Læsetid: 3 min.

Politileder om afgørende dokument i Tibet-sag: Jeg vidste slet ikke, at jeg havde det

Det mest centrale dokument i Tibet-sagen lå i årevis og puttede sig hos en medarbejder hos Rigspolitiet. Men hun opdagede det aldrig, forklarede hun Tibetkommissionen i går. Her kom det også frem, at en medarbejder i Justitsministeriet blev bedt om at stoppe ’sin egen lille private efterforskning’ af sagen
Lederen af det juridiske sekretariat i det såkaldte Nationale Beredskabscenter under Rigspolitiet fik 10. juni 2012 en mail om et forestående kinesisk statsbesøg i København. Men hun åbnede aldrig vedhæftningen, der indeholdt en direkte ordre til Københavns Politi.

Lederen af det juridiske sekretariat i det såkaldte Nationale Beredskabscenter under Rigspolitiet fik 10. juni 2012 en mail om et forestående kinesisk statsbesøg i København. Men hun åbnede aldrig vedhæftningen, der indeholdt en direkte ordre til Københavns Politi.

Jakob Jørgensen

Indland
14. januar 2017

TIBETKOMMISSIONEN DAG 13 - 10. juni 2012 modtog Birgitte Buch en mail. Indholdet drejede sig om, at Københavns Politi havde bedt om 48 ekstra betjente i forbindelse med et kinesisk statsbesøg, som skulle afvikles fire dage senere.

Birgitte Buch var ansat som leder af det juridiske sekretariat i det såkaldte Nationale Beredskabscenter under Rigspolitiet og var vant til at blive orienteret om alverdens ting. Hun åbnede mailen, men bemærkede ikke, at der i den var vedhæftet et dokument med titlen ’Operationsbefaling, Kina, 2. udgave’.

Sådan lød hendes forklaring i hvert fald under en afhøring i Tibetkommissionen fredag.

»Det var ikke en mail, der vedrørte mig. Jeg modtog den bare til underretning,« sagde hun.

Hvis hun havde åbnet det vedhæftede dokument og nærlæst dets indhold, ville hun formentlig have opdaget, at det indeholdt en direkte ordre til Københavns Politi om, at politiet skulle forhindre demonstranter i at blive set af den kinesiske præsident, Hu Jintao, under hans besøg i København få dage senere.

Men det gjorde hun altså ikke. Derfor fik hun heller ikke den tanke, at hun måske burde nærstudere operationsbefalingen, da det begyndte at vælte ind med kritiske spørgsmål til politiets ageren under besøget fra både pressen og Folketingets Retsudvalg.

»Jeg kan slet ikke huske, at jeg har modtaget operationsbefalingen,« sagde hun til kommissionen.

Operationsbefalingen er selve kernen i Tibetkommissionens afhøringer. Men hidtil har ingen indrømmet at have nærlæst indholdet af den før 2015.

Gjorde intet

Birgitte Buch var ansvarlig for at videresende de mange spørgsmål om politiets ageren, der kom fra Folketingets Retsudvalg, til Københavns Politi. Det var også hende, der modtog svarene fra Københavns Politi og sendte dem videre op i systemet.

Københavns Politi påstod i deres svar, at der ikke havde været nogen ordrer om at skåne den kinesiske præsident for synet af demonstranter. En forklaring, som nu har vist sig at være forkert.

Spørgsmålene fortsatte i årevis, og undervejs kom der langsomt oplysninger frem om, at flere demonstranter havde fået konfiskeret deres tibetanske flag. Gav det slet ikke Birgitte Buch anledning til at overveje, om de svar, Københavns Politi havde givet til Folketinget, var korrekte?

»Nej,« lød hendes korte svar til kommissionen.

»Gjorde du dig tanker om, hvorvidt den sagsbehandling, du havde været en del af, havde været korrekt?« ville kommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen vide.

»Den var jo korrekt set fra vores side. Vi havde bedt Københavns Politi om svar, og vi havde sendt svarene videre,« lød det fra Birgitte Buch.

En forklaring, som er helt i tråd med, hvad flere andre medarbejdere fra Rigspolitiet har sagt til kommissionen: Rigspolitiet var kun et »ekspeditionskontor« for de spørgsmål, der kom fra Folketinget via Justitsministeriet. Derfor gjorde Rigspolitiet ikke noget for at validere de oplysninger, der kom fra Københavns Politi.

Stop hende

Det gjorde en menig medarbejder i Justitsministeriet til gengæld i sommeren 2013. Her var daværende justitsminister Morten Bødskov (S) indkaldt til et samråd om et andet kinesisk besøg, og Justitsministeriet havde travlt med at klæde ministeren på til de kritiske spørgsmål, der måtte komme.

Ifølge Radio24Syvs tidligere omtale af sagen bad medarbejderen i Justitsministeriet Rigspolitiet om at finde ud af, om politiet kendte til »andre episoder«, hvor der var »uenighed mellem politiet og demonstranter«.

Men medarbejderne i Rigspolitiet ville hellere holde sig til de forklaringer, som Københavns Politi hidtil var kommet med. Kommissionen fremlagde i går en opsigtsvækkende mailkorrespondance fra Rigspolitiet:

»Mette, kan du ikke prøve at forklare [medarbejderen fra Justitsministeriet, red.], at hun nu må stoppe sin egen lille private efterforskning? Det er ikke godt at rode ministeren/ministeriet ind i detaljer, der i løbet af behandlingen af klagesagerne kan vise sig ikke at være helt korrekte/præcise.«

Mailen kom fra en afdelingschef i Rigspolitiet og blev sendt til chefkonsulent i Rigspolitiet Mette Uhrskov Kreiborg. Hun blev også afhørt af kommissionen fredag.

En bramfri tone

Men ifølge hendes forklaring skulle man ikke lægge ret meget i den bryske formulering fra hendes overordnede.

»Det er en bramfri tone i en intern ordveksling. Jeg har aldrig fortolket det som andet,« sagde hun til kommissionen.

Ifølge hende regnede de med, at detaljerne om sagen ville komme frem i forbindelse med en klage, som nogle demonstranter havde indgivet over politiets opførsel. Derfor var det ikke hensigtsmæssigt at give ministeren svar, som senere kunne vise sig at være upræcise, og som afveg fra de forklaringer, som politiet hidtil havde givet.

I næste uge afhører kommissionen den nuværende og den tidligere politidirektør i Københavns Politi samt rigspolitichefen. Her vil det måske vise sig, hvilket kendskab de har haft til politiets omstridte ordrer, og ikke mindst hvornår de blev bekendt med dem.

Serie

Tibetsagen

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 blev fredelige demonstranter gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres tibetflag – i strid med Grundloven.

Hvorfor skete det? Hvem gav ordren? Og hvordan kunne det ske igen under et nyt besøg i 2013?

Det og meget mere skulle Tibetkommissionen give svar på gennem nærlæsning af 50.000 dokumenter og afhøring af flere end 60 politifolk, embedsmænd og tidligere ministre. Kommissionens rapport blev publiceret i december 2017.

I juni 2018 blev regeringen og oppositionen enige om at genåbne kommissionen for at undersøge mails, som ikke er blevet udleveret til Tibetkommissionen i første omgang.

Seneste artikler

  • Gamle magnetbånd viste sig at gemme på opsigtsvækkende mails i Tibetsagen

    24. april 2021
    I et retslokale på Frederiksberg fortsætter Tibetkommission II sine bestræbelser på at finde forklaringen på politiets lovstridige håndtering af demonstranter under ministerbesøg fra Kina. For nylig har kommissionen fået adgang til hidtil ukendte mails gendannet fra magnetbånd fundet i en affaldscontainer i Udenrigsministeriet
  • Pensioneret politimand retter pilen mod sin gamle chef i Tibetsagen

    5. december 2018
    Tidligere chefpolitiinspektør Kai Vittrup har benægtet, at han har sørget for at gemme demonstranter af vejen under kinesiske besøg. Men tirsdag blev han modsagt af en pensioneret vicepolitiinspektør, der vidnede for Tibetkommissionen. Ifølge hans forklaring var det netop Kai Vittrup, der videreformidlede kinesernes ønsker
  • Politiet slår tilbage – den nye Tibetkommission kommer flyvende fra start

    29. november 2018
    Allerede på første afhøringsdag i den gennedsatte Tibetkommission kom flere opsigtsvækkende oplysninger frem. Flere politifolk trækker nu PET og Udenrigsministeriet dybere ind i sagen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

- Jeg hører ingenting! – Jeg ser ingenting! – Jeg ved ingenting! - Og jeg ved i øvrigt heller ikke, hvad jeg ligger inde med!

Disse rystende fakta er altså niveauet for topembedsmænd i landet politikorps.

Janus Agerbo, Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Jens Winther, Christian Mondrup, Torben Lindegaard og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Det er ynkeligt.
Er der noget at sige til, at undersåtterne er ved at have fået nok?

Janus Agerbo, Flemming Berger, Carsten Mortensen og Jens Winther anbefalede denne kommentar

Adskillige af de embedsmænd og politi-chefer, der er blevet afhørt, burde stå til lodret fyring!

Desværre kommer alt til at køre uanfægtet videre på samme facon, når undersøgelsen er afsluttet, hvilket faktisk er det aller største problem, for det er totalt nedbrydende for borgernes tillid til og respekt for vigtige samfundsinstitutioner.

Janus Agerbo, Torben Bruhn Andersen, Tue Romanow, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Ole Frank, Carsten Mortensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Hold da fest - gud ved hvad 'mester' siger til at hun ikke vidste hun havde en operationsbefaling?
Kunne man forestille sig det samme sket under Cop15?
Er det hvad man forstår ved en "low-performer"?

Bjarne Bisgaard Jensen

Nogen gange kan jeg dårligt nok huske hvad jeg hedder, men det står heldigvis på døren til mit kontor, hvis jeg kan finde det

Janus Agerbo, Torben K L Jensen, Olav Bo Hessellund, Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Må man kalde vedkommende for uegnet??

Kurt Loftkjær

@Egon Stich
14. januar, 2017 - 11:2

Som borgere har vi alle mulighed for påvirke vort samfund. Det kræver dog en reel indsats. Der er mange eksempler på at det kan lade sig gøre.

Jeg føler mig ikke som undersåt, men som borger og vælger på lige fod med de enkeltpersoner, som er del i styringen af vores fælles land.

Begrebet "undersåt" giver mig en fornemmelse af manglende lighed og muligheder i et samfund, som styres af enevældig person.