Baggrund
Læsetid: 3 min.

Rigspolitiet lå inde med dokumentation i Tibetsag – men blev ved med at give forkerte svar

I årevis sendte Rigspolitiet forkerte oplysninger til Justitsministeriet om politiets ordrer under et kinesisk statsbesøg i 2012. På trods af at den medarbejder, som videregav de forkerte oplysninger, selv lå inde med de korrekte oplysninger
Den daværende kinesiske præsident Hu Jintao under statsbesøget i København i 2012. Hvem vidste, at Københavns Politi havde direkte ordrer om at skærme den daværende kinesiske præsident Hu Jintao for synet af demonstranter, flag og bannere under hans besøg?

Den daværende kinesiske præsident Hu Jintao under statsbesøget i København i 2012. Hvem vidste, at Københavns Politi havde direkte ordrer om at skærme den daværende kinesiske præsident Hu Jintao for synet af demonstranter, flag og bannere under hans besøg?

Stine Bidstrup

Indland
13. januar 2017

TIBETKOMMISSIONEN DAG 12 – Et af de afgørende spørgsmål i Tibetkommissionen er: Hvem vidste hvad hvornår?

Hvem vidste, at Københavns Politi havde direkte ordrer om at skærme den daværende kinesiske præsident Hu Jintao for synet af demonstranter, flag og bannere under hans besøg i København i 2012?

Og hvor længe havde de kendt til ordrens eksistens, før den i efteråret 2015 landede hos justitsminister Søren Pind, som skyndte sig at nedsætte en kommission?

Ordren var sandsynligvis i strid med Grundloven, som sikrer retten til at demonstrere og ytre sig frit. Og mange af de afhørte i kommissionen har taget moralsk afstand fra den.

Men indtil videre har ingen af de godt 40 afhørte politifolk, embedsmænd og tidligere ministre indrømmet, at de var bekendt med en skriftlig ordre, som handlede om at skjule demonstranter og flag.

Det er også usandsynligt, at nogen af de resterende afhørte kommer til det, eftersom det ville være det samme som at indrømme, at man har siddet et muligt brud på Grundloven overhørig.

Til gengæld viser det sig nu, at endnu flere mennesker end hidtil antaget har været i besiddelse af ordren – allerede før præsidentens besøg den 14.-16. juni 2012.

Under kommissionens afhøringer torsdag kom det frem, at ledende medarbejdere i Rigspolitiet fik tilsendt ordrene den 10. juni, altså fire dage inden besøget.

Det er opsigtsvækkende, eftersom en af de selvsamme medarbejdere i Rigspolitiet i årevis fortsatte med at videresende oplysninger til Justitsministeriet fra Københavns Politi, som benægtede enhver eksistens af en sådan ordre. Selvom hun altså selv var i besiddelse af ordren.

Det var forkert

Allerede inden den kinesiske præsident havde forladt landet igen i 2012, begyndte der at tikke kritiske spørgsmål til politiets ageren under besøget ind hos Justitsministeriet fra Folketingets Retsudvalg. Flere medlemmer af udvalget ville vide, hvordan politiets ordrer under besøget havde lydt.

Justitsministeriet videresendte spørgsmålene til Rigspolitiet, hvor specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen videresendte spørgsmålene til Birgitte Buch. Hun tilhørte det nationale beredskabscenter under Rigspolitiet og var en af de medarbejdere, som havde modtaget en kopi af politiets ordrer allerede inden statsbesøget.

Det var hendes ansvar at videresende spørgsmålene til Københavns Politi og sende svarene derfra videre op i systemet, hvor de til sidst endte som svar til Folketingets Retsudvalg. Et af svarene lød:

»Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at spørgeren lægger til grund, at politifolk i forbindelse med præsidentbesøget havde modtaget instrukser, som havde til formål at begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden. Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at det selvsagt ikke er tilfældet.«

Men det var altså løgn. Det ville Birgitte Buch have vidst, hvis hun havde læst politiets ordrer, som lå i hendes indbakke.

Tibetkommissionen afhørte i går specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen fra Rigspolitiet. Ifølge ham er det sandsynligt, at Birgitte Buch aldrig læste politiets ordrer, selv om hun havde modtaget dem på mail.

»Jeg ved, hvor mange mails Birgitte Buch får. Meget af det er bare til orientering,« forklarede han kommissionen.

Han afviste også selv at have haft kendskab til politiets ordrer.

Den systematiske fejlinformering af Justitsministeriet og dermed Folketinget fortsatte i årevis, indtil den skriftlige ordre kom for en dag i september 2015.

Ikke relevant

Kommissionen afhørte torsdag også Klaus Pedersen. Han er ansat i ledelsessekretariatet i Københavns Politi og var en af to medarbejdere, som var ansvarlige for at indhente svar på de spørgsmål, der kom fra Folketinget via Birgitte Buch i Rigspolitiet.

Klaus Pedersen var også selv i besiddelse af politiets ordrer allerede i 2013. Han modtog dem i forbindelse med forberedelserne til en retssag, som seks demonstranter havde anlagt mod Københavns Politi efter statsbesøget.

Men han læste ikke selv ordren i detaljer, forklarede han kommissionen. Kun de dele, som kunne tænkes at have relevans for retssagen. Resten skimmede han kun. Han videresendte ordren til de betjente, der skulle afhøres i sagen, men ikke til den advokat, som repræsenterede demonstranterne.

»Min vurdering var, at den ikke var relevant for retssagen,« forklarede han kommissionen.

Fredag afhører kommissionen blandt andre Birgitte Buch fra Rigspolitiet.

Serie

Tibetsagen

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 blev fredelige demonstranter gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres tibetflag – i strid med Grundloven.

Hvorfor skete det? Hvem gav ordren? Og hvordan kunne det ske igen under et nyt besøg i 2013?

Det og meget mere skulle Tibetkommissionen give svar på gennem nærlæsning af 50.000 dokumenter og afhøring af flere end 60 politifolk, embedsmænd og tidligere ministre. Kommissionens rapport blev publiceret i december 2017.

I juni 2018 blev regeringen og oppositionen enige om at genåbne kommissionen for at undersøge mails, som ikke er blevet udleveret til Tibetkommissionen i første omgang.

Seneste artikler

  • Gamle magnetbånd viste sig at gemme på opsigtsvækkende mails i Tibetsagen

    24. april 2021
    I et retslokale på Frederiksberg fortsætter Tibetkommission II sine bestræbelser på at finde forklaringen på politiets lovstridige håndtering af demonstranter under ministerbesøg fra Kina. For nylig har kommissionen fået adgang til hidtil ukendte mails gendannet fra magnetbånd fundet i en affaldscontainer i Udenrigsministeriet
  • Pensioneret politimand retter pilen mod sin gamle chef i Tibetsagen

    5. december 2018
    Tidligere chefpolitiinspektør Kai Vittrup har benægtet, at han har sørget for at gemme demonstranter af vejen under kinesiske besøg. Men tirsdag blev han modsagt af en pensioneret vicepolitiinspektør, der vidnede for Tibetkommissionen. Ifølge hans forklaring var det netop Kai Vittrup, der videreformidlede kinesernes ønsker
  • Politiet slår tilbage – den nye Tibetkommission kommer flyvende fra start

    29. november 2018
    Allerede på første afhøringsdag i den gennedsatte Tibetkommission kom flere opsigtsvækkende oplysninger frem. Flere politifolk trækker nu PET og Udenrigsministeriet dybere ind i sagen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

Birgitte Buch,akob Gøtze Pedersen, og Klaus Pedersen,
Er de værdige til at være ansat i offentlig embede ?

Martin Madsen

Politi
For at fange en kriminel, skal du have en kriminels tankegang, var der engang en der sagde..

ACAB!

Nogen ved noget men siger intet.... tænk på alle de penge der nu bliver brugt på dette, det mest sandsynlige er jo, at ordren er kommet fra den daværende regeringen, det er jo dem der havde den største interesse i, at flagene ikke skulle vises. Jeg siger, stå frem, indrøm fejlen, tag straffen, og få så lukket den sag der koster skatteborgerne unødige penge.

Bjarne Bisgaard Jensen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Nu er det jo ikke politikeres spidskompetence at indrømme noget som helst, men snarere via spin og vattede upræcise udmeldinger at få flyttet focus.
At de dermed afslører sig selv som nogle tøsedrenge/piger og smider brænde på politikerledebålet anses åbenbart ikke for en betydningsfuld omkostning.