Læsetid: 6 min.

’I et land som Danmark burde det jo ikke være nødvendigt at få en politiker i tale, før man kan få sine rettigheder opfyldt’

Meningerne om myndighedernes langtrukne sagsbehandling af den danske statsborger Nourou Moussas ansøgning om statsborgerskab til sine to sønner er delte i Folketingets Indfødsretsudvalg. Mens DF mener, at det er hysteri at gøre et nummer ud af sagen, er de øvrige ordførere stærkt utilfredse med sagsbehandlingstiden
Det var først, da Johanne Schmidt-Nielsen kontaktede integrationsminister Inger Støjberg om Nourou Moussas sag, at der for alvor kom gang i sagsbehandlingen.

Det var først, da Johanne Schmidt-Nielsen kontaktede integrationsminister Inger Støjberg om Nourou Moussas sag, at der for alvor kom gang i sagsbehandlingen.

Rune Aarestrup Pedersen

4. januar 2017

Tildeling af dansk statsborgerskab til udlændinge er de senere år blevet et emne, som adskiller Folketingets partier mere synligt end så mange andre spørgsmål. Det gælder også spørgsmålet om, hvor lang tid Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet må være om at behandle ansøgningerne.

Information beskrev tirsdag en sag, hvor en dansk statsborger – Nourou Moussa – måtte vente mere end 3 ½ år på at få udstedt et statsborgerbevis til sine to sønner, selv om drengene ifølge lovgivningen fra begyndelsen havde ret til at få dansk statsborgerskab, fordi deres forældre var gift, og faren var dansk statsborger.

Nourou Moussa, der er er født i Togo, men blev dansk statsborger i 2005, bad i marts 2013 om at få udstedt bevis for dansk statsborgerskab til sine to sønner. Så gik måned efter måned efter måned. Først efter, at udlændingeminister Inger Støjberg i juni i år fik et spørgsmål om sagen i Folketinget, kom der skred i sagsbehandlingen
Læs også

Mens formanden for Indfødsretsudvalget, Christian Langballe fra DF, mener, at det er »hysteri, hvis den her sag skal pustes op til det helt store«, kalder EL’s Johanne Schmidt-Nielsen den lange sagsbehandlingstid for »forrykt«.

Ifølge Venstres Jan E. Jørgensen må der være behov for en »opstramning«, for »det er meget svært at finde forklaringer, der kan undskylde en så lang sagsbehandlingstid«, og Astrid Krag (S) vil nu bede Inger Støjberg redegøre for, om sagsbehandlingen kan forenkles.

’For mange får statsborgerskab’

For DF har det aldrig været et mantra, fortæller Christian Langballe, at sagsbehandlingstiden i Indfødsretskontoret skulle være kortere på bekostning af en ordentlig sagsbehandling. Han vil som udvalgsformand gerne forsvare indsatsen i Indfødsretskontoret:

»Der er forskel på sager, og der er nogle, som kan se nemme ud udefra, men som er svære at have med at gøre, og så tager de længere tid. Men selvfølgelig skal sagsbehandlingen være ordentlig,« siger han.

– Men ligger der ikke heri, at den også skal være hurtig?

»Jo, men vi har diskuteret det nogle år, hvor bl.a. Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten har ment, at den var urimelig lang. Det har jeg aldrig ment. Indfødsretskontoret gør, hvad de kan. Her har der været en sag, som har været kompliceret, fordi myndighederne har haft svært ved at tale sammen, men det har jeg ikke noget problem med. Det har bare været en kompliceret sag.«

– Men hænger dit synspunkt ikke sammen med, at du slet ikke synes, at faren burde kunne få sine sønner til Danmark?

»Det kan vi altid diskutere bagefter. Jeg ved ikke engang, hvad hans baggrund er for at søge statsborgerskab i Danmark, så det kan jeg ikke udtale mig om. Vi bør som politikere have tillid til, at Indfødsretskontoret gør deres arbejde, og når de bedyrer, at de gør, hvad de kan, så er det dét, jeg som formand for Indfødsretsudvalget skal forholde mig til. Men der er da ingen tvivl om, at vi mener, at der er alt for mange, der får statsborgerskab, men det har ikke noget med den her sag at gøre.«

Lotte Rod, ordfører for Radikale Venstre, er meget utilfreds med den lange sagsbehandlingstid:

»Det er helt urimeligt for familien. Jeg ville ikke selv kunne holde ud at skulle gå og vente så længe. Det er også utilfredsstillende for medarbejderne, når en sag på den måde bare bliver kastet frem og tilbage. Vi har ansat flere medarbejdere til at få styr på tingene, og vi kan og skal forvente, at det bliver bedre nu,« siger hun.

SF’s indfødsretsordfører Kirsten Normann Andersen finder det »utåleligt, at der skal gå så lang tid«, for »3½ år er rigtig lang tid, når man er et lille barn,« som hun siger.

Hun husker, at hun selv som nyt folketingsmedlem i efteråret 2016 var på rundvisning i Indfødsretskontoret.

»Det gjorde da indtryk at se de enorme reoler fyldt med sagsbunker. Og vi kunne høre, at sagsbehandlingstiden var meget lang, selv om de ansatte knoklede.«

’Behov for opstramning’

Kirsten Normann Andersen mener, at man skal være mere forsigtig, når man en anden gang vil flytte et fagkontor fra et ministerium til et andet, som det skete i 2011, da Indfødsretskontoret blev flyttet fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Justitsministeriet. I 2015 flyttede V-regeringen det tilbage igen.

»Noget af det, man skal gøre, er at tænke sig rigtig godt om en anden gang, når man flytter opgaver fra et sted til et andet. For ressourcer er og bliver et nøgleord i forhold til at få opgaverne løst.«

– I 2011 var SF jo i regering?

»Man skal tænke sig godt om, fordi man taber tempo og ofte også nøglepersoner, som sidder med viden og procedurer, så set i bagklogskabens lys, nej, det burde man nok ikke have gjort.«

Jan E. Jørgensen (V) finder den lange sagsbehandlingstid »ret vild«.

»Der er behov for en generel opstramning. Det er jo ikke noget, som hverken minister eller folketingsmedlemmerne har nogen indflydelse på. Vi kan ikke gøre andet end at sige til de embedsmænd, der sidder med sagerne, at det er for ringe, og at de må stramme op. Hvordan de rent faktisk foretager den opstramning, må de selv finde ud af,« siger han.

Socialdemokraternes ordfører, Astrid Krag, siger, at Nourou Moussas sag »desværre er endnu en enkeltsag med alt, alt for lange ventetider på noget, som burde være relativt enkelt.«

I 2011 afsatte SRSF-regeringen ifølge Astrid Krag »en del ekstra midler for at få gjort noget ved sagsbehandlingstiden, men udvalget har nu i flere omgange fået en status fra ministeren, der tyder på, at der ikke er sket nær nok.«

»På baggrund af den her sag og andre, som har været oppe i pressen, vil jeg bede ministeren redegøre for, om ikke der kan laves anderledes arbejdsgange for sager, der burde være helt ukomplicerede. Det væsentlige er selvfølgelig hensynet til borgernes retstilling, men der er også nogle skatteydere, der er med til at betale for, at noget, som burde være enkelt, gøres så besværligt, som sagen her virker,« siger Astrid Krag.

’Sagen er ikke slut’

Også Pernille Schnoor fra Alternativet finder sagsbehandlingstiden »uacceptabel«.

»Den her sag handler om noget rent administrativt, så det er svært at have så mange andre meninger om. Der er blevet tilført midler for, at man netop ikke skulle ud i sådanne situationer. Det er jo borgere, og de føler sig totalt magtesløse, når de står i en sådan situation, men de intet kan gøre. Det er helt umenneskeligt og urimeligt at behandle folk på den måde,« siger Alternativets ordfører.

Det var Johanne Schmidt-Nielsen (EL), som stillede et spørgsmål om sagsbehandlingen, efter at Nourou Moussa havde henvendt sig til hende, da han havde ventet forgæves i mere end tre år. Og først derefter kom der tilsyneladende skred i sagsbehandlingen.

»Tænk, hvis Nourou Moussa ikke havde skrevet til mig. Gad vide, om han så skulle have ventet endnu flere år? I et land som Danmark burde det jo ikke være nødvendigt at få en folketingspolitiker i tale, før man kan få sine rettigheder opfyldt. De to drenge har fra dag ét haft krav på at komme til Danmark, eftersom de jo er danske statsborgere ligesom deres far. Alligevel er der gået næsten fire år, og drengene har stadig ikke fået deres rødbedefarvede pas. Det er jo simpelthen forrykt.«

Hun vil også spørge, hvad ministeren kan gøre for, at så lang en sagsbehandlingstid ikke gentager sig i en anden sag:

»Inger Støjberg har jo sagt til Information, at hun vil ændre procedurerne. Jeg vil naturligvis spørge til, hvad det konkret er, hun vil foretage sig. Og så skal vi jo i øvrigt huske på, at drengene endnu ikke har fået det pas, de har haft krav på i snart fire år, så den her sag er ikke slut.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Dorte Sørensen
ingemaje lange og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frederik Hanghøj Iversen

"endnu en enkeltsag" det er da om noget en politikerformulering.

Jeg forstår ikke hvorfor Christian Langballe vil kaste tvivl på Moussas "baggrund [...] for at søge statsborgerskab i Danmark". Det er jo ikke det sagen handler om.

John S. Hansen

I forhold til uacceptabel langsom sagsbehandling, så er det desværre ikke kun i sager som denne at problemet eksisterer.
alle - også etniske Danskere, oplever, at diverse styrelser er ikke-fungerende(f.eks. Arbejdsskadestyrelsen, som i lighed med SKAT har fyret personale i stor stil, altimens de skadelidte bliver sygere og sygere af sagsbehandlingstiden, som kan være op til ti(10)år. Der er faktisk ingen lovfæstet øvre grænse - og man forstår jo så glimrende hvorfor.
Dette ikke for at bagatellisere den i artiklen nævnte sag, men blot for at nævne, at det er et gammelt problem som politikerne ikke vil røre ved.

Niels Duus Nielsen, Einar Carstensen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar