke at blive udsat for den risiko, som det er ikke at blive vaccineret. Så nu sender vi læge og politi ud for at vaccinere børnene mod forældrenes vilje, uanset hvad forældrene mener. Det vil være et relativt radikalt indgreb, og mange forældre vil utvivlsomt opleve det som et voldsomt overgreb. Så selvfølgelig skal man overveje, om vi synes, at det er de omkostninger værd,« sagde han.

Frej Klem Thomsen understreger, at han ikke er fortaler for tvangsvaccination.

»Jeg har brugt det som et yderpunkt. Som det, der ville være det mest radikale. Men jeg mener ikke, det vil være fornuftigt at gøre det. De problemer, det vil medføre, vejer tungere end de fordele, det måtte have.«

Han mener fortsat, at man bør gøre det til et krav at være vaccineret, før man kan starte i skoler og andre offentlige institutioner.

Mens Frej Klem Thomsen løbende har været aktiv i debatten siden bevillingen fra GlaxoSmithKline, har Thomas Søbirk Petersen ikke deltaget i debatten i tiden mellem sit debatindlæg i Politiken i marts 2015 og artiklen på dr.dk i torsdags.

»Jeg har sagt nej sidenhen til at udtale mig offentlig om det. Den ene grund er, at det ikke er min kerneforskning. Den anden er, at det kan opfattes, som om mit synspunkt i debatten er farvet af den bevilling. Det er der ingen grund til. Der skal være en afstand fra, at pengene bliver givet, til jeg udtaler mig.«

– Frej har udtalt sig?

»Ja, ja, men det har været, efter at pengene er stoppet. Der er også ytringsfrihed. Jeg har ikke noget moralsk problem med det, jeg har bare ikke tid. Jeg har valgt ikke at gøre det.«

’Vi køber ikke resultater’

Hos GSK siger kommunikationschef Henrik Kastoft, at det ham bekendt er første gang i Danmark, at virksomheden arbejder sammen med en humanistisk forsker.

»Men der er ingen forskel på de krav, vi stiller til humanister på et universitet og læger på et hospital: at forskningen er til gavn for patienter, har en høj videnskabelig standard og ligger inden for GSK’s fokusområder. Thomas og Frej er meningsdannere, de har givet deres mening til kende offentligt, og det, synes vi, er interessant. Der vokser en vaccineskepsis frem i de vestlige lande, ikke mindst i Danmark, hvor vi senest har set det med HPV-vaccinerne imod livmoderhalskræft. Vi leverer HPV-vaccine til børnevaccinationsprogrammet, så vi er interesserede i bedre at forstå, hvorfor flere vælger det fra, og kun 12 procent af pigerne født i 2003 er vaccineret,« siger han.

– Er I tilfredse med samarbejdet?

»Vi har ikke evalueret det som sådan. Jeg har læst nogle debatindlæg fra Frej i danske medier, og jeg synes, det er rasende interessant at læse om, hvordan vaccinationsskepsissen har udviklet sig hen over årene begyndende med mistanken om, at MFR-vaccine kunne give børn autisme, hvilket viste sig at være forkert. Der har blandt andet været nogle interessante tanker om det postfaktuelle samfund, og om hvordan folk i stigende grad sætter spørgsmålstegn ved autoriteter og videnskab.«

– Vil I støtte humanistisk forskning igen?

»Siden den 1. januar stoppede vi med at sponsorere lægers deltagelse på kongresser. Vi er også stoppet med at betale læger for at holde foredrag på vores vegne. Der er en opfattelse af, at det at modtage betaling fra en medicinalvirksomhed kan påvirke en læge til at udskrive et bestemt lægemiddel. Vi er ikke enige, men vi anerkender, at omverdenen kan opfatte det således. Det gør så også, at vi må tænke nyt og se, hvem vi så kan samarbejde med. Jeg synes, det er en styrke, at det her er forskere, som ikke har ret til at udskrive medicin.«

– Men som meningsdanner kan man vel stadig påvirke debatten?

»Bestemt, det anerkender jeg. Men som sagt: Vi støtter uafhængige forskningsprojekter, men vi kan ikke og vil ikke have indflydelse på resultatet af dem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Sup Aya Laya
  • Klaus Kjellerup
  • Anne-Marie Krogsbøll
Niels Duus Nielsen, Sup Aya Laya, Klaus Kjellerup og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Endnu et eksempel på, at kapitalinteresserne styrer verden simpelthen ved at smide penge i spillet om opmærksomheden.
Folkestyre og befolkningstinteresser er under ekstremt pres.

Sup Aya Laya, Britt Kristensen, Anne-Marie Krogsbøll, Estermarie Mandelquist, Finn Lindberg, Jørn Andersen, Tue Romanow, kjeld jensen, Morten Blicharz Nielsen, Anne Eriksen, Flemming S. Andersen, Ib Christensen, Carsten Mortensen, Torben K L Jensen, Hanne Koplev, Egon Stich og Hans Kvisgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Staten - og staten alene - skal finansiere den offentlige forskning. Det er den eneste måde, den kan bevare sin uafhængighed og troværdighed på. Den tanke, at "den, der betaler, bestemmer musikken", breder sig som en pest og undergraver vores samfundsmodel. Hvis virksomhederne vil støtte aktivitet i samfundet, må de aktivt arbejde for større selskabsskat.

Bjarne Bisgaard Jensen, Sup Aya Laya, Britt Kristensen, Mette Poulsen, Anne-Marie Krogsbøll, Estermarie Mandelquist, Tue Romanow, lars søgaard-jensen, Claus Jensen, Troels Brøgger, kjeld jensen, Janus Agerbo, Morten Blicharz Nielsen, Hanne Koplev, Flemming S. Andersen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

De her mennesker må jo være rablende gale - alene at få tanken om tvangsvaccinering.....
...fortæller jo meget om opfattelsen af egen betydning.
Yderligere undrer d'herrer sig over en voksende skepsis........: "Vi er interesserede i bedre at forstå, hvorfor flere vælger det fra.."
Sikken en gang vås - de har jo fortalt hvad den våde drøm var.

Sup Aya Laya, Anne-Marie Krogsbøll, Hanne Koplev, Estermarie Mandelquist, Finn Lindberg, Jørn Andersen, Klaus Kjellerup, Tue Romanow, Kim Houmøller, kjeld jensen, Morten Blicharz Nielsen, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
klaus telling

Læs om GaxoSmithKlein i "Dødelig medicin og organiseret kriminalitet" af Peter Gøtsche.
At nogen mennesker overhovedet, vil modtage penge fra den virksomhed må siges at tangere det behandlingskrævende.

Sup Aya Laya, Britt Kristensen, Klaus Kjellerup, Anne-Marie Krogsbøll, Hanne Koplev, Estermarie Mandelquist, Finn Lindberg, Jørn Andersen, Tue Romanow, lars søgaard-jensen, kjeld jensen, Morten Blicharz Nielsen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Tvangsvaccinering er skam på bedding i USA, har jeg læst - men de er jo også noget foran os - også med hensyn til effekterne af medicin, selvom Danmark kæmper for at være med.
Tanken om undervisning og oplysning til skoler, int. grupper samt Folketinget, hvor bl. a. Simon Emil Ammitzbøll har arrangeret "oplysninger".
LA er forøvrigt med i en 10% nedskæring på offentlige udegifter til 2025!

Ganske som ved:
https://www.information.dk/comment/1186489#comment-1186489
Efter et succesfuldt projekt laver man altså endnu et projekt for at udvikle (overbevisende) undervisnings- og informationsmaterialer, kurser og undervisningskoncepter, bøger til familier med "funktionelle lidelser" samt et "system" (for at overbevise?) kommuner, inf.materiale og kurser! til læger (de sidste nyder sikkert også godt af sponsorerede midler)

Herman Hansen

En ny form for markedsføring i Danmark, som jo forlængst er taget i brug over i USA, hvor tobaks industrien f.eks. for år tier siden ansatte forskere til at producere "videnskabelige" ekspert rapporter som viste at rygning ikke skader helbredet. I den højre lejer er ingen tricks for beskidte.

...Velkommen til det "moderne" Løkkeland, hvor det gamle ikke altid var så godt som Den-Lille-Svindler siger det i sin nytårstale. Ikke.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Estermarie Mandelquist, Finn Lindberg, Jørn Andersen, Kim Houmøller, Steffen Gliese og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Samme "videnskabelig" rapport teknik blev i øvrigt anvendt til at gøre svindler regeringens landbrugspakke spiseligt - Ja, hvem husker ikke det.

Niels Duus Nielsen, Estermarie Mandelquist, Finn Lindberg, Jørn Andersen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er vigtigt med åbenhed omkring tilskud/bidrag o s v.

Man kan aldrig undgå ubehaget ved muligheden af "påvirkning" , når der gives penge til forskning - det kan f eks være private virksomheder , religiøse organisaioner/trossamfund , politiske organisationer, patientforeninger, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, landbrugsforeninger , grønne organisationer o s v som alle kan have interesser i at få belyst en sag ud fra en speciel "interesse-vinkel".

Staten kan også være forudindtaget ved tildeling af forskningsmidler - politiske konstellationer i parlamenter (Folketinget) eller ministres private holdninger kan føre til , at visse forskere foretrækkes frem for andre o s v.

Så vi må lære at leve med virkeligheden som den er og gøre det bedst muligt - et velorganiseret demokrati med en velfungerende fri presse er vel den bedste garanti mod utidig påvirkning af forskere ?

Steffen Gliese

Nej, Robert Kroll, statslige bevillinger skal gives til driften af institutionen, ikke bestemmes politisk.

Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Mortensen og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Daniel Hansen

Steffen Gliese: Det er naivt at tro, at staten er garant for uafhængighed og troværdighed. Så med dit ræsonnement, skal man ikke modtage støtte til nogen form for forskning. Man skal selv financiere den :)

Steffen Gliese

Staten skal være garant for uafhængighed og troværdighed, og det at staten i dag tænker mere i økonomi, at snyde og at spare, ødelægger selve grundlaget for vores samfund. Så der er ingen vej udenom at lave det om igen, så vi kan komme tilbage på sporet og sætte aktivitet over "vækst."

Niels Duus Nielsen, Sup Aya Laya, Anne-Marie Krogsbøll, Estermarie Mandelquist og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

At afvise et argument på grund af hvem der siger det og ikke på grund af hvad der bliver sagt er en klassisk 'ad hominem', personangreb.

Angrib og afvis deres argumenter, hvis i kan. Alt andet hører ikke hjemme.

Henrik Keller

Tidligere var det især os læger, der var interessante for lægemiddelindustrien. Det er det ikke mere og jeg mener iøvrigt heller ikke, at læger bør tage imod penge eller andre goder fra industrien.
Læger er idag bundet af positivlister, tilskudsordninger mm således, at deres råderum mht lægemiddelordination reelt ikke er frit.
Industrien har derfor de seneste år rettet opmærksomheden mod:

1. Patienter og patientorganisationer.
2. Journalister.
3. Politikere.
4. Administratorer og centralt placerede læger, der skriver guidelines
5. Det offentlige.
6. Meningsdannere. Ofte (som i dette eksempel) forklædt som forskning.

Mht pkt 5 så er der flere uheldige eksempler. F.eks samarbejde mlm regioner og enkelte medicinalfirmaer, der f.eks giver industrien plads i sygehusbestyrelser.
Et andet eksempel kan læses i dagens Information: Det offentlige institut KORA udgiver en elendig rapport, der viser, at rygning koster samfundet mange penge. Studiet er dårligt udført og læser man det med småt, kan man se, at studiet er finansieret og organiseret af medicinalfirmaet Pfizer.

Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Sup Aya Laya, Christel Larsen, Klaus Kjellerup, Anne Eriksen, Mette Poulsen, Anne-Marie Krogsbøll, Hanne Koplev, Claus Jensen, Flemming S. Andersen, Lise Lotte Rahbek og Anne Albinus anbefalede denne kommentar

Jeg er Kristian Villesen fan!

" Lundbeck har samarbejdet med Politiken og Information, med sidstnævnte blandt andet omkring Informations Medieskole, hvor ph.d.-studerende kan tage kursus i, hvordan de klarer sig igennem et forskningsinterview på tv og i radioen.
Jeg vil, med fare for at lyde udokumenteret, tillade mig igen at undre mig og også at spørge, om medicinalfirmaer kan få indflydelse på medier og festivalers nyhedsformidling?"
http://journalisten.dk/debat-vi-har-ret-til-undre-os
Når dette nævnes i kritiske kommentarer på Information, slettes kommentarerne . . .

ScienceBlog - der jo lyder vildt videnskabelig, har en mærkværdig privat økonomisk opsætning. Ingen transparens, alle kan donere lige så meget de vil, og Lægemiddelstyrelsens megafoner får hvad der er tilbage efter at hosting er betalt
https://twitter.com/AlexDenStoerste/status/953830643074510848