Læsetid: 4 min.

Partier lægger op til mere åbenhed om partistøtten

Den daværende Venstreregering skrinlagde en revision af partistøttereglerne. Nu kræver flere oppositionspartier og DF, at der kommer mere åbenhed om, hvem der giver hvor meget til hvilke partier og politikere. Kravet kommer samtidig med, at Europarådets parlamentariske forsamling kritiserer de danske regler
Liberal Alliances støtter fester efter valget i 2015. Partiet, der er nu er i regering, har før talt om åbenhed om partistøtte. Nu stiller oppositionen forslag om netop dette. 

Liberal Alliances støtter fester efter valget i 2015. Partiet, der er nu er i regering, har før talt om åbenhed om partistøtte. Nu stiller oppositionen forslag om netop dette. 

Anders Rye Skjoldjensen

27. januar 2017

Vælgerne skal vide, hvem der giver hvor meget til hvilke partier og politikere.

Sådan lyder det fra venstrefløjen samt Det Radikale Venstre, som vil pålægge VLAK-regeringen at følge op på anbefalingerne fra det såkaldte partistøtteudvalg, der inden folketingsvalget netop foreslog større åbenhed om pengestrømmene i dansk politik.

»Demokrati handler ikke kun om at sætte et kryds hvert fjerde år,« siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

»Det skal også været et oplyst kryds, og der er det en forudsætning, at vælgerne skal have mulighed for at se, hvilke interesser der står bag de enkelte partier og kandidater. Selvfølgelig er det relevant for vælgerne at vide, hvor mange penge bankerne støttede Lars Løkke Rasmussen med, da han forhandlede bankpakker for danske skattekroner.«

Sammen med Alternativet fremsætter Enhedslisten derfor et beslutningsforslag, som pålægger regeringen inden årets udgang at fremsætte lovforslag, som ændrer partistøttereglerne.

Josephine Fock, gruppeforkvinde hos Alternativet, mener, at forudsætningen for et »velfungerende demokrati« er en sådan åbenhed og gennemsigtighed om støtten til partierne.

»I Alternativet har vi selv åbenhed om de donationer, vi modtager, og jeg glæder mig over, at vi sammen med Enhedslisten lægger op til, at der i hele Folketinget kommer samme gennemsigtighed,« siger Josephine Fock.

Beslutningsforlaget får på forhånd støtte fra SF og Det Radikale Venstre.

»Det Radikale Venstre har i mange år talt for at løfte sløret for støtten til partierne,« siger finansordfører, Martin Lidegaard, mens SF’s gruppeformand, Jacob Mark, ønsker en »større gennemsigtighed om partierne regnskaber«.

Kritik fra Europarådet

Kravet kommer samtidig med, at Europarådets parlamentariske forsamling torsdag kritiserede Danmark for ikke at leve op til sine demokratiske forpligtelser, når det gælder åbenhed om støtten til partier og politikere.

Europarådets antikorruptionsorgan GRECO (Group of States against Corruption) har i flere år kaldt de danske partistøtteregler som »globalt utilfredsstillende«, og har også opfordret regeringen til at følge partistøtteudvalgets anbefalinger.

I en vedtagelse opfordrer Europarådets parlamentariske forsamling derfor Danmark til at »gennemføre den forventede reform af åbenhed om partistøtten – uden yderligere forsinkelse – og sikre overholdelsen af Europarådets relevante standarder og GRECO’s anbefalinger«.

I dag skal partierne blot oplyse, hvem der giver mere end 20.000 kroner, men ikke hvor meget de giver. Og hvis pengene gives gennem såkaldte indsamlingsklubber, erhvervsklubber eller lignende, kan bidragyderne stadig undgå at få deres navne frem.

Den daværende SRSF-regering lovede ellers i regeringsgrundlaget at skabe øget gennemsigtighed om den økonomiske støtte til de danske politiske partier.

Men forsøget på at ændre partistøttereglerne strandede på den daværende regerings ønske om at få de borgerlige partier med i en bred politisk aftale, og et forsøg fra Folketingets daværende formand, Mogens Lykketoft (S), på at samle Præsidiet bag en aftale, blev af samme grund ikke til noget.

Efter endnu en omgang kritik fra GRECO besluttede daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) dog i 2014 at nedsætte partistøtteudvalget, som kom med sine anbefalinger i foråret 2015. Inden de politiske forhandlinger om anbefalingerne kom i gang, blev folketingsvalget dog udskrevet.

Partistøtte

Enhedslisten og Alternativet foreslår i et nyt beslutningsforslag, at der skal mere åbenhed om, hvem der giver hvor meget til hvilke partier og politikere.

  • Beløbsgrænsen for offentliggørelse af private bidrag sænkes fra 20.000 kr. til 10.000 kr. eller et andet beløb.
     
  • Den præcise størrelse af det samlede private bidrag over beløbsgrænsen offentliggøres.
     
  • Regnskabspligten og kravet om offentliggørelse udvides til at gælde alle niveauer af partiorganisationen og indvalgte enkeltkandidater.
     
  • Fristen for regnskabsaflæggelse fremrykkes fra 12 til 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
     
  • Der indføres revisionspligt for landsorganisationerne, sådan at regnskaberne revideres af en godkendt revisor.
     
  • For visse foreninger, sammenslutninger m.v., som anvender mere end 50 pct. af deres årlige indtægt til at yde støtte til politiske partier, indføres en særlig oplysningspligt i form af oplysninger om, hvem der ved kontingent, donationer m.v. har indbetalt mere end beløbsgrænsen.
     
  • Der fastsættes nærmere ikke-udtømmende retningslinjer for, hvornår ikke-økonomisk støtte skal regnes som et bidrag omfattet af partiregnskabsloven.

DF ønsker åbenhed

Regeringsmagten skiftede, og den nye social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V), skrinlagde samme efterår en revision af partistøttereglerne med en kortfattet henvisning til, at der var der »ingen aktuelle planer om«.

Både Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, og Liberal Alliances daværende gruppeformand, Simon Emil Ammitzbøll, erklærede sig dog sidste år klar til at se på partistøttereglerne, efter at GRECO – endnu engang – havde kritiseret disse.

Selv om Søren Pape Poulsen ikke var enig i kritikken, var man »nødt til at foretage sig et eller andet«, mens Simon Emil Ammitzbøll forklarede, at »vi mener generelt, at der skal være mere åbenhed«.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, støtter oppositionspartiernes krav om større åbenhed.

»I dag skal et parti for eksempel ikke oplyse andet, end at det har modtaget over 20.000 kroner fra en person eller organisation. Men det gør jo en forskel om, man har modtaget 20.000 kroner eller én million,« siger Peter Skaarup.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet eller fra Simon Emil Ammitzbøll, som i dag er økonomi- og indenrigsminister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Helle Walther
Helle Walther anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sidste år bevilligede de politiske partier i folketinget sig selv, en forhøjet offentlig støtte.
Hvor demokratisk er det?
Man må formode en temmelig stor del af de unge danske vælgere, ikke tilhører de gamle etableret partier.
Og som vi ved, er det næsten krop-umuligt, at komme i folketinget hvis ikke man tilhører et etableret parti.
I en eller anden forstand kunne man mene det forhold, holder nye og andre politikere ude fra folketinget, og fastnagler de gamle partier til sæderne i borgen.
Hvor retfærdigt er det?

Steffen Gliese

Jeg må indrømme, at jeg virkelig ikke så meget op i partistøtte, jeg går langt mere op i den politik, der føres.

Partistøtten er med til at fastholde de etableret partier og årsag til manglende politiske alternativer,
hvilket er noget skidt, hvis man ønsker noget andet end det der bydes på.

Flemming S. Andersen

Et partisystem der ikke har sin rod i nødvendighed af medlemmer, men kan være selvkørernde og kun til gavn for topfigurerne, er måske marginalt bedre end den rene fascisme.

Men måske er det værre fordi virkeligheden er dækket af en løgn om demokrati.

Slettet Bruger, Jens Erik Starup, Egon Stich, morten rosendahl larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Jan Kønig, Peter Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Partistøtte er i allerhøjeste grad vigtig at få oplyst, hvem betaler hvad til hvem samt str. Det påvirker nemlig også politikken, det kan man ikke sige sig fri for. Og det er okay, men vælgerne skal vide det.

Lars Bo Jensen

Artiklen omhandler ikke den offentlige partistøtte som partierne får, ud fra deres stemmetal ved sidste valg.
Det der her problematiseres er den private delvis hemmelige partistøtte, nogle partier får fra firmaer eller interessegrupper. Her er der brug for åbenhed. Jeg har brug for at vide hvor meget de enkelte partier har fået i partistøtte fra f.eks. banker inden vedtagelse af bankpakker eller fra våbenproducenter inden køb af nye kampfly.
Jeg kan da godt se at det ideelle ville være, hvis politisk aktivitet kunne finansieres udelukkende med medlemmernes kontingent, men når det ikke ser ud til at kunne lade sig gøre, er der vel brug for offentlig partistøtte.

Flemming S. Andersen

Partier skal ikke sponseres af det offentlige eller af private eller af firmaer.
Ikke af DA eller DI Eller LO eller Seier.

Partier skal, hvis de overhovedet skal have en demokratisk berettigelse, skal hvile på medlemmernes bidrag og lever af deres input iform af meninger og økonomisk fundament.

john andy houbo Pedersen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Under Fogh regeringen fjernede de afgiften på sukker i sodavand, og hele pressen og poltikkerne fedtede rundt i, at de gjorde for at hjælpe på problemerne med grænsehandel. Seks mdr senere så DR på det, og kunne vise, at prisen på sodavand ikke var faldet, sodavandsfabrikanterne havde altså scoret de 200 mill! DR viste også, at V og K havde fået en stor støtte fra "producenterne"! Er det korruption?

Slettet Bruger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar