Læsetid: 4 min.

Politikerne har selv skabt de forsimplede rammer for EU-debatten

Hvorfor ender den danske EU-debat ofte som et overfladisk spørgsmål om, hvorvidt EU er godt eller skidt? Svaret skal findes langt fra Bruxelles i et debat-landskab, de danske politikere selv har været med til at skabe
Hvorfor ender den danske EU-debat ofte som et overfladisk spørgsmål om, hvorvidt EU er godt eller skidt? Svaret skal findes langt fra Bruxelles i et debat-landskab, de danske politikere selv har været med til at skabe
Indland
18. januar 2017

Den danske EU-debat har det med at blive meget højtflyvende, når den endelig diskuteres i de danske medier. Men der er rigeligt med konkrete sager, som sagtens kunne debateres meget mere.

Problemet er blot, at der er alt for mange debatter, der strander i Folketingets Europaudvalg i stedet for at blive løftet ud i den brede, offentlige debat. Det oplever Sara Jespersen, der er projektleder i Oxfam IBIS, som blandt andet beskæftiger sig med EU’s skattepolitik.

Hun henviser til en konkret sag, der drejer sig om EU’s liste over skattely, som skal vedtages i slutningen af januar. Indtil videre ser det ud til, at listen ikke kommer til at indeholde lande som Irland, Holland, Luxembourg og Schweiz, selv om disse lande ifølge Oxfam IBIS er blandt verdens værste skattely.

»Såvidt jeg er orienteret, har der ikke fundet nogen diskussion sted om den her liste for nylig. Hvornår er det, at den diskussion skal finde sted, og hvordan sørger oppositionen og Folketingets politikere for, at det også bliver en offentlig debat, som ikke bare bliver en teknokratisk snak,« spørger Sara Jespersen.

Et andet problem for Folketingets politikere er, at de ikke er gode nok til at skabe debat om den politik, som regeringen fører, når ministrene træffer beslutning på vegne af Danmark nede i Bruxelles. Hvis ministrene ikke bliver kigget over skuldrene, når de forhandler i EU, så opstår der ikke noget pres for at ændre de forhold, som oppositionen ønsker, forklarer Sara Jespersen.     

»Oxfam IBIS går op i, at den danske opposition holder regeringen i ørerne i forhold til, hvad regeringen går ned og beslutter i Bruxelles. Ministrene repræsenterer hele Danmark, og regeringen er jo ikke nødvendigvis gået til valg på, hvad den vil på EU-området. Så der spiller Folketinget en vigtig rolle for, at der overhovedet bliver skabt åbenhed og debat om de enkelte sager, som ministrene træffer beslutning om i EU. Men det sker langt fra altid,« siger hun.

Isoleret i Europaudvalget

Rasmus Nordqvist, der er EU-ordfører for Alternativet, er langt hen ad vejen enig med Sara Jespersen. Han mener, at problemet med den overfladiske EU-debat opstår, fordi det kæmpestore EU-område konsekvent bliver underprioriteret i Folketinget.

»Det handler dybest set om, at vi har parkeret dansk Europapolitik i Europaudvalget. Men det er så betydningsfuldt et område, at vi gerne så, at langt flere spørgsmål om, hvad der skal besluttes i EU, bliver bredt ud i Folketinget. Både ud i de andre udvalg, men også ned i Folketingssalen, så man får skabt nogle rigtige debatter,« siger Rasmus Nordqvist.

Ofte bliver en debat om konkret EU-politik blokeret af tids- og ressourceproblemer, som kunne undgås, hvis ikke Europaudvalget havde så meget at se til, mener han.

»Vi skal for eksempel se på tekniske udregninger af fiskekvoter og store udenrigspolitiske spørgsmål, samtidig med at vi skal vurdere kriterierne for skattely-listerne. Det bliver meget brede dagsordner, som vi skal tage stilling til,« siger Rasmus Nordqvist og fortsætter:

»Selvom der er kamera på, så har vi parkeret EU-debatterne i en lille lukket klub, og det synes vi, er uhensigtsmæssigt. For det er rigtig store dele af dansk politik, som bliver besluttet i europæisk regi.«

Gammel debat

Enhedslisten og SF er enige i, at EU-debatten bliver klemt i Europaudvalget. Begge partier kunne ligesom Alternativet godt tænke sig, at flere sager kom ud i Folketingets fagudvalg og blev behandlet der, så resten af Folketinget også blev tvunget til at forholde sig til sagerne.

Det ønske har dog været fremført flere gange tidligere, minder SF’s EU-ordfører, Holger K. Nielsen, om. Og det har ikke medført de ønskede ændringer.

»Det skyldes nok almindelig konservatisme i Folketinget. Men der ligger også det i det, at Udenrigsministeriet vil have det så centraliseret som muligt, så det er dem, der sidder og styrer EU-politiken. Det har jeg også på fornemmelsen,« siger den tidligere udenrigsminister.

På spørgsmålet om, hvorvidt oppositionen er gode nok til at holde ministrene i ørerne, påpeger EU-ordfører for Enhedslisten, Søren Søndergaard, at problemerne også besværliggøres af den måde, EU’s beslutningsproces er konstrueret på. EU’s opbygning betyder, at lovgivning både skal vedtages af Europa-Parlamentet og af Ministerrådet.

Rådet består af én minister fra hver af de 28 lande, og ministeren udskiftes alt afhængig af, hvilket politikområde der drøftes. Problemet er, mener Søren Søndergaard, at de drøftelser er hemmelige.

»Når den danske minister siger, at det var det bedste, vi kunne få, så har vi ikke mulighed for at kontrollere det,« siger Søren Søndergaard.

Dermed ikke sagt, at EU forhindrer, at Folketinget debatterer flere af sagerne grundigere, inden ministeren får et forhandlingsmandat med til Bruxelles af Europaudvalget.

For det er ikke nogen naturlov, at den debat skal foregå i et hæsblæsende tempo, der ikke efterlader meget rum til diskussion, mener Enhedslistens EU-ordfører.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis de inde på Borgen har svært ved at følge med i debatterne omkring EU beslutningerne, hvordan mon så de tror, det ser ud her ude hos os exit-vælgere?

...eller er det et helt irrellevant spørgsmål.

Søren Cramer Nielsen, Michael Friis, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er vel heller ikke nogen naturlov, at pressen ikke af egen drift kan tage sager op. Der er jo tilsyneladende nok at tage fat på. Vi andre har jo ikke anden mulighed ellers end at sige ja eller nej til EU, hvilket tydeligt fremgår af Informations debatspalter.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Gert Romme, Sus johnsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Forsimplede folkeafstemninger

Seneste afstemning om EU-forbehold om politisamarbejde og en række andre forhold blev forsimplet så meget, at det måtte få og fik konsekvenser for afstemningen. Når tillidsforholdet om EU mellem danske politikere og ca. halvdelen af vælgerne er lavt, så bør man som politiker undgå al forsimpling.

Selv om den politiske elite har lidt adskellige nederlag ved afstemninger, så synes de fortsat ikke at have lært ret meget og en del lægger ligefrem afstand til de vælgere, som de burde repræsentere.

Jeg husker stadigvæk, at Radikales Marianne Jelved efter et en vælgerafvisning tog ned til EU, hvor hun bl.a. udtalte, at hun skammende sig over være dansker.

Mit bedste råd til politikerne er, at de bør være ærlige om afstemningspakker som helhed. Det bliver kompliceret og giver måske ikke det ønskede resultat, men det giver større troværdighed og mindre politikerlede.

Mihail Larsen, Michael Friis, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Kunne ikke være mere enig. EU jublerne er så bange for modstand imod EU at de ikke tør sætte sværedilemaer og nogle gange tvivlsomme beslutninger på dagsorden.

Michael Friis, Søren Cramer Nielsen, Torben K L Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Det største problem er, at danske politikere generelt er populistiske. De har ikke lyst til at fortælle deres vælgere om politiske spørgsmål, der rækker ud over kakkel- eller bodegabordet. De vil gerne genvælges og frygter, at det bliver de ikke, hvis de er ærlige om de spørgsmål, de skal tage stilling til. Bl.a. derfor er EU blevet gemt væk, undtagen når det var opportunt at bruge EU som dårlig undskyldning for et eller andet.

Finn Lindberg, Ole Henriksen, Per Torbensen, Torben Skov og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Lige præcis dette problem, der har ført til modvilje mod hele EU-projektet, der er meget andet end frihandel, er nogle landes politikere selv skyld i.

Sagen er jo, at i nogle lande, f.eks. Danmark, Storbritannien, Holland, Ungarn og nu også Poland, giver politikerne EU skylden for alt, der gå borgerne imod. Men dog ikke det, der findes godt, for det tager de selv skylden for.

Man påstår (lyver) i tide og utide, at dette og hint er et EU-krav, man ikke kan gøre noget ved, og på denne måde får man holdningsløse borgere til at tro på det. Over tid bliver det nærmest en automat-reaktion, at EU har skylden.

Men ser man på EU´s organisering af arbejde, myndighed og ansvar, ser det helt anderledes ud.
- Parlamentet har ingen magt til initiativer og beslutninger.
- Kommissionen har magt til at tage initiativer, men kan ikke beslutte.
- Og så er der ministerrådet tilbage - altså landenes regeringsledere. Her har man til gengæld ikke blot ret til at tage initiativer, men man har også retten til at beslutte. Dog skal alle beslutninger foretages i enighed, og blot et land stemmer imod, er der ikke indgået aftale om beslutning.

Derfor - når nogle landenes politikere påstår, at "det har EU besluttet, og at de ikke kan gøre noget",
så er det simpelt hen rent løgn og kujoneri. Men det indebærer 2 forhold:
1. En folkelig modstand mod EU.
2. At de heller ikke selv arbejder aktivt i EU-sager, når der nu er en folkelig modstand.

Finn Lindberg, Søren Cramer Nielsen, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Politikerne og den danske presse har en uset berørings-rædsel for at tage emner op der har med EU at gøre og når det bliver nødvendigt (folkeafstemning) fejltolker de gang på gang befolkningen og skyder sig selv i foden med deres skræmmekampagner - De tror sgu folk er dumme og man må spørge sig selv hvem de virkelig dumme er - Nede i Europa var der en helt anderledes opposition til feks. med hensyn til den skrinlagte TTIP - men den danske presse stak hovedet i sandet og håbede på at det gik væk af sig selv - det er fandme u-demokratisk af helvede til.

Det er ikke bare debatten i og om EU, der er højtflyvende - det gælder også debatten i andedammen, som snørkler sig i små kredsløb om banale sager uden stor relevans til de mere seriøse problemer.
Om det er politikernes opfattelse, at befolkningens intellekt er lavtflyvende (DR kunne tyde på det) eller om det er dem selv, personligt - er ikke til at sige.
Er pressen underlagt en politisk spændetrøje, det er længe siden man har gravet noget ordentligt frem?

Men retfærdigvis er der ikke så meget succes ved EU for tiden, at det kan retfærdiggøre udgifterne til mastodonten.
I det mindste må en liste over skattely tage alle med, ellers er der ingen mening med galskaben...

Søren Cramer Nielsen

Pressen interesserede sig generelt ikke for EU før krisen indtraf, og det har da også været godt for nyhedssalget at kunne fortælle om, hvordan det hele går ad helvede til i EU. Sjældent har jeg hørt noget som helst om hvad EU bidrager med af positive ting, og hvad EU projektet i det hele taget går ud på. I danmark handler hele debatten om, hvad EU gør for Danmark og ikke hvad EU-projektet som sådan er eller bør være. For EU er en politisk kampplads hvor der er et svagt politisk lederskab bestående af politikkere fra medlemslande, som har travlere med at pleje snævre nationale interesser end at træffe svære beslutninger, der kan løse problemerne. EU projektets kerne handler om at skabe fred og stabilitet gennem økonomisk sammenhandel, politisk forpligtende samarbejde, regionalt modsvar til stormagter og diktaturer m.m. Det er baseret på Europas krigshistorie og en idé om at forpligtende samarbejde er vejen frem til at stoppe konflikter.

Nu skal ansvaret for EU debatten placeres hos politikkerne. Javel.. Men er det ikke pressen som skal være garant for at befolkningen er klar til at stemme ud fra et oplyst grundlag? Og er det ikke pressens opgave at stå vagt mod magtmisbrug og alt det der? Altså tage borgernes parti og få sandhed frem i dagens lys?

På disse områder har pressen svigtet. EU bliver næsten ikke dækket, hvorimod alle journalister og repræsentanter flokkes om politikkerne i Christiansborg. Pressen svigtede med kritisk journalistik under Afghanistan og Irak krigen hvor Fogh slap afsted med alt; under valget af Trump og folketingsvalget hvor DF fik langt flere stemmer end forventet; Brexit og undervurderingen af befolkningens utilfredshed med ikke at blive hørt (som stadig ikke forstås/accepteres blandt medier og politikkere); og allerværst måske den kæmpe kløft mellem rig og fattig og manglende visioner for indvandring og integration. Medierne er såvel som politikkerne en integreret del af eliten og har en stor magt til at danne meninger i befolkningen. Det er på tide de står ved det og ikke bebrejder politikkerne for en ensidig debat om EU.

Mihail Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Søren Cramer Nielsen

'Men er det ikke pressen som skal være garant for at befolkningen er klar til at stemme ud fra et oplyst grundlag? Og er det ikke pressens opgave at stå vagt mod magtmisbrug og alt det der? Altså tage borgernes parti og få sandhed frem i dagens lys?'

Man kunne godt ønske sig, at det var tilfældet - og den markedsfører sig da også fra tid til anden som sådan, men først og fremmest er det en privatkapitalistisk virksomhed, der har som formål at tjene penge til investorerne. Det er vel værd at være opmærksom på.

Torben K L Jensen og Søren Cramer Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Politikerne har selv skabt de forsimplede rammer for EU-debatten.
Ja og politikerne har selv skabt EU.
Og at EU ikke har været i stand til at løse Europas problemer, der er forbi politikerne har ikke været i stand til at løse dem. Ganske simpelt. Ligesom de manglende resultater har skabt de såkaldte populiske partier/bevægelser.
Angela Merkel er Europas leder - og hvor hun var en helt for få år siden, så fremstår hun pludselig som ligegyldig og tavs.

Henrik holm hansen

Et lille spørgsmål sker der en skoling af nye politikkere hvor de lærer DONT ROCK THE BOAT hvis du vil genvælges

Michael Kongstad Nielsen

Om tegninger:
Er meget glad for, at Information igen er begyndt at bruge tegninger, men denne aktuelle er nu ikke én af de heldigste. Måske har vi med en nybegynder i faget at gøre? Et første krav er, at man let genkender kendte personer, men det kniber det lidt med her.

Vibeke Hansen

De danske politikere tager ikke selv EU alvorligt, så hvordan skulle vi andre kunne det? Kun under Thorning, havde vi en minister for EU, og kun på grund af formandsskabet. Men ikke at have et ministerium til at varetage vores interesser, sætter ligesom seriøsiteten for projektet. De har selv givet op i at følge med, og derfor bliver der ikke fulgt op på løfterne. Herregud, der var 28 nu 27, regeringschefer, der skulle kunne blive enige. Det burde kunne lade sig gøre. Det burde også være muligt, at få sat et reformarbejde igang, der er støtte nok fra befolkningerne. Men det har de også opgivet. Det er som om, de bare afventer en stille død. Det er alt andet lige lettere at reformere eller nedjustere end ar starte forfra med Adam og Eva.
Løkke virkede lidt halvkølig ved sidste afstemning. Den skulle hastes igennem midt i finanslov og helhedsplan. Ja sigerne burde da have været klar med alle de positive fortællinger, i stedet for de besynderlige slagordsreklamer om pædofili og hvad ved jeg. Hvor var det erhverv henne, der nyder godt af EU. Landbruget f.eks. Og hvorfor var medierne fuldstændig tomme af klummer om, hvordan den frie bevægelighed gav studerende formidable muligheder for at skabe større netværk og alt det, som EU også er. Men når ja-partierne ikke engang gider analyserer lidt på modstandernes argumentation og imødegå den på en troværdig måde, så bliver selv en tilhænger usikker på, om vi enten er medlem af den forkerte klub, eller har en regering med støtter, der ikke er opgaven voksen. Men før de kan gøre sig håb om folkelig opbakning, skal Løkke lægge den ubehagelige vane, han har, fra sig, og stoppe med at snige en hel masse ting med i aftalerne, der ikke er nødvendige. Særligt står Løkke for mig som en plattenslager, man skal være virkelig varsom med, blot at vise blind tillid.