Læsetid: 4 min.

Løkke nægter igen at komme i samråd om FN-brev

For anden gang har statsminister Lars Løkke Rasmussen afvist at møde op i et samråd i Folketinget og redegøre for sin håndtering af Ban Ki-moons kritiske brev i januar 2016
6. januar 2017

Lars Løkke Rasmussen (V) har meddelt Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, at han »ikke finder anledning« til at besvare fire nye samrådsspørgsmål, der alle handler om regeringens håndtering af det brev, som FN’s daværende generalsekretær, Ban Ki-moon, i januar sidste år sendte til statsministeren.

Som Information har afsløret, blev Ban Ki-moons kritik af regeringens lovforslag om udlændingestramninger ikke sendt videre til de ordførere, der netop var ved at behandle lovforslaget, men i stedet stemplet fortroligt og sendt til Udenrigspolitisk Nævn.

Brevets eksistens blev først kendt af offentligheden, da Information skrev om det. Lars Løkke Rasmussen har kaldt håndteringen for en beklagelig misforståelse.

Det er anden gang, at Lars Løkke Rasmussen afviser at møde op til samråd og forklare om FN-brevet. Tidligere har han i november sidste år på egne og sine ministres vegne afvist at møde op.

De tre folketingsmedlemmer Johanne Schmidt-Nielsen og Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten samt Alternativets Rasmus Nordqvist havde bedt statsministeren om at redegøre for, om der i regeringen var drøftelser, da Lars Løkke Rasmussen den 15. januar 2016 modtog FN-brevet, og hvor mange dage Statsministeriet var om at besvare brevet.

Læs også

De ville også gerne vide, om håndteringen af brevet giver Folketinget »en rimelig mulighed for at udøve sit parlamentariske arbejde«, og endelig om det er sædvane, at ressortministeren, altså Inger Støjberg og hendes ministerium, ikke bliver orienteret om en henvendelse af den karakter, inden et lovforslag vedtages.

Inger Støjberg har nemlig tidligere oplyst, at hendes ministerium »ikke ses« at have modtaget en kopi af Ban Ki-moons brev, før Information afslørede dets eksistens.

Lars Løkke Rasmussen begrunder sin afvisning af at svare på de fire nye samrådsspørgsmål med, at to af spørgsmålene drejer sig om »regeringsinterne forhold«, som han »af principielle grunde« ikke vil besvare. Og de to øvrige spørgsmål mener han er »fuldt besvaret« i forvejen.

Ifølge statsministeren »handler sagen alene om, at der er sket en misforståelse« mellem Statsministeriet og Udenrigsministeriet i forbindelse med oversendelsen af FN-brevet til Udenrigspolitisk Nævn.

Afvisning styrker mistanke

Rasmus Nordqvist er på sin vis ikke overrasket over, at Lars Løkke Rasmussen igen har afvist at komme i samråd. Men for Rasmus Nordqvist nærer afvisningen en mistanke om, at sagen ikke kun handler om en simpel misforståelse.

»Hvis der er tale om misforståelse, så er der sket mange misforståelser i løbet af sagen. Man har haft så mange muligheder for at se, at Ban Ki-moons brev var blevet oversendt fortroligt uden at reagere på det. Og så længe statsministeren ikke ønsker at møde op, hænger der en mistanke om hans reelle motiver i sagen,« siger Rasmus Nordqvist.

– Er der ikke tale om politisk drilleri fra din side?

»For mig handler det om noget meget principielt. Der kommer en officiel kritik fra et meget højt sted, og så sker der angiveligt en misforståelse. Løkke kunne bare sætte sig sammen med os og tale tingene igennem, hvis det skulle være den rigtige forklaring,« siger Rasmus Nordqvist og tilføjer:

»Det må da være i alles interesse at finde ud af, hvordan alle de misforståelser kunne opstå, så vi har en ordentligt lovbehandling i Danmark.«

Statsministeren er kommet med flere forklaringer om, hvorfor det kritiske brev fra FN’s generalsekretær Ban Ki-moon blev pålagt fortrolighed. I endnu et svar til Folketinget forklarer Lars Løkke Rasmussen, at ministeriet ikke var ’opmærksom’ på håndteringen
Læs også

Formanden for Udlændinge- og Integrationsudvalget, Martin Henriksen (DF), har på udvalgets vegne i december sidste år opfordret statsministeren til at sende én eller flere ministre til at svare på de stillede samrådsspørgsmål. Men det har åbenbart ikke haft nogen effekt.

»Jeg kan ikke helt løsrive mig fra tanken om, at der er en snert af arrogance over statsministerens afvisning. Som minimum kunne han da sende en ressortminister,« siger Martin Henriksen, der dog samtidig understreger, at »set med DF-kasketten på er der ikke tale om en kæmpesag«.

Johanne Schmidt-Nielsen medgiver, at det er en ministers ret at undlade at besvare samrådsspørgsmål.

»Men det er ualmindelig dårlig stil at lade være med at svare. Og det styrker da blot mistanken om, at der er et eller andet her, som ikke er, som det skal være. Det lyder saftsuseme underligt, at et brev fra selveste Ban Ki-moon ikke skaber så stor opmærksomhed, at man har styr på, hvor det sendes hen, og om det er fortroligt eller ej,« siger hun.

–Tror du, at det havde gjort en forskel i forhold til smykkeloven, hvis generalsekretærens kritik var kommet frem?

»Der var et massivt pres på regeringen både nationalt og især internationalt i forbindelse med smykkeloven. Mon ikke det pres var øget, hvis det var kommet frem, at Ban Ki-moon havde udtrykt stor bekymring? Vi lever i et demokratisk samfund, hvor vi hylder folkestyret og den demokratiske debat. I sådan et samfund tilbageholder man ikke relevante informationer for Folketinget og offentligheden,« siger Johanne Schmidt-Nielsen, der nu vil finde ud af, om Lars Løkke Rasmussens afvisning også gælder for udenrigsministeren og for udlændinge- og integrationsministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

john andy houbo Pedersen

Løkke har kun en dårlig forklaring, og vil derfor ikke komme.

Niels Duus Nielsen, Søren Fosberg, Alan Strandbygaard og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

En skam man nok ikke kan lade ham afhente af politiet.

Vibeke Hansen, Flemming S. Andersen, Søren Fosberg, Alan Strandbygaard og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Jeg håber da virkelig, at Løkkes opfattelse af den i Danmark berømte danske demokratiopfattelse kom med i Bertels Kanon.

Niels Duus Nielsen, Olav Bo Hessellund og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Det undrer mig at man kan afvise at komme til samråd indkaldt af medlemmer af folketinget.

Anne-Marie Krogsbøll, Peter Wulff og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

En mand på en parkeringsplads har sagt til Løkke, at han bare kan blive væk....det eneste minus er at venstre måske taber endnu en trejdel af deres stemmer, men det bekymre ikke venstre bare de slipper for et direkte opgør med Løkke....vi kan være så stolte af vores venstre-standop-medborgere.

Dorte Sørensen

PS: Han, som pressens minister, vil heller ikke uddele Cavlingprisen, grunden er af ukendte personlige grunde.
Her er han da en større tøsedreng end Fogh Rasmussen, der uddelt prisen for skriveri om Irak-krigen.

Anne-Marie Krogsbøll og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar