Læsetid: 6 min.

En retssag om de højeste principper for de lavest begavede

Fire psykisk handicappede ønsker at udøve deres fundamentale politiske rettigheder og få lov til at stemme til Folketingsvalg, selv om de er økonomisk umyndiggjorte. Danmarks praksis er i strid med menneskerettighederne, siger ekspert
Valgret har enhver, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Sådan lyder det i Grundloven, og derfor kan handicappede miste deres stemmeret, når de er under værgemål. Om det fører Martin Rosenlind og tre andre nu en sag for Østre Landsret.

Valgret har enhver, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Sådan lyder det i Grundloven, og derfor kan handicappede miste deres stemmeret, når de er under værgemål. Om det fører Martin Rosenlind og tre andre nu en sag for Østre Landsret.

20. januar 2017

Martin Rosenlind er 35 år.

»Snart 36 år,« skynder han sig at sige, da han har taget plads midt i Østre Landsrets store sal i palæet i Bredgade 42.

Det her er hans store dag: Sammen med tre andre med psykiske handicap har han lagt sag an mod Social- og Indenrigsministeriet, fordi han ikke fik lov til at stemme ved Folketingsvalget 18. juni 2015.

»Jeg var skuffet og trist over, at jeg ikke fik valgkort. Når alle andre må komme ned og stemme, og jeg ikke må, føler man sig udenfor.«

Han læser gratisavisen MX, han ser TV2/News om morgenen og tv-avisen på DR1 om aftenen for at følge med i politik. Hvis han havde fået sit valgkort, ville han have stemt på Socialdemokratiet. Partiet har en god handicappolitik, synes Martin Rosenlind.

Når han ikke sagsøger staten, tager han telefonen i Glad Fondens reception og holder styr på sygefraværet, når nogen ringer ind og siger, at de ikke kommer. Derudover styrer han lys på et amatørteater.

»Lysmester. Jeg er lysmester.«

Han stemte ved valget i 2011. Men da han har haft svært ved at styre sin økonomi selv, kom han siden under værgemål efter lovens paragraf 6.

Da han mødte sin værge i retten – en advokat – kom advokaten i cykeltøj, fortæller Martin Rosenlind:

»Dommeren sagde: Har du ikke noget pænere tøj.«

Lov er lov

Salen i Østre Landsret griner. Hvis det skulle afgøres med håndsrækning og med hjertet lige i det øjeblik, var der næppe mange af de tilstedeværende, som ville stemme imod at give Martin Rosenlind i sin røde t-shirt retten til at stemme lige på stedet.

Ikke mindst fordi Folketinget allerede har givet folk under økonomisk værgemål retten til at stemme ved lokale valg, regionale valg og valg til Europa-Parlamentet. Det er svært at argumentere sådan rigtigt logisk stringent for, at det skulle være meget mere indviklet at sætte sig ind i dansk politik end i europæisk.

Det kan virke ulogisk – og ifølge de fire sagsøgere – direkte uretfærdigt, at vi ikke vil have dem med, når alle vi andre samles på demokratiets festdag

Men det er ikke sådan, et retssamfund virker: Lov er lov, lov skal holdes, og ingen lov skal holdes mere end Grundloven.

Grundlovens paragraf 29 synes ikke til at misforstå: Valgret har enhver, medmindre vedkommende er umyndiggjort. I langt de fleste værgemål er personen myndig og har stemmeret, men i nogle tilfælde kan man som Martin Rosenlind få frataget sin retlige handleevne. Det betyder, at man bliver umyndig og ikke kan indgå gyldige økonomiske aftaler, og dermed mister man også sin ret til at stemme ved valg til Folketinget.

Sådan har det været mindst siden 1849: Har du ikke selv fornuften til at disponere over dit bo, har du heller fornuften til at være med til at disponere i statens anliggender. Ved grundlovsændringen i 1915, der gav kvinderne valgret, måtte man faktisk se igennem fingrene med, at de heller ikke på det tidspunkt kunne disponere deres bo, og først med grundlovsændringen i 1953 beholdt fallenter deres stemmeret.

Ikke en fejl

Tilbage er nu de psykisk syge, svært demente og udviklingshæmmede under økonomisk værgemål, som stadig ikke kan stemme til Folketingsvalg eller afstemninger efter Grundloven. Til brug for sagen i Østre Landsret har ministeriet opgjort, at ca. 2000 skønnes at være under økonomisk værgemål.

Det er dét, Martin Rosenlind og de tre andre vil gøre op med.

Institut for Menneskerettigheder, som er trådt ind i sagen som såkaldt biintervent, klagede på hans vegne til Greve Kommune over, at han ikke kunne få valgkort. Klagen røg helt til Folketingets Udvalg til Prøvelse af Valgene, men forgæves: Udvalget tog Greve Kommunes og Social- og Indenrigsministeriets beslutning til efterretning. Det var ikke en fejl, at Martin Rosenlind »på grund af hæmmet psykisk udvikling« ikke fik sit valgkort.

Sagsøgernes påstand lyder, at sagsøgte – altså ministeriet – skal anerkende, at paragraf 1 i valgloven er ugyldig for dem. Ministeriet skal anerkende, at de faktisk havde valgret ved valget i 2015 og derfor betale 20.000 kroner til hver af sagsøgerne for at have nægtet dem deres fundamentale politiske rettigheder.

En anden af sagsøgerne – Lasse Jensen, 63 år og fra Hirtshals – lider af en personlighedsforstyrrelse. Han har været under psykiatrien, som han formulerer det, siden han var 24 år.

»Jeg blev ked af, at jeg ikke kunne gøre min borgerpligt. Det er at nedværdige folk fuldkommen, at man ikke kan gå op og stemme.«

Ved et valg nægtede han at acceptere, at han ikke kunne stemme og fik ifølge sin egen forklaring tiltusket sig en stemmeseddel fra en valgtilforordnet. Lasse ville stemme, og Lasse stemte.

Derfor er han også i Østre Landsret i dag

»Jeg synes, det er en pligt at komme i dag og tale sin sag. Det her betyder virkelig meget for mig.«

I strid med menneskerettighederne

Advokat Christian Dahlager, som repræsenterer sagsøgerne, spørger, om han er medlem af et politisk parti.

»Ja,« siger Lasse Jensen og tilføjer: »Jeg er faktisk medlem af flere.«

Eftersætningen hyler et kort øjeblik hans advokat ud af den.

De fire sagsøgte er ligeværdige. Men de er ikke helt som os.

»Vi ønsker inklusion af alle borgere,« siger Christian Dahlager:

»Derfor kan det, at mine klienter har mistet deres økonomiske handleevne ikke sættes lig med, at man automatisk kan fratage dem retten til at stemme ved Folketingsvalg.«

Tværtimod er der direkte i strid med deres menneskerettigheder.

Direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder gennemgår flere domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som tilsyneladende ret klart slår fast, at Danmarks praksis er i strid med menneskerettighederne. Det er ikke mindst en afgørelse, der er gået Ungarn imod på baggrund af en praksis, ikke ulig den danske.

»Den automatiske fortabelse af politiske rettigheder for en samlet gruppe uden domstolsprøvelse er problemet. Det er diskriminerende. Det de fire sagsøgere oplever er nedværdigende og skuffende.«

Desuden er fortabelsen af valgretten i strid med handicapkonventionen. Ifølge den kan handicappede ikke engang fratages valgretten efter et individuelt skøn, siger Jonas Christoffersen.

Dansk lov først

Social- og Indenrigsministeriet repræsenteres af advokat Sune Fugleholm fra Kammeradvokaten.

Han mener ikke, at afgørelsen fra Ungarn kan overføres til danske forhold. Og selv hvis den kunne, ville den danske Grundlov stå over dommen. Derfor går han efter en frifindelse i sagen.

»Vi fører sagen her af respekt for Grundloven, og af respekt for, at Folketinget laver lovene. Domstolene skal selvfølgelig føre kontrol med regeringsorganerne, men kun når der er et sikkert grundlag at gøre det på, og der er slet ikke tilstrækkeligt grundlag i menneskerettighedspraksis til at gå op imod dansk lovgivning her. Det, som Institut for Menneskerettigheder og de fire sagsøgere ønsker sig, kan man have al mulig sympati med, men de skal have deres ønsker opfyldt et andet sted end ved domstolene.«

Folketinget undersøgte i 2016 muligheden for at åbne for valgret til de økonomisk umyndiggjorte, men efter advarsler fra embedsmændene i Justitsministeriet om, at det ikke ville være muligt inden for Grundloven, kunne der ikke samles et flertal. Kun SF og Enhedslisten var for.

Thomas Strøbye – søn af skuespillerne Lone Hertz og Aksel Strøbye – er også blandt sagsøgerne. Han kan ikke være i retten, da han skal modtage undervisning.

I hans sted møder moren. Iført Karen Blixen-agtigt hovedtørklæde og med klassisk skuespiller-diktion oplæser hun i stedet et brev, som Thomas ifølge hende har konciperet, men som hun har hjulpet ham med at skrive. Thomas fik en hjerneskade efter en vaccine og kan ikke tale.

»Mit navn er Thomas Strøbye,« begynder brevet:

»Jeg føler det nedværdigende altid at være uden min egen stemme og uden mulighed for selv at kunne præge det politiske valg. Det vil glæde mig, hvis dommen falder ud til min fordel, da jeg ved, at jeg er et klogt menneske.«

Østre Landsret afsiger sin dom 16. marts.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jensen

Særligt I denne tid har vi brug for inklusion frem for eksklusion. Det er uværdigt for en moderne nation at holde borgere uden for fællesskabet og hvad er mere fælles end stemmeretten? Hvis dommen falder negativt ud, da må vi ændre grundloven.

Viggo Okholm, Peter Andersen, Helle Walther og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Hvad skulle gøre deres evne og ret til at stemme mindre end så mange 18åriges? Og er den grænse egentligt rimelig? Jeg håber de vinder sagsanlægget.

Jan Kønig, Helle Walther og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Det sætter vel bare Joachim B. Olsen fra LA's ønsker i relief. Han mener alle kontanthjælpsmodtagere skal sættes under administration, og det vil jo betyde, at en mængde mennesker skal fratages stemmeretten. Så i LA's ønskeverden er syge og arbejdsløse ikke værdige til at stemme.

Helle Walther

At folk ikke har styr på deres økonomi, er kendt,hvis det er et kriterie for at miste sin stemmeret, så er der rigtig mange der skulle fratages deres stemmeret. De pågældende sagsanlæggere har begge en værge på området, og har da lige så megen ret som jeg til at sætte deres kryds efter bedste overbevisning. Jeg håber retten, når samme erkendelse.

Mig forekommer det, at om sagsøgerne taber deres sag, er der ikke så få bankfolk, der burde fratages både deres stemmeret, samt retten til at administrerer penge.
Mange af dem har jo da været sat under en form for administration og kontrol af diverse tilsyn mm.

Finn Thøgersen

Hvor megen medfølelse man end kan have med de pågældende, så er grundloven nu ganske klar, ikke bare om umyndige, men nok så vigtigt om at valgret medfører valgbarhed

Mao har man stemmeret er man også automatisk valgbar, og der dur det altså ikke at man er under værgemål

Det er samme pointe der gør at al snak om valgret til 16-17 årige er formålsløs

Det bliver spændende at følge når det problem første gang dukker op i en kommunalbestyrelse eller EU parlamentet (men lige netop der gør det nok ikke den store forskel :-)