Læsetid 6 min.

Ny aftale sikrer større åbenhed om partistøtten – men slet ikke nok, lyder kritikken

Aftale mellem VLAK-regeringen og Socialdemokratiet om partistøttereglerne kritiseres af de andre partier og eksperter for ikke at skabe den nødvendige åbenhed. Økonomi- og indenrigsministeren kalder aftalen for »det muliges kunst«
’Det er jo – som i skatte- og reformpolitikken – i åbenhedspolitikken sådan, at Liberal Alliance er en maratonløber,’ lyder det fra Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll om ændringer i partistøtteregler. For Enhedslistens Pernille Skipper handler aftalen om, at ’Simon Emil Ammitzbøll hellere vil sidde i en ministerbil end at deltage i løbet’.

’Det er jo – som i skatte- og reformpolitikken – i åbenhedspolitikken sådan, at Liberal Alliance er en maratonløber,’ lyder det fra Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll om ændringer i partistøtteregler. For Enhedslistens Pernille Skipper handler aftalen om, at ’Simon Emil Ammitzbøll hellere vil sidde i en ministerbil end at deltage i løbet’.

Rune Aarestrup Pedersen

1. februar 2017

Vælgerne skal fremover vide, hvem der giver penge til deres kommunal- eller regionspolitikere samt lokale partiforeninger.

Det er den vigtigste ændring i en ny aftale mellem VLAK-regeringen og Socialdemokratiet om partistøttereglerne, som sidestiller lands- og lokalpolitik.

En aftale, som dog, allerede inden blækket er tørt, kritiseres for ikke at gøre noget ved den mest kritiserede del af de nuværende regler - nemlig at partierne kun skal opgive, hvem der giver over 20.000 kroner, men ikke hvor meget de giver, ligesom glade givere, der donerer penge gennem såkaldte indsamlingsklubber, erhvervsklubber eller lignende, helt kan undgå at få deres navne frem.

Læs også

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), som tidligere har krævet en større åbenhed om pengestrømmene end det nu aftalte, understreger, at aftalen stadig er en forbedring.

»Det er jo – som i skatte- og reformpolitikken – i åbenhedspolitikken sådan, at Liberal Alliance er en maratonløber, og vi glæder os over hvert skridt, som bringer os nærmere de berømte 42 kilometer. Det her har været det muliges kunst, og det væsentlige har været, at vi har kunnet få 20.000 kroner-grænsen ind flere steder end hidtil,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Halter bagefter

Partistøttereglerne er stort set ikke blevet ændret siden 1995, hvilket betyder, at Danmark halter bagefter mange andre europæiske lande, når det gælder åbenhed om de private pengestrømme.

Europarådets antikorruptionsenhed GRECO (Group of States against Corruption) har givet Danmark stemplet »globalt utilfredsstillende«, hvilket er den hårdeste kategori af kritik fra organisationen. Kun seks af de 49 medlemslande er i den kategori. Og ligesom GRECO har det såkaldte partistøtteudvalg tidligere opfordret til, at den præcise størrelse af beløbet over grænsen på de 20.000 kroner offentliggøres.

Liberal Alliances støtter fester efter valget i 2015. Partiet, der er nu er i regering, har før talt om åbenhed om partistøtte. Nu stiller oppositionen forslag om netop dette. 
Læs også

Simon Emil Ammitzbøll erkender, at ændringen næppe tilfredsstiller GRECO. Regeringen vil i foråret fremsætte lovforslag, der gennemfører de dele af aftalen, som kræver lovgivning.

»Jeg tror, at de vil være mere tilfredse i morgen, end de var i dag. Det er der ingen tvivl om. Men det er klart, at vi kun svarer på nogle af udfordringerne, og de vil måske mene, at der stadig er noget – og så må vi jo tage en løbende dialog. Men jeg synes, at vi får sikret en langt større grad af åbenhed,« siger økonomi- og indenrigsministeren.

Det tidligere medlem af partistøtteudvalget, juraprofessor på Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, kalder aftalen for »skuffende«.

»Men egentlig troede jeg slet ikke, at der ville ske noget under den nuværende regering. Så på den måde er det bedre, at der sker noget end slet ingenting. Og det har jo været en svaghed ved reglerne, at man ikke har kunnet få indsigt i, hvad er der er foregået på lokalt niveau. Men det helt store problem er fortsat, at man reelt ikke ved, hvor mange penge, partierne modtager fra de store bidragydere. Man ved det, at de modtager over 20.000 kroner, men ikke om det er fem millioner,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Nye partistøttregler

VLAK-regeringen og Socialdemokratiet har lavet en aftale om en ændring af partistøttereglerne, som indeholder følgende fem elementer:

I dag skal private bidrag over beløbsgrænsen på 20.000 kr., der ydes til partiernes landsorganisationer, fremgå af partiregnskabet, som offentliggøres på Folketingets hjemmeside. 

Bidrag over beløbsgrænsen på 20.000 kr., der ydes til en regional eller kommunal kandidatliste, en regional, kommunal eller lokal partiforening eller en kredsforening, skal i dag indberettes til kommunen eller regionen i forbindelse med, at der ansøges om offentlig partistøtte, men offentliggøres ikke. Det laves der om på, idet disse indberetninger af bidrag over beløbsgrænsen på 20.000 kr. fremover skal offentliggøres af regionen og kommunen. Bidrag over beløbsgrænsen på 20.000 kr. til enkeltkandidater til alle valg vil som noget helt nyt blive omfattet af en indberetnings- og offentliggørelsespligt.

Der indføres et forbud mod at modtage anonyme bidrag, der overstiger beløbsgrænsen. Modtages sådanne bidrag, skal de – hvis bidragsyder kan identificeres – tilbageføres til bidragsyder eller alternativt overføres til statskassen.

Beløbsgrænsen på de 20.000 kroner, som har været den samme siden 1995, bliver fremover pristalsreguleret.

Efter partiregnskabsloven skal de politiske partier, der har været opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet, blot have deres regnskaber underskrevet af partiets ledelse, men der stilles efter loven ikke et krav om, at regnskabet skal være godkendt af en revisor, som er godkendt i henhold til revisorloven. Med aftalen indføres et sådant krav.

Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejder en vejledning om partistøttereglerne.

Lokumsaftale

Også partierne uden for den nye aftale mellem VLAK-regeringen og Socialdemokratiet kritiserer aftalen for at føre til for lidt åbenhed. Alt for lidt. Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, er ganske vist enig med Jørgen Albæk Jensen i, at aftalen er bedre end ingenting.

»Men når det er sagt, så er aftalen desværre næsten ingenting. Den løser ikke de problemer, som der er med de nuværende regler, hvor ingen kan se, om et parti har fået 20.000 kroner eller en million fra en bidragsyder. Og den oplysning skal vælgerne have,« siger Peter Skaarup, som også har efterlyst større åbenhed om den indirekte støtte til partierne fra fagbevægelsen og erhvervsorganisationer i form af for eksempel kampagner.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, kalder aftalen for en »klassisk politisk lokumsaftale« mellem de gamle partier, ikke mindst Socialdemokratiet og Venstre, i forsøget på at forhindre – fremfor at få – større åbenhed.

»Simon Emil Ammitzbøll glemmer, at med Liberal Alliance var der flertal for åbenhed om beløbene og erhvervsklubberne. Det har ikke noget at gøre med at være maratonløber. Tværtimod. Det handler om, at Simon Emil Ammitzbøll hellere vil sidde i en ministerbil end at deltage i løbet,« siger Pernille Skipper.

»Det er da positivt, at der sker noget. Men vi havde ønsket større åbenhed og ikke mindst om beløbene,« lyder det fra Alternativets gruppeformand, Josephine Fock, mens Radikale Venstres finansordfører, Martin Lidegaard, henviser til, at den omstridte beløbsgrænse på 20.000 kroner endda hæves, da den fremover skal pristalsreguleres.

»Vi er glade for, at støtten til de enkelte kandidater nu også er omfattet af reglerne, det er ærligt talt på høje tid. Til gengæld er det noget pjat, at man løbende vil sætte grænsen på 20.000 kroner op. Vi ønsker at gå den stik modsatte vej og nedsætte beløbet til 10.000 kroner. Hvorfor ikke fremme så stor åbenhed som muligt?« spørger Martin Lidegaard.

Ingen aktuelle planer

Den daværende SRSF-regering lovede i sin tid i sit regeringsgrundlag at skabe øget gennemsigtighed om den økonomiske støtte til de danske politiske partier.

Men forsøget på at ændre partistøttereglerne strandede på den daværende regerings ønske om at få de borgerlige partier med i en bred politisk aftale, og et forsøg fra Folketingets daværende formand, Mogens Lykketoft (S), på at samle Præsidiet bag en aftale blev af samme grund ikke til noget.

Efter endnu en omgang kritik fra GRECO besluttede daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) dog i 2014 at nedsætte partistøtteudvalget, som kom med sine anbefalinger i foråret 2015. Inden de politiske forhandlinger om anbefalingerne kom i gang, blev folketingsvalget imidlertid udskrevet.

Regeringsmagten skiftede, og den nye social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V), skrinlagde samme efterår en revision af partistøttereglerne med en kortfattet henvisning til, at det var der »ingen aktuelle planer om«.

Ikke bare Simon Emil Ammitzbøll, men også Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, erklærede sig dog sidste år klar til at se på partistøttereglerne, efter at GRECO – endnu engang – havde kritiseret reglerne.

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, har ikke ønsket at kommentere aftalen.

Det er en skandale, at der er tæt på total lukkethed om større pengegaver til de politiske partier i Danmark
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jan Christensen
Jan Christensen

Dette var en anledning for politikerne til at gøre en lille smule ved mistilliden til dem selv. Det kunne S og VLAK ikke finde ud af.

Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Per Klüver, Rasmus Knus og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Christensen
Jan Christensen

Dette var en anledning for politikerne til at gøre en lille smule ved mistilliden til dem selv. Det kunne S og VLAK ikke finde ud af.

Brugerbillede for Troels Larsen

Så eneste årsag til, at der ikke er flertal udenom regeringen er, at Socialdemokraterne egentlig helst ikke vil have reglerne lavet for meget om?

Dansk Folkeparti (37), Alternativet (10), Enhedslisten (14), Radikale Venstre (8) - det er 69 mandater - plus 46 fra Socialdemokraterne = 115 = flertal = ny lovgivning (eller folketingsvalg, vel?)?

Så kan jeg godt forstå, at S ikke har en kommentar.

Og hvad med SF? Ikke fordi jeg tror der vil ske noget - men kunne være godt lige at have en udtalelse til brug senere, hvis de skulle opbygge mod til at prøve kræfter med magten igen.

Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

Og så siger vi lige allesammen i kor:
"I Danmark har vi ingen korruption" ☺

Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Bjarne Andersen, Egon Stich, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Frier

Jeg forstår det simpelthen ikke. Nedslående og trist.
Var en gang ansat i et privat firma (det er over 30 år siden så sagen er forældet, hvis vi skulle have "glemt" at indberette gaverne), hvor direktøren synes vi alle gjorde en stor indsats, så alle julegaver fra leverandører mm blev samlet på et bord i det store møderum og ved lodtrækning blev gaverne fordelt mellem medarbejderne. Det gjorde dog en smule ondt på den gode direktør der måtte se den dyre cognac gå til picccolinen, der begejstret udbrød " Den bliver god i en lumumba"

Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Per Klüver og Søren Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jensen

Nu ved jeg godt, at man ikke bør kommentere på billederne, men er det ikke en alt for stor bil, sådan som han sidder der og bobler af glæde og strækker arme?

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Politikerne kunne her have gjort lidt godt mod politikerleden og deres utroværdighed, men andre hensyn var vigtigere end hensynet til befolkningen.
Politikerne skal rammes hårdt på vælgertilslutningen før det helt ubegribeligt enkle går op for dem

Brugerbillede for Robert  Kroll

Vælgerne kan jo hver for sig gøre op med sig selv, om de vil eller ikke vil stemme på et parti, der vælger en "uigennemsigtig" præsentation af modtagne støttebeløb ?

Er man naiv nok til at stemme på et parti, der skjuler bidragyderne,så fortjener man at ligge som man har redt.

Vælgerne i et demokrati må udvise "rettidig omhu" og ansvarlighed ved stemmeafgivningen - vælger man fjollede/populistsike/uansvarlige/suspekte politikere ,så går det som det f eks gik i Grækenland.

Brugerbillede for morten rosendahl larsen
morten rosendahl larsen

@ Søren Jensen...
Jeg kan heller ikke løsrive mig fra billedet....Hvordan kan man havne i sådan en "stor bil", med et så pauvert CV som Simon Emils.... :
Uddannelse og erhverv:
Bachelor i socialvidenskab, Roskilde Universitetscenter, fra 2000 til 2003.
Højskoleophold, Krogerup Højskole, 1999.
Student, Marie Kruses Skole, fra 1993 til 1996.
Grundskole, Marie Kruses Skole, fra 1983 til 1993.

Redaktør af »Radikal Politik«, fra 2004 til 2005.

Check selv : http://www.ft.dk/Folketinget/findMedlem/LASIEA.aspx

Det er simpelthen for nemt at komme i folketinget......!!

Morten Balling, Jens Falkenberg og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Jeg synes jeg genkender en del af deltagerne fra "Mørkelægningsloven".

Bodil Udsen:

"Hva’ i helved’ går de rundt og gør i banken efter tre
Sker der mon en masse ting, som ikke burde ske
klunser de om kassen eller danser de lanciers
Hva’ i helved’ går de rundt og gør i banken efter tre"

Brugerbillede for nils  valla

En regel for hvor længe man kan sidde i folketinget,
til højst 2 perioder,
vil sikkert modvirke de fleste "hurdler".
Politikere af idag ser et folketings-kandidatur som en livstidsstilling, god løn og pension,
og med den fastgroet magt partierne har lovgivet sig til,
kan de etableret partier desværre styre det efter lyst. Ren lønfest.
Alt for ofte udnævner statsministeren nye venner til ministerposter, uden samtidig at ændre politik,
og vennerne kan på den måde nyde godt af ministerpension livet ud.
Devisen for politikerne synes at være, "redder du min røv, redder jeg din".
Med mulighed for højst at kunne sidde i tinget i 2 perioder, vil vi kunne undgå disse levebrødspolitikere, og kan så i stedet få en anden type politiker i tinget.
En type som ønsker at gøre politik for vælgerne og ikke bare kompromisse sig til ligegyldige ændringer af en i forvejen fejlslagen kurs.
Samtidig bør man kigge nærmere på folketingsmedlemmernes lønninger.
Et gennemsnit for lønnen i det danske samfund vil være retfærdig for en folketingsplads.
Og så slut med offentlig støtte til partier, da den konsoliderer nuværende politikere, og er med til at hindre en hvis udskiftning i folketinget med fremtidige politikere og frisk blod.

Flemming Berger og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten rosendahl larsen
morten rosendahl larsen

@Niels Valla...
Jeg er helt enig i dit indlæg ! Og hvordan er det overhovedet muligt at have en Økonomi -og Indenrigsminister, som er en af ministerierne med det største ressort, som aldrig har sat sine ben som ansat i hverken en offentlig eller privat virksomhed !!! ? Men kun har befundet sig på "beskyttede værksteder". Ikke engang det ellers så obligatoriske sabbat år med arbejde i en daginstitution ( hans ressort) kan Simon Emil skrive på sit CV. Hvordan kan han vide noget som helst om livet udenfor elfenbenstårnet ?
Kan ikke lade være med at tænke på hvilket job hos Saxo bank Simon Emil ville betroet, hvis altså ikke lige han var beskæftiget i Saxo's politiske division ?