Læsetid 8 min.

Masinissa kørte for stærkt – nu må han vente fire år med at blive dansk statsborger

Den 21-årige Masinissa Khaled Elghawi har en drøm om at få dansk statsborgerskab, så han kan søge ind på politiskolen. Men en fartbøde på 3.000 kr. betyder nu, at han har fået annulleret sin ansøgning om statsborgerskab. Venstre har ellers tidligere lovet et opgør med reglerne
Masinissa Khaled Elghawis største drøm er at blive politibetjent. Han havde håbet på at søge ind til sommer, men det kræver et dansk statsborgerskab. På grund af en færdselsbøde på 3.000 kroner er hans drøm nu rykket cirka fem år ud i fremtiden, hvis man medregner den sagsbehandlingstid, der er på ansøgninger om statsborgerskab.

Masinissa Khaled Elghawis største drøm er at blive politibetjent. Han havde håbet på at søge ind til sommer, men det kræver et dansk statsborgerskab. På grund af en færdselsbøde på 3.000 kroner er hans drøm nu rykket cirka fem år ud i fremtiden, hvis man medregner den sagsbehandlingstid, der er på ansøgninger om statsborgerskab.

Sille Veilmark

10. januar 2017

29. juli 2015 satte Nordsjællands Politi danmarksrekord i fartbøder. I løbet af fem timer blitzede deres fotovogn på Helsingørmotorvejen 1.635 bilister på en kort motorvejsstrækning mellem Sandbjerg og Vedbæk. Det svarer til en bøde hvert ellevte sekund. Ifølge Frederiksborg Amtsavis løb bøderne op i mindst fire millioner kroner.

Fartgrænsen var midlertidigt sat ned fra 110 til 50 km/t på grund af vejarbejde, hvilket mange bilister ikke overholdt.

Men mindst én af bilisterne havde mere på spil end en bøde og et klip i kørekortet.

Den da 20-årige Masinissa Khaled Elghawi havde en måned forinden taget indfødsretsprøven i håb om endelig at blive dansk statsborger. Nu var han på vej tilbage til København i sin onkels varevogn efter at have leveret noget mad for onklens virksomhed.

»Jeg havde egentlig ikke travlt,« husker han i dag.

»Jeg skulle bare hjem med de tomme kasser.«

Alligevel fangede politiets fotovogn ham, da han klokken 09.27 kørte forbi med mindst 67 km/t. 34 procent hurtigere end tilladt. Han tænkte ikke nærmere over, at han kørte for stærkt. Alle de andre bilister kørte også omkring 70, forklarer han.

Bøden lød på 3.000 kroner og tikkede ind i februar 2016 efter at have forputtet sig i onklens e-boks. Masinissa Khaled Elghawi vidste, at det kunne få betydning for hans ansøgning om statsborgerskab. Den kvindelige betjent, der havde interviewet ham i forbindelse med hans ansøgning, havde netop advaret ham om, at han kunne få annulleret sin ansøgning, hvis han fik en bøde på 3.000 kroner eller mere, inden den var færdigbehandlet.

»Vi lavede sjov med det, for hun kunne se, at jeg havde en helt ren straffeattest,« siger Masinissa Khaled Elghawi.

Men snart var det ikke så sjovt længere.

Besynderligt

Spørgsmålet om, hvor grov en forseelse skal være, før den får indflydelse på en ansøgning om statsborgerskab, bliver jævnligt taget op til debat. Det er indviklet. Men kort fortalt er reglerne i dag, at hvis man ansøger om statsborgerskab og får en bøde på 3.000 kroner eller derover, får man annulleret sin ansøgning. Efter 4,5 år kan man forsøge igen.

I 2015 lempede den daværende SR-regering rent faktisk på reglerne, så det i dag ikke længere er alle bøder på 3.000-10.000 kroner, der kan annullere en ansøgning om statsborgerskab. Bøderne skal nu forbi Folketingets Indfødsretsudvalg, som så tager stilling til, om ansøgeren skal have dispensation.

Det var først, da Johanne Schmidt-Nielsen kontaktede integrationsminister Inger Støjberg om Nourou Moussas sag, at der for alvor kom gang i sagsbehandlingen.
Læs også

Lempelsen kom i forlængelse af en række sager, hvor udlændinge havde fået annulleret deres ansøgninger om statsborgerskab på grund af mere eller mindre ubetydelige forseelser. Blandt andet fik en afghansk mand annulleret sin ansøgning, da han ved et uheld kom til at sætte ild til sin hæk med en ukrudtsbrænder.

Men lempelsen gælder ikke færdselsbøder, som ellers er noget af det, der fylder mest.

Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, kaldte det i 2015 over for BT »besynderligt«, at SR-regeringen ikke ville tage færdselsbøder med i lovændringen.

»Det er jo der, vi har allerflest sager, hvor nogen ikke kan få statsborgerskab, fordi de har kørt en lille smule for stærkt eller har begået andre forholdsvis uskyldige forseelser,« sagde han til avisen og svarede kort og godt »Ja« til spørgsmålet, om en ny Venstre-regering ville lave loven om.

Afslag

12. december 2016 fik Masinissa Khaled Elghawi endelig svar på sin ansøgning fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Han havde allerede fået besked om, at han havde bestået indfødsretsprøven, som han havde taget halvandet år forinden, og håbede derfor, at færdselsbøden ikke ville få nogen betydning for hans ansøgning. Men han tog fejl.

Ministeriet skrev i brevet, at de annullerede hans ansøgning med henvisning til en lov, der betyder, at bøder på 3.000 kroner og derover udskyder udsigten til at få dansk statsborgerskab med 4,5 år. Eftersom bøden er fra februar må Masinissa Khaled Elghawi nu vente godt tre og et halvt år, før han igen kan søge om dansk statsborgerskab.

»Jeg havde hele tiden haft bøden i baghovedet. Men jeg blev stadig chokeret, da jeg fik afslaget. Jeg havde haft et lille håb om, at den ikke ville få nogen betydning,« siger han.

Sådan får du dansk statsborgerskab – medmindre du får en fartbøde

1) Udenlandske statsborgere kan søge om dansk statsborgerskab, hvis de: Har tidsubegrænset opholdstilladelse, har bestået dansk- prøve 3, har bestået indfødsretsprøven med mindst 32 rigtige svar ud af 40, har været selvforsørgende i mindst 4,5 ud af de seneste 5 år. *

2) Ansøgningen sendes til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

3) Hvis ansøgeren får en bøde på 3.000-10.000 kr., bliver ansøgningen taget op i Folketingets Indfødsretsudvalg, som vurderer, om ansøgningen skal afvises. Det gælder dog ikke færdselsbøder. De giver automatisk afslag.

4) Ansøgere, der får afslag, kan søge igen efter 4,5 år.

5) Hvis ansøgningen bliver godkendt af Udlændinge- og Integrations- ministeriet, og eventuelt Folketingets Indfødsretsudvalg, bliver den sendt videre til Folketinget.

6) Det er Folketinget, som endeligt godkender ansøgningerne. I praksis sker det ved, at politikerne vedtager en lov, hvor alle de godkendte ansøgere er med.

* Der gælder særlige regler for blandt andet børn, statsløse og psykisk syge. Hvis ansøgeren er dømt for kriminalitet, kan det give en karantæne på mellem 4,5 og 30 år.

Noget helt særligt

I foråret 2016 foreslog Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre at ændre loven, så bøder på under 10.000 kroner ikke i sig selv skulle forhindre folks forsøg på at opnå statsborgerskab.

Men her stemte Venstre, anført af udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, nej til forslaget sammen med resten af den borgerlige blok og Socialdemokratiet.

Inger Støjberg begrundede Venstres nej med, at dansk statsborgerskab er »noget helt særligt«, som man »skal gøre sig fortjent til«.

Da Alternativets ordfører gjorde hende opmærksom på Jan E. Jørgensens tidligere udtalelser, svarede ministeren, at der var »kæmpestor forskel« på det, han havde sagt, og det forslag, de fire venstrefløjspartier fremsatte.

For eksempel »at man ifølge det her forslag altid skal kunne få taget sagerne op, hvorimod der i det andet tilfælde var tale om en mulighed«.

Men uanset hvad har Venstre i hvert fald ikke selv sørget for at ændre reglerne på den måde, som Jan E. Jørgensen foreslog.

Tåbeligheder

Enhedslistens indfødsretsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, var med til at stille forslaget. Hun mener ikke, at indfødsretsudvalget skal sidde og vurdere enkeltsager om bøder på under 10.000 kroner som i dag.

»Jeg mener ikke, at en fartbøde skal forhindre statsborgerskab, med mindre der er tale om vanvidskørsel,« siger hun.

Ifølge hende ændrede Venstre holdning til spørgsmålet, da partiet kom til magten ved sidste folketingsvalg.

»De er så panisk angste for at gøre noget som helst, der kan udlægges som en lempelse, at man er villig til at opretholde tåbeligheder,« siger hun.

De kom ikke med

Jan E. Jørgensen vil ikke stille op til interview, men skriver pr. sms:

»Vi har lavet en historisk bred aftale hen over midten i dansk politik, og en forudsætning for at ændre den er, at der er enighed blandt partierne bag aftalen. Derfor er det ikke aktuelt at ændre på reglerne for, hvornår der kan gives dispensation for personer, der har fået en bøde på 3.000 kr. eller derover. Jeg er meget tilfreds med, at vi fik ændret reglerne, så vi ikke kommer til at opleve flere af de såkaldte hækbrændersager.«

Nourou Moussa, der er er født i Togo, men blev dansk statsborger i 2005, bad i marts 2013 om at få udstedt bevis for dansk statsborgerskab til sine to sønner. Så gik måned efter måned efter måned. Først efter, at udlændingeminister Inger Støjberg i juni i år fik et spørgsmål om sagen i Folketinget, kom der skred i sagsbehandlingen
Læs også

Til et spørgsmål om, hvor færdselsbøderne blev af i aftalen, svarer han:

»Ja – de kom jo som bekendt ikke med, for det var der ikke enighed om.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Men en pressemedarbejder fra ministerietoplyser i en mail, at: »regeringens holdning er, som da beslutningsforslaget blev behandlet. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, så vil regeringen skærpe betingelserne for at opnå statsborgerskab – ikke lempe dem«.

Føler sig som dansker

Masinissa Khaled Elghawi er i dag 21 år gammel. Han kom til Danmark som treårig, da han sammen med sin mor og tvillingesøster blev familiesammenført med sin far, der var flygtet hertil fra Libyen.

Han voksede op i Hellerup, gik i skole, spillede fodbold og gik i gymnasiet. I denne måned afslutter han en uddannelse som markedsføringsøkonom, og han har allerede startet sin egen virksomhed, der producerer studietrøjer til uddannelsesinstitutioner og arbejdsuniformer til cafeer og spisesteder.

Hans største drøm er at blive politibetjent. Han havde håbet på at søge ind til sommer, men det kræver et dansk statsborgerskab. Derfor er hans drøm nu rykket cirka fem år ud i fremtiden, hvis man medregner den sagsbehandlingstid, der er på ansøgninger om statsborgerskab.

Masinissa Khaled Elghawi er stadig libysk statsborger. Men han har ikke noget særligt tilhørsforhold til landet.

Han taler dansk med sin familie og har mange danske venner. Sidst han besøgte Libyen var i 2012 på étårsdagen for detroniseringen af diktatoren Muammar Gaddafi.

»Da jeg var i Libyen, tiltalte de mig som dansker. Jeg føler mig 100 procent som dansker. Men så alligevel overhovedet ikke, når jeg nu er så langt fra.«

Han ved ikke, om han stadig har en drøm om at blive politibetjent om fem år. Men han har stadig en drøm om at blive dansk statsborger.

Andre bøder, der har givet afslag

2014: Ild i hækken

Den 62-årige afghanske flygtning Nasim Mashir sætter ved et uheld ild til sin ligusterhæk med en ukrudtsbrænder. Han får en bøde på 3.000 kr. og afslag på dansk statsborgerskab. Siden er loven blevet ændret, så den slags bøder ikke længere automatisk giver afslag. 

2014: 40 rigtige var ikke nok 

Den 21-årige serbiske statsborger Bora Nika kører for stærkt på vej ind i en byzone på Falster og får en bøde på 3.000 kr., hvilket fører til et afslag på hans ansøgning. Han studerer på Syddansk Universitet og har netop scoret 40 ud af 40 rigtige i indfødsretsprøven.

2015: Dobbelt afslag

Den lettiske statsborger Dana Larsen bliver taget i at køre 61 i stedet for 50 km/t, samtidig med at hun taler i telefon. Bødetaksterne er blevet forhøjet i samme måned, hvilket bringer den samlede bøde op på 3.000 kr. – og giver dermed automatisk afslag på hendes ansøgning om statsborgerskab. Hun søger igen efter en karensperiode på tre år, men i mellemtiden er karensperioden blevet forlænget ved lov, så hun må vente yderligere halvandet år.

2016: 110 km/t på motorvejen

Razia Safi har boet i Danmark, siden hun som femårig flygtede fra Afghanistan. I 2014 søger hun som 18-årig om dansk statsborger- skab, da hendes fremmedpas udløber. Men ansøgningen bliver annulleret på grund af en fartbøde, hun havde fået for at køre 110i stedet for 80 km/t ved noget vejarbejde på motorvejen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Flertallet i befolkningen er jo desværre bange for alt fremmed - så hvad med en politisk sikker vinder i form af et forslag om, at dansk statsborgerskab kun kan indehaves af personer, hvis slægt i de sidste 5 generationer har boet og betalt skat i Danmark ? Og at statsborgerskab straks fratages dem, som ikke kan opfylde dette nye krav ?

Hvis forslaget er for "svagt" for DF m v ,så kan der selvfølgelkig opfindes ýderligere stramninger ( - f eks at folk med bare en lille smule udenlandsk klingende navne straks udvises)?

Man græmmes over den aktuelle dårskab i dansk udlændingepolitik.

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Kim Houmøller - hvis en fartbøde er nok til at diskvalificere vedkommende fra at blive en del af korpset, så sættes barren så højt, at de hurtigt ville komme til at mangle folk.
Det helt groteske er at en lovovertrædelse som er straffet med en bøde, og som tusindvis af danskere begår mellem år og dag, yderligere straffes med 4 års karantæne i.f.t. statsborgerskab

Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

@Bjarne Bisgaard - Du mener måske, at alle kører for stærkt? Det er helt klart selvforskyldt. Længere er den ikke!

Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

En fartbøde skulle naturligvis ikke forhindre én i at blive dansk statsborger. Gentagne måske. Hvis man godt kan lide at køre hurtigt i dyt, så ligger politiet da lige til højrebenet. Spændende jagter på biltyve, hvor hvinende gummi, smadrede biler og hidsig jagt nok kan give én et kick og omverdenen indtrykket af at en bil er langt mere værd en andres førlighed.

Brugerbillede for niels astrup

Så tager vi den lige een gang til for mænd med små fingre og store dytter: Halvdelen af alle trafikulykker i Danmark skyldes for høj hastighed. Det må vel være gået op for selv de mest underfrankerede spader - citat fra ordbogen - at du risikerer at slå andre mennesker ihjel, hvis du kører for stærkt.

Det oprørende i denne artikel er ikke, at Masinissa skal tage en æresrunde i sin ansøgning om dansk statsborgerskab. Det oprørende er at han - og alle de andre - fartglade paphoveder, slap med en bøde på 3000 kroner.

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Så har han 4 år til at øve sig i at overholde loven. Det kom vel ikke som en overraskelse at embede af den art kunne sætte processen i bero? Hvad nu hvis han havde kørt en vejarbejder ihjel?
Det er en ikke-historie det her.

Hans Aagaard, Flemming Berger, Kim Houmøller og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Rink

De fleste bilister har nok været i den situation som omtales i artiklen - man følger trafikken og er ikke så opmærksom på hastighedsbegrænsningen på den omtalte strækning..
Nogen gange går det godt andre må man betale prisen.
Den håbefulde unge mand betaler en ekstra høj pris.
Syntes ærligt talt at det er meget små sko at gå i..
Men helt i tråd med den fremmedfjendske politik som IS og et flertal i folketinget står for.

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Jørgen rink sådan er det bare for at bruge Magrethe Vestagers kendte ord. Han vidste jo godt hvilke regler der var gældende og det er så en af konsekvenserne. Var det forsætligt? Sikkert ikke men det er det vel heller ikke hvis han kørte en ned må man håbe.

Hans Aagaard, Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Winther

Fartgrænserne er med meget få undtagelser absurd lave. Og at politiet så benytter lejligheden til lige at pynte på deres budget på KPI-tal og dermed score årsbonussen, ved at opsætte 50 km/t skilte på et tidspunkt, hvor der ikke er en vejarbejder i adskillige kilometers radius, viser kun systemets tåbelighed.

At køre for hurtigt under de omstændigheder burde kvalificere den unge mand til dansk indfødsret. Immigranter med selvstændigt initiativ og omløb i hovedet har vi altid brug for. Og desuden virker den unge mand generelt særdeles velintegreret. Hvis han blev optaget i politikorpset, ville han helt bestemt hæve gennemsnittet der.

@Niels Astrup, man får det klare indtryk, at du er en af dem, der parkerer Skoda'en i motorvejens venstre spor med 105 km/tog råber af de "idioter", der ved, at Skoda'en kører 98 km/t, når speedometeret viser 105. Og det på steder, hvor det burde være tilladt at køre 160 km/t.

Og nej: det er ikke farten i sig selv, der dræber! Ikke mere end med IC3-togene. Hvis de støder ind i noget, er det også rarest, at det sker med 10 km/t. Hvis man holder bilen på vejen og lader være med at køre ind i noget, sker der ikke noget ved at køre endda meget hurtigt! Og under alle omstændigheder er det vel meningen, at bilerne skal holde sig på vejen og ikke køre ind i noget, ikke?

I Tyskland er det fuldstændig normalt og helt forsvarligt at køre 200-250 km/t i venstresporet på de 2x3 sporede motorveje i tynd trafik. Men tyskerne er jo også i almindelighed opmærksomme og ansvarlige chauffører.. Der sker faktisk flere ulykker i de to inderste spor, hvor folk er sløve og uopmærksomme og ikke ser i sidespejlet.

Brugerbillede for Torben Madsen
Torben Madsen

Ingen tvivl om at det er en racistisk behandling den unge dansker er blevet udsat for. I Sverige var der ikke sket det samme, de har et mere menneskeligt syn på udlændinge end vi desværre har her.

Brugerbillede for niels astrup

"man får det klare indtryk, at du er en af dem, der parkerer Skoda’en i motorvejens venstre spor med 105 km"

Nå. Hvis det er dit klare indtryk så.... behold det bare. Jeg har ikke kørekort og har aldrig haft det. Til gengæld kender jeg Tyskland ret godt - her koster trafikken 4,2 menneskeliv pr. 100.000 indbyggere. Til sammenligning er tallet for Sverige 2,8 og Holland 3,4.

https://de.statista.com/statistik/daten/studie/158050/umfrage/anzahl-der...

Brugerbillede for Jens Winther

@Trine Juul, i gamle dage hånede vi naboerne som "forbudssverige". Men bortset fra når det gælder øl, er Sverige i dag langt mere liberalt end Danmark.

Brugerbillede for Erik Jakobsen
Erik Jakobsen

Jørgen Rink "den håbefulde unge mand betaler en ekstra høj pris" nej nej det kostede ham heldigvis kun kr. 3000, og ja ok så blev han slået et par felter tilbage. Havde han lemlæstet/dræbt en eller flere havde de betalt en høj pris.

Trine Juul hvordan kan det blive racistisk? Kan indfødsretsudvalget sidde og rafle om, hvilke bevæggrunde de i hver sag ønsker at lægge til grund for bevillingen eller afslag?

Jens Winther og de to foranstående er der kommet ny viden der dokumentere at fart IKKE er dræbende?

Brugerbillede for Erik Jakobsen
Erik Jakobsen

Jørgen Rink "den håbefulde unge mand betaler en ekstra høj pris" nej nej det kostede ham heldigvis kun kr. 3000, og ja ok så blev han slået et par felter tilbage. Havde han lemlæstet/dræbt en eller flere havde de betalt en høj pris.

Trine Juul hvordan kan det blive racistisk? Kan indfødsretsudvalget sidde og rafle om, hvilke bevæggrunde de i hver sag ønsker at lægge til grund for bevillingen eller afslag?

Jens Winther og de to foranstående er der kommet ny viden der dokumentere at fart IKKE er dræbende?

Brugerbillede for Jens Winther

@Erik Jakobsen, det er ikke farten i sig selv, der dræber. Der skal indtræffe en ulykke for at der kan forekomme ulykkesdødsfald.

Al menneskelig aktivitet indebærer risici. Med argumentet "fart dræber" er du vel ikke tilfreds før alle bilerne står helt stille? Og hvad med tog (hvis to tog støder sammen, er der helt klart flere tilskadekomne jo hurtigere togene kørte)?

Jeg minder om, at der statistisk rapporteres om dødsfald som resultat af sammenstød mellem fodgængere!

Statistisk dør de fleste, mens de ligger i en seng - hvilken konsekvens foreslår du, at vi drager af det?

I trafikken er antallet af dræbte decimeret over de sidste 20-30 år. Fordi vi kører langsommere eller der er mindre trafik? Næh, på grund af sikrere biler. Hvorfor skal sikre biler så være dyrere end usikre biler (som konsekvens af en enestående absurd beskatning af - tilfældigvis - biler)?