Interview
Læsetid: 3 min.

Kongehuset overlever ved at uddele ordner og titler

Noget af det, der sikrer kongehusets overlevelse i en tid, hvor det er vanskeligt at forklare og retfærdiggøre den præmoderne institutions berettigelse rationelt, er dets ret til at uddele ordner og titler. Det mener sociologen Rasmus Willig
Information har tidligere beskrevet, hvordan Kongehuset i løbet af det nye årtusind er begyndt at uddele kammerherretitler og i et enkelt tilfælde en elefantorden til fremtrædende danske erhvervsfolk. En af dem er Fritz Schur (i midten), der i 2010 blev udnævnt til kammerherre

Information har tidligere beskrevet, hvordan Kongehuset i løbet af det nye årtusind er begyndt at uddele kammerherretitler og i et enkelt tilfælde en elefantorden til fremtrædende danske erhvervsfolk. En af dem er Fritz Schur (i midten), der i 2010 blev udnævnt til kammerherre

Erik Refner

Indland
25. januar 2017

Humlebien burde ikke kunne flyve. Men til sommer gør den det igen. Sådan også med kongehuset. Enevælde. Junigrundlov. Systemskifte. Verdenskrige. De er her endnu, selv om en rationel berettigelse fortaber sig. 

En af forklaringerne på det sejlivede paradoks er Margrethes ret til at uddele ordner og tildele titler.

Information har tidligere beskrevet, hvordan Kongehuset i løbet af det nye årtusind er begyndt at uddele kammerherretitler og i et enkelt tilfælde en elefantorden til fremtrædende danske erhvervsfolk. Vel at mærke de allerbedst økonomisk polstrede af slagsen.

Mange af dem har så til gengæld været yderst generøse over for medlemmerne af kongefamilien, som har fået stillet fly, ferier, vin, malerier og meget mere til rådighed – for ikke at tale om særdeles rundhåndede donationer, der har været målrettet iscenesættelsen af kongefamiliens særlige stilling.   

Dette er medvirkende til, at Lego-familiens overhoved, Kjeld Kirk Kristiansen, Danfoss-arving Jørgen Mads Clausen, tidligere DONG-formand og arving til en større familievirksomhed Fritz Schur med flere kan trække i festlige røde uniformer ved særlige lejligheder. Og det resulterede også i, at nu afdøde skibsredder Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller fra den 15. december 2000 – som ridder af elefantordenen og medlem af 1. rangklasse – skulle tituleres ’excellence’.

På den måde er en lille udvalgt skare i den absolutte økonomiske overklasse i nyere tid blevet udstyret med en social kapital og en prestige, som langt overgår den, der følger med et ridderkors eller selv en endnu finere orden.

De magtesløses magt

Retten til at uddele ordner og titler har stort set eksisteret lige så længe, som der har været monarker, og den er løbende blevet udviklet og raffineret. I høj grad også i konstitutionelle monarkier. 

Formelt er det den danske dronnings opgave at beskytte befolkningen mod magtmisbrug fra Folketinget eller regeringens side. Men reelt er Margrethe magtesløs lige netop der, hvor hun skulle spille en vigtig rolle i grundloven. Tilbage står kort fortalt den symbolske magt. Den har til gengæld stor betydning.

»De, der kan uddele status, besidder en særlig magt,« siger Rasmus Willig, der er sociolog og lektor på Roskilde Universitet og har forsket i fænomener som anerkendelse og status.

Han forklarer, at selv om kongehuset er »en forældet, præmoderne institution«, og de kongelige ikke har nogen »legitimitet bag deres medfødte status i et samfund, hvor alle fødes lige«, så har monarkiet overlevet på trods – og her har den symbolske distributionsret været afgørende.

»En hvilken som helst institution, som ønsker at bevare sin position, har behov for visse symboler. Og her besidder kongehuset jo en historisk rigdom, som enhver symbolanalytiker kan drukne i. Huset har retten til at udstede ordner og titler – og desto mere sjældne de er, jo mere attraktive bliver de. Og ikke mindst: Ordner og titler har også en historisk betydning. De er givet til andre, som også har nydt en anselig anerkendelse såvel fra huset som fra andre samfundsmæssige prestigeinstitutioner,« siger Rasmus Willig.

»Denne distributionsret er en af nøglerne til at forstå, hvorfor kongehuset stadigvæk eksisterer. Så snart der var andre, der fik lov at udstede – lad os sige et ridderkors – og der var nogen, som nærede de samme følelser for det nye kors, så ville kongehuset komme i problemer.«

– Hvordan passer disse påfuglefjer ind i samfundets øvrige hierarki?

»Vi kan for eksempel vende os mod den nu afdøde sociolog Talcot Parsons differentiering af statusbegrebet, hvor han skelner mellem forskellige kapitalformer. Det kan være vores familiemæssige stand, hvor vi nyder anseelse, hvis vi kommer fra gode familier. Så er der uddannelsesmæssig stand, klassetilhørsforhold og materiel og immateriel kapital. Det kan være store ejendomsbesiddelser eller mobile besiddelser som aktier eller andre finansielle aktiver. Nogle opnår også status på grund af særlige talenter og præstationer som for eksempel i sport. Og endelig er der autoritativ kapital, som lægens eller præstens, der historisk set nyder anerkendelse, og hvis stemmer betyder mere end andres. Lægger vi alle disse sociale kapitalformer sammen, får vi et samfunds statushierarki. Kongehuset er med til at cementere dette hierarki ved at fejre dem, som har gjort sig særligt bemærket eller har en særlig kombination af alle disse forskellige kapitalformer,« siger Rasmus Willig.

Han vil dog ikke tale om påfuglefjer.

»For det implicerer, at der er tale om en manglende indsats. Det mener jeg ikke. Men derimod er der tale om en præmoderne institution, som kræver meget arbejde at opretholde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

Ja, afskaf kongehuset,jo før jo bedre

erling jensen, Thomas Poulsen, Jens Falkenberg, Jacob Jensen, Torben Skov og Jan Kønig anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Der tales så meget om effektivisering - var det så ikke på tide at afskaffe dette udemokratiske led.

erling jensen, Thomas Poulsen, Jacob Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Pia Colère Lenau

Jeg fatter ikke , med what's her face Ingrid in mente med ry som kleptoman at kongehuset ikke tar sine pelse og flytter til nordpolen. For butikstyve straffes hårdt i dag.
Tænk om ingrid havde fået offentlige psykiatrisk behandling for sin kleptomani? Og er kongehuset bange for at det er gået i arv? Fortielser og usandheder.
Ja ud af røret.

Måske kan det danske kongehus selv reformere sig. Men det skal nok være snart, inden borgerne mister tålmodigheden med denne landets største bistandsmodtager.

I Tyskland har kongelige personer ofte et gods, der sammen med deres aktiebeholdninger forsørger dem.

I Storbritannien tjener den kongelige familie selv sine penge, og betaler skat som alle andre.

I Sverige er kongen storlandbruger, desuden får han betalt af staten efter opgave for at være vært ved officielle besøg. Andre kongelige personer arbejder, og tjener selv deres løn. Desuden betaler kongehuset skat på lige fod med alle andre svenske borgere.

Muligheden for det danske kongehus at reformere og modernisere sig, er i hvert fald ret stor. Og de er i hvert fald ikke på gudeligt niveau som det japanske kongehus.

erling jensen, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvad hulan tror man Grundloven er skabt for?

Skal kongehuset afskaffes, skal Danmark have en forfatning. (Jeg anser ikke grundloven for at være en forfatning, men en håndfæstnning mellem kongehus og pengemagt)
Men hvad skal så stilles i stedet. Et andet hierarki med en præsident og så videre er i mine øjne næsten det samme. Tænk nyt.
Hvorfor skal der absolut være kransekagefigurer? Jeg foreslår en flad organisation, hvor staten er folket og repræsenteres af talspersoner, som kan være hvem som helst der evner det.

erling jensen, Vibeke Hansen, Flemming Berger, Jens Kofoed, Jacob Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Talspersoner som ikke selv har magt.

Når jeg ser en Putin, Trump, Erdogan m.fl. så er jeg sgu glad for at vi har det stabile styre som kongehuset vitterligt repræsentere.

Alle lande/kollektiver/samfund/grupper o s v har noget, der kan kaldes "hieraki" eller "hakkeorden" .

Det gælder f eks således for bl a Nordkorea, Luxembourg, Cuba, USA, Rusland , de nordiske lande , de lokale fodboldklubber , kaninavlerforeningerne , kegleklubberne o s v o s v.

Hvem der er øverst, og hvem, der "fordeler sig " ned ad stigen til sidste trin, afhænger af mange ting og kombinationer af ting så som talent, uddannelse , intelligens, rapkæftethed, stædighed, penge, intrigemmageri, opførsel, moral/etik ( eller mangel på samme) , social indstilling , evne til at danne netværk o m a. --- OG SÅDAN HAR DET ALTID VÆRET uanset om vi taler om kapitalistiske, socialististiske, anarkistiske offentlige eller private grupper af forskellig art, familier, slægter o s v.

Det er udtryk for lidt af et massivt tunnelsyn (virkeligheds-forfalskning), når det reelle problem "beskæres" til blot at angå kongehuset.

Jørgen Vogelius

Kritik af kongelig distributionsret var også hot stof under enevælden. Efter Den franske revolution. I 1790 skrev forfatteren P.A. Heiberg sin berømte selskabssang, der senere også er kendt som 'Indtogsvisen'. De første første to linjer lyder:

Ordner hænger man på idioter
Rigdommen fødes i adelens bleer...

Det må her bemærkes, at det jo bestemt ikke er kongehuset, der i denne forbindelse beskyldes for at være idioter, men snarere dem, der af dette lader sig pynte med røde klip-i-røv-kjoler, sildesalat på brystet og bærer sovsekander med strittende strudsefjer.

Den honnette ambition har imidlertid til alle tider haft brug for at kunne lufte sig i offentligheden. Monarkiets betingelse for overlevelse blev i 1800-tallet afhængig af, om det kunne tilpasse sig en ny rolle som nationalt symbol. Her lå det jo lige for, at netop distributionsretten af rang og stand og nummer blev kørt i stilling til at tjene nationale formål.

Selv om nationalisme ikke ligefrem er min kop te og monarkiet er og bliver en anakronisme i et moderne demokrati, er det jo som anakronisme en hyggelig én af slagsen.

john andy houbo Pedersen

Hr.Schur må for min skyld gerne være Kammerpotteherre iført en latterlig uniform hvis jeg bliver fri for at betale for det.

Thomas T. Jensen

Kongehuset er måske isoleret set en vittighed. Men fordi kongehuset netop ikke er et isoleret fænomen, men har dybe rødder i den danske tradition og historie, har den en dybereliggende betydning for forståelsen af magtforholdet i landet.
Det kan give frygtelige konsekvenser, hvis statsoverhovedet samtidig er politisk leder. Statsoverhovedet vil kunne udtale, at meninger og holdninger, der strider mod hans, er forræderi mod staten, fordi HAN er staten. Det så man f.eks. med Hitler, som både var kansler (statsminister) og Führer (kejser) og demokratisk valgt til det. Vi ser en snert af det i USA, hvor præsidenten som statsoverhoved langer ud efter politiske modstandere. Dronning Margrethe langer ikke ud efter nogen politisk, fordi hun i princippet er apolitisk. Og af Lars Løkke forventes det nærmest, at han langer ud efter politiske modstandere. De politiske hundeslagsmål holdes nede på Christiansborg, og dér finder de nok ud af det.
Alternativet til Margrethe kunne være en apolitisk præsident som i Tyskland, (der lærte lektien efter WW2), men hvem er det nu han/hun er? Mere usynligt og intetsigende statsoverhoved skal man lede længe efter. (Og nej, det er ikke Merkel! Hun er kun "statsminister".)
Vi skal være glade for, at vi har et karismatisk statsoverhoved-system, som vi så kalder et kongehus. Det helt legitime spørgsmål er så, hvor mange penge, det skal have til driften.
Et lidt uklart svar kunne være, at det netop skal have så meget, at størstedelen af befolkningen ikke føler sig misundelig.
Jeg er i hvert fald ikke misundelig på kongehusets medlemmer med den skæbne, de er født ind i.
Så længe de selv kan leve med det, må det være i orden. Ellers ville de nok abdicere og løbe skrigende til Cahors.

jens peter hansen

Kongehuset ER en anakronisme. Ingen tvivl om det. Nogle steder, som i Tyskland har man en præsident uden magt og hvis navn ingen lige kan huske. Andre steder har man en præsident der er magtfuld som i Frankrig og i USA. I Frankrig er der sager der kører mod Sarkozy og i USA, nåh ja uha, uha og så Nixon. Margrethe er god nok, hele den kongelige følgeskab skal selvfølgelig tage en uddannelse og arbejde, det får de brug for. Jeg synes det er helt fint at kongefamilien er fattig på gods, så er der da ingen bøvl den vej. De lever af folkets nåde og kærlighed. Det er vel ikke så galt og de holder ikke længere end demokratiet orker at holde det i live, fordi de holder sig på måtten.

Søren Kristensen

Nu er det jo ikke sådan at kongehuset skaber hierakiet, de cementerer det bare, bla. ved at uddele ordner til nogen som allerede har opnået en vis status. Havde vi ikke kongehuset var det måske medierne der havde opgaven eller de involverede selv! Jeg foretrækker kongehuset, med den folkelige konsensus institutionen fordrer og den historiske kontinuitet der ligger bag. Sammenlignet med andre hierakier er kongehuset i så henseende nærmest genialt, i hvert fald så længe de royale opfører sig ordentligt og afstemmer deres værdier efter befolkningens ønsker. Og lige nu går det vist meget godt.
Man kan selvfølgelig altid lade sig anfægte af, at den øverste elite ikke selv har måttet kæmpe sig frem til sin position, i et ellers liberalt samfund. Men kongehuset afspejler jo bare den naturlige nepotisme eller positive sociale arv, om du vil, der findes i et hvert samfund, lige under overfladen og som hos os giver sig udtryk i ikke bare forældrekøb, men en effektiv reproduktion af den herskende klasse og tilsvarende udelukkelse af de arme. For det er jo sådan det er og jeg kan godt lide at vi danske, i det mindste, står ved det og kongehuset udtrykker det perfekt: alle er ikke født lige, hverken hvad angår evner eller rigdom - og alligevel finder vi ud af det. Det er jo eventyrligt.

Ja, ordner hænger man på idioter - det er en gammel P.A. Heiberg-sandhed.
Men behøver de også, at se så idiotiske ud, når de FÅR dem?
(Jeg tænker på de latterlige folkedragter plus hovedbeklædning, som de ifører sig).