Læsetid: 8 min.

På Sankt Jan og i Malling er historien om Danmark som kolonimagt vidt forskellig

I dag er det hundrede år siden, at De Vestindiske Øer blev solgt. Men historiefortællingen varierer, afhængigt af hvorfra på kloden man betragter den. Information har talt med en historielærer på Sankt Jan og en historielærer fra Malling for at høre, hvordan de underviser deres elever i vores fælles historie
I dag er det hundrede år siden, at De Vestindiske Øer blev solgt. Men historiefortællingen varierer, afhængigt af hvorfra på kloden man betragter den. Information har talt med en historielærer på Sankt Jan og en historielærer fra Malling for at høre, hvordan de underviser deres elever i vores fælles historie

Det Kongelige Bibliotek

16. januar 2017

Mary Willen underviser elever i alderen 12-18 år i historie på Sankt Jans eneste high school, Gifft Hill School. Det har hun gjort i seksten år.

– Hvad fortæller du om Danmarks rolle i de år, hvor Sankt Jan var en dansk koloni?
»Jeg siger ikke så meget om Danmark, for at være helt ærlig. Altså, de var koloniherrerne, men dem har der jo været en hel bunke af. Jeg mener, at de på Sankt Croix flager med syv forskellige flag, fordi det er så mange koloniherrer, de har haft. Så vi taler om kolonitiden i den kontekst og om, hvordan slaveriet var. Men vi fokuserer mere på oprør, i hvert fald her på Sankt Jan, fordi det var her, det store slaveoprør fandt sted i 1733. Og selvom slaverne tabte, så var det begyndelsen til enden.«

– Er der nogle bestemte historiske personer, som du lægger særlig vægt på i din undervisning?
»Jeg fokuserer meget på François-Dominique Toussaint Louverture (der ledede den sejrrige slaverevolution på Haiti, red.), men der er ikke nogen danske historiske personer, som jeg fremhæver. Vi beskæftiger os mere med sådan en som David Hamilton Jackson (der organiserede sorte landarbejdere i fagforeninger), som besøgte Danmark i 1915. Der var nogle vigtige danske personer, særligt på Sankt Thomas, og hvis jeg boede på Sankt Thomas eller Sankt Croix, så ville de måske spille en større rolle i min undervisning.«

– Hvordan underviser du i den periode af jeres historie, hvor I var en dansk koloni?
»Som lærer har man jo begrænset tid til rådighed, og jeg har som sagt valgt ikke at fokusere særlig meget på Danmark. En af de ting, som eleverne får til opgave, er at interviewe folk, som har levet på øen i mange år. Vi har ikke nogen hundredårige her på øen, så der er ingen, der kan huske tiden under dansk herredømme, men der er måske nogle af de ældre på øen, som har hørt historier fra deres forældre eller bedsteforældre, så vi på den måde kan nærme os den tid og slaveriet.«

»Mange tror, at slaveriet her var ligesom i Staterne, men slaverne på De Vestindiske Øer blev faktisk behandlet meget værre, fordi plantageejerne var mere fraværende her. Det var nogle mennesker på den anden side af oceanet, som bestemte, og selvom regeringen opstillede regler for, hvordan slaver skulle behandles, så var der ingen til at håndhæve de love. Og eftersom der var så mange slaver sammenlignet med antallet af danske bosættere, så frygtede danskerne altid, at slaverne ville gøre oprør. Derfor var de tilbøjelige til at være meget brutale i deres afstraffelse.«

Fest i gaden på St. Croix en gang mellem 1888 og 1893.
Læs også

– Hvad siger du til eleverne om ophævelsen af slaveriet på øerne?
»Det spiller ikke den store rolle, fordi slaverne ikke blev rigtigt frie. Mange af dem var nødt til at udføre det samme arbejde på de samme marker for at overleve. Jeg mener, frigivelse ... ja, loven kom, men i praksis kan man argumentere for – og det kan man sådan set stadig i dag – at folk her på øerne ikke er blevet ligestillede.«

– Er der noget i din undervisning, som du kan mærke gør særligt indtryk på eleverne?
»Forleden så vi en animationsfilm, der viser slaveskibene komme ind fra Afrika fra 1500-tallet frem til midten af 1800-tallet. Det er noget af det, som gør stort indtryk på eleverne. Her kan man klikke på de enkelte skibe og se, hvad skibet hedder, hvilket land det kommer fra, hvor mange slaver der var ombord, og hvor mange rejser skibet foretog.«

»Det er de meget interesserede i. I dag snakkede vi om nutidigt slaveri. Her bruger vi en simulation, der giver eleverne et estimat af, hvor mange slaver eleverne selv beskæftiger i dag gennem deres forbrugsvaner. Mange af dem er forbavsede over, at der stadig findes slaveri i verden i dag, f.eks. i tøjindustrien.«

– Hvilken viden er for dig vigtigst, at dine elever tager med sig fra din undervisning om slaveriet og tiden under dansk flag?
»Bevidstheden om, at slaveriet findes endnu. De skal ikke tro, at det er et overstået kapitel, dels fordi det ikke er det, dels fordi det stadig påvirker folk i Caribien i dag. Hele den psykologiske del af det forsvinder ikke. Det er også en del af forklaringen på, at så mange øer hernede vil have selvstændighed og deres kultur tilbage.«

– Hvilken betydning har 100-året for salget af øerne i dine øjne?
»Jeg tror, at for nogle af de ældre mennesker på øen så bringer 100-året nogle ting op til overfladen om forholdet til Danmark, og jeg tror, at det gør nogle folk lidt utilpasse. Derfor er fokusset her primært på, at det her ikke er en fejring af 100-året, men en mindehøjtidelighed og en anledning til at tale om, hvor vi skal hen herfra.«

Det Kongelige Bibliotek
Mette Kierbye Hansen underviser elever i alderen 12-16 år i historie på Malling Skole. Det har hun gjort i i ni år.

– Hvad siger du om Danmarks rolle i de år, hvor de Vestindiske Øer var danske kolonier?
»Jeg plejer at starte helt fra bunden. Altså: Hvad er en koloni, hvor var der kolonier, hvem var kolonimagter? Så plejer vi at gå over til selve slaveriet, og her kommer vi ind på De Vestindiske Øer og Danmark som kolonimagt. Vi var på topsyv over slavenationer på det tidspunkt, så vi har spillet en central rolle i det at handle med slaver.«

– Hvad siger du om Dansk Vestindien?
»Jeg bruger nok kun et par lektioner på De Vestindiske Øer. Vi ser nogle udsendelser fra Vestindien, for at de får et billede af, hvad det er for et sted. Fordi det er unge mennesker, så plejer jeg også at snakke om Nissernes Ø. Det plejer at være det, der får dem til at sige: ’Nå, det er der! Det er sådan, det ser ud med det blåt vand og strande’. Derudover ser vi en dokumentar derovrefra, hvor efterkommere af slaver fortæller, hvad det har betydet i deres liv. Vi har snakket om, at der var slaveoprør blandt andet på de Vestindiske Øer, men det er ikke noget, vi bruger meget tid.«

– Er der nogle bestemte historiske personer, som du lægger særlig vægt på i din undervisning?
»Nej, det er der ikke. Da jeg selv blev undervist, var det jo f.eks i Peter von Scholten (dansk generalguvernør på De Vestindiske Øer, der proklamerede slavernes frihed, red.), men ham har jeg ikke med i min undervisning. Altså jeg nævner ham, men det er ikke ham, der er fokus på. Jeg fokuserer mere på det større perspektiv. Det har jeg valgt, fordi jeg synes, det er vigtigere, at de forstår de større sammenhænge. For eksempel at slaveriet blev afskaffet, fordi man var i Oplysningstiden, og menneskesynet ændrede sig.«

– Hvordan underviser du helt konkret i den periode af historien, hvor De Vestindiske Øer var en dansk koloni?
»Vi læser blandt andet nogle forskellige artikler og diskuterer ud fra dem. Vi snakker blandt andet om forskellen på det menneskesyn, man havde på det tidspunkt og det menneskesyn, man har nu. Jeg vil gerne have dem til at reflektere over, om det var onde mennesker dengang. For vi vil jo typisk sige, at det er en forfærdelig del af historien, men de skal også forstå, at man havde et andet syn på sorte mennesker dengang. Her tager jeg typisk fat i en tekst fra en geografibog fra starten af 1900-tallet, hvor der blandt andet står, at ’negeren er som et barn’.«

– Hvad fortæller du eleverne om ophævelsen af slaveriet på øerne?
»Ophævelsen af slaveriet er faktisk det eneste, vi er forpligtet til at undervise i. Det er et af de 29 kanonpunkter i historiefaget. Der står ikke noget specifikt om Vestindien, men typisk vil det være det, man kommer ind på, eftersom det var der, vi havde slaver. I mit forløb forsøger jeg at få eleverne til at tænke over, hvorfor vi afskaffede det. Jeg får dem typisk til først at liste deres egne teorier op, og så undersøger vi bagefter, hvad der rent faktisk var begrundelserne. Nogle elever tror, det var af idealistiske årsager, men jeg gør meget ud af at pointere, at mange af de ting, der sker i historien, handler om magt og penge. At vi for eksempel solgte De Vestindiske Øer og afskaffede slaveriet, fordi det ikke gav penge nok.«

– Er der noget i din undervisning, som du kan mærke gør særligt indtryk på eleverne?
»Generelt er det bare et forløb, der interesserer dem meget. Det her med, hvor brutal man var over for slaverne, og at de blev slaver, bare fordi de var sorte, er de enormt optagede af. De er jo forholdsvis idealistiske i den her alder, så de har svært ved at forstå, at det faktisk er sket. I forhold til Danmarks rolle synes de, det er grinagtigt, i mangel af bedre ord, at vi er blevet verdenskendte for at afskaffe slavehandlen, når man i virkeligheden lavede den her fiffige ordning med, at det først gjaldt 11 år senere. Det er sådan nogle ting, de hæfter sig ved.«

Fortællingen om Danmarks fortid som slavehandelsnation og kolonimagt er en entydig fortælling om hvid skyld. Den er på grænsen til historieforfalskning, men den er voldsomt populær
Læs også

– Hvilken viden er for dig vigtigst, at dine elever tager med sig fra din undervisning om slaveriet og tiden som kolonimagt i Caribien?
»De skal reflektere over, hvorfor man har behandlet andre mennesker på den måde. Det handler også om, at de skal forstå baggrunden for, at man nogle steder stadig ser ned på sorte mennesker. Ved at kende historien bliver de i stand til at forstå nutiden. Og så vil jeg gerne have dem til at reflektere over, om de selv kunne være mere åbne og ændre nogle ting.«

– Hvilken betydning har 100-året for salget af øerne i dine øjne?
»Selve 100-året synes jeg ikke betyder noget specielt. Men det gør alt det, der ligger bag: At vi har haft kolonier, og at vi har haft slaver. Det synes jeg da er en meget væsentlig del af Danmarkshistorien.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanne og Nitsan Larsen / Vardi
Hanne og Nitsan Larsen / Vardi anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Skielboe

Kanonpunktet omhandler ikke slaveriets ophævelse, men ophævelsen af slavehandlen. Det er lige præcis specifikt Vestindien der refereres til. Det var en dansk forordning, givet af Chr. 7 for at ophæve den slavehandlen. Enten skal hun læse sine kanonpunkter igennem en gang mere, eller få læst op på kolonihistorien.