Læsetid 5 min.

Et par unge kvinder fra minoritetsmiljøerne er stadig idealistiske

Danmark har dannet idealistisk fortrop, når det gælder fri porno, abort- og homorettigheder. Men idealismen er forsvundet. Og venstrefløjen har mistet kraften til at overbevise andre om, at den har ret, siger forkvinde i Selskab for Ligestilling, Ulrik Frost, i Informations alternative værdikanon
’Vi må genoplive oprøret’, siger forkvinde for Dansk Selskab for Ligestilling, Ulrik Frost, som ikke giver meget for Bertel Haarders Danmarkskanon.

’Vi må genoplive oprøret’, siger forkvinde for Dansk Selskab for Ligestilling, Ulrik Frost, som ikke giver meget for Bertel Haarders Danmarkskanon.

Sille Veilmark

11. januar 2017

Værdi: Empati

»Danskerne er i årtusinder blevet påvirket af vores naboer og mennesker, der er indvandret hertil. Alligevel har vi været i stand til at opretholde et forholdsvist fredeligt land. Det har vi også været nødt til, fordi vi ikke er store og magtfulde. Og det betyder, at vi er gode til at forstå verden omkring os. Det er en meget central dansk værdi, som jeg synes, vi skal bevare. Den dansk-tyske grænsedragning er et godt eksempel, hvor man satte sig ind i, hvad befolkningen i grænselandet ønskede.

Men den tid, vi lever i, bliver mere og mere polariseret. Derfor skal vi kæmpe for empatien. Og den værdi er ikke særlig stærk på højrefløjen. Til gengæld er venstrefløjen blevet for selvfed. Empati og evnen til at sætte os i andres sted og flytte os i forhold til nye strømninger er blevet en universel værdi, som venstrefløjen har glemt at kæmpe for. Vi har haft den fordel på venstrefløjen, at vi ved, vi har ret. Når man har den overbevisning, kan man blive idealist. Men idealismen mangler. Evnen til at overbevise andre om, at vi rent faktisk har ret, mangler. Man ser ofte mennesker med andre holdninger som dumme eller onde, men mennesker er ingen af delene, deres holdninger kan være det. Og dem skal man turde gå i clinch med.«

»En af grundene til, at man havner på venstrefløjen – hvis man ikke har fået det med hjemmefra – er ofte, at man er blevet stigmatiseret af en eller anden grund og har lært på den hårde måde at kæmpe for at blive forstået. Når man finder frem til et overskud, fordi man har gennemskuet de undertrykkende strukturer, så finder man også et overskud til at tage debatten. Jeg har selv prøvet at blive stigmatiseret som følge af en barndom med mobning, og seksuelt har jeg følt mig i en anden kasse som særligt feminin. I den situation kan man enten vælge radikalisering eller forståelse, empati og demokratisk samtale. Jeg har fået overskud til at vælge det sidste ved at organisere mig med folk, der var ligesom mig. Så får man kræfter til at gå ud og overbevise om, at man har ret. I en venstrefløjssammenhæng skal vi finde ud af, at udsatte har noget til fælles. Jeg har noget til fælles med andre udsatte. Også hen, der har mistet sit job på en bilfabrik.«

Værdi: Lighed

»Jeg er imponeret over ligheden i det danske samfund. Arbejderbevægelsen har kæmpet for, at alle har ret til en ordentlig løn. Det synes jeg, er en kæmpe præstation i forhold til, hvor dumme vi er i dag.

Det er jo ikke noget grundlæggende dansk; samtlige skandinaviske lande har forstået, hvad økonomisk lighed betyder. Men man skærer ned på velfærdsydelserne konstant, og når folk ikke er i stand til at organisere sig, så mangler man jo den store masseopstand. Vi har mistet evnen til at tro på, at vi selv kan bevæge et samfund. Lige nu bliver de udsatte grupper spillet ud mod hinanden i stedet for.«

Værdi: Idealisme

»Danmark er det andet land i verden, hvor kvinder fik stemmeret. Det første land, der frigav pornoen, et af de første, der gav kvinder ret til abort og lavede en lovgivning, der muliggjorde registreret partnerskab. Der har vi været progressive i forhold til udsatte grupper, og idealismen hos dem, der har kæmpet det igennem, har været så stærk, at jeg næsten ikke kan forestille mig det. Og jeg kan ikke se den form for idealisme nogen steder i Danmark i dag. Vi er ikke længere et foregangsland, og jeg fatter ikke, hvordan vi har mistet idealismen. Vi tror, at de mål, vi har nået, er det højest opnåelige. Vi har bare tænkt, at vi er verdens bedste, og så levet på den historie, uden at se at vi har mistet idealismen undervejs. Derfor tror jeg heller ikke på Bertel Haarders værdikanon som det rigtige medie til at få de efterstræbelsesværdige værdier udbredt. Der mangler i hvert fald en bevidsthed om og en gennemgang af, at samfund skabes gennem politiske slagsmål.«

»Men vi er ikke tydelige nok, når det gælder, hvilke værdier vores samfund er bygget på. Det er jo ikke frikadeller og hygge, der er gør, at vi er gode til at bo fredeligt sammen som danskere. Det er fordi, vi har nogle politiske frihedsidealer, der gør det muligt for folk at organisere sig, som de vil. Men jeg er faktisk fortrøstningsfuld på min egen generations vegne, når jeg ser unge kvinder fra udsatte miljøer, der dukker op i debatten. For eksempel Geeti Amiri og Khaterah Parwani. Det er unge kvinder, der virkelig tør.«

Værdi: Oprør

»Danskere er gode til at finde fælles løsninger, og det parlamentariske system har tradition for at forsøge at lave så brede forlig som muligt. Men alle institutioner er skabt gennem oprør og kamp. Se på overenskomstsystemet og den danske model, som gør, at jeg som færdiguddannet kan komme ud på en arbejdsplads, hvor jeg ikke skal kæmpe for at få en ordentlig løn. Men hvor jeg indgår i et aftalesystem, som andre har kæmpet for.«

»Jeg har boet i Argentina. Der er de politiske modstandere parat til at slå hinanden ihjel, og de diskuterer ikke i parlamentet, fordi de er så sindssygt uenige og har så mange ar på sjælen. Men vi danskere har glemt oprøret som politisk middel. Vi er blevet for føjelige og fokuserede på, at vi altid skal finde en fælles løsning. For den vil altid være dårligere for nogen. Derfor kan man tage velfærdsydelserne fra mennesker, uden at de går på gaden. Desuden er folk præget af, at aftalesystemet er blevet individualiseret, så man altid individuelt kan forhandle sig til et bedre trin på stigen og dermed glemmer den kollektive kamp for bedre forhold. Vi må genoplive oprøret.«

Værdi: Individets ukrænkelighed

»Grundloven bygger på, at individet er ukrænkeligt og retten til at være fuldgyldigt medlem af samfundet uanset religion, køn og etnicitet. Den værdi er jo bare ikke særlig dansk, men international. Hvis Danmark tværtimod ikke længere vil anerkende f.eks. Flygtningekonventionen, sådan som visse politiske partier og mange danskere fremfører, er det meget udansk. Så forsvinder de individuelle frihedsrettigheder jo, som Danmark har været med til at stadfæste gennem konventionerne. Det er et meget stort brud med det, jeg vil kalde for danskhed.«
 

Den alternative danmarkskanon

Tidligere kulturminister Bertel Haarder har givet os en kanon over de ti mest danske værdier. Men er den dækkende? Og giver det overhovedet mening at tale om danske værdier?

Information har bedt en række danskere og herboende udlændinge om at komme med deres bud på en alternativ kanon over værdier, de finder særligt danske.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
Hans Larsen, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

"Vi er ikke længere et foregangsland, og jeg fatter ikke, hvordan vi har mistet idealismen." siger Ulrik Frost.

En del af forklaringen er nok, at den sorte reaktion er i gang med at afvikle alle de tiltag, der gjorde DK til et foregangsland, hvorfor alle gode kræfter nu desværre er tvunget til at udkæmpe en defensiv kamp, i stedet for at være i offensiven for at skabe et endnu mere inkluderende samfund.

Men svaret er som altid oprør eller, i hvert fald at true med oprør på en troværdig måde, hvilket desværre nok kræver, at vi rent faktisk gør oprør, da magthaverne tilsyneladende ikke er bange for os mere.

Frost får da også oprøret med i sin alternative kanon.

Bjarne Bisgaard Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Berger
Flemming Berger

Dette må da være ligestillingen drevet ud i dens yderste konsekvens : ' Ulrik Frost,forkvinde for centret for ligestilling'.