Baggrund
Læsetid: 6 min.

Kontanterne overlever kun, hvis flere begynder at bruge dem

Færre og færre benytter kontanter i hverdagen – og nu vil regeringen gøre det muligt for butikker at afvise at modtage kontanter mellem 22 og 06. Men både Socialdemokratiet og flere organisationer vil gå endnu længere og totalt afskaffe reglen om, at butikker skal kunne modtage kontanter
Færre og færre benytter kontanter i hverdagen – og nu vil regeringen gøre det muligt for butikker at afvise at modtage kontanter mellem 22 og 06. Men både Socialdemokratiet og flere organisationer vil gå endnu længere og totalt afskaffe reglen om, at butikker skal kunne modtage kontanter

Mia Mottelson

Indland
20. januar 2017

Kontanter er for de kriminelle og dem, der tjener sorte penge. Det er dyrt for virksomhederne at håndtere dem, og det er farligt for de ansatte, der tager imod dem. Og så er de ikke mindst ulækre og uhygiejniske, fordi pengesedler og mønter er fulde af bakterier, der spreder sig, når de skifter hænder.

Ovenstående er argumenter, som man hører oftere og oftere, når det handler om det betalingsmiddel, som indtil for relativt nyligt var det mest almindelige at bruge.

Ifølge Nationalbankens Betalingsråd er andelen af kontanter i detailhandlen gået fra 60 procent til 20 procent siden årtusindeskiftet.

Først var det betalingskort, og siden kom MobilePay og Swipp, som yderligere har gjort det nemmere for mange mennesker helt at undvære kontanter i deres hverdag.

Det, der bremser udviklingen mod endnu færre kontanter, er blandt andet, at butikkerne fra politisk side har pligt til at tage imod dem. Det vil regeringen bløde op for med et lovforslag til foråret, der skal gøre det valgfrit for butikker, om de vil modtage kontanter mellem 22 og 06, hvor der er størst chance for røveri.

Forslaget blev dog straks kritiseret af Socialdemokratiet for ikke at være vidtgående nok. Ifølge Socialdemokratiet skal det i stedet være generelt valgfrit, om butikkerne vil tage imod kontanter. Og det er ikke bare for at gøre risikoen for røverier mindre, men også for at give de kriminelle færre steder at bruge deres penge.

»Det gør livet langt sværere for kriminelle. Både i forhold til hvidvask af penge, men også sorte penge. Og så beskytter det de ansatte og de kunder, der kunne bære store kontantbeløb på sig,« forklarer Trine Bramsen, der er retsordfører i Socialdemokratiet.

Sort økonomi

Også bankernes interesseorganisation i FinansDanmark argumenterer for, at kontantreglen skal afskaffes.

»Vi vil gerne videre til en hel liberalisering, hvor det er helt op til butikkerne, om de vil modtage kontanter,« siger Michael Busk-Jepsen digitaliseringsdirektør i FinansDanmark.

Han fremhæver et paradoks, der ifølge FinansDanmark peger i retning af, at kontanter fremfor at blive brugt som betalingsmiddel, bruges som værdiopbevaring, ligesom de formentlig også er et vigtigt redskab i den kriminelle og sorte økonomi.

»Hvis du kigger på kontantbeholdningen, så har den været stigende de sidste 25 år. På den ene side bruger vi kontanter meget mindre som betalingsmiddel. Men på den anden side er der flere kontanter i omløb end nogensinde før, svarende til at hver dansker skulle have 12.000 kroner liggende. Det har jeg i hvert fald ikke – så de må blive brugt til noget andet.«

Internationalt har finansindustrien stået bag kampagner mod kontanter. Sidste år kørte Visa i Storbritannien en kampagne ved navn ’Kontantfri og stolt’, der promoverede firmaets kontaktfrie betalingskort, så folk kunne mærke, hvordan det var at være »befriet for nødvendigheden af at have kontanter på sig«.

Kampagnen var en del af det britiske Visas erklærede langsigtede strategi om at gøre kontanter »mærkelige« inden 2020. Kontanter er altså på et par årtier gået fra at være det eneste betalingsmiddel, man kunne forestille sig, eksisterede, til at blive fremstillet som noget, der først og fremmest er et redskab for kriminelle.

Ikke tvinge det igennem

I sommers kom Betalingsrådet under Nationalbanken med en rapport om kontantbetalingens fremtid i Danmark, men på trods af spekulationer i pressen, inden rapporten var færdig, kom den ikke rigtigt med nogle stærke anbefalinger. Hverken til afskaffelse af kontantreglen eller til at afskaffe nogle af de store sedler.

Ifølge flere af deltagerne i rådet var modstanden for stor fra blandt andet Forbrugerrådet og Ældre Sagen, der er bekymret for de dele af befolkningen, der vurderes at have sværest ved at omstille sig til den digitaliserede økonomi.  

Jan Damsgaard, der er professor på CBS og har bidraget til flere af Nationalbankens rapporter, er en markant kritiker af, at kontanter i Danmark ikke bliver udfaset hurtigere. Men han vil ikke argumentere for, at det er et mål at afskaffe alle kontanter:

»At gøre Danmark kontantfrit er ikke et mål i sig selv, men der er nogle andre ting, vi gerne vil opnå. Der er negative ting som røverier, smittefare og høje omkostninger. Der er jo ingen, der får glæde af alle de milliarder, vi bruger om året på at håndtere kontanter. Vi vil gerne have fjernet alle muligheder for sort økonomi, så vi får flere penge i statskassen,« siger Jan Damsgaard.

Heller ikke FinansDanmark vil argumentere for en afskaffelse af kontanter – det er noget, som befolkningens forbrug må afgøre.

»Vi har ikke noget ønske om at tvinge et kontantløst samfund ned over nogen. Det må være op til efterspørgslen at afgøre det,« siger Michael Busk-Jepsen.

»Men det er klart, at hvis du har et system, hvor antallet af transaktioner bliver for få, så kan man komme i en situation, hvor man til sidst vil lukke for muligheden. Det gjorde vi jo sidste år i forhold til checken, fordi efterspørgslen var for lille og transaktionsomkostningerne blev for høje. Og man kan selvfølgelig tænke sig til en tilsvarende situation, hvor man på et tidspunkt om mange år har så få kontanter, at der begynder at blive opkrævet gebyrer på dem, og så synes man ikke, at det er attraktivt længere,« siger han.

Et helt andet system

Den britiske forfatter, aktivist og tidligere derivathandler Brett Scott har betegnet den nuværende situation som en ’krig mod kontanter’. Han påpeger, at selv om en afskaffelse af fysiske kontanter ikke bliver formuleret som målsætning, er det stadig i praksis det, der er ved at ske:

»Der bliver talt om at bevæge sig mod et samfund med mindre kontanter i stedet for et kontantløst samfund. Men målet er at nedbryde grundlaget for kontanter. Det bliver skjult ved at sige ’bare rolig’ vi afskaffer dem ikke helt, men essentielt set er det dagsordenen,« siger han.

Ifølge Brett Scott er det et problem, at udviklingen ofte bliver omtalt som en simpel konsekvens af den teknologiske udvikling. For grundlæggende er der tale om en helt anderledes transaktion med digitale penge end med fysiske.

Med elektroniske transaktioner via bankerne begrænser man folks mulighed for at have direkte økonomisk handel med hinanden, uden at der kommer en tredjepart – en bank – imellem og godkender, at handelen må foregå.

»Med fysiske penge er det svært fra centralt sted at ændre pengenes karakter. Hvad angår digitale penge, kan du stoppe dem, du kan fryse dem, du kan forandre dem, du kan få dem til at forsvinde,« siger han.

Derudover åbner det både op for overvågning, statslig og privat censur samt en lang række yderligere risikofaktorer, som ofte bliver ignoreret.

»Grundlæggende er argumentet om kriminalitet en skræmmetaktik. Digitale betalingssystemer er faktisk meget modtagelige overfor kriminalitet. Med kontanter så er mængden af penge, der kan stjæles, normalt ganske lille. Men med digitale systemer kan du fjerne en hel persons opsparing,« siger Brett Scott.

»Det handler om at dulme folks kritiske impulser. For måske får man en lille nedgang i kriminaliteten, men hvad man ikke får frem, er alle de nye negative ting, der kommer til at ske,« siger han.  

Ifølge Brett Scott er betalinger noget af det mest private, der findes, og hvis transaktioner kommer til at foregå digitalt, må man finde sig i både kommerciel og statslig overvågning. Argumentet om, at hvis man ikke foretager sig noget ulovligt, har man ikke noget at skjule, giver han ikke meget for.

»Hvis du vil have et samfund, hvor du ikke vil føle, at du bliver overvåget som et lille barn hele tiden, så har du en grund til at sætte pris på dit privatliv. Du er et voksent menneske, og derfor er det også meningen, at du skal have bare en smule autonomi«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Roepstorff

odd bjertnes, der er skam masser af gebyrer på betalingskort, som forbrugerne i store træk er behændigt forskånet for, og de betales af detailhandlen, som naturligvis indregner det i sine priser.
Selv dankortet koster....

Flemming S. Andersen

"Og selvfølgelig skal vi da eksperimentere med at minimere kontanter. Og især når der er alternativer."

Hvorfor er det en selvfølge

If it aint broken don´t fix it.

Lise Lotte Rahbek og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Søren R : som skrevet - ligegyldigt hvad kan kun lovgivning forhindre mere eller mindre selvbestaltede toldere og 'gebyr-fantaster' på ens vej. Bortset fra på Google Earth, fordi en bestemt snyltende livsform er fjernet fra vejene i det univers ;-D

Sider